Nadja fik hjertestop: Nu har hun samlet over 100.000 ind til andre

Foto: Privatfoto

Nadja Pedersen har haft dødsangst, siden hun faldt om med hjertestop som 18-årig. Nu bruger hun sociale medier til at sætte fokus på mental sundhed.

Nadja Pedersen var blot seks år gammel, da hun blev diagnosticeret med en utæt hjerteklap.

- Fra jeg var seks til 15 år, gennemgik jeg mange forskellige undersøgelser og scanninger, både indvendigt og udvendigt, og jeg fik ordineret flere typer medicin, forklarer den i dag 26-årige kvinde.

Jeg sover ikke rigtig om natten og har ikke sovet ordentligt siden den nat. Udelukkende fordi jeg er bange for ikke at vågne op igen.

Nadja Pedersen

Da hun blev 18 år, kunne hjerteklappen ikke klare mere, og hun skulle egentlig have haft en ny, mekanisk hjerteklap.

- Men for at undgå komplikationer i en tidlig alder valgte lægerne i stedet at reparere den gamle ved at indsætte en mitralring og lave mitralplastik. Dette skulle være en midlertidig løsning, uddyber Nadja Pedersen.

Dagene på hospitalerne var meget hårde, da hun havde en sammenklappet lunge, og hun havde fået luft under huden, som bremsede helingsprocessen.

- Dagene efter, jeg blev udskrevet, var også ekstremt hårde. Jeg kunne ikke klare noget selv og havde brug for hjælp til alt, siger hun. 

Arret fra Nadjas operation, da det var helt friskt efter operationen. Foto: Privatfoto

Var heldig at overleve

Efter halvanden uge vågnede Nadja en morgen og følte, at noget var helt galt.

- Jeg havde voldsomme smerter og blev senere på dagen dårligere. Ved midnat fik jeg hjertestop og faldt sammen på vej til toilettet. Min mor og far kom løbende og fik heldigvis liv i mig igen. Det viste sig, at jeg havde over en liter betændelse i hjertesækken.

Lægerne havde aldrig set det før, og sagde derfor, at Nadja var meget heldig at have overlevet det.

- Efter dette fik jeg det nogenlunde, men et år senere begyndte jeg at mærke uregelmæssigheder i min hjerterytme. Efter en længere undersøgelse fandt lægerne ud af, at jeg havde rytmeforstyrrelser, både for høje og lave frekvenser samt uregelmæssige slag.

- Jeg blev ablateret to gange inden for to måneder, hvor de fik fjernet det meste af problemet.

Lige nu er der ikke nogen plan, og det gør det endnu svære at være i

Nadja Pedersen, hjertepatient

Der var dog stadig noget tilbage, som lægerne ville havde behandlet 8. oktober i år, men det endte med, at der blev fundet noget, som lægerne ikke havde forventet, og som de ikke kunne stille en konkret diagnose ud fra - en såkaldt skraldespandsdiagnose.

- Lige nu er der ikke nogen plan, og det gør det endnu svære at være i, konstaterer Nadja Pedersen. 

Har udviklet dødsangst  

Den lange kamp med operationer og en nærdødsoplevelser har sat sine spor hos Nadja Pedersen i dag.

- Det er og kan være meget svært at leve med en kronisk sygdom. Jeg har udviklet enormt meget dødsangst på grund af den tragiske hændelse, der skete, da jeg fik hjertestop, siger hun og tilføjer:

- Jeg sover ikke rigtig om natten og har ikke sovet ordentligt siden den nat. Udelukkende fordi jeg er bange for ikke at vågne op igen, og jeg prøver at leve livet på en måde, hvor jeg ikke bruger for meget tid på de små problemer, som livet er for kort til. 

Oplevelserne har også givet hende et helt nyt syn på livet.

- Og det er både skræmmende, men også meget rart, for jeg er virkelig taknemmelig for de små ting, folk gør for mig. Jeg bruger ikke tid på de mennesker, der ikke vil mig noget godt, for det er livet alt for kort til. Jeg har lært, man virkelig skal stå op og nyde hvert minut og gå i seng og føle, man er glad og har overlevet endnu en dag, fortæller hun.

Hjælper andre på sociale medier

Derfor har hun også valgt at dele ud af sine oplevelser og psykiske udfordringer på det sociale medie Twitch. Nadja deler også meget om sine egne udfordringer og sygdomme.

- På min Twitch-kanal har jeg altid ønsket at skabe et trygt og inkluderende sted, hvor folk, der har det svært, kan føle sig velkomne, set og hørt. Jeg taler ofte åbent om psykiske problemer og sætter fokus på, hvordan psykiske lidelser kan være forbundet med kroniske sygdomme. Jeg har også delt min egen sygdomshistorie, hvilket har opmuntret mange til at åbne op og dele deres egne erfaringer med at leve med kroniske eller livstruende sygdomme, forklarer hun.

Det har resulteret i, at hun har modtaget flere personlige beskeder fra folk, der siger, at de føler sig trygge hos hende.

- Nogle har endda betroet sig til mig som en slags psykolog, men det er vigtigt for mig, at alle føler sig ligeværdige og ikke ser mig som hævet over dem, bare fordi jeg er en offentlig person, siger hun.

Samler ind til behandling af hjerteproblemer

Derudover har Nadja også startet en indsamling for at støtte forskning og behandling af hjerteproblemer, og hendes følgere har allerede samlet over 121.000 kroner ind.

- I forhold til min indsamling følte jeg, det var en god mulighed for at se, hvor meget vi kunne samle ind over to streamdage, jeg havde planlagt. Jeg fortalte mit community om det og tænkte, det kunne være en meningsfuld aktivitet lige inden min egen operation, forklarer hun og tilføjer.

- Jeg satte et mål på 10.000 kroner for den 14.-15. september, men da vi nåede den sidste dag, var vi helt oppe på 103.000 kroner, hvilket oversteg mine vildeste forventninger, understreger hun.

Foto: Privatfoto

Det var den indsamling og succesoplevelse, der inspirerede hende til at fortsætte indsamlingen og fokusere på at fortælle, hvordan pengene hjælper folk som hende selv.

- Især nu hvor jeg også lever med en hjerte-kar-sygdom. Jeg ønsker at vise, at det ikke kun er ældre mennesker, der kan have alvorlige hjertesygdomme – unge kan også blive ramt. Derfor fortsætter jeg med indsamlingen for at sætte endnu mere fokus på unges helbredsproblemer og de psykiske traumer, der kan komme, hvilket er vigtigt at snakke åbent om for ikke at ende med at gå psykisk ned.


Ornitologer jubler: Syv kongeørne er kommet til verden i Nordjylland i år

Foto: Foto fra redekamera: Jan Tøttrup Nielsen & Hans Christophersen

Efter flere år uden unger i rederne er syv kongeørneunger i løbet af 2024 blevet udklækket.

Den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel er et kerneområde for de danske kongeørnepar, og i 2024 er flere af områdets ørnereder kommet i brug.

Fem kongeørnepar har i år fået unger - i alt syv nye kongeørne er kommet til verden i Nordjylland.

- I fem-seks år har den danske bestand af kongeørne stået i stampe, men i år har ørnene så at sige taget det store spring fremad både i antal besatte territorier og antal unger på en sæson. På den baggrund har vi et begrundet håb om flere succesfulde ynglepar de kommende år, siger Hans Christophersen fra Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark.

To unger af kongeørn, Hals Nørreskov, 30. maj 2024. Foto: Foto fra redekamera: Jan Tøttrup Nielsen

Der er blevet udklækket to unger i både Hals Nørreskov og Hals Sønderskov samt en unge i henholdsvis Store Vildmose, Lindenborg Ådal og Tofte Skov i Lille Vildmose.

Hør Hans Christophersen fortælle mere om de nordjyske kongeørne:

Plads til flere kongeørne

I Danmark skønnes der ifølge Dansk Ornitologisk Forening at være plads, føde og territorier til måske en snes kongeørnepar med den nordøstlige del af Himmerland og Sydøstvendsyssel som kerneområder.

Vind Hede ved Holstebro, Ovstrup Hede ved Herning og Borris Hede øst for Skjern er sammen med Randbøl Hede og Harrild Hede i Sydjylland potentielle yngleområder.

Der skønnes også at være muligheder for flere par kongeørne i Thy, Hanherred og i de store hedeplantager i Midtjylland. Også Vendsyssel - blandt andet området ved Jyske Ås og Råbjerg Mose syd for Skagen Odde - kan komme yderligere i spil som ørneterræn.

Fakta om kongeørnen

  • Kongeørnen har et vingefang på 190-225 centimeter.

  • Hannen er den mindste og vejer i reglen 2,8 til 4,5 kilo.

  • Kongeørnehunnen kan veje mellem 3,8 og 6,7 kilo.

  • Et kongeørnekuld kan tælle 1-3 æg.

  • Rugetiden er 43-45 dage.

  • Ungen bliver i reden 65-70 dage.

  • I vores nabolande er der talstærke bestande af kongeørn. Sveriges bestand er skønnet til cirka 800 par, mens Norge har godt 1.200 ynglepar og Finland 500 par.

Kilde: Dansk Ornitologisk Forening


Minister slukker Klaus Aages håb: - Min værdi bliver halveret

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Når dele af landbruget skal omdannes til natur, forventer landbruget at få fuld erstatning. Men det kan de godt skyde en hvid pil efter.

Klaus Aage Bengtson driver til daglig et økologisk landbrug ved Ulsted sammen med sin søn.

Han kigger ind i en fremtid, hvor dele af landbrugsmarkerne skal omdannes til 250.000 hektar skov og natur, efter et flertal i Folketinget har landet Grøn Trepart.

Men Klaus Aage Bengtson og hans søn kan ikke få fuld erstatning for værditabet for deres jord, hvis vi vælger at omdanne det til skov. Det slog minister for den grønne trepart, Jeppe Bruus (S), fast i dagens Jyllands-Posten.

Og netop den udmelding frustrerer Klaus Aage.

- Vi kan ikke leve med det. Jord med skov er halvt så meget værd som landbrugsjord, så vi er nødt til at have kompensation for den værdiforringelse der er, siger han.

Ifølge den politiske aftale vil landmændene få et tilskud på 75.550 kroner per hektar jord til skovrejsning.

Men ifølge beregninger af foreningen Hedeselskabet vil værdien af en hektar landbrugsjord gennemsnitligt falde med 70.000 kroner, hvis en landmand tager imod tilskuddet.

Og det værditab må landmædene selv æde, lyder det fra ministeren.

- Der er ikke dækning af værditabet, men det er derfor, vi arbejder med mange forskellige ordninger. Hensigten er ikke, at det er staten, der skal eje jorden. Princippet er, at landmanden holder fast i ejerskabet, men går fra at dyrke jorden til at være naturforvalter, forklarer til Jeppe Bruus (S) Jyllands-Posten.

Kan leve med ejerskifte

Hvis det stod til Klaus Aage Bengtson, vil han helst, at staten købte jorden af landmændene.

- Vi kan sagtens leve med ekspropriation. Og vi kan sagtens leve med den grønne omstilling, for den går vi fuldt ind for. Men vi kan ikke klare en halvering af vores værdier, fordi vi skal servicere vores banker og kreditforeninger, siger han og tilføjer:

- De penge de tilbyder os nu, dækker de omkostningerne til at plante og vedligeholde skoven. Og så kan vi nok få et EU-tilskud tildet, der bliver plantet. Men det bliver cirka til et par tusinde, og jordprisen er på 200.000 kroner. Det er ét procent, og det kan vi jo ikke betale vores gæld med.

I et forsøg på at få politisk indflydelse har Klaus Aage Bengtson taget kontakt til politikerne. Her han fået at vide, at det er Grundloven, der bestemmer, om der kan ske ejerskifte af jorden.

Selv vurderer han, at han har omtrent 100 hektar jord, som kan omdannes til skov. Men det vil kunne mærkes på regnskabet.

- Det kommer til at betyde ekstremt meget for os, når vi har 100 hektar jord, som bliver halveret i værdi.


Tyve stjæler fra kirker og gravsteder: - Vi kan komme i knæ, hvis det sker igen

Foto: Privatfoto: John Pedersen

Nordjyske kirker bidrager til en kedelig statistik. For heller ikke i Nordjylland kan tyvene lade kirkerne være.

Kobber er blevet en eftertragtet vare for tvye.

Antallet af tyverier på kirker og kirkegårde er nemlig steget markant de seneste år, og i Nordjylland ser man nu to-tre gange så mange tyverier som bare for få år siden.

En af dem, der mærker den stigning, er Skagen Sogn. De har været udsat for to tyverier i år, og det ærgrer dem:

- Vi kan komme i knæ, hvis det sker igen og igen, siger Betina Tidemann Jensen, administrativ leder i Skagen Kirke.

Fund under træerne

I nattens mulm og mørke blev Hulsig Kirke i Skagen plyndret for kobbertagrender og -nedløbsrør.

Da kirkegårdsassistent John Pedersen næste dag kom på arbejde, blev han mødt af det kedelige syn. Og ikke lang tid efter modtog kirken et opkald fra en retskaffen hundelufter, der havde fundet dele af tyvekosterne.

Under nogle grantræer i en skov nogle kilometer fra mandens hjem fandt han tagrender og nedløbsrør. Han tog dem med hjem, hvorefter han ringede til kirkegårdskontoret.

Stjålne kobber tagrender fra Hulsig Kirke fundet i Lodskovad Foto: Privatfoto: John Pedersen

- Jeg tog ud til hundelufteren, der havde taget kobberet med hjem, for at se, om det var kirkens kobber, der var tale om, siger John Pedersen.

Og det var det. John Pedersen sendte derefter medarbejdere ud for at hente det og tilkaldte politiet. Politiet kiggede på sagen, men på grund af de mange fingeraftryk, der sidenhen var plantet på de stjålne genstande, var meldingen klar:

- Alle spor er væk.

Chancerne for at finde gerningspersonen eller personerne blev derfor minimale.

Mindested blev til gerningssted

Og Skagen Sogn skulle da ikke slippe med et enkelt tyveri. Det skete nemlig igen. Nu på Skagen Assistens Kirkegård. Tagrender fra kapellet blev flået af og et kobberbelagt monument til ære for nogle fiskere, der aldrig kom i land igen, vanæret. Heller ikke her kunne politiet stille meget op.

Det blev derfor en sag for forsikringen. Med en selvrisiko på 15.000 kroner i begge tilfælde er det en økonomisk mavepuster for et sogn med en i forvejen stram økonomi.

- Det betyder, at vi i år må spare andre steder, fordi der er jo kun de penge, der er, siger Betina Tidemann Jensen, administrativ leder i Skagen Kirke.

Kobber look-alike

Begge steder er det stjålne kobber erstattet af nyt, men de frygter, at det gentager sig.

Hvad gør I så for at forhindre, at lignende tilfælde sker igen?

- Det er svært at gøre ret meget. Vi må ikke overvåge kirkegården, fordi hvert gravsted i princippet er små private haver, siger Betina Tidemann Jensen.

I Skagen Sogn har de dog overvejet, om man bør sætte et andet materiale op, hvis det sker igen.

- Hvis det sker igen, så bliver der sat noget look-alike kobber op, der ikke har nogen værdi, afslutter kirkegårdsassistent John Pedersen.


Par har sået 18.000 frø: Her kan du plukke dine egne græskar

Foto: Bo Storm Madsen

Et par nær Vrå såede i foråret 18.000 græskarfrø ved deres eget landbrug.

Om sommeren er der pluk-selv-jordbær og til jul kan du selv fælde et juletræ. Og nu kan du i efterårsferien selv plukke et græskar.

Jens Saksager og Pernille Rydberg såede tilbage i foråret 18.000 græskarfrøer ved Saksager Landbrug. Græskarrene er nu vokset sig store nok til at de kan plukkes - lige i tide til halloween.

- Man kan finde det perfekte græskar, om det så skal være lille eller stort, og om det skal være gult, grønt orange eller hvidt, forklarer Pernille Rydberg.

Marken har i løbet af efterårsferien haft flere besøgende.

- Det er jo den her helhedsoplevelse, at du kan tage familien med ud, og der er jo ikke nogen entrépris på det. Du plukker efter hvad du vil have med hjem, og betaler for havd du tager, fortæller Pernille Rydberg.

Derudover er der også sat pynt op, så de besøgende har mulighed for at tage et familie- eller fællesbillede.

- De hygger sig med det, og børnene synes jo, det er fantastisk. Man bliver glad af at kigge på det, siger Jens Saksager.

Se indslaget herunder:

Ny tradition

Nicolai Nielsen og Alberte Rørbæk Kokholm Sørensen er sammen med deres søn Malte taget en tur fra Hjørring til landbruget ved Vrå for at plukke græskar.

- Jeg synes det er en hyggelig familieaktivitet. Vores dreng kan i hvert fald godt lide det, og så får vi et par fine billeder, så vi får nogle minder, fortæller Nicolai Nielsen og tilføjer.

- Det er en helt ny tradition, og vi vil i hvert fald gerne blive ved med det så længe børnene synes det er sjovt.

Familien fra Hjørring er ikke de eneste, som har taget turen mod Vrå, for at plukke græskar til halloween.

- Vi har fået en masse billeder af folk, som er taget herud. Og det er simpelthen så dejligt at se smil hos børn, voksne og ældre. Det er bare en god måde at fejre en mørkere tid på, siger Pernille Rydberg.


Birgitte fangede 'århundredets komet' med sit kamera

Foto: Birgitte Mathiasen / Privatfoto

Birgitte Mathiasen fra Voerså fik tirsdag et glimt af kometen Tsuchinshan-Atlas.

I disse dage er det muligt at se kometen, der har fået navnet C/2023 A3 eller blot Tsuchinshan–Atlas, på aftenhimlen med det blotte øje.

Det lykkedes for blandt andre Birgitte Mathiasen fra Voerså, som fandt kameraet frem og fangede et billede af den.

Foto: Birgitte Mathiasen / Privatfoto

Kometen kommer fra den alleryderste del af solsystemet og har været 80.000 år undervejs. Det har været muligt at se kometen på den sydlige halvkugle siden slutningen af september, men nu gæster den altså den nordlige halvkugle.

- Hvis man kommer for sent ud, så er kometen kommet ned under horisonten, så den er bedst at se tidligt på aftenen. Omkring klokken 20 er et godt tidspunkt. Kig i retning mod vest og lavt mod horisonten. Man kan med fordel observere den fra et mørkt sted, siger Jens Ringgård Christiansen fra TV 2 Vejr.

Michael Svoldgaard lavede en timelapse, da han tirsdag så kometen fra Rødhus Strand.

Video: Michael Svoldgaard / Privatfoto

Kometen, som er en sværm af små islegemerkommer, fra Oortskyen i den alleryderste del af vores solsystem.

Den bliver kaldt 'århundredets komet', fordi den foreløbig er den mest lysstærke i det her århundrede.