Nina slæbte kommune i retten - i dag faldt der afgørelse
Siden 1999 har Nina Holm Johansen haft en sag mod Aalborg Kommune.
Kan Aalborg Kommune lovligt opkræve betaling for vand, varme og renovation, selvom et hus er ubeboeligt? Det spørgsmål afgjorde Retten i Aalborg tirsdag.
Læs hele forhistorien her.
Tvisten startede tilbage i 1999, hvor den tidligere Hals Kommune hævede et vejkryds midt i Hou, så trafikken blev dæmpet.
Men det fik ifølge Nina Holm Johansen uoverskuelige konsekvenser, der boede umiddelbar nærhed. Overfladevand begyndte nemlig ifølge den tidligere ejer at blive ledt direkte ned til hendes hus. Og så begyndte hendes problemer, der endte med, at huset blev erklæret ubeboeligt.
- Vejen kom pludselig højere op end husets sokkel, og så drev vandet ned til mit hus, når det regnede. Hals Kommune sagde dengang, at de havde sørget for dræn, men hvis det var rigtigt, så hjalp det ingenting, siger Nina Holm Johansen.
Det er endt med, at huset nu er betegnet ubeboeligt på grund af skimmelsvamp. Men selv om huset nu står tomt, fortsætter Aalborg Kommune med at sende regninger for vand, varme og renovation.
I løbet af tre år er det løbet op i mere end 100.000 kroner. Det var de penge Nina Holm Johansen med rettens hjælp forsøgte at få tilbage.
Tirsdag stod det så klart, at sagen mod Aalborg Kommune var tabt.
- Jeg havde forventet at få medhold. Vi er rystede. Jeg er pålagt 160.000 i sagsomkostninger, lyder det fra Nina Holm Johansen.
Hun kalder udfaldet "uanstændigt",
- Jeg skal betale for at kommunen ødelægger min ejendom og nægter at genhuse mig.