Politi efterforsker område i Aalborg efter borger muligvis har hørt skud
Bombehunde er med til afsøge området - intet indikerer, at der er blevet afgivet skud.
Hadsundvej i Vejgaard i Aalborg har i en periode været spærret af Nordjyllands Politi lørdag tidlig eftermiddag. Afspærringen var lige omkring indgangen til Sonjavej og er sidenhen blevet flyttet til kun at gælde et mindre område på Sonjavej.
Det kan være en skudepisode. I hvert fald har nogen i området hørt noget, der minder om skud. Det oplyser politiet på Twitter.
Klokken 12.30 ringede en anmelder, fordi vedkommende havde hørte et skud eller højt brag. Politihunde har været på stedet, og har ikke fundet noget endnu. Heller ikke andre naboer tilkendegivet, at de har hørt noget.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup Kristensen til TV2 Nord.
Vi efterlyser vidner der har hørt noget der minder om skud eller høje knald omkring kl. 1220-1230 ved Sonjavej/Hadsundvej. Ring 114 hvis du har oplysninger. #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) April 22, 2023
Ingen er kommet til skade.
Nordjyllands Politi har i løbet af eftermiddagen fortsat været på stedet, hvor politihunde har arbejdet. Ifølge vores oplysninger er en lokal politihund og to bombehunde fra Aarhus.
- Vi har ikke fundet noget, som indikerer, at der er afgivet skud.
Sådan siger Mads Hessellund, der er vagtchef, til TV2 Nord her til eftermiddag.
TV2 Nord følger sagen.
Nordjyllands Politi arbejder lige nu i bydelen Vejgaard i Aalborg på Hadsundvej, hvor 2 parkeringspladser ved Sonja vej som er afspærret efter en hændelse, hvor en person har hørt noget der minder om skud. Ingen er tilskadekommen og politiet vil være på stedet indtil videre
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) April 22, 2023