GT og A12.

Det er de to bander, der igennem et længere stykke tid har været i konflikt med hinanden, og som Nordjyllands Politi mener står bag en række voldelige sammenstød - heriblandt flere hvor der er afgivet skud. Senest 11. august, hvor en 19-årig blev skudt i benet på en Circle K-tank.

1. juli blev en ny bandepakke virkelighed, men det er ikke længere nok, hvis det står til Det Konservative Folkeparti.

Partiet har nemlig præsenteret et udspil med ni forskellige initiativer. Heri vil de blandt andet gøre det muligt at smide bandemedlemmer og deres familier ud af deres almene bolig. Foruden skal videoovervågning kunne gemmes længere, og greb som omvendt fodlænke og opholdsforbud skal kunne tages i brug. Desuden skal der også være hårdere straffe for de lejemord, som bander i København har bestilt. Noget der endnu ikke er set i Nordjylland.

Alligevel er der udfordringer i Aalborg, som bandeudspillet skal være med til at løse. Det fortæller det nordjyske folketingsmedlem Per Larsen (K).

- At man kan dømmes til at blive smidt ud af ens bolig, kan sammenlignes med at køre vanvidskørsel. Vi skal kunne inddrage de remedier, de har brugt for at begå deres uhyrligheder. Som det er i dag, er det boligselskabet, der skal tage teten og få bandemedlemmer ud af deres bolig, og det er ikke hensigtsmæssigt, siger Per Larsen og fortsætter:

- Samtidig hænger det sammen med opholdsforbud og omvendt fodlænke, hvor politiet kan have god grund til at vide, hvor en given kriminel er. Den mulighed har man i Norge, og det er med til at sprede de kriminelle, siger han.

I Aalborg er det specifikt Grønlands Torv, som har været genstand for megen opmærksomhed. Her holder GT-gruppen til, og det har skabt utryghed blandt borgerne, der bor og færdes i området.

I begyndelsen af september rykkede Nuuradiin S. Hussein (S), rådmand for Job og Velfærd, sit kontor til Grønlands Torv i flere dage for at genbesøge den indsats, Aalborg Kommune har på området.

For det konservative medlem giver det god mening, at man kan fjerne bandemedlemmer fra Grønlands Torv.

- Hvis man kan sprede dem, har det en effekt i det område, hvor det foregår. Det er ikke de lovlydige borgere, som skal flytte for at føle sig trygge, siger Per Larsen.

Samles banderne så ikke bare et andet sted, hvis man fjerner dem fra et område?

- Jo, den risiko er der. Men de har favoritsteder, og det handler også om et marked om salg af stoffer. Der er en grund til, at de forsøger at eliminere hinanden og have områder af byerne.

Netop det snakkede Carsten Norton, krimiekspert hos TV2, også om, da han fortalte, hvad bandekonflikten i Aalborg kunne handle om.

- Det eneste sted, vi kan kigge hen og finde besparelser, er ï undervisningen.

Sådan siger direktør på Aalborg Handelsskole, Rikke Christoffersen, om udsigten til, at regeringen vil indføre en såkaldt knæk-takst for store gymnasiale uddannelser, og på den måde omfordele et trecifret millionbeløb fra store til små uddannelsesinstitutioner.

Hvis taksten indføres, som det står i regeringens finanslovsudspil, vil det betyde, at Aalborg Handelsskole står til at miste 6,6 millioner kroner i tilskud om året.

- Jeg har ikke effektiviseringsgevinster svarende til 6,6 millioner kroner, så det er de facto en besparelse. Vi har sparet mange gange de seneste år - senest med omprioriteringsbidraget, og vi har kigget ALT igennem, siger direktøren.

Hvis taksten indføres, vil Aalborg Handelsskole nemlig få fuld undervisningstakst for de første 700 elever, mens de vil få ti procent mindre i tilskud for de resterende 1077 elever.

Knap så meget stordrift

Et af argumenterne for at indføre knæk-taksten er, at skolen på grund af sin størrelse har stordriftsfordele. Og det har Aalborg Handelsskole også, men der er et stort men:

- Vi anerkender, at vi på de enkelte adresser har stordriftsfordele; det er nemmere at være 28 i klassen, men vi har ikke stordriftsfordele, når skolerne ligger i hver sin ende af byen, siger Rikke Christoffersen.

For selvom Aalborg Handelsskoles to handelsgymnasier deler samme institutionsnummer, ligger de på forskellige adresser.

- Det giver ingen mening at tale om stordriftsfordele i den skala, regeringen foreslår, når vores afdelinger ligger i hver sin ende af byen. Vi kan eksempelvis ikke bare slå hold sammen, lave fælles valghold eller lignende for det vil kræve, at eleverne fysisk skal flyttes mellem afdelingerne, forklarer direktør for Aalborg Handelsskole, Rikke Christoffersen, og fortsætter:

- Vores gymnasier har unikke behov og faciliteter, og det er svært at dele ressourcer såsom materialer, storrumslokaler og lærerforberedelsesrum, når vores HHX-afdelinger ligger på forskellige adresser. Vi er også stadig afhængige af administrationer, servicepersonale, rengøring m.m. på hver adresse, påpeger Rikke Christoffersen.

Mere retfærdig fordeling

På Aalborg Handelsskole ser de gerne i stedet, at elevtallet opgøres per afdeling i stedet for samlet på institutionsniveau. Det vil sikre en mere retfærdig fordeling af de økonomiske midler mellem store og små afdelinger, mener direktøren.

Hvis en sådan model blev indført, er det i stedet 4,4 millioner og ikke 6,6 millioner, som skolen må afgive i tilskud.

Undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) har dog overfor Altinget forklaret, at man er nødt til at regne eksempelvis Aalborg Handelsskole som en enhed, fordi det ikke er teknisk muligt at opgøre elevtallet på afdelingsniveau.

Men det giver Rikke Christoffersen ikke meget for.

- Vi ved præcist, hvor mange elever, der går på hver afdeling, fordi det skal vi indberette.

Men kan I ikke bare dele Aalborg Handelsskole i to, så I ikke længere deler institutionsnummer, og dermed bliver ramt af den her knæk-takst?

- Det ved jeg ikke. Vi ved ikke, om ministeriet overhovedet siger ja til, at vi deler os op i to. Men det virker heller ikke som en god måde at bruge ressourcerne på, lyder det fra Rikke Christoffersen.

Socialtilsyn Nord truede 8. juli med at lukke en afdeling af botilbuddet Sødisbakke i Mariager.

Det skete efter et besøg, hvor tilsynet vurderede, at botilbuddet tog imod borgere, der faldt udenfor botilbuddets godkendelse, at afdelingen ikke formåede at forebygge vold og overgreb mellem beboerne, at beboerne havde svært ved at få hjælp om natten, og at en beboer havde sovet i et skur i et år.

Det viste en aktindsigt hos Socialtilsyn Nord, som Ekstra Bladet fik fat i.

Mere konkret var det afdelingen for Psykiatri og Udviklingshandicap, som tilsynet ville lukke, hvis der ikke skete forbedringer og en handleplan for at få genoprettet afdelingen.

Den del er der nu styr på, og derfor vil tilsynet ikke længere lukke afdelingen. Det skriver Region Nordjylland i en mail.

Tager det alvorligt

Efter tilbuddets høringssvar og dialogmøde har tilsynet vurderet, at der ikke længere er grundlag for at tilbagekalde tilbuddets generelle godkendelse.

Tilsynet varsler dog, at der kommer skærpet tilsyn i seks måneder for at sikre, at handleplanen fra bostedet implementeres.

- Vi tager varslingen af skærpet tilsyn alvorligt. Vi mener i samme ombæring, at vi har et godt tilbud til borgerne, og vi er tilfredse med, at der ikke længere er et varslet ophør, skriver Jesper Cetnie Rasmussen, områdechef for Området for Voksne med Udviklingshandicap i Region Nordjylland og fortsætter:

- Tilsynet viser også, at der er en række områder, hvor tilbuddet har høj kvalitet, ligeledes at der er nogle områder, hvor vi skal forbedre os, og vi er overbeviste om, at tilbuddet kan løfte den opgave.

For over et år siden skrev TV2 Nord om tilbuddet, da forældre til børn, der bor på tilbuddet, frygtede for deres børns liv. Det var blandt andet på grund af stor personaleudskiftning. Og i 2020 var der også kritik af tilbuddet for de samme punkter, som tilsynet i juli kom med af Sødisbakke.

I begyndelsen af september i år besøgte TV2 Nord Susan Simonsen, som er mor til 26-årige Emma Simonsen, der bor på Sødisbakke.

Dengang stod hun frem med en skarp kritik af tilbuddet, som, hun mente, havde svigtet hendes datter i alle otte år, hun havde boet der. Det kan du læse mere om her eller se i indslaget herunder:

Kirken på Børglum Kloster skal restaureres for at sikre eksistensen i mindst et par hundrede år endnu, og i forbindelse med restaureringen er ønsket, at der også skal lægges varme ind.

- Vi vil gerne bruge kirken hele året, og lige nu kan vi stort set kun bruge kirken i sommerhalvåret, ellers bliver det simpelthen for koldt til koncerter og alt muligt, fortæller Anne-Marie Rotbøll, der er filosof og fundraiser ved Børglum Kloster, ligesom hun er datter af ejerne Hans Henning Rottbøll og Anne Rottbøll.

Men nu er der kommet udfordringer med varmerørene, der skal graves ned på en strækning på cirka 10 meter.

- Kirken har haft to korsarme på, og der, hvor arkæologerne graver, har korsarmen været tidligere, hvorfor vi havde en forventning om, at de ville finde en masse spændende, når de gik ned der, siger Anne-Marie Rotbøll om de arkæologiske udgravninger, der har været i gang onsdag og torsdag.

Overraskelse i budgettet

Og arkæologerne fra Vendsyssel Historiske Museum fandt flere spændende ting.

- Foreløbig har de fundet fire grave, og de har fundet flere skeletrester. Torsdag fandt de blandt andet to skeletter, der så ud til, at de var blevet flyttet fra deres grav. De to skeletter lå sammen, og der dukkede en kæbe og et kranie op.

TV2 Nord har tidligere fulgt livet på Børglum Kloster - du kan se første afsnit herunder:

Det var mere, end de på forhånd havde forventet at finde, og hvad der i første omgang var budgetteret med. Et lidt kuriøst tiltag i budgettet var, at der var sat penge af til at finde skeletter.

- Der stod to skeletter på budgettet, og der tænkte jeg, 'ja okay, det har jeg ikke set før', lyder det fra Anne-Marie Rotbøll med et grin.

Foruden skeletfundene blev der under udgravningerne også fundet rester fra et gammelt gulv samt fundamentet til den ene korsarm.

Her finder arkæologerne flere knogledele:

Forsinkede - men er ikke kede af det

Arbejdet med at få lagt varme ind i kirken er derfor sat på hold for nu, for fundene kræver, at der skal laves nærmere undersøgelser.

- Med fundet af de fire grave, gulvet og fundamentet til korsarmen, skal der graves ordentligt ud, og det er en lidt større omgang, end vi havde regnet med, forklarer Anne-Marie Rottbøll.

- Jeg har ikke helt overblik over, hvad tidsplanen bliver, men det kommer til at tage lidt længere tid, end vi lige havde drømt om.

VIDEO: Ejer af Børglum Kloster, Hans Henning Rottbøll, giver sit besyv med på fundene.

I første omgang havde de forventet, at varmerørene ville blive lagt ned allerede i næste uge.

- Vi er forsinkede, men det er jo spændende ting (fundene, red.), så det skal man heller ikke være ked af, slutter Anne-Marie Rottbøll.

Fredag kommer den anerkendte - dog pensionerede - arkæolog Hans Krongaard Kristensen forbi Børglum Kloster, hvor han vil analysere på fundene.

Seksdobbelt verdensmester, fire gange europamester og et hav af DM-titler. 

Den 31-årige standup paddle-surfer Casper Steinfath fra Klitmøller i Thy har stået på sejrsskamlen rigtigt mange gange, men nu er det slut. 

Torsdag konkurrerede han for sidste gang som professionel atlet, da han deltog i holdstafetdisciplinen Team Relay ved VM i SUP i København. 

- Det var en virkelig speciel oplevelse. Der var bare følelser under overfladen hele vejen igennem, siger VM-surferen.

Det var Casper Steinfath, der stod for slutspurten. Da han overtog stafetten havde han 100 meter op til fjerdepladsen, der ville kvalificere holdet til finalen - men det lykkedes ikke at indhente holdet foran danskerne, som endte på en femteplads.

- Jeg gav alt, hvad jeg havde. Og da jeg krydsede målstregen, tænkte jeg, at jeg nok ville være skuffet, men jeg blev bare mødt af en kæmpe mur af folk, der klappede, råbte og skreg, som hvis jeg havde vundet af respekt for min karriere. Det føltes som en guldmedalje, siger Klitmøller-surferen.

Kaster sig ud i nye eventyr

Hans surfkarriere startede, mens han var helt lille, og den har fyldt store dele af hans ungdoms- og voksenliv. Og han lægger da heller ikke brættet og padlen helt på hylden - det er kun konkurrencedelen, han vinker farvel til. 

- Jeg ser stadig mig selv som en eventyratlet. Jeg har en drøm om at krydse Nordsøen på SUP. Jeg vil gerne presse mine grænser og give mine erfaringer videre. Jeg vil også gerne inspirere andre til at dyrke mere vandsport, siger han om fremtiden. 

- Jeg er taknemmelig for den karriere, jeg har haft. Jeg elsker sporten, men der er noget nyt, der trækker. Familien og nye eventyr, siger surferen, der blev far sidste år. 

I første omgang har han tænkt sig at bruge resten af dagen helt nede i gear. 

- Jeg sidder med min familie og får et par fadøl. Jeg skal være i mine følelser, jeg har ikke travlt med at skynde mig videre. Jeg er så taknemmelig for, at de har været en del af min karriere, afslutter han.