Nicolines 15-årige søn læser som en syvårig: - Min dreng får ikke hjælp nok
Nicoline Maria Ottesens 15-årige søn læser bøger beregnet til syvårige. Hun ønsker mere læsehjælp til ham.
Alt for mange drenge bliver tabt på gulvet i folkeskolen. Det er både politikere, eksperter og forældre enige om.
Der er tre korte linjer på hver side i bogen og maks fem bogstaver i hvert ord i bogen, Nicoline Ottesens 15-årige søn øver sig i at læse.
Det er en bog, der er beregnet til børn i syvårs alderen.
- Det er sørgeligt at tænke på, at grunden til, at han er på det her niveau, er, at han ikke har fået den hjælp, han skulle have fra starten af, siger Nicoline Ottesen.
Sønnen har i hele sin skolegang gået i forskellige specialskoletilbud i Aalborg Kommune. Først for to år siden blev han testet for ordblindhed, selvom forældrene har efterspurgt det i mange år.
Vi sidder lidt fast i en skolemodel, som i allerhøjeste grad favoriserer pigerne
Morten Thiessen (K), børn- og ungerådmand
Testen viste, at drengen er stærkt ordblind. Nu går han i 8. klasse i en specialklasse for børn med indlæringsvanskeligheder.
- Jeg får ondt i maven, når jeg tænker på hans fremtid. Jeg tænker på, hvad der skal ske med ham, hvis ikke han får den nødvendige støtte, og ikke bliver set som den han er, siger Nicoline Ottesen.
Klarer sig dårligere end piger
I Aalborg Kommune går 1225 børn i specialklasser og specialskoler. Knap tre ud af fire af børnene i specialskoletilbuddene er drenge.
Samtidig viser en analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet, at karaktergabet mellem piger og drenge i folkeskolen vokser.
I faget dansk er pigernes gennemsnit nu 1,7 karakterpoint højere end drengenes. Både politikere, forældre og eksperter mener, at for mange drenge bliver tabt i skolesystemet.
Søren Christian Krogh er Postdoc ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Han beskæftiger sig med udskolingselevers trivsel og mener, at der er rigtig mange årsager til, at drenge halter efter pigerne i folkeskolen.
Han peger blandt andet på at mange drenge trives dårligt i klassen.
- Der kan være nogle kulturer, der gør, at det her med skole ikke nødvendigvis er det, der giver status for unge drenge, og som gør, at der bliver skabt nogle fællesskaber omkring andre ting, som ikke nødvendigvis er så gavnlige for læring, siger Søren Christian Krogh.
Man kan føle, at nogen tænker, at de børn, der går i et specialtilbud er tabt på forhånd
Nicoline Maria Ottesen, mor til dreng med ordblindhed
Rådmand erkender problemer
I Aalborg er det en tilståelsessag for børn- og ungerådmand, Morten Thiessen (K). Han mener ikke, at kommunens skoletilbud til udfordrede drenge er godt nok.
- Vi er på et niveau, hvor vi godt kan blive bedre. Skal vi sige det sådan, siger Morten Thiessen. Han lægger ikke skjul på, at han er frustreret over, at kommunen ikke er bedre til at hjælpe børn og især drenge i specialtilbuddene mere.
Rådmanden vil gerne lave en skole med mere praktisk undervisning og flere lærere i klasserne, og han påpeger, at kommunen ved seneste budgetforlig lagde 50 procent oveni den eksisterende ordblindeindsats.
- Vi sidder lidt fast i den skolemodel, vi har valgt, som i allerhøjeste grad favoriserer pigerne. Det er et veletableret miljø med regler og en belønningsmekanisme, som henvender sig meget til pigerne. Resultatet er, at der kommer et temmeligt stort gab mellem, hvad piger og drenge får ud af skolen, siger Morten Thiessen.
Store menneskelige konsekvenser
Konsekvenserne af, at en gruppe drenge halter efter i skolen, kan være store, understreger Søren Christian Krogh.
- Hvis man sakker bagud og ikke kommer ind i en uddannelsesmæssig kontekst, så får det ret store konsekvenser for din tilknytning til arbejdsmarkedet, hvad for nogle chancer du har, og hvad du kan fremadrettet.
Der sidder børn i de her specialklasser med enorme potentialer, men de skal bare hjælpes lidt mere på vej
Nicoline Maria Ottesen, mor til dreng med ordblindhed
Nicoline Ottesen kontaktede TV2 Nord, da hun for nyligt så et indslag om 12-årige Nicklas, der har svært ved at læse.
- Jeg blev så ked af at se det. Jeg synes, det er synd, at der er så mange børn, der går tabt i det her, siger hun.
Nicoline har endnu en søn, der er ordblind. Han går i en almindelig folkeskoleklasse, hvor han har fået en læsevejleder.
Hun oplever, at sønnen i den almindelige skoleklasse får mere læsehjælp end storebroren, der går i en specialklasse.
- Man kan føle, at nogen tænker, at de børn, der går i et specialtilbud er tabt på forhånd, og så er det lidt lige meget at give dem mere undervisning, siger Nicoline Ottesen.
Overvejer særlig efterskole
Det afviser rådmand Morten Thiessen. Børn i specialtilbud bliver ikke opgivet, mener han.
- Et barn i specialtilbud koster mellem seks til otte gange mere i ressourcer end et barn i almenområdet. Men man kan med rette spørge, om vi giver de rigtige tilbud, når det ikke virker bedre, siger Morten Thiessen (K).
Nicoline Maria Ottesens søn går i dag i en 8. klasse for børn med indlæringsvanskeligheder. Her har han gjort læsefremskridt, men familien overvejer nu, at sønnen vil have mere gavn af at komme på en efterskole for ordblinde.
- Der sidder børn i de her specialklasser med enorme potentialer, men de skal bare hjælpes lidt mere på vej, siger Nicoline Ottesen.
Se mere i videoen herunder: