Mens forhandlingerne i København trækker i langdrag, og en storkonflikt rykker tættere på, bruger de offentligt ansatte de sidste kræfter på at vise flaget.
I snart to måneder har strejke- og lockoutvarslet ligget som en dyne over Nordjylland. Bliver det til konflikt? Og hvor slem bliver den?
Indtil videre har det set dystert ud med to udsættelser af den absolutte deadline for at nå til enighed om lønstigninger, frokostpauser og lærerens arbejdstid. Tirsdag fortsatte forhandlingerne mellem kommuner, regioner og stat for at finde et forlig og en overenskomst for samtlige 745.000 offentligt ansatte i Danmark.
I Nordjylland er de offentligt ansatte ved at have fået nok af uvisheden og udeblivelsen af en løsning. Derfor mødtes en række nordjyske fagforeninger tirsdag foran regionshuset i Aalborg for at lufte deres frustrationer.
- Det er ved at være lidt hårdt. Man er på hele tiden, og det er enormt opslidende i det lange løb. Vi tager tid fra vores arbejde for at komme herud og fortælle, at vi vil have en løsning for alle parter, og vise, at vi mener det alle sammen, sagde Christina Eilers, der er socialrådgiver.
Konflikt vil være katastrofe
Demonstrationen faldt sammen med dagens møde i Regionsrådet, og flere af de regionale politikere kom da også ud til en snak med demonstranterne. Formand Ulla Astman (S) skulle dog have et par højrøstede opfordringer, før også hun dukkede op uden for regionshuset.
Fælles for både demonstranter og politikere var, at de alle håber på et snarligt forlig, så hverken sygehuse, skoler, gymnasier, kirker, kommunekontorer, hjemmepleje og offentlig transport ikke bliver lammet.
- Sådan som det ser ud på sygehusene i dag med overbelægninger, så bliver det en katastrofe, hvis vi ikke finder et forlig, siger Kirsten Højslet, der er sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant.
Hårdt for privatøkonomien også
Konflikten vil ikke bare lamme store dele af samfundet - den kan også få konsekvenser for de offentligt ansattes privatøkonomi, fordi de under en lockout kan blive nødt til at leve af de såkaldte konfliktlån. Her tilbyder fagforeninger deres medlemmer lån svarende til deres løn efter skat, som senere skal betales tilbage.
Og det vil kunne mærkes i lang tid bagefter.
- Jeg har kolleger og venner og bekendte, hvor det ikke bare er en, der bliver lockoutet, men to, som skal leve af et konfliktlån i x antal uger eller måneder. Vi ved jo ikke, hvor længe det kommer til at vare. Og selvfølgelig kommer vi til at mærke det, fordi det er jo nogle tusinde kroner, der kommer til atm angle hver måned, siger socialrådgiver Christina Eilers.
Alligevel kæmper de offentligt ansatte videre for deres sag, skulder ved skulder, for også at komme over den sidste knast i forhandlingerne - nemlig lærernes arbejdstid. Og ikke mindst for at forsøge at undgå flere lovindgreb i den danske model.
