Socialtilsyn Nord truede 8. juli med at lukke en afdeling af botilbuddet Sødisbakke i Mariager.

Det skete efter et besøg, hvor tilsynet vurderede, at botilbuddet tog imod borgere, der faldt udenfor botilbuddets godkendelse, at afdelingen ikke formåede at forebygge vold og overgreb mellem beboerne, at beboerne havde svært ved at få hjælp om natten, og at en beboer havde sovet i et skur i et år.

Det viste en aktindsigt hos Socialtilsyn Nord, som Ekstra Bladet fik fat i.

Mere konkret var det afdelingen for Psykiatri og Udviklingshandicap, som tilsynet ville lukke, hvis der ikke skete forbedringer og en handleplan for at få genoprettet afdelingen.

Den del er der nu styr på, og derfor vil tilsynet ikke længere lukke afdelingen. Det skriver Region Nordjylland i en mail.

Tager det alvorligt

Efter tilbuddets høringssvar og dialogmøde har tilsynet vurderet, at der ikke længere er grundlag for at tilbagekalde tilbuddets generelle godkendelse.

Tilsynet varsler dog, at der kommer skærpet tilsyn i seks måneder for at sikre, at handleplanen fra bostedet implementeres.

- Vi tager varslingen af skærpet tilsyn alvorligt. Vi mener i samme ombæring, at vi har et godt tilbud til borgerne, og vi er tilfredse med, at der ikke længere er et varslet ophør, skriver Jesper Cetnie Rasmussen, områdechef for Området for Voksne med Udviklingshandicap i Region Nordjylland og fortsætter:

- Tilsynet viser også, at der er en række områder, hvor tilbuddet har høj kvalitet, ligeledes at der er nogle områder, hvor vi skal forbedre os, og vi er overbeviste om, at tilbuddet kan løfte den opgave.

For over et år siden skrev TV2 Nord om tilbuddet, da forældre til børn, der bor på tilbuddet, frygtede for deres børns liv. Det var blandt andet på grund af stor personaleudskiftning. Og i 2020 var der også kritik af tilbuddet for de samme punkter, som tilsynet i juli kom med af Sødisbakke.

I begyndelsen af september i år besøgte TV2 Nord Susan Simonsen, som er mor til 26-årige Emma Simonsen, der bor på Sødisbakke.

Dengang stod hun frem med en skarp kritik af tilbuddet, som, hun mente, havde svigtet hendes datter i alle otte år, hun havde boet der. Det kan du læse mere om her eller se i indslaget herunder:

Kirken på Børglum Kloster skal restaureres for at sikre eksistensen i mindst et par hundrede år endnu, og i forbindelse med restaureringen er ønsket, at der også skal lægges varme ind.

- Vi vil gerne bruge kirken hele året, og lige nu kan vi stort set kun bruge kirken i sommerhalvåret, ellers bliver det simpelthen for koldt til koncerter og alt muligt, fortæller Anne-Marie Rotbøll, der er filosof og fundraiser ved Børglum Kloster, ligesom hun er datter af ejerne Hans Henning Rottbøll og Anne Rottbøll.

Men nu er der kommet udfordringer med varmerørene, der skal graves ned på en strækning på cirka 10 meter.

- Kirken har haft to korsarme på, og der, hvor arkæologerne graver, har korsarmen været tidligere, hvorfor vi havde en forventning om, at de ville finde en masse spændende, når de gik ned der, siger Anne-Marie Rotbøll om de arkæologiske udgravninger, der har været i gang onsdag og torsdag.

Overraskelse i budgettet

Og arkæologerne fra Vendsyssel Historiske Museum fandt flere spændende ting.

- Foreløbig har de fundet fire grave, og de har fundet flere skeletrester. Torsdag fandt de blandt andet to skeletter, der så ud til, at de var blevet flyttet fra deres grav. De to skeletter lå sammen, og der dukkede en kæbe og et kranie op.

TV2 Nord har tidligere fulgt livet på Børglum Kloster - du kan se første afsnit herunder:

Det var mere, end de på forhånd havde forventet at finde, og hvad der i første omgang var budgetteret med. Et lidt kuriøst tiltag i budgettet var, at der var sat penge af til at finde skeletter.

- Der stod to skeletter på budgettet, og der tænkte jeg, 'ja okay, det har jeg ikke set før', lyder det fra Anne-Marie Rotbøll med et grin.

Foruden skeletfundene blev der under udgravningerne også fundet rester fra et gammelt gulv samt fundamentet til den ene korsarm.

Her finder arkæologerne flere knogledele:

Forsinkede - men er ikke kede af det

Arbejdet med at få lagt varme ind i kirken er derfor sat på hold for nu, for fundene kræver, at der skal laves nærmere undersøgelser.

- Med fundet af de fire grave, gulvet og fundamentet til korsarmen, skal der graves ordentligt ud, og det er en lidt større omgang, end vi havde regnet med, forklarer Anne-Marie Rottbøll.

- Jeg har ikke helt overblik over, hvad tidsplanen bliver, men det kommer til at tage lidt længere tid, end vi lige havde drømt om.

VIDEO: Ejer af Børglum Kloster, Hans Henning Rottbøll, giver sit besyv med på fundene.

I første omgang havde de forventet, at varmerørene ville blive lagt ned allerede i næste uge.

- Vi er forsinkede, men det er jo spændende ting (fundene, red.), så det skal man heller ikke være ked af, slutter Anne-Marie Rottbøll.

Fredag kommer den anerkendte - dog pensionerede - arkæolog Hans Krongaard Kristensen forbi Børglum Kloster, hvor han vil analysere på fundene.

Seksdobbelt verdensmester, fire gange europamester og et hav af DM-titler. 

Den 31-årige standup paddle-surfer Casper Steinfath fra Klitmøller i Thy har stået på sejrsskamlen rigtigt mange gange, men nu er det slut. 

Torsdag konkurrerede han for sidste gang som professionel atlet, da han deltog i holdstafetdisciplinen Team Relay ved VM i SUP i København. 

- Det var en virkelig speciel oplevelse. Der var bare følelser under overfladen hele vejen igennem, siger VM-surferen.

Det var Casper Steinfath, der stod for slutspurten. Da han overtog stafetten havde han 100 meter op til fjerdepladsen, der ville kvalificere holdet til finalen - men det lykkedes ikke at indhente holdet foran danskerne, som endte på en femteplads.

- Jeg gav alt, hvad jeg havde. Og da jeg krydsede målstregen, tænkte jeg, at jeg nok ville være skuffet, men jeg blev bare mødt af en kæmpe mur af folk, der klappede, råbte og skreg, som hvis jeg havde vundet af respekt for min karriere. Det føltes som en guldmedalje, siger Klitmøller-surferen.

Kaster sig ud i nye eventyr

Hans surfkarriere startede, mens han var helt lille, og den har fyldt store dele af hans ungdoms- og voksenliv. Og han lægger da heller ikke brættet og padlen helt på hylden - det er kun konkurrencedelen, han vinker farvel til. 

- Jeg ser stadig mig selv som en eventyratlet. Jeg har en drøm om at krydse Nordsøen på SUP. Jeg vil gerne presse mine grænser og give mine erfaringer videre. Jeg vil også gerne inspirere andre til at dyrke mere vandsport, siger han om fremtiden. 

- Jeg er taknemmelig for den karriere, jeg har haft. Jeg elsker sporten, men der er noget nyt, der trækker. Familien og nye eventyr, siger surferen, der blev far sidste år. 

I første omgang har han tænkt sig at bruge resten af dagen helt nede i gear. 

- Jeg sidder med min familie og får et par fadøl. Jeg skal være i mine følelser, jeg har ikke travlt med at skynde mig videre. Jeg er så taknemmelig for, at de har været en del af min karriere, afslutter han.

Særligt som studerende lever mange på et sparsomt budget. Men uanset hvor mange penge, der star på kontoen, kan de fleste nok godt lide at bruge dem smart. Derfor har vi sat os for at teste i hvilket supermarked, pengene rækker længst - og hvor man får den bedste indkøbsoplevelse.

- Det vigtigste for mig er prisen. Men jeg lægger også mærke til, hvordan butikken er indrettet og om det er til at finde de ting, man skal bruge, siger Sofie Rysholt som netop er begyndt at læse til markedsføringsøkonom på UCN.

- Jeg kigger ikke tilbudsaviser som sådan, men jeg holder øje med tilbuddene, når jeg er ude at handle, og kan godt finde på at bestemme aftensmaden ud fra, om noget er på bud.

Fair, men lidt forvirrende

Sted: Netto, Vesterbro

- Butikken er meget stor, og jeg kan godt mærke, at min forvirring satte ind, siger Sofie Rysholt.

Det afspejlede sig også i den tid, det tog at få varerne på hendes liste. Det tog nemlig omkring 10 minutter, som var dagens langsomste indkøb.

- Jeg kan egentlig godt lide, at de har så mange spot-borde. Andre dage ville jeg godt kunne finde på at gå og kigge efter spændende ting i dem - og måske lade mig friste, siger den studerende.

Butikken var pæn og ren, og der var fyldt godt op. Der var ikke nogle ting, vi ikke kunne få, og prisen på indkøbet ligger heller ikke i den højeste ende. Det kostede nemlig 160,95 kroner at handle ind til mexicanske pandekager. Det er 16,50 kroner mere end i det billigste supermarked.

God service, dyreste indkøb

Sted: Meny, Kennedy Arkaden

Posen blev foldet pænt ud af kasseekspedienten ved båndet, og der blev sørget for, at det tunge kål ikke risikerede at mase tortillachipsene. Grøntafdelingen var fyldt godt op og alle tingene på listen blev streget af efter en tur rundt, der tog omkring otte minutter.

- Jeg havde lidt svært ved at finde de mexicanske varer, men det var alligevel ikke det længste indkøb, så på tiden gik det jo fint, siger Sofie Rysholt.

Hun var dog noget overrasket over beløbet.

- Jeg havde nok regnet med, at det ville være lidt dyrere, men at det var 50 kroner mere end det billigste sted, overraskede mig nok lidt.

I alt kom vi af med 210,20 kroner i Meny.

Prisvinderen

Sted: Rema 1000, Budolfi Plads

Det tog kun lidt over seks minutter at klare indkøbet i Rema 1000, som var dagens hurtigste tur. Det var også den billigste.

Posen blev fyldt til en aften i det mexicanske hjørne for 144,45 kroner.

- Det gik jo super hurtigt. Tingene var nemme at finde, og så var det virkelig billigt også, så jeg mp nok sige, at det var min bedste indkøbsoplevelse, siger Sofie Rysholt.

Ret billig, lidt ulogisk

Sted: 365 Discount Dannebrogsgade

- Jeg havde lidt svært ved at finde ud af logikken i indretningen, og det var lidt svært at komme til tortillachipsene og de mexicanske pandekager, fordi der stod en udstilling, som var lidt i vejen, siger Sofie Rysholt.

Alligevel blev turen klaret på lige omkring otte minutter og prisen var også i den lave ende. 153,05 kroner kostede indkøbet i 365 Discount, som var dagens næstbilligste.

- Vi fik jo, hvad vi skulle bruge. Selvom grøntafdelingen ikke var fyldt til bristepunktet, var der ikke noget, der manglede, og prisen var rigtig fin.

- Det er deprimerende, man har lavet et stykke arbejde, som bare er fuldstændig tabt.

Sådan lyder det fra landmand Hans Jørgen Grynnerup, der har 26 hektar med vårhvede ned til Lindenborg Å. Siden midten af juli har de 22 hektar nemlig stået under vand.

Åen er nemlig gået langt over sine bredder, så omkring 50 hektar står under vand bare i Vaarst-området.

Derfor har han mistet afgrøder for omkring en kvart million kroner.

Kommunen får skylden

Hans Jørgen Grynnerup og de andre ramte landmænd giver Aalborg Kommune skylden. De mener nemlig, at grødeskæringen er alt for dårlig. Så den 50 kilometer lange å leder ikke vandet ordentlig væk, og så kommer oversvømmelserne.

- Man har kun skåret i hal brede af åen, og så leder den meget mindre vand, påpeger Hans Jørgen Grynnerup.

For at spare valgte det tidligere Energi- og Miljøudvalg i Aalborg Kommune for tre år siden at spare på grødeskæringen. En beslutning den nuværende rådmand på området gerne vil have lavet om.

- Nu er der jo nogle budgetforhandlinger, der er i gang, og den faktisk marginale besparelse, jeg tror, det var noget med 125.000-130.000, man kunne finde der, den vil vi selvfølgelig prøve at rulle tilbage igen, for man kan jo se, at der virkelig er en nødvendighed i at kunne lave de her ekstra skæringer. Den konsekvens, som vi ser nu, den overstiger jo langt den der lille besparelse, som man prøvede at finde tidligere, konstaterer Rådmand for By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen (V).

Se hele indslaget herunder:

Klimasikrer flere steder

Kommunerne har fokus på at klimasikre, og flere steder er man i gang med at sikre sig mod de stigende mængder vand.

Landmændene bliver dog glemt, hvis man spørger Landbo Nord, Agri Nord og Hans Jørgen Grynnerup.

- Kommunen klimasikrer jo rask væk i byerne, men hvad vil de på landet ved årene? Der må de også ud og gøre noget, konstaterer Hans Jørgen Grynnerup.

For at løse problemet så åen kan komme af med vandet, kan kommunen af hensyn til biodiversiteten dog ikke bare grødeskære, som det passer dem.

Lystfiskerne er også frustreret

Det er heller ikke kun landmændene, der er frustreret. Det samme er lystfiskerne.

- Regn miljømæssigt er det en katastrofe alt det vand, vi kan se, der står oppe på markerne, for det er totalt iltfattigt, og det løber lige så stille ud i åen igen, forklarer Jens Nielsen, der er formand for Refsnæs Lystfiskerselskab.

- Vi har indtil videre lavet 17 store projekter med gydepladser, og det frygter vi jo, at det går tabt. Det er en af Europas bedste havørredede år, og den må man sgu ikke ødelægge, påpeger han.