Pointjagt: AaB kan spille sig tilbage i top seks
Foto: Henning Bagger (Scanpix)
Arkiv.
Dagens Superliga-opgør mod Randers kan få afgørende betydning for, om AaB skal med i slutspillet.
Kampen om 5. og 6. pladsen i Superligaen er lige nu uhyggeligt tæt. AaB ligger lige uden for det gode selskab med 32 point, a point med Hobro på 6. pladsen.
Men det er kun i kraft af en bedre målscore, at Hobro ligger foran. Med uafgjort i søndagens hjemmekamp kan AaB rykke op i top seks igen. Og en sejr vil give fornyet tro på, at det kan ende med en slutspilsplads.
- Vi ved, at morgendagens (red.: søndagens) opgør er en stor kamp for os mod et Randers-hold, vi respekterer.
Samtidig har vi fuld fokus på vores præstation, så vi derigennem kan kæmpe og spille os til den hjemmesejr, som vores fans fortjener, og som kan være vital for os, siger Morten Wieghorst lørdag i en pressemeddelelse.
AaB har ikke vundet de seneste 6. hjemmekampe i træk. Det seneste opgør mod Randers var den 23. oktober. En kamp der endte 1-1.