Teenageværelset er fyldt til bristepunktet med pokaler, køredragter og simulator.

For andet år i træk kører 17-årige Victor Trudslev Nielsen fra Brønderslev ræs i den tyske serie NXT Gen Cup, hvor bilerne kører på el.

I seneste afdeling blev det til tre sejre og én andenplads. Derfor skal der nu findes plads til fire helt friske trofæer.

- Det er ikke den største pokal, og det er jeg rimelig glad for, for hvis den var større, tror jeg, at jeg ville få problemer med pladsen, griner Victor Trudslev Nielsen og peger på hylden over sengen, der er begyndt at bukke i enderne.

- Vi skal have købt flere beslag, ellers får jeg pokaler i sengen lige pludselig, og det ville være træls, forklarer racertalentet og understreger, at det er et luksusproblem, som han ikke ville være foruden.

For det er pokalerne, som er målet, når den unge racer hver dag bruger flere timer bag rattet i simulatoren på værelset og i træningscenteret som forberedelse til løbsweekender.

Victor Trudslev Nielsen er drevet af en drøm. Han vil være verdensmester i en bæredygtig klasse senest i 2027.

Med et øget fokus på bæredygtighed og CO2-neutralt brændstof i motorsporten, er det svært at sige præcis, hvor han skal give konkurrenterne baghjul.

- Der sker så meget udvikling lige nu, at jeg er sikker på, der kommer nogle fede klasser i løbet af årene. Så hvad det bliver, ved jeg ikke, men det må gerne gå hurtigt og være sjovt, siger Victor Trudslev Nielsen, der allerede nu er vant til at køre foran mange tilskuere i Tyskland.

- I nogle løb har vi haft 100.000 tilskuere, så at præstere godt er rigtig godt for mig og en fed oplevelse.

Succesen ved tredje afdeling af NXT Gen Cup sendte Victor Trudslev Nielsen op på en andenplads i den samlede stilling og øverst på podiet på Sachsenring. Her er ritualet ikke meget anderledes end i Formel 1.

"Der er et yndigt land" toner ud over højtalerne, inden champagnepropperne poppes.

- Når man ikke er vant til det, så kan man godt stå der og blive sådan lidt, hvad skal jeg lige gøre her. Men ja, jeg vænner mig til det, jo mere jeg vinder, konstaterer den unge nordjyde.

Sidste afdeling af NXT Gen Cup køres på Hockenheimring i Tyskland fra 18. oktober til den 20. oktober.

Det er fredag aften, klokken er 22, og Mark Larsen og Sofie Starcke sidder ved siden af hinanden ved deres spisebord.

Foran sig har de en bærbar computer, hvor skærmen viser Sundhedsstyrelsens hygiejnequiz.

- Altså helt seriøst, har der siddet mennesker og lavet det her? lyder det fra Mark.

Sofie og Mark deltager i tv-programmet ’Vores anbefalede liv’ sammen med deres tre børn på 9, 6 og 1,5 år.

I løbet af en måned skal de leve efter myndighedernes anbefalinger om blandt andet kost, motion, sundhed og sikkerhed – for at teste, om det overhovedet er muligt for en småbørnsfamilie at leve op til de mange råd.

I anden uge af eksperimentet er de nået til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der blandt andet handler om motion, søvn og hygiejne.

Og særligt rådene om hygiejne får det rolige nordjyske par tæt på det røde felt.  

9 ud af 10 rigtige

Hygiejnequizzen, som de svarer på en fredag aften, består af 10 spørgsmål, og et af dem lyder: ’ Hvad kan du gøre for at forebygge smitte, når du forlader dit hjem?'

Svarmulighederne er ’medbring en hånddesinfektion, medbring min egen pude at sidde på eller have pænt tøj på.’

Og det udløser kommentaren fra Mark, som du læste i toppen af denne artikel.

Sofie vælger ikke at kommentere på det, men senere bliver hun for alvor frustreret.

- Hvis man ikke ved det, er det selvfølgelig fint nok, men det er ikke en quiz, vi kommer til at anbefale til familie og venner, lyder det fra parret.

Parret får 9 ud af 10 rigtige. Men de skal også leve efter rådene i praksis, og det bliver sværere.

- Det brænder lidt i mit hjerte

- Det giver fanme ikke mening, lyder det fra Sofie, da Mark skal tælle, imens han vasker hænder.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal man i alt vaske hænder i 60 sekunder.

Undervejs indebærer det, at man skyller hænderne i 10 sekunder, inden man kommer sæbe på. Og når man har sæbet hænderne grundigt ind, skal man skylle dem med vand i 15 sekunder. Til sidst skal man tørre hænderne i 15 sekunder.

- Det brænder lidt i mit hjerte, at jeg skal lade vand løbe i 30 sekunder, når jeg kunne nå det på 10 sekunder, lyder det fra Mark.

Udover at vaske hænderne grundigt, skal parret blandt andet også lufte ud tre gange dagligt, børste tænder i to minutter to gange dagligt og dyrke motion 30 minutter om dagen.

Se, hvordan det går i andet afsnit af 'Vores anbefalede liv' herunder:

Mens valgkampen buldrer afsted på den anden side af Atlanterhavet med kendte slogans som 'Make America great again' og beskyldninger om løgn og overdrivelser, er valgkampen også i fuld gang i Danmark inden valget på tirsdag.

Men hvad er det nu, vi skal stemme om?

Det er langt fra alle, der er helt klar over, at der på tirsdag den 17. september er valg over hele landet til det, der populært kaldes 'Danmarks mest lokale demokrati': Menighedsrådene. For der er måske snarere tale om en valgkamp helt uden kamp.

Kandidater nok?

I Abildgård Kirkes Sogn i Frederikshavn bliver der hverken uddelt  bolcher eller blå balloner til sognebørnene. Faktisk er valgkampen helt aflyst. Kandidaterne er nemlig sjældent uenige.

- Det er jo ikke en kamp som sådan. Kampen består mest i at få folk til at komme, siger Kurt Erling Hansen der er formand for Abildgård Kirkes Menighedsråd.

I sognet er det fromme håb, at der overhovedet er kandidater nok til menighedsrådet de næste fire år, og at der kommer tilstrækkeligt med vælgere til valget på tirsdag.

- Man kan lige så godt sige det, som det er. Vi håber, at der bliver kandidater nok, men hvor mange der kommer, ved vi jo ikke, siger Kurt Erling Hansen.

Ifølge valgforsker og -ekspert Ditte Shamshiri-Petersen fra Aalborg Universitet er der en naturlig forklaring på menighedsrådenes problem.

- Hvis folk ikke kan relatere til det, så er det ikke vedkommende. Man kan sige, at det i dag er under tre procent af danskerne, der går i kirke hver søndag, så på den måde er der jo ikke supermeget på spil for dem, siger Ditte Shamshiri-Petersen.

Valgforskeren var da heller ikke selv helt klar over, at der på tirsdag skal være valg.

Kæmpevigtigt valg

Kun omkring 15 procent af dem, der er medlemmer af Folkekirken, møder op og stemmer, når der er valg til menighedsrådene. Så mange steder kan det være en udfordring overhovedet at finde kandidater nok.

Anne Marie Johansen har siddet i menighedsrådet i Abildgård Kirke de seneste 12 år. For hende er arbejdet i menighedsrådet mere end vigtigt.

- Det er et kæmpevigtigt valg. Hvis der skal ske noget i vores kirke, er der brug for folk med mange kompetencer. Vores opgave er for eksempel at vedligeholde bygningerne, sørge for at økonomien fungerer, men også at være visionære, så der sker noget i kirken, siger Anne Marie Johansen.

Hun har aldrig forsøgt at vælte formanden og forudser heller ikke det store kampvalg på tirsdag. Hun drømmer om, at medlemmer i sognet vil deltage lidt mere i kirkens liv, men har omvendt heller ikke lyst til at slå folk oven i hovedet. Formanden for menighedsrådet opfordrer da også flere til at bakke op. 

- Det er jo et arbejde som i enhver anden forenings bestyrelse. Så ved at deltage får man indflydelse på, hvad der sker i din lokale kirke. Vi lægger stor vægt på, at vi bliver ved med at have et godt fællesskab og kan lave nogle aktiviteter, som folk synes er gode, siger Kurt Erling Hansen.

Fra fredag klokken 16 til lørdag klokken 16 har Gigantium været spækket med alverdens idrætsaktiviteter. I 24 timer har man kunne prøve kræfter med alt lige fra skak til rappelling, og hele molevitten for nul kroner.

- Det er et virkelig godt arrangement. Jeg kunne ikke forestille mig, at man kunne lave sådan noget, der hvor jeg kommer fra, siger Kaat De Groeve fra Belgien.

Hun er flyttet til Aalborg for en måned siden for at studere på UCN. Hun er taget til Idrætsdøgnet sammen med to piger fra sin klasse for at prøve kræfter med rapelling, men også nogle af de andre sportsgrene.

- Det er vigtigt for mig, at jeg har nogle hobbyer, jeg kan tage mig til efter en studiedag. Det er afstressende for mig siger hun, og fortæller, at hun windsurfer hver torsdag.

Se indslaget fra Idrætsdøgnet her:

Idrætsdøgnet er et nyt tiltag fra Aalborg Kommune, der skal få endnu flere til at engagere sig i et positivt fritidsfællesskab. Alle er velkomne under idrætsdøgnet, men det er især unge mennesker, der er i arrangørens kikkert i denne omgang.

 - Vi ved jo desværre, at der er rigtig mange unge mennesker, der lider på forskellig vis. Vi vil gerne bidrage til, at der er færre, der har et dårligt mentalt liv i Aalborg, siger Morten Arvidsson, der er koordinator for Idrætsdøgnet.

Idræt som medicin

Mange børnefamilier har været forbi i løbet af idrætsdøgnet, men der har også været en del unge mennesker.

- Det er jo dem, vi gerne vil have fat i, og jeg ville ønske, at der havde været endnu flere forbi, siger Morten Arvidsson.

Mange unge kæmper med ensomhed og mistrivsel.

De seneste målinger viser, at 34 procent af unge kvinder mellem 16 og 24 vurderer deres mentale helbred som dårligt. Men foreningslivet er den bedste medicin mod mistrivsel, lyder det fra arrangøren. Og dermed er målet at få flere til at få øjnene op for Aalborgs mange fritidsmuligheder.

- Det, at man er en del af noget, om det så er den ene eller den anden aktivitet, det er sådan set ligegyldigt. Det vigtige er bare, at vi er en del af noget, for det har vi brug for som mennesker, siger han.

Det er der flere af de unge til idrætsdøgnet, der giver ham ret i.

- Jeg synes, det er vigtigt at vise, at det er let at begynde til en ny sportsgren. Nogle synes nok, det virker som en stor ting at skulle begynde på et nyt hold eller til en nyt sportsgren, men det er en nem måde at møde nye mennesker, siger Melanie Noorlandera fra Holland.

Lars Depuydt fra Belgien læser computerteknologi på Aalborg Universitet. Han har også haft stort held med at stifte nye bekendtskaber gennem sport.

Da han kom til Aalborg for at studere for et år siden, besluttede han sig for at prøve kræfter med Kajak polo.

- Det var en meget ukendt sport for mig, men de var virkelig gode til at tage imod mig. I dag er det mine venner, siger han.

September har lagt hårdt fra start med sensommervejret.

I den første tredjedel af måneden har Danmark været præget af stabilt højtryksvejr, som bragte seks meteorologiske sommerdage med sig.

Nu, efter en uge med køligere temperaturer, vender højtryksvejret tilbage for en længere periode — med temperaturer tæt på 25 grader.

Få dryp lurer mandag nat

Højtrykket befinder sig lige nu over det nordlige Frankrig, men det presser allerede på og bidrager til en solrig lørdag.

Søndag får to lavtryksfronter dog lov til at nærme sig fra vest og øst.

Herved venter en mere skyet søndag, som natten til mandag kan sende dryp over Jylland og Bornholm.

Prognoser tæt på 25 grader

Efter mandag vandrer højtrykket mod nordøst og lægger sig til rette over Skandinavien.

Fra tirsdag venter derfor mere solrige dage, som hele landet får glæde af.

Højtrykket sender også en lunere luft over Danmark, så temperaturerne endnu engang kommer ind i en periode med over 20 grader.

Nogle prognoser spår endda temperaturer omkring 24 grader, så det kan ikke helt udelukkes, at det kan ende med en meteorologisk sommerdag eller to i næste uge.

En meteorologisk sommerdag er defineret ved, at der måles 25,0 grader mindst ét sted i landet.

Meteorolog Andreas Nyholm vurderer, at chancen for de 25 grader er størst på Sjælland på torsdag.

- Det er stadig usikkert, om temperaturerne vil toppe på 23 eller 25 grader, men det tyder på at blive varmt nok til en tur i vandet, fortæller han.

Sidste uge med flere lyse timer i døgnet

Det kommende stabile sensommervejr giver en særlig anledning til at nyde det, mens det varer.

På søndag i næste uge er det nemlig efterårsjævndøgn, og herefter er der flere mørke end lyse timer i døgnet.

Næste weekend er vejrmodellerne forholdsvis enige om, at tørvejret og de lune temperaturer holder ved.

Det er dog syv til otte dage fremme i prognoserne, så det er lidt tidligt at sige endnu, om næste weekend holder sig helt fri for byger.