Mystisk: Hunde forsvinder foran Netto - har du set Buffon?
Foto: Privatfoto
Flere hunde er på den seneste tid forsvundet foran en bestemt Netto i Nørresundby.
Opdateret: Buffon er fundet og en 18-årig mand er anholdt. Læs mere om det her:
- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg er helt ødelagt, siger Martin Østergaard, der lige nu leder efter sin følgesvend gennem ni år, sin shih tzu-hund Buffon.
Fredag formiddag gik han og Buffon nemlig til Netto på Viaduktvej i Nørresundby, hvor Martin skulle handle hurtigt ind.
- Jeg satte ham foran Netto, som jeg har gjort 100 gange før. Da jeg kom ud omkring ti minutter senere, var han væk, forklarer han.
En dame opfangede hurtigt, at Martin Østergaard så forvirret og meget ledende ud. Derfor spurgte hun, om han havde brug for hjælp.
Sammen begyndte de at lede ved Netto efter Buffon.
- Hun ledte på den ene side og jeg på den anden. Hun mødte en anden kvinde, der fortalte, at hun havde set en mand på en scooter kører med en lille hund, gengiver Martin Østergaard.
- Man stoler jo på folk
Martin fik lov til at se overvågningen fra Netto, og her kunne man se en mand på en scooter i en vinrød jakke kører hen til Buffon.
- Vi er flere, der er begyndt at kører rundt og lede efter ham, og jeg har selvfølgelig ringet til politiet. Jeg har fået min mor til at hente vores lille datter i eftermiddag, for jeg kan slet ikke lige være i det her, konstaterer Martin Østergaard, der er meget berørt af situationen, da TV2 Nord snakker med ham.
- Man stoler jo på, folk er gode mennesker, og at de ikke gør sådan noget her.
Martin Østergaard leder forsat efter Buffon, og han håber, at alle i området vil hjælpe til med at holde øje med den lille shih tzu.
- Alt hjælp tages imod. Jeg vil bare gerne have ham hjem!, afslutter Martin Østergaard.
Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, jeg er helt ødelagt
Martin Østergaard, ejer af Buffon
Endnu en hund forsvundet
Buffon er ikke første potentielle offer. Aftenen forinden forsvandt en anden hund nemlig også ved 21-tiden.
Det var Glenn Kløgtners mors hund, der blev taget foran selvsamme Netto. Glenn Kløgtners mor er svagtseende, så hun var meget fortvivlet, da hun kom ud og kunne konstatere, at hunden var væk.
- At man kan være så kynisk, at man vil stjæle en andens hund, det forstår jeg ikke, siger Glenn Kløgtners.
Hendes anden søn og en kammerat brugte efterfølgende tre timer på at køre rundt i området og lede efter hunden.
Ved midnatstid mødte de, ifølge Glenn Kløgtner, en mand, der gik med den forsvundne hund. Manden påstod dog, at det var en anden, der havde taget den. De tog den fra ham, og han stak af.
- Køb en hund, hvis du vil have en hund. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke. Det er fuldstændig vanvittigt. Det er endnu mere vanvittigt, at det er en svagtseende dame, understreger Glenn Kløgtner.
- Vi bistår med alt, vi kan
Netto er opmærksomme på, at der er forsvundet hunde foran deres butik i Lindholm. Derfor har butikken på Facebook været ude og opfordre folk til ikke at tage sine hunde med indtil videre.
- Det er helt korrekt, at der har været flere tilfælde af hunde, der er forsvundet, bekræfter Jacob Nielsen fra Netto til TV2 Nord.
- Vi er opmærksomme på det, og vi bistår med alt, hvad vi kan af videomateriale og andet. Det hører ingen steder hjemme, at man tager Netto hunden eller Netto hundens kunder, afslutter han.
Nordjyllands Politi bekræfter overfor TV2 Nord, at der er en igangværende sag.