Fortidslevn hitter: Nordjyske Museer har fået flere gæster

Foto: Lars Horn / Nordjyske Museer

Lørdag 31. august dukkede mere end 1000 gæster op til festlighederne, da man fejrede 400-året for opførelsen af Aalborgs måske mest kendte hus: Jens Bangs Stenhus.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er lykkedes at trække flere gæster til museerne under Nordjyske Museer.

Det har været et godt år for Nordjyske Museer. De 13 udstillingssteder har nemlig haft godt og vel 300.000 besøgende i 2024 og det er en stigning på 10 procent sammenlignet med året før.

- Vores styrke er at lave vidensbaserede oplevelser, som bygger på autenticitet, og vi er meget glade for at se, at netop det kan tiltrække flere hundredetusinde gæster. Vi kan altid blive endnu bedre, og det vil vi også gøre vores bedste for, at publikum kan mærke i fremtiden, men vi er meget tilfredse med årets besøgstal, siger museumsdirektør Lars Christian Nørbach.

Billetter revet væk

Det er blandt andet byvandringerne i Aalborg, der er med til at trække flere gæster til. Det er særligt den tur i Aalborg Vestby med besøg på Spritten i samarbejde med Kunsthal Spritten, som står for væksten. Dertil kommer den hemmelige koldkrigsbunker Regan Vest, Harald Blåtands vikingeborg Fyrkat og Jens Bangs monumentale stenhus. Alle steder har været velbesøgte det forgangne år.

I 2024 har Regan Vest stort set været fuldt booket. Der har i alt været 65.794 gæster. Det svarer til 99 procent af de tilgængelige billetter. Og populariteten ser ud til at fortsætte ind i 2025. Der er allerede solgt 10.000 billetter til besøg i april, maj og juni.


Foto: Kunsten

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Både et tætpakket program med forskellige typer af udstillinger og events samt unge mennesker, har sikret, at 2024 blev en rekord for Kunsten.

Kunsten i Aalborg har i 2024 slået besøgsrekord. Hele 114.00 har gæstet museet. Det er det højeste antal nogensinde - og museet har eksisteret siden 1972.

Det svarer til en stigning på 4,6 procent i forhold til 2023. Det skriver Kunsten i en pressemeddelelse.

Det er særligt antallet af børn og unge under 18 år, som er stigende. De udgjorde i 2024 hele 18 procent af gæsterne mens det tilbage i 2023 var blot 10 procent.

- Børn og unge er et strategisk fokusområde for os. Vores formidlingsafdeling Kreativitarium skaber sansebårne, analoge og legende møder med kunst og kreativitet. For os er det vigtigt, at børn og familier føler sig velkomne på hele museet, siger Lasse Andersson, museumsdirektør, Kunsten Museum of Modern Art Aalborg.

Stigningen forklares desuden ved, at der i løbet af 2024 har været en god program med mere end 200 events for folk i alle aldre.

Foruden de 114.000 gæster i udstillingerne har der været 11.000 gæster i forbindelse med møder eller virksomhedsevents. Dermed ender det samlede besøgstal på 125.000.

Inden længe bliver programmet for 2025 afsløret.

- I år har vi både et par store danske navne samt en række toneangivende internationale kunstnere på plakaten, lyder det fra museumsdirektøren.


Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

De massive vandmasser har sendt folk på om- og afveje. Men det tåler vejnettet ikke.

Problemerne i forbindelse med Elling Å fortsætter.

En del af Skagensvej Rute 40, der blandt løber mellem Frederikshavn og Jerup, er stadig er spærret, og derfor skal alle rejsende ud på en længere omvej for at nå frem - men en del af den omkørsel er volder nu også problemer.

Mange bilister er nemlig blevet omdirigeret til Mariendalsvej, hvilket har sendt bunkevis af biler på den lille vej.

Det betyder, at broen på Mariendalsvej, som i forvejen havde nogle revner, er kommet i værre stand.

Det blev Frederikshavn Kommune gjort opmærksomme på af lokale borgere, og kommunen holder derfor øje med broen og lukker den, hvis det bliver et problem.

TV2 Nords mand på stedet har set flere lad fulde med grus til at stabilisere vejen og det tryk den forøgede mængde biler laver. Det er igangsat af kommunens Center for Ejendomme, Park og Vej.

Af den grund er Mariendalsvej kun åben for beboere i dag, mens vejen udbedres. Kommunen arbejder torsdag også med at forbedre forholdene på Koldingåsvej og håber, at forholdene ved Elling Å snart kommer tilbage til normalen, så bilisterne igen kan køre ad hovedvejen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Kommunen foretager i dag arbejde på både Koldenåvej og Mariendalsvej, og derfor omdirigeres trafikken i retning mod Kvissel.

Ifølge Vejdirektoratets Trafikkort forventes vejen tidligst genåbnet torsdag klokken 12.

Det er dog blevet udskudt flere gange, som TV2 Nord også har fortalt.


10-årige Magne er et musikalsk geni: 'Holdkammeraten' er 62 år ældre

Foto: Niels Yuri Iltchenko Rasmussen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det var faktisk Bjørnebanden der inspirerede Magne til at spille sækkepibe.

Når man i Nordjylland snakker om sækkepiber, bliver tankerne muligvis ledt hen mod filmmusikken fra Mel Gibsons 'Braveheart' og de skotske højlande.

Medmindre man er med i Aalborg Pipe Band.

For selvom Aalborg Pipeband ikke kan mønstre hverken William Wallace eller haggis, så har man Danmarks største sækkepibetalent i 10-årige Magne Larsen, som allerede har to års erfaring med at spille sækkepibe.

- Jeg så Bjørnebanden spille sækkepibe på toppen af Frihedsgudinden, så det ville jeg også prøve, fortæller Magne Larsen.

Sækkepiben anses for at være et af de sværeste instrumenter at lære at spille. Men det var ikke kun kompleksiteten, der udfordrede Magne Larsen. Der findes nemlig ikke nogen sækkepibe i børnestørrelse.

- Det var svært i begyndelsen at holde den samme tone i lang tid, fordi jeg ikke kan puste i mere end fem-ti sekunder. Men det blev bedre, forklarer Magne Larsen, der som en nordjysk udgave af Mozart udover at spille sækkepibe, også kan spille på mundharmonika, håndharmonika, klaver, baryton og fløjte.

Men alligevel er sækkepiben favoritten.

- Jeg kan egentlig godt lide lyden - og sådan set det hele.

Se indslaget med Magne herunder. (ADVARSEL: Sækkepiber kan være meget støjende)

Spiller sammen med far

Da Magne Larsen for godt to år siden begyndte til sækkepibeundervisning, valgte hans far også at starte.

Magne Larsen har nemlig ADHD, og i håb om at sønnen ville få så meget ud af undervisningen som muligt, valgte Robert Larsen også at begynde til sækkepibeundervisning.

Og ligesom sønnen, er han også blevet fanget af det komplicerede instrument.

I en travl hverdag har en fællesinteresse med sin søn en stor betydning for Robert Larsen.

- Den halve eller hele time, vi bruger på at øve os derhjemme, og de ture vi tager på, når vi skal spille med bandet, gør, at man får en helt anden forbindelse til sin søn, lyder det fra Robert Larsen.

Underviser og musikleder hos Aalborg Pipeband, Jesper Kolbeck, er meget begejstret for far/søn-duoen og glæder sig over at have en helt ung elev.

Og Magnes unge alder er ingen hindring.

- Vores aldersspænd er jo ret stort. Jeg tror den ældste er 72 år, og så har vi Magne på ti. Det giver bare en mega fed dynamik, når vi holder pause og hygger, fortæller Jesper Kolbeck.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Tag afsted i god tid i dag, for der er risiko for pletvist glatte veje.

For med en morgen med temperaturer omkring frysepunktet er det med at passe på.

I løbet af dagen vil byger besøge det nordjyske med slud, tøsne og muligvis også periodevis sne, men med temperaturer der i løbet af dagen bevæger sig op mod to til tre grader.

I modsætning til ugens begyndelse bliver dagen vindmæssigt meget roligt, og solen kan endda kigge lidt mellem bygerne.

Hen på aftenen falder temperaturen igen, og bygerne forventes at stoppe.

Klik på cirklerne og spørg Solvej Vindblæs ind til dagens vejr

Vejret tre timer frem
Vejret senere

'Det er virkelig ubehageligt': Nu er folketingspolitiker også offer for hackerangreb

Foto: Henriette Maj Pedersen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hvordan ville du have det, hvis nogen kendte dit navn, adresse, mail, og endda cpr-nummer? Det er tilfældet for en lang række nordjyder efter hackerangreb.

- Jeg har ikke haft noget med dem at gøre, som jeg kan mindes overhovedet. Hvor har de mine data fra? Det, synes jeg, er kritisabelt.

Sådan lyder frustrationen fra folketingspolitiker Per Larsen (K), hvis personlige data nu potentielt er i hænderne på hackere efter cyberangrebet på Alles Lægehus.

Sagen er bare den, at han slet ikke er patient hos det hackede lægehus.

- Hvis der er nogen, der får stjålet deres identitet på baggrund af det her, hvem skal så stå til ansvar for det? Det kan have uoverskuelige konsekvenser for folk, hvis de udsættes for identitetstyveri, tordner Per Larsen.

Frygter identitetstyveri

Hackerangrebet på lægehusets servere opstod 9. december. Lægehuset har givet besked til en lang række potentielt berørte patienter via E-boks og skriver, at de stjålne oplysninger blandt andet omfatter navn, adresse, telefonnummer, mailadresse og cpr-nummer.

- Jeg er selvfølgelig rystet over, at man ikke har bedre styr på sin it-sikkerhed. Vores sundhedsoplysninger er noget af det allermest private, vi har, så det skal der simpelthen være fuldstændig styr på, lyder det fra politikeren, der også er sit partis sundhedsordfører.

- Det er virkelig ubehageligt. Det her skaber jo enorm stor utryghed blandt patienter og andre i forhold til, hvad der kommer til at ske fremadrettet, og hvilke konsekvenser det kan have for den enkelte.

Ifølge Per Larsen indeholder de stjålne oplysninger, hvad der skal til for, at man overtage folks identitet.

- Der har vi set skrækeksempler på, at nogle pludselig har fået optaget lån i deres navn, købt ind i deres navn og alle mulige andre ting, udtrykker Per Larsen.

Han siger videre:

- Sikkerheden omkring vores personlige data kan jo sådan set ikke blive høj nok.

Jan Trzaskowski er juraprofessor ved Aalborg Universitet og beskæftiger sig til dagligt blandt andet med cybersikkerhed. Herunder kan du hører hans forklaring på, hvorfor hackerne vil have vores oplysninger.

Hvor har lægehuset data fra?

Per Larsen har lægehus i Hjørring, men ikke hos Alles Lægehus. Alles Lægehus har dog tydeliggjort flere grunde til, at oplysninger og data om andre end deres nuværende patienter er på deres servere.

Vigtigste grunde til at folks personoplysninger er registreret i alles Lægehus' systemer

  • ' Du er, eller har tidligere været, patient i en af vores klinikker.'

  • ' En læge eller andet sundhedsfagligt personale, som er ansat hos os, har behandlet dig, f.eks. i forbindelse med COVID-19-test, vaccinationer eller lignende.'

  • ' Du har modtaget enkeltstående lægehjælp, f.eks. i forbindelse med en ferie.'

  • ' Du har kontaktet en af vores klinikker med sundhedsfaglige spørgsmål.'

  • ' Du har tidligere været patient til en klinik, som nu er overgået til alles Lægehus gennem ændringer i ejerskab.'

Kilde: Brev til berørte fra alles Lægehus

Per Larsen siger, at han ikke passer ind i de ovenstående grupper bortset fra, at han ikke kan udelukke, at han på et tidspunkt måske er blevet vaccineret af personale fra det omstridte lægehus.

- Jeg er selvfølgelig blevet covid-vaccineret. Jeg er typisk mødt op i et vaccinationscenter, fortæller han.

Det betyder dog ikke, at han accepterer, at de så gemmer hans oplysninger i Alles Lægehus' systemer.

- Fordi de har vaccineret en i et testcenter eller et vaccinationscenter, synes jeg jo ikke, det burde give dem adgang til at gemme de sundhedsdata, som de kommer i besiddelse af. Der kunne være noget, der måske skulle strammes op på, lyder det fra sundhedsordføreren.

Politikeren forstår dog, at der er en risiko for datalæk i et system.

- Det er jo virkelig kritisabelt, når sådan noget sker. Det bør jo ikke kunne ske. Men okay, der er jo en risiko for, at der sker datalæk, og at hackere får mulighed for at bryde ind nogle steder, men det er heldigvis sjældent, det sker i forhold til vores sundhedsoplysninger, som jo er det mest private, vi sådan set har, fortæller han.

Vil få mulighederne afdækket

Per Larsen ønsker efter hackerangrebet at få flere ting på plads.

- Hvad er det for en retsstilling, vi, der er blevet udsat for datalækket, har efterfølgende? Hvilke konsekvenser skal det have for Alles Lægehus, at de ikke har sikkerheden i orden i forhold til de data, de ligger inde med?

Det vil han bede sundhedsministeren og andre relevante ministerier om at redegøre for. Derudover vil han gerne have en redegørelse for, hvad kan man gøre i forhold til fremadrettet at sikre, at virksomheder, der ligger inde med vores sundhedsdata sørger for at opbevare dem på en sikker og forsvarlig måde.

- Hvis det så viser sig, at en stor del af de berørte mennesker får nogle ubehagelige oplevelser ud af det - for eksempel at nogen har optaget lån i deres navn, købt noget i deres navn eller på anden måde opført sig uhensigtsmæssigt - hvordan vil det offentlige så gøre skaden god igen?

Per Larsen overvejer blandt andet, om det er muligt at få et nyt cpr-nummer.

- Det skal vi have fokus på, og vi skal også have stillet nogle barrierer op, så det ikke kommer til at ske igen, lyder det fra Per Larsen.

Alles Lægehus opfordrer alle berørte borgere til at være særlig opmærksomme på modtagelse af mistænkelige sms'er og e-mails, hvor afsenderen fremstår som Alles Lægehus, myndigheder og andre.