Knap 15 børn lytter godt efter, hvad stemmen over højtaleren siger.

- Fang lopperne, lyder det.

Og det forsøger de, mens fire unger står og kigger nysgerrigt ind på den anden side af døren.

- Det var så sjovt.

Sådan lyder det fra 5-årige August Simoni Henriksen, der til dagligt går i børnehave hos Børnehuset Fuglsang i Nørresundby.

Og det han taler om, er de 25 minutters leg, ham og de andre børn netop har haft gang i. 25 minutters leg udviklet af Action Kids, der laver legekasser med analoge bevægelseslege til børnehavebørn. Legekasser der skal gøre det sjovt at bevæge sig.

- Action Kids er så nemt og håndgribeligt at tage med i sit værksted, fordi vi kravler, hopper, løber, og vi får rørt de forskellige kropsdele, siger Stine Hasselblad Christensen, pædagog hos Børnehuset Fuglsang.

Farvel og tak til bluelight

Og legekasserne er da også kærkomne i en tid, hvor mobiltelefoner og tablet fylder meget i vores hverdag. Lige så hurtigt som vi lærer at gå, lærer vi at bruge en skærm.

I 2024 kom Sundhedsstyrelsen med nye anbefalinger til, hvor meget eller rettere sagt hvor lidt tid børn og unge bør bruge på en skærm.

Og den anbefaling lyder på en time eller mindre for børn i alderen 2-4 år.

- Det helt store visionære mål er, at børn i hele den her generation får lyst til at bevæge sig, og så er min drøm jo, at de på lidt længere sigt får lyst til at melde sig ind i en forening, fortæller Thomas Fedder, stifter af Action Kids.

Konceptet er takket være en række donorer gratis for børnehaverne at implementere. Det har gjort, at 73 ud af 98 kommuner i dag gør brug af Action Kids. Helt konkret betyder det, at 1850 børnehaver ugentligt leger til lyden af Thomas Fedders stemme.

Det er nemlig hans stemme, børnene lytter til over højtaleren, uanset om han siger, at de skal gemme sig fra løven, pakke rumtasken eller drikke vand fra åen.

Univers af leg

- Der er en historiefortælling, og vi er alle sammen med i den samme leg, siger Stine Hasselblad Christensen, der lige så flittigt følger anvisningerne i legen.

Foruden, at det skal være sjovt for børnene, er legekasserne udviklet i samarbejde med ergo- og fysioterapeuter. Det betyder, at børnene allerede i en tidlig alder introduceres for øvelser, der styrker deres motorik.

Tilbage i lokalet med de flerfarvede skumgummimadrasser er stemmen til legene selv med i dagens anledning. Dansende med til lyden af sin egen stemme, er han tilfreds med modtagelsen i Børnehuset Fuglsang.

- Det er da enormt fedt. Det er ligesom at være opfinder, og så lige pludselig er der enormt mange, der bruger den clips eller den app, du har lavet, siger Thomas Fedder, stifter af Action Kids.

Fiskerne har siden nytår været tvunget til at betale mere for brændstof i Danmark, efter at der er indført en CO2-afgift.

Afgiften rammer ikke kystfiskeriet i samme grad som bundfiskeriet, fordi den fiskeriform kræver mindre brændstof.

Alligevel jubler de ikke blandt kystfiskerne - her vender mundvigene i øjeblikket nedad.

De kan nemlig ikke fiske tæt på kysten, fordi hollandske bomtrawlere har indtaget området.

Derfor må kystfiskere fra Thorup Strand bruge brændstof på at sejle fem til seks timer væk fra kysten for at fiske, og derfor mærker de også de højere brændstofpriser.

Det fortæller Thomas Højrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug.

- De Thorup Strand-fiskere, der skal ud at fiske på revet, fordi bomtrawlerne har taget deres fangstpladser, får det hårdt, siger han.

Rammer kun danske fiskere

Generelt kan CO2-afgiften på brændstof dog være en håndsrækning til kystfiskeriet.

- Man laver jo en brændstofafgift for, at fiskeriet skal indrettes sådan, at der bruges mindre brændstof. Der er i dag ikke reelle alternativer til dieselmotorer, men alternativerne ligger i de fangstmetoder, man bruger, siger Thomas Højrup og uddyber:

- Der er folk, der sælger deres trawler, fordi det bliver for dyrt. Nogle går i stedet over til at fiske med mindre brændstofkrævende metoder, og det er den udvikling, man gerne vil fremme. Man fremmer det så via pisk mere end gulerod, og det er nok noget af det, kritikken går på.

Tidligere fiskede mange danske fiskere med snurrevod eller garn, men i dag er de fleste trawlfiskere.

Regeringen har indført afgiften for at sætte skub i den grønne omstilling af fiskerierhvervet, men ifølge Thomas Højrup opnår man ikke den fulde effekt, fordi CO2-afgiften på brændstof kun er et dansk tiltag.

Der er derfor eksempler på nordjyske fiskere, som nu tanker i Sverige, og de hollandske bomtrawlere fylder også tanken, inden de sejler hjemmefra, og de bliver dermed heller ikke ramt af den danske CO2-afgift.

- Hvis det skal have en effekt, der virker efter hensigten, så er det bedre, hvis det vedtages på EU-niveau, siger Thomas Højrup.

Tre gange løb Michelle Røges telefon tør for strøm den dag, dokumentaren ”Ingen kære kommune” udkom på TV 2.

Den ene efter den anden besked tikkede ind med henvendelser fra folk, der enten havde sympati med Michelle og hendes lillesøster Nanna, eller som selv er vokset op i hjem med omsorgssvigt.

- Jeg fik op mod 400 beskeder. Min telefon var rødglødende, siger 29-årige Michelle Røge.

Hun svarede på alle beskederne. Det syntes hun, at hun skulle, når nu folk havde taget sig tid til at henvende sig til hende.

Især dem, der fortalte om deres egen opvækst.

- Det er min oplevelse, at flere selv bryder et tabu og fortæller deres historie. Det er rigtig overvældende, siger Michelle Røge.

Se ”Indblik” her, hvor Michelle og Nanna Røge blandt andet fortæller om reaktionerne på dokumentaren:

Tabte sagen i byretten

Dokumentaren ”Ingen kære kommune” på TV 2 skildrer Michelles kamp for at få retfærdighed efter en barndom i Hirtshals med forældre, der var stofmisbrugere og alkoholikere, og som ifølge søstrene udsatte dem for fysisk og psykisk vold.

Michelle lagde sag an mod Hjørring Kommune, fordi hun ikke mente, at de greb tilstrækkeligt ind i hendes barndom på trods af adskillige underretninger om forholdene i hjemmet.

En sag, som hun tabte i byretten på grund af manglende beviser, og som hun nu har anket til landsretten.

Michelle Røge sagde ja til at fortælle om forløbet i dokumentaren, fordi hun håber, at hendes kamp kan inspirere andre.

- Uanset hvordan det her ender, har det skabt et fokus på noget, der er rigtig vigtigt, siger Michelle Røge.

Henvendelser giver håb

Mens Michelle udadtil klarer sig godt med mand, børn, hus, bil og uddannelse, er tilværelsen anderledes for 28-årige Nanna Røge.

Hun er førtidspensionist på grund af PTSD, autisme, angst, depression, spiseforstyrrelse og selvskade. Hun bor på et bosted og er jævnligt indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling.

I programmet ”Indblik” fortæller Nanna, at hun var nervøs for, hvordan folk ville tage imod dokumentaren.

Ligesom Michelle er hun overvældet over den positive respons.

- Det betyder utroligt meget. Det giver mig håb, tro og motivation at blive anerkendt i, at vi blev svigtet. Mange fremmede har skrevet til mig, at de gerne vil være der for mig, siger Nanna Røge.

Klar til at kæmpe videre

Også flere politikere har reageret på dokumentaren.

Det nordjyske folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) fortæller blandt andet til TV2 Nord, at han vil drøfte muligheden for et oprette et erstatningsnævn med justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Idéen til et erstatningsnævn kommer fra Børns Vilkår. Nævnet skal erstatte lange og hårde retssager og være et sted, hvor kommuner og borgere kan mødes på mere neutral grund end en retssal.

Michelle Røge bifalder idéen om et erstatningsnævn.

- Jeg synes, det er et rigtig godt forslag, for det er opslidende at skulle gå gennem en retssag. Det er voldsomt, og man bliver retraumatiseret. Et erstatningsnævn gør det til noget, man kan være med til, siger hun.

Selvom retssagen sled på Michelle, er hun klar til endnu en gang at tage kampen op, når sagen skal for landsretten.

- Jeg tager den hele vejen. Så kan jeg kigge mig selv i øjnene og sige, at det var en sejr for mig, uanset udfaldet, siger hun.

Se mere i ”Indblik” længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.

- Min mor kom hernede i 20 år.

For Jonna Poulsen og hendes familie er aktivitetscentret mere end bare tilfældigt tidsfordriv.

Centret ved fjorden i Mariager har nærmest fungeret som et 'andet' hjem for både hende selv og moderen i årtier.

Derfor frygter hun for konsekvenserne, hvis centret bliver et af dem, der skal lukkes - eller have sine åbningstider skåret ned.

- Det er så hyggeligt hernede, så jeg ville blive meget ked af, hvis det lukker, fortæller hun.

Omkring 50 borgere har deres daglige gang på aktivitetscentret.

Her har de deres egen kortklub, dyrker stolegymnastik, synger, laver mad, hygger med kaffe og kage - og meget andet.

Men på grund af besparelser i Mariagerfjord Kommune, er de seks kommunale aktivitetscentre i Mariager, Hadsund, Hobro, Als og Arden i fare.

I efteråret 2023 meldte kommunens borgmester Mogens Jespersen (V) ud, at kommunen skal spare én million kroner på centrene alene i 2025 - og to millioner i de kommende år.

- Der var cirka 150 spareforslag, og så blev det aktivitetscentrene den her gang. Vi har måske mere vægtet børn og unge den her gang, lød det i september 2024.

Mulig lukning af café

Selv om budgetforhandlingerne mundede ud i en besparelse, der højst sandsynligt ville ende med en lukning af ét af de seks centre, ser det nu ud til, at der kommer en anden løsning.

Udvalget for Sundhed og Omsorg mente nemlig, at en decideret lukning ville blive for gennemgribende.

- Vi synes, konsekvensen er for hård for borgerne og for de pårørende. Og derfor vil vi gerne kigge ind i noget andet, forklarer udvalgsformand Jan Andersen (V).

Derfor foreslår udvalget nu en model, hvor man ikke lukker ét center, som der ellers var lagt op til – men skærer lidt ned på flere centre.

- Man kunne lave en lukkedag. Man kunne også lukke vores café i Arden – det er det eneste cafédrift, vi har. Og så må vi kigge ind i, om nogle frivillige – blandt andet Ældresagen – kunne gå ind og hjælpe på dét område, lyder forslaget fra Jan Andersen.

Råber vagt i gevær

Hos Ældresagen frygter man for konsekvenserne, hvis der ændres for meget på de nuværende forhold for akticitetscentrene, der giver kommunens ældre stor værdi.

- Reelt ved vi jo ikke, hvor vi lander henne. Så derfor synes vi, vi er nødt til at råbe vagt i gevær og sige til politikerne, at de skal passe på med at gøre noget, vi alle sammen kommer til at fortryde senere, lyder advarslen fra Søren Jepsen, der er formand for Ældresagen Mariager.

Efter planen bliver det på et udvalgsmøde hos Sundhed og Omsorg den 4. februar, man tager beslutningen om, hvordan de seks aktivitetscentre i Mariagerfjord Kommune skal føres videre.

Lisbeth Dencker er en af de mange nye frivillige, der er begyndt at skyde frem i Aars.

I julen var hun nemlig for første gang frivillig ved byens populære blomsterudstillingen i svømmehallen, og siden er hun blevet en del af en voksende gruppe frivillige, der melder sig til store og små opgaver i Aars.

- Jeg vil gerne være med til, hvis jeg kan hjælpe byen med noget, fordi jeg altid har boet her, og byen gør så meget for os, forklarer hun.

Snart venter Lisbeth Dencker næste frivillige opgave derfor også. Det frivillige arbejde har nemlig ikke kun givet byen noget, det har også gjort noget for Lisbeth Dencker selv.

- Det har givet mig en glæde og en afslappende måde at gå på arbejde, konstaterer hun.

Et unikt fællesskab blev skabt

Det er særligt efter byens populære juleudstilling, at de frivillige er begyndt at skyde frem. Til juleudstillingen skulle der nemlig bruges mange frivillige, og flere af dem er det nu lykkes at holde i det frivillige arbejde i byen.

- Det er vi rigtig overvældede og glade for. Det viser jo, at der er mange, der vil vores by, lyder det fra Jesper Nielsen, der er handelschef for Aars Handelsstandsforening.

- Vi har kunnet se, det der fællesskab, der var skabt derhenne, var helt unik, og det vil vi gerne arbejde videre med, tilføjer han.

Derfor står der også inden længe et nyt lokale klar til de frivillige, for de vil gerne værne om dem i Aars.

- Det er altafgørende for en by, at vi står sammen og løfter i flok, afslutter han.