Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af mandagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:

Der skal ikke længere være konventionelle kyllinger eller turbokyllinger, som de fleste kalder dem, i kommunale køkkener i Aalborg Kommune.

Det står klart efter mandagens byrådsmøde.

Det er SF og Radikale Venstre, der står bag forslaget, og forslaget fik fuld opbakning af byrådet.

- Jeg er glad for, at hele byrådet i dag bakker op om en ordentlig dyreetik i vores indkøb, lyder det fra Peter Larsen, gruppeformand for SF i Aalborg Kommune, i et skriftligt svar til TV2 Nord.

Se indslaget om turbokyllingerne herunder, og hvad aalborgenserne kigger efter, når de køber kylling.

- De mister deres ben

De konventionelle kyllinger står for 95 procent af landets samlede slagtekyllinger, og 80 procent af verdens samlede kyllingekød. Dog har deres leveforhold ad flere omgange været kritiseret af dyrevelfærdsorganisationer.

Det er på den baggrund, at SF og Radikale Venstre kom med forslaget.

- De her hurtigopdrætskyllinger bliver opdrættet så hurtigt at de mister deres ben, knoglerne går i stykker og organerne går under. Det er en udvikling vi ikke kan være med til i Aalborg Kommune, forklarer Peter Larsen.

Selvom forslaget endte med at få fuld opbakning, var der inden mandagens byrådsmøde i Medborgerhuset i Aalborg noget modstand til forslaget fra blandt andet Liberal Alliance, som ønskede, at lederne på de kommunale madtilbud selv skal bestemme, hvilken kylling der skal serveres.

- Giv dem et større ansvar for, at vi får en sund og nærende kost, og i øvrigt, at de økonomiske rammer er sådan, at de kan tænke dyrevelfærd og økologi, lød kritikken fra Mikaels Simonsen, der er byrådsmedlem i Aalborg Kommune for Liberal Alliance.

De vidste godt, at der var en gammel overpløjet gravhøj.

De vidste også godt, at udgravningen ville blive alt andet end normal.

Men hvad de ikke vidste var, at udgravningerne på en mark i Aars ved Gyvellunden, som snart skal udstykkes til nye byggegrunde, indeholdt en høvdingegrav - med et endnu større fund indeni.

- Det er en stor dag. Jeg har aldrig i min karriere oplevet, at grave sådan noget op, og jeg har lavet det her siden 2004, siger Sidsel Wåhlin, der er museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum.

Se udgravningen her:

Velbevaret dolk

Høvdingegraven er formentlig fra den ældre bronzealder (1700-1500 år f.k.). Graven var bygget op af store sten, og meget velbevaret, ifølge Sidsel Wåhlin. Dog var der ikke nogen spor af et menneske tilbage i graven, hvilket ikke er usædvanligt for jorden i den vesthimmerlandske muld, forklarer hun.

Formentlig er en magtfuld person, en høvding eller høvdingens kone, blevet begravet i en kiste lavet af stammen fra et stort egetræ. Men det var ikke graven i sig selv, der fik museumsfolkene til at juble. For da de undersøgte graven med en detektor, fandt de - formentlig - en dolk.

- Det er "Ferrarien" for bronzealderen det her. Det er luksus, statusobjektet, som kun de fineste havde med i graven, fortæller Sidsel Wåhlin.

Kørt væk

Men museumsfolkene har kun set få centimeter af dolken. De vurderede, at det var bedst at plastre hele jordklumpen omkring dolken ind i gips, for at den ikke skulle gå i stykker under udgravningen.

Nu er gipsklumpen sendt til Vodskov bevaringscenter, hvor den skal scannes, og hvor udgravningen af dolken for alvor kan begynde.

- Vi turde ikke ude i graven her i december med regn og kulde. Selvom det ser ud til, den er godt bevaret, så ved vi ikke, hvor tynd den er, og samtidig får vi måske mulighed for at se, om skeden og det stof, den var viklet ind i, også er bevaret, siger Sidsel Wåhlin.

Ifølge Sidsel Wåhlin kan interesserede snart få dolken at se - forhåbentlig til en udstilling i Vesthimmerland.

Der er ikke ret meget spræl i 4-årige Oliver, som han ligger der på sofaen under dynen, mens han ser tegnefilm.

Han har været syg med omgangssyge hele weekenden. Nu hvor det er blevet mandag, er han stadig syg, og derfor er hans mor blevet hjemme hos ham i hjemmet i Nørresundby.

- Det er så dejligt, at man er et sted, hvor man kan holde barnets sygedag, indtil de er friske igen. Det betyder virkelig meget, siger Olivers mor, Dianna Kvist.

Hun arbejder som sælger og kundekonsulent hos Norlys i Aalborg, og hun kan med god samvittighed blive hjemme hos sin syge søn.

Norlys har indført ubegrænsede barns sygedage.

- Det er noget, vi har indført, fordi både virksomhed og medarbejdere bare har haft lyst til at få fjernet en knast for børnefamilierne, og vi har ikke oplevet, at nogen har misbrugt det overhovedet, siger Agnete Lundemose, der er HR-direktør hos Norlys.

Nyfunden ro i familien

En ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for fagforeningen BUPL, viser, at hver anden forælder har meldt sig syg for at passe syge børn. Samtidig har næsten hver femte forælder svaret, at de har afleveret syge børn i daginstitutionen indenfor de seneste 12 måneder, fordi de ikke selv kunne få fri til at passe barnet.

Dianna Kvists mand har kun ret til den første barns sygedag på sit job. Derfor har den nye ordning hos Norlys givet familien en ro, de ikke havde før.

- Som forældre betyder det mega meget. Vi har jo desværre meget sygdom med en dreng, der går i børnehave. De slæber alt med hjem. Nu har vi en sikkerhed i, at vi ikke skal have dårlig samvittighed over, at man melder sit barn sygt igen, siger Dianna Kvist.

Se indslaget herunder:

Norlys indførte de ubegrænsede barns sygedage i marts 2023.

I det første år gav det 4400 timers fravær på barnets anden sygedag og frem. Det svarer til mindre end ti minutters øget fravær om måneden per medarbejder. Virksomheden bruger det børnefamilievenlige tiltag til at brande sig selv på.

- Vi kan tiltrække langt flere medarbejdere i dag, efter det her tiltag er indført. Folk synes faktisk, at vi er en attraktiv arbejdsplads, siger Agnete Lundemose.

Andre virksomheder bør lade sig inspirere

Tidligere havde de 3000 medarbejderne hos Norlys kun ret til barnets første sygedag, som det er hos mange andre virksomheder. Når Oliver var syg dengang, brugte forældrene feriedage eller afspadsering på at passe ham. De fik hjælp af bedsteforældre eller gjorde noget, de ikke er særligt stolte af.

- Jeg har sendt mit barn afsted, hvor jeg nok måske skulle have holdt ham hjemme en dag mere. Jeg har haft dårlig samvittighed og følt, at jeg var bagud, og så har man sagt (til pædagogerne, red.), at I må ringe, forklarer Dianna Kvist.

Norlys opfordrer andre virksomheder til at overveje, om de kan indføre en lignende ordning, men HR-direktøren erkender, at det ikke kan lade sig gøre alle steder.

- Det, jeg gerne vil i det her, er, at vi rent faktisk tænker lidt nyt, at vi prøver at gøre op med den tænkning og nogle af de strukturer, vi har haft i årevis på arbejdsmarkedet. Måske er de forældede på nogen områder, mener HR-direktør Agnete Lundemose.

Dianna Kvist satser på at Oliver er frisk til at komme i børnehave i morgen - men hvis ikke, så tager hun en dag mere hjemme.