Nordjyllands Politi efterlyser ældre dement kvinde
Foto: Thomas Gaardsmand / TV2 Nord
Den 82-årige beboer på Thulebakken forlod plejehjemmet fredag.
Opdatering: Kvinden er fundet fredag aften. Hun var ved bevidsthed, men havde brug for lægehjælp, oplyser Nordjyllands Politi på Twitter og takker for hjælp i sagen.
En 82-årig kvinde med demens har fredag omkring klokken 15 forladt plejehjemmet Thulebakken i Aalborg.
Nu efterlyses hun af Nordjyllands Politi, da hun grundet sin demenssygdom er ude af stand til at klare sig selv.
Hun er cirka 165 centimeter høj, slank af bygning og gråhåret.
Hun forlod plejehjemmet iført en hvid trøje, sorte bukser og koboltblå sko. Med sig har hun en sort rollator.
Har man set den savnede kvinde, skal man kontakte politiet på 114.
Den bortgåede beskrives som: kvinde, 82 år, ca. 165 cm høj, slank af bygning, gråt hår. Da hun gik, var hun iført en hvid trøje, sorte bukser og koboltblå sko. Hun medbringer en sort rollator.
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) September 4, 2020
Henvendelser om kvinden bedes venligst rettet til Nordjyllands Politi på tlf. 114.