Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nybagt mor i nødråb fra sygehus: - Det var mit værste mareridt

Kathrine Skovsgaard tilbragte fem dage på barselsgangen i Aalborg efter en kompliceret fødsel. Forholdene på afdelingen har rystet hende.

Alt ånder fred og ro i hjemmet i Sebbersund, hvor husstanden for nylig blev udvidet med et lille, nyt medlem. 

De rolige omgivelser er en stærk kontrast til den oplevelse, familien havde på Aalborg Universitetshospital i forbindelse med datterens fødsel. 

Jeg er virkelig i chok over, hvad der foregår

Kathrine Skovsgaard

Efter et langt og hårdt fødselsforløb kom Kathrine Skovsgaards datter til verden ved akut kejsersnit. Igangsættelse, ve-drop og til sidst kejsersnit var så langt fra, hvad de nybagte forældre havde håbet for fødslen af deres datter, som noget kunne være. 

Ikke desto mindre var det sådan, det gik. 

Efter kejsersnittet blev Kathrine Skovsgaard og den lille pige overflyttet til barselsafsnittet på 11. etage, hvor man ender, hvis man har brug for medicinsk behandling efter fødslen. 

Der gik ikke længe, før de nye forældre kunne konstatere et forhold, de fandt temmelig paradoksalt. 

Personalet har for travlt. Og to-mandsstuerne er så små og overfyldte, at det er vanskeligt at komme sig efter en kompliceret fødsel. Sådan lyder kritikken fra den nybagte mor blandt andet.

- Det er da pudsigt, at når en fødsel går hensigtsmæssigt, så installeres de nybagte forældre i eget værelse med dobbeltseng og fuldstændig ro, men når den har været kompliceret, så indlægges moren og barnet på en lille stue, som skal deles med andre patienter, siger hun undrende.

Kathrine Skovsgaards mand overnattede på stuen i en lænestol. 

- Min kone var helt udmattet efter den hårde fødsel. Der var ikke nogen chance for, at jeg ville forlade hende for at tage hjem og sove, siger Kathrine Skovgaards mand, Anders Støle Fjeldberg.

Stuvet sammen som burhøns

Den nybagte mor beskriver de efterfølgende dage på sygehuset som både utrygge og opslidende. 

Med to kvinder, to babyer og to mænd på en stue, som hun anslår til at være omkring 12 kvadratmeter, var der ikke meget ro at finde.

- Vi var så mange. Vi lå stuvet sammen som burhøns, siger Kathrine Skovsgaard.

Der findes otte tomandsstuer som denne på afdelingen.

Toilet og bad delte de med en tilstødende stue, der rummede lige så mange mennesker, som deres egen. 

 - Mine nerver var fuldstændig flossede, og der var konstant uro og babygråd, siger Kathrine Skovsgaard.

Derudover oplevede parret, at personalet havde travlt og virkede stressede. 

- Det er på ingen måde en kritik af personalet, for vi kunne se, at de gjorde det bedste de kunne ud fra de forhold de måtte arbejde under, men de fløj rundt og var generelt svære at komme i kontakt med, siger Kathrine Skovsgaard.

Hun uddyber, at hun har fuld forståelse for, at der kan opstå akutte situationer, som skal prioriteres, men hun fortæller også, at hendes oplevelse var den samme på alle fem indlæggelsesdage. 

Kan ikke genkende billedet

Afdelingens chefjordemoder har svært ved at genkende det billede, Kathrine Skovsgaard maler af afdelingen. 

- Vi har gennemgået patientforløbet, og vi kan se, at der i perioden var helt normal belægning og nomering på afdelingen, siger Sandra Bang-Schnack, der er afdelingens chefjordemoder. 

Det er dog langt fra første gang, hun hører nybagte forældre kritisere, at der ikke er ordentlig plads til, at partneren kan blive hos moren og barnet. 

Derfor prøver de så vidt muligt at sørge for, at der kun bor et par pr. stue.

Chefjordemoder Sandra Bang-Schnack kan ikke genkende Kathrine Skovsgaards kritik. I hendes øjne er langt de fleste patienter på afdelingen tilfredse og taknemmelige over forløbet.

- I alle de tilfælde, hvor det er muligt for os, skaber vi enestuer til familierne, men det er ikke altid, det kan lade sig gøre. Men jeg vil sige, i forhold til de rammer, vi har, så mener jeg, at det er både fagligt forsvarligt og helt ok. Jeg oplever faktisk, at der er stuer, hvor der er helt ro, og hvor man ikke kan høre babyer, der græder, siger chefjordemoderen. 

Med det sagt, lægger hun ikke skjul på, at hun glæder sig til, de kan flytte ind på det nye sygehus. 

- Det bliver kun godt med nogle nyere rammer og med enestuer til alle vores patienter, så det er helt klart, at vi ser frem til det, siger hun. 

Man siger, at forventningens glæde er den største, og det nye sygehus lader, som bekendt, vente på sig. 

Det bliver bedre

Regionsrådsformanden understreger, at kvaliteten på sundhedsvæsenet generelt er rigtig høj, men at der også er plads til forbedringer. 

- Som andre store dele af vores sundhedsvæsen er der tryk på fødsels- og barselsafsnittet. Det er noget af det, vi har fokus på, og derfor vil vi allerede næste år tilføre i omegnen af ti nye stillinger til området, siger Regionsrådsformand, Mads Duedahl (V). 

I forhold til de fysiske rammer på sygehuset er meldingen klar. 

- For at være helt ærlig, så står vi med et nedslidt sygehus, og vi skal hele tiden spørge os selv, om vi skal blive ved med at putte penge i det, når løsningen er på vej, siger han. 

Mads Duedahl (V) ser frem til medio 2026, hvor det nye sygehus kan tages i brug, hvis alt går efter planen.

Han ærgrer sig, når han hører om patienter, der har haft en dårlig oplevelse, men han vælger at se fremad. 

- Om fire år rykker vi ud på et nyt sygehus, og der bliver det rigtig godt, og det må vi glæde os over. Indtil da må vi se, hvordan vi kan gøre det bedst muligt, siger Mads Duedahl (V). 

Tilbage hos Katrine Skovsgaard er der dog ikke meget tålmodighed til overs, når det kommer til at vente på det nye sygehus. 

- Vi kan ikke vente fire år. Vi kan ikke vente fire uger. Der skal ske noget nu, og det går ikke, at man bare siger, at man må gøre det så godt, man kan. Stop!, siger hun afslutningsvist. 

Kathrine Skovsgaard lavede et opslag på Facebook, hvor hun opfordrer andre til at dele lignende oplevelser i tråden eller sende dem til hende på email. Historierne vil hun bruge til at skabe opmærksomhed på de problemer, hun mener, der eksisterer for de indlagte på B11 i Aalborg. 


Statsminister klar til kamp: Vil kæmpe for nordjydernes tillid

Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

Statsministeren sparkede for alvor gang i kommunalvalgkampen i Aalborg, og hun ved godt, at der skal knokles.

- Vi føler os ikke sikre på noget, så vi kommer til at kæmpe for alle danskeres tillid og alle aalborggenseres tillid. Det er også derfor, jeg allerede nu er i gang med kommunalvalgkampen her i Aalborg,

Sådan lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S), da TV2 Nord fanger hende, efter hun har uddelt roser på Nytorv i Aalborg.

Meningsmålingerne er lige nu elendige for Mette Frederiksens regering, og samarbejdet mellem Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet får masser af kritik i befolkningen.

Spørgsmålet er derfor, hvad det kommer til at betyde for kommunal- og regionsrådsvalget 2025. Det første lokale valg siden folketingsvalget i 2022.

Dengang fik nye partier stor succes, og vi endte med den nuværende regering med Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet.

- Jeg tror ikke, der er noget, der er sikker mere i politik, fordi det er en meget urolig verden, og danskere vælger og stemmer anderledes end før, forklarer Mette Frederiksen.

Der var næsten kø for at blive fotograferet med statsministeren. Foto: Hans-Christian Lauritzen, TV2 Nord

'De er så kloge'

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen er helt enig i, at der i disse år bliver skabt en hel ny politisk virkelighed i Danmark, og at vi ved kommunalvalget næste år kommer til at se, hvilken betydning det får i kommunerne.

- Vi ser mere og mere ude i de større kommuner, at de landtendenser der er, de smitter også af på de store kommuner, men jeg håber også, at man kigger tilbage på, hvad har borgmesteren, og hvad har Socialdemokratiet gjort lokalt, siger Lasse Frimand Jensen, der dog ikke er bange for, at landspolitikken smitter af på lokalpolitikken.

- Dem, der bor i vores kommune, de er så kloge til at se forskellen på, hvad der er lokalt, og hvad der er nationalt, smiler Lasse Frimand Jensen.

Den seneste meningsmåling fra 11. november i år viser laveste opbakning nogensinde til Mette Frederiksens flertalsregering, der står til at miste 30 mandater, hvis der var valg i dag.

- Vi stod heller ikke ret godt i meningsmålingerne forud for det sidste folketingsvalg, og der gik det godt set med socialdemokratiske briller. Ikke mindst heroppe i Nordjylland, pointerer Mette Frederiksen.

Se hele interviewet med statsminister Mette Frederiksen.

Ved godt, der skal knokles

Venstre sidder på ni af 11 borgmestertaburetter i de nordjyske kommuner. Socialdemokraterne har de sidste to, og begge steder skal der vælges en ny borgmester i forhold til seneste valg i 2021.

I Aalborg har Lasse Frimand Jensen allerede taget over for Thomas Kastrup Larsen, og i Frederikshavn er den nuværende borgmester Birgit Hansen gået af.

- Alle ved jo, at Birgit fik helt vildt mange stemmer, og hun var nummer et stemmesluger i hele landet. Nu er vi så klar til at tage handsken op og kæmpe for en fornyet omgang i Frederikshavn, men selvfølgelig har det en betydning, når en så vellidt borgmester takker af, siger Mette Frederiksen.

Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen håber begge, at regeringen kan få vendt de dårlige meningsmålinger, så landspolitikken ikke går ud over kommunalpolitikken.

- Vi ved godt, at der skal knokles på, og det har vi tænkt os at gøre. Derfor er vi startet allerede i dag, fastslår Mette Frederiksen.

Der er valg til kommuner og regioner 18. november næste år. I Aalborg har Socialdemokratiet altså sparket gang i deres valgkamp.

Se hvordan det gik, da Lasse Frimand Jensen og Mette Frederiksen startede kommunalvalgkampen i Aalborg.


Ren Indiana Jones: Gå på opdagelse i gravkammer, der er ældre end pyramiderne

5200 år gammelt gravkammer i Fjerritslev er blevet tilgængeligt for offentligheden.

De fremmødte gæster fik lørdag en sjælden mulighed for at træde 5000 år tilbage i tiden og besøge jættestuen Klovenhøj ved Fjerritslev.

I forbindelse med en restaurering åbnede Nordjyske Museer nemlig gravkammeret for offentligheden, noget som sjældent bliver gjort.

Restaureringen har været i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og firmaet Morsø Skov. Den har været nødvendig, da nysgerrige grævlinge og ræves poter har sat sit spor.

Det fortæller arkæolog og museumsinspektør Thomas Rune Knudsen.

- Den har været hullet som en schweizerost. Det har vi fået fyldt ud, og har fået rettet de rendesten, der er skvattet ned i den forbindelse. Så har vi fået sat en låge i, og fået lagt nogle gulvfliser, så dyrene ikke kan komme ind i kammeret, lyder det.

Kom med en tur i gravhøjen herunder:

Særlige nordjyske hylder

Og hvis man ikke lige kan forestille sig en jættestue, så har Thomas Rune Knudsen en ret god beskrivelse.

- Forestil dig en stor gravhøj med en lang stensat gang, der fører ind til et stort stenbygget kammer. Den er blevet brugt som fælles grav for flere personer, forklarer han.

Byggestilen er meget speciel og typisk for Nordjylland.

For hvor man normalt ville have brugt fliser, der ligger på en bestemt måde, så er der i jættestuen hulrum eller hylder mellem de store bæresten.

- Det er en af de ting, der gør denne jættestue anderledes end andre, vi kender, fortæller Thomas Rune Knudsen.

Enestående gravkamre

Det er Thomas Rune Knudsens anden istandsættelse af en jættestue, og det er noget helt særligt at få lov at arbejde med.

- Det er altid en speciel oplevelse at gå ind i sådan et kammer. Særligt når du ikke kender det i forvejen. Det bliver lidt Indiana Jones-agtigt, smiler Thomas Rune Knudsen.

Ifølge ham er det vigtigt, at vi bliver ved med at bevare stykker af danmarkshistorien som Klovenhøj.

- Det er ret enestående, at vi har nogle gravkamre, der går 5000 år tilbage, og som er, sat lidt på spidsen, ældre end pyramiderne i Giza i Ægypten, og at man kan få lov til at kravle ind i det, afslutter han.


Kristinas kat blev kørt ihjel på grusvej: - Næste gang er det et barn

Foto: (Privatfoto)

Familiens børn var der, da katten blev påkørt.

For en uge siden mistede Kristina Petersen sin kat Blåbær gennem tre år, efter den blev påkørt ude på grusvejen foran familiens hus i Lyngby i Hals.

Hun var i gang med at pynte op til jul med sine to sønner, da de pludselig så en bil kom susende forbi.

- Jeg tænkte bare; 'Nu er der en igen', forklarer hun.

Men kort tid efter, så hun Blåbær vælte rundt i bedet ved siden af vejen.

- Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne og løb ud efter ham, forklarer hun.

Døde ved dyrlægen

Hun fik efterfølgende fat i en dyrlæge og fik ført Blåbær akut afsted.

- Dyrlægen spurgte, om han måtte ligge ham i narkose for at kunne komme til at mærke hans nakke og ryg, og det gav jeg lov til, selvom dyrlægen sagde, at der var en risiko, forklarer Kristina Petersen.

Efter Blåbær blev lagt i narkose, gik der dog ikke.

- Jeg kunne pludselig se, at han ikke trak vejret længere, forklarer Kristina Petersen meget berørt.

Dyrlægen fik undersøgt Blåbær, og han kunne efterfølgende fortælle, at han var blevet påkørt i hovedet og nakken. Derfor overlevede han ikke.

- Dyrlægen spurgte, om jeg ville have ham med hjem, og det sagde jeg ja til. Børnene forventede jo, at han kom hjem, forklarer hun.

Søndag fik Kristina Petersen sammen med sine drenge begravet Blåbær.

- Det var det værste.

- De græd meget, og det gik virkelig op for dem, at han ikke var her mere, siger hun berørt.

Foto: (Privatfoto)

Næste gang er det et barn

Selvom det var første gang, at familien oplevede, at det gik galt, så er det ifølge Kristina Petersen langt fra første gang, at bilerne er kørt for stærkt på grusvejen ved familiens hus.

- Der er så mange, som kører med hovedet under armen, og det er skidefarligt, fortæller hun.

Hele hændelsen fik hende til at dele et opslag på Facebook. Her kommenterer mange, at det er ejerens eget ansvar at holde katten væk fra vejen.

- Men der er altså også børn her, så det kunne være dem. Det gik virkelig op for os, hvor udsat de faktisk er. Næste gang er det et barn, konstaterer hun.

Derfor har Kristina Petersen sat sig for at få sat skilte op på vejen. Det er dog ikke så let.

- Jeg har snakket med kommunen og politiet, som sagde, at grundejerforeningen skulle sende en anmodning. Vi har dog fundet ud af, at vi ikke har en grundejerforening, så det skal vi da have nu, påpeger hun.

Hun håber, at familiens tragiske hændelse kan få bilisterne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de kører for stærkt på grusvejen, også selvom der ikke er skilte endnu.


Optog- og markeder: Her bliver der julet hele december

Foto: ThistedBy

Det starter 1. december i Thisted, hvor spejderkorpset, FDF-orkestret og Sparekassen Thy marcherer igennem Thisted by.

Julelys, nissehuer, nissemænd- og selvfølgelig julemandens postkasse.

Det hele vender tilbage til Thisted, der også byder den verdensberømte gæst velkommen.

- Julemanden ankommer til havnen og fører an i optoget til Store Torv, hvor det store juletræ vil blive tændt, siger ThistedBy i en pressemeddelelse.

Foto: ThistedBy

Hele måneden kommer der da også til at være fyldt med arrangementer, der skal hjælpe alle i stemning op til afrundingen den 23. december.

- Det er Mads og Morten, der afslutter julens aktiviteter med masser af kendte juletoner i selskab med julemanden selv, lyder det.

Det velkendte Lucia-optog sker den 13. december med deltagelse fra Nodvestjysk Pigekor.

Foto: ThistedBy

Beskylder lokale folketingsmedlemmer for at svigte byen

Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST og Karsten Mortensen, TV MIDTVEST.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy.

Jane Kruse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at lokale politikere ikke har sørget for fortsat støtte til centret.

Forstanderen for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Jane Kruse, retter nu en hård kritik mod to lokale folketingsmedlemmer.

Centret i det sydlige Thy er truet af lukning, fordi det fra næste år mister sin støtte på finansloven, og i den forbindelse udtrykker Kruse skuffelse over, at Simon Kollerup (S) og Torsten Schack Pedersen (V), der begge er valgt i Thistedkredsen, ikke har sikret fortsat støtte.

 - Vi synes selv, at vi har haft en tæt kontakt til alle partier, men selvfølgelig specielt til Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, der er valgt i vores område. Dem har vi haft meget kontakt med og bedt dem om at bringe os på finansloven. Det har de ikke gjort.

- Hvordan tænker du om det?

- Det synes jeg er et stort svigt af det arbejde, der skal ske i Thy, siger Jane Kruse.

Folkecentret, der arbejder for at udvikle grønne energiløsninger, har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner om året via finansloven. 

Men på den finanslov for næste år, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF og Radikale er støtten forsvundet, og folkecentrets 12 ansatte er nu blevet opsagt fra årsskiftet.

Svar fra Simon Kollerup

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Simon Kollerup har sendt os dette svar til Jane Kruses kritik:

"I dag glæder jeg mig over de penge, der er lykkedes at få til vores område, så Næssundfærgen får medvind mellem Thy og Mors, så Hurup i Sydthy får udviklingshjælp som blomstrende by, og så vi får annulleret besparelserne i Nationalpark Thy. Men jeg lytter naturligvis også til frustrationen fra folkecenteret, som ikke er lykkedes med at komme på finansloven denne gang. Nu må den kommende tid vise, om der er grønne puljer på finansloven, der kan være dem til hjælp. Det er ikke undersøgt endnu".

Lang ønskeseddel

Og nu står Jane Kruse tilbage med et stort ubesvaret spørgsmål: hvorfor?

- Vi har ingen viden om, hvorfor vi ikke er kommet med på finansloven. Vi står ellers for det, der skal bære os fremad.

- Men du kan vel ikke vide, om de har forsøgt at få jer med i regeringens finanslovsforslag?

- Nej, det kan jeg ikke. Jeg har ikke fået nogle tilbagemeldinger fra de to lokalt valgte politikere, siger Jane Kruse.

Torsten Schack Pedersen siger til TV MIDTVEST, at han tidligere har været med til at sikre penge til folkecentret.

- Det er ikke lykkedes denne gang. Der har været mange gode forslag på bordet fra Thy og Mors, og det er lykkedes at skaffe penge til Næssund-færgen og til udvikling af Sydthy. Så vi har bestemt sørget for ting, der tilgodeser thy- og morsingboerne, men ønskesedlen er længere, end pengene rækker, siger han.

Torsten Schack Pedersen, der er minister for samfundssikkerhed og beredskab, tilføjer, at der ikke er andre partier, der har rejst spørgsmålet om folkecentret under forhandlingerne.

- Men har du taget kampen?

- Vi møder mange ønsker, som vi prøver at fremme. Noget lykkes og andet lykkes ikke, siger han.

Jane Kruse siger, at folkecentret nu vil undersøge mulighederne for at få støtte fra fonde eller andre aktører.