Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nyresyge Niels står klar med en donor: Hospitalet har ikke tid til at lave en transplantation

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Niels Erik Glerup Sørensen er træt. Han har kun 7 procent nyrefunktion tilbage. Han svigerinde er klar til at donere sin ene nyre til ham, men Aarhus Universitetshospital har ikke tid.

En 65-årig nyrepatient fra Nørresundby har flere gange fået udsat sin livsvigtige nyretransplantation. Hans svigerinde er klar til at donere sin nyre, men Aarhus Universitetshospital har ikke tid til at lave operationen.

Efterhånden arbejder Niels Erik Glerup Sørensen kun få timer hver dag. Han har et stillesiddende job som lastbilschauffør, men alligevel er han helt udmattet, når han kører hjem fra job. Niels er nyrepatient, og han har kun syv procents nyrefunktion tilbage.

- Om morgenen er jeg rimelig frisk, men så går det lynhurtigt ned af bakke. Når jeg har fri, så sover jeg, forklarer Niels Erik Glerup Sørensen.

Niels' svigerinde Anette Andersen er klar til at donere sin ene nyre til ham. Allerede for et år siden stod det klart at Anette er et match, og i marts i år blev det besluttet, at transplantationen skulle laves inden for få uger.

Men det skete ikke, og ifølge Annette Andersen er operationen blevet udskudt to gange siden.

- Man kan jo ikke forstå det. Vi står her med de reservedele, jeg har, for at hjælpe Niels. Jeg passer i alt det, jeg er blevet undersøgt for, og så sker der alligevel ikke noget. Det er så frustrerende, siger Anette Andersen.

Transplantationen skal foregå på Aarhus Universitetshospital, men her døjer de nu på andet år med at få gennemført en lang række operationer, og det går ud over patienterne.

Ifølge TV2 Østjylland havde hospitalet i august aflyst 3.400 operationer i år. På nyreafdelingen har de nu meget svært ved at få operationstider.

Man kan jo ikke forstå det. Vi står her med de reservedele jeg har for at jeg kan hjælpe Niels. Jeg passer i alt det jeg er blevet undersøgt for, og så sker der alligevel ikke noget.

Anette Andersen, organdonor

- Før i tiden var det sådan, at når de (patienter og levende donorer, red.) var blevet godkendt til at blive transplanteret, så gav vi dem en operationstid indenfor tre måneder, men det kan vi ikke gøre nu. Hele hospitalet har jo kun et ønske om at gøre det bedste for patienterne, så det er selvfølgelig på ingen måde tilfredsstillende, siger ledende overlæge på Nyreafdelingen, Aarhus Universitetshospital, Stinne Kvist.

Nyrepatienter kommer bagerst i køen

Problemerne kommer af, at fire hospitaler i Aarhus er blevet sammenlagt til ét stort supersygehus. Det har givet problemer med at koordinere operationer.

Nyrepatienter, de kommer bag i køen. Dem, der skal have lavet nyretransplantation fra levende donorer, de får en plads, når der er plads

Ledende overlæge på Nyreafdelingen, Aarhus Universitetshospital Stinne Kvist

For et år siden måtte hospitalet lukke helt ned for næsten alle ikke-akutte operationer i en periode, fordi man manglede personale på sterilcentralen. Lige nu bliver operationer udskudt, fordi hospitalet stadig mangler operations- og narkosesygeplejersker, og det går ifølge ledende overlæge Stinne Kvist især ud over nyrepatienter.

- Operationskapaciteten bliver trukket rigtig meget af kræftpatienter, der jo har et retskrav om at komme til først. Så nyrepatienter, de kommer bag i køen. Dem, der skal have lavet nyretransplantation fra levende donorer, de får en plads, når der er plads, siger ledende overlæge på Nyreafdelingen, Aarhus Universitetshospital Stinne Kvist.

Aarhus Universitetshospital oplyser, at man i normale år laver cirka 30 nyretransplantationer med levende donorer. I 2018 blev det dog kun til 23, og i 2019 er det indtil nu blevet til 25.

Ulla Astman om nyrepatienter, der ikke kan få en transplantation.

Lige nu er der ifølge Stinne Kvist i alt seks nyrepatienter på venteliste, der står klar med en levende donor. Ingen af dem kan få en dato for, hvornår operationen skal finde sted.

Hospitalsdirektør på Aarhus Universitetshospital, Poul Blaabjerg, beklager, at problemerne med operationskapacitet nu kører på andet år. Han havde forventet, at problemerne ville være løst i efteråret, men det er ikke sket.

- Vi har haft en del udskiftninger af sygeplejersker. Vi rekrutterer på livet løs, og vi lærer op, men vi har også nogle langtidssygemeldinger. Min forventning er, at vi er oppe på fuld operationskapacitet indenfor et halvt år, siger hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.

Det falder Niels' kone, Grethe Andersen, for brystet, at man laver kampagner for at folk til at blive organdonorer samtidigt med ,at der ikke er kapacitet til at lave transplantationerne.

- Det er så dræbende. Jeg aner virkelig ikke, hvor jeg skal gå hen, og hvem jeg skal råbe op, siger Grethe Andersen.

Hospital holdt op med at love noget

Aarhus Universitetshospital er nu helt holdt op med at love en tidsramme for operationen.

I mellemtiden bliver Niels nyrefunktion dårligere.

Han sover det meste af døgnet, og han frygter, at han snart må begynde at gå i dialyse. Hospitalet vil helst operere, inden nyrepatienterne bliver så svækkede, at de skal i dialyse, men det er ikke sikkert, de når det.

- Mit liv står helt i stampe. Hvis jeg skal begynde i dialyse, så kan jeg ikke arbejde længere, siger Niels Erik Glerup Sørensen.

Regionsrådsforman Ulla Astman beklager, at det ikke kan lade sig gøre for transplantationspatienter at blive opereret på Aarhus Universitetshospital og er åben for at sende patienterne til Odense eller København.

Det kan du læse mere om i artiklen herunder.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.