Ny opfindelse på vej: Selvopladelig pacemaker kan forbedre hjertepatienters livskvalitet
En nordjysk udviklet selvopladelig pacemaker kan snart være på vej. En opfindelse, der kan spare hjertepatienter for mange operationer.
Der kan være et paradigmeskifte på vej inden for behandling af hjerteproblemer. Sådan lyder det fra specialister i kardiologi om den nye nordjyske opfindelse.
Forskere på Institut for Energi på Aalborg Universitet har nemlig udviklet en såkaldt mini-generator, der skal levere strøm til pacemakere hele patientens liv.
På den måde undgår patienterne en operation, hver gang batteriet skal skiftes.
Det skriver Aalborg Universitet i en pressemeddelelse.
Tal fra Hjerteforeningen viser, at cirka 4.500 danskere hvert år har behov for at få indopereret en pacemaker, der hjælper til normal rytme.
Batteriet, der bruges nu, har en begrænset levetid, og derfor er det nødvendigt at operere patienterne, når det skal skiftes. Sammen med professor Sam Riahi fra Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital har Institut for Energi også på Aalborg Universitet derfor udviklet et nyt livslangt batteri.
- Med en strømforsyning, som kan levere strøm på ubegrænset tid, undgår patienten at skulle opereres igen, og derved reduceres risikoen for forskellige komplikationer som for eksempel infektion betydeligt, siger klinisk professor og overlæge Sam Riahi.
Løsningen er hjertet selv
Ifølge Alireza Rezaniakolaei, der er lektor ved Institut for Energi på Aalborg Universitet og en af forskerne bag projektet, har den selvopladelige pacemaker et stort potentiale.
- Udover at reducere risikoen for infektioner hos patienten betydeligt, så er teknologien også en samfundsøkonomisk gevinst i sundhedssystemet, siger Alireza Rezaniakolaei.
Pacemakeren drives af bevægelsesenergi fra hjertet selv. Hver gang hjertemusklen bevæger sig genereres der elektriske ladninger på overfladen af en krystal inde i pacemakeren.
- På den måde fungerer krystallen som energimateriale, der genererer strøm til pacemakeren ved hvert hjerteslag, og det er dén energi, pacemakeren bruger for at stabilisere patientens hjerterytme, forklarer Alireza Rezaniakolaei.
- Det er helt fantastisk
Én af dem, der har prøvet at få opereret et nyt batteri i sin pacemaker, er Keld Hovlund Hansen fra Pandrup.
For kun et par uger siden skulle han igen have indopereret et nyt batteri.
- Man tænker hele tiden på, om der kommer en infektion, eller om der sker et eller andet, fortæller han.
Så tanken om, at han måske på sigt kan slippe, gør ham glad.
- Jeg synes, det lyder helt fantastisk. Det synes jeg, siger Keld Hovlund Hansen.
Forskerne bag opfindelsen
Alireza Rezaniakolaei, Ph.D. og lektor ved Institut for Energi ved Aalborg Universitet
Sam Riahi, MD., Ph.D. og Klinisk Professor ved Klinisk Institut ved Aalborg Universitet og overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital
Benedict Kjærgaard, MD og klinisk professor ved Klinisk Institut ved Aalborg Universitet og overlæge på Hjerte- og Lungekirurgisk Afdeling på Aalborg Universitets Hospital
Majid Khazaee, Ph.D. og postdoc ved Institut for Energi ved Aalborg Universitet
Ali Asghar Enkeshafi, teknologiudvikler og akademisk medarbejder ved Institut for Energi ved Aalborg Universitet
Lasse Rosendahl, Ph.D., professor og institutleder ved Institut for Energi ved Aalborg Universitet
Kilde: Aalborg Universitet
Et paradigmeskifte på vej
Ifølge Jens Cosedis Nielsen er der ingen tvivl om, at opfindelsen kan være første skridt på vejen til et paradigmeskifte inden for behandling af hjertepatienter.
Jens Cosedis Nielsen er professor i elektrofysiologi og specialist i kardiologi på hjerteafdelingen på Aarhus Universitetshospital.
- Opfindelsen af denne mini-generator, som kan levere strøm uden udløbsdato, har potentiale til at forbedre mange patienters livskvalitet, siger han og fortsætter:
- Den selvopladelige strømforsyning, som også er ledningsfri, kan både reducere de mest almindelige komplikationer som infektioner og infektioner i operationssår, men patienten undgår også at indopererede ledninger river sig løs fra hjertet.
Holdet bag forventer, der går cirka 8-10 år, før opfindelsen kan tages i brug.