Politiet efterlyste formodede gerningsmænd efter groft overfald i Aalborg
Foto: Nordjyllands Politi
Nordjyllands Politi efterlyste to mænd i 20'erne, mistænkt for at have slået, sparket og stukket en 46-årig mand med en skarp genstand i Aalborg.
Opdateret: Siden efterlysningen har de to mænd meldt sig selv, og billederne af mændene er derfor blevet taget af artiklen
Nordjyllands Politi efterlyste tidligere på dagen, tirsdag, to mænd, mistænkt for at have udovet grov vold imod en 46-årig mand fra Aalborg.
Ugerningen skete lørdag aften 21. april 2018 på Th. Sauersvej i Aalborg. Her blev den 46-årige mand fastholdt og tildelt adskillige slag og spark på krop og ansigt, ligesom han fik flere stik med en skarp genstand.
Offeret kunne dog udskrives fra hospitalet efter endt behandling.
- Vi efterforsker sagen som grov vold. Vores efterforskningsskridt og vidneafhøringer har ikke kunne afdække den formodede gerningsmands identitet. Derfor går vi nu ud i offentligheden med fotodokumentation og efterlyser ham, sagde politikommissær fra Nordjyllands Politi, Sune Myrup.
Han opfordrer borgerne til at henvende sig, hvis de har relevante informationer i sagen.
Ifølge vidneforklaringer deltog en større gruppe personer i volden, men politiets fotodokumentation omfattede to personer, hvorfor det er det, der blev efterlyst.
Hvis man har andre oplysninger i sagen, skal man ringe til politiet på telefonnummer 114.