Kort Nyt

Motorvej blev spærret: Politi leder efter spor i voldtægtssag

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Onsdag formiddag har politiet haft afspærret et vejspor på E45 ved det sydlige Aalborg.

Årsagen er ikke, at der er sket et trafikuheld, men derimod at en betjent og en politihund er på jagt efter spor i de verserende voldtægtssag  i området ved Østerådalen. 

Politiet har i over tre uger efterlyst en mand, der menes at stå bag en grov voldtægt og et voldtægtsforsøg i Østerådalen den 20. oktober.

Nordjyllands Politi har udsendt et billede af den formodede gerningsmand. Men det er altså ikke lykkes hverken at identificere eller pågribe manden.

Foto: Nordjyllands Politi

Efterforskningen tyder dog på, at han har bevæget sig ved motorvejen, hvor politiet onsdag er til stede med en hund 

- Vi har valgt at lukke et spor af hensyn til politihunden sikkerhed, når den søger efter spor, siger vagtchef Morten Axelsen fra Nordjyllands Politi.

- Hunden ledte efter mulige effekter fra den formodede gerningsmand, siger Morten Axelsen, der dog ikke kan sige, om der blev fundet spor på ved motorvejen.

Afspærringen er mellem frakørslen til Aalborg C og frakørslen til T.H. Sauers vej er åbnet igen kl. 10:40.

Sammenstød med lygtepæl endte i politijagt

Udrykningstiden var søndag ualmindelig kort, da politiet satte efter en bil i Hobro.

Klokken 14:42 fik de en anmeldelse om et færdselsuheld. Her var en bilist banket ind i en lygtepæl på Aalborgvej nær politistationen i Hobro.

Bilisten var kørt fra stedet efter uheldet, og han så ikke ud til at have interesse i at snakke med politiet. I hvert fald ville den 57-årige mand ikke standse.

Politiet måtte derfor jagte ham i knap to kilometer, før de fik ham stoppet.

Politikommissær Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi oplyser, at bilisten, der er fra Nørager-området, nu er sigtet for flere forhold forhold. Manden er sigtet for at flygte, og desuden er han sigtet for narkokørsel.

Beredskabet hastede ud til bygningsbrand

Et røgdykkerhold blev natten til tirsdag indsat på Høngårdsvej i Østervrå.

Her var der udbrudt brand i en virksomhed.

'Der er tale om brand i en mindre container', skrev Nordjyllands Beredskab på X klokken 04:45. Bare syv minutter senere lød det, at bygningen var sikret.

Ifølge Jesper Sørensen, der er vagtchef hos Nordjyllands Politi, har ejendommen lidt en smule skade som følge af branden. Ingen personer kom dog til skade.

Klokken 05:19 var Nordjyllands Beredskab færdige på stedet. Anmelderen var en person fra en nabovirksomhed. Politiet fik anmeldelsen ind klokken 04:08.

Kommune vil forebygge indbrud

Frederikshavn Kommune er indgået en aftale med Nordjyllands Politi om at sætte forebyggelse af indbrud på dagsordenen.

- Tryghed kommer af mange forskellige ting, men vi vil eksempelvis gerne sørge for at motivere flere beboere til at blive nabohjælpere og nabovenner, fordi vi via disse netværk effektivt kan få vigtige kriminalpræventive budskaber spredt i hele kommunen, når det er relevant, siger politidirektør Anne Marie Roum Svendsen.

Bag aftalen står også TrygFonden, Realdania, Bolius og Det Kriminalpræventive råd.

- Høj tryghed noget af det, vi som en kommune med mange mindre byer og sommerhuse har som et vigtigt budskab; at her er trygt og roligt at bo, og den tryghed vil vi nu øge endnu mere, siger borgmester Karsten Thomsen (S).