Møllgaard udtaget til sit sidste VM sammen med flere nordjydske spillere

Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Henrik Møllgaard ser frem mod sit sidste VM, efter landstræneren udtog ham onsdag formiddag.

I november udtog landstræner Nikolaj Jacobsen sin bruttotrup på 35 mand, hvor flere Aalborg Håndboldspillere havde en plads på listen. Det er den trup, som onsdag skal reduceres til de 18 tilladte spillere ved VM, som spilles i Danmark, Norge og Kroatien i januar og februar.

Og landstræneren har altså fortsat et godt øje til de nuværende og tidligere Aalborg Håndbold-spillere. Både Henrik Møllgaard, Simon Hald, Magnus Saustrup og Thomas Arnoldsen er nemlig på landstrænerens liste.

Desuden er tidligere Aalborg-spiller Mads Mensah også udtaget.

Sidste landsholdsaktion for Møllgaard

Ved OL i Paris spillede daværende Aalborg Håndbold-spiller Mikkel Hansen sin sidste kamp i karrieren, mens nuværende Aalborg Håndbold-målmand Niklas Landin spillede sin sidste kamp for landsholdet. Dermed er den mangeårige landsholdsmålmand ikke at finde i truppen.

Aalborg Håndbold-veteranen Henrik Møllgaard offentliggjorde desuden mandag, at han indstiller karrieren til sommer, hvilket TV2 Nord som de første kunne fortælle. Dermed bliver VM altså den mangeårige landsholdsspillers sidste landsholds kampe.

Danmark spiller første kamp ved VM 14. januar og er i gruppe med Algeriet, Tunesien og Italien.


Aalborg Håndbold er som sidste hold klar til Final Four

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Aalborg Håndbold vandt 31-25 over gæsterne fra Skjern.

Det holdt hårdt, men Aalborg Håndbold er nu klar til Final Four, pokalfinale stævnet i håndbold i Boksen i Herning, der spilles i februar måned.

Det står klart efter en sejr over Skjern Håndbold på 31-25.

Men det var egentligt gæsterne fra Skjern, der dominerede første halvleg, hvor gæsterne var foran 7-3, og Niklas Landin nærmest var skudt i sænk.

Se interview med Thomas Arnoldsen.

Først mod slutningen af halvlegen fik Landin fat i Skjerns skytter, og Aalborg kom stærkt tilbage med resultatet 13-13 ved halvleg.

Dagens store samtaleemne blandt de 5000 tilskuere var selvfølgelig Henrik Møllgaard, der var med de først 10 minutter af kampen. Så valgte assistenttræneren at bænke sig selv, og så på resten af halvlegen. 

Samme Henrik Møllgaard som tidligere på dagen var blevet udtaget til det VM-landsholdet, der i januar skal forsvare titlen på hjemmebane i Herning.

Se interview med Aalborg Håndbolds nok mest omtalte spiller i øjeblikket, Henrik Møllgaard.

Aalborg Håndbold kom stærkt ud til anden halvleg, og fik hurtig bragt sig foran med fire mål.

Især Jack Thurin og Thomas Arnoldsen var sikre afsluttere, og i den anden ende viste Niklas Landin klassespil i målet, og så kunne Aalborg Håndbold køre sikkert hjem og gøre klar til det store lokalbrag på lørdag.

En rigtig juleanretning i form af Mors-Thy Håndbold, og de mange fans fra 'Bette Balkan' - sikke en julegave til de mange trofaste håndboldfans.

Aalborg Håndbold er klar til Final4 sammen med Sønderjyske, BSH, Grindsted og selvfølgelig Aalborg Håndbold.

Aalborg Håndbold har netop trukket lod, og det bliver Sønderjyske, som aalborgenserne skal spille mod.


Populær kunstner overrasker: Ny udstilling åbner i nordjysk by

Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Til foråret kan der igen opleves en stor udstilling i den gamle svømmehal i Aars - med samme kunstner bag.

Over 20.000 gæster har den seneste måned slået vejen forbi den gamle svømmehal i Aars, for at se den populære juleudstilling af kunstneren Johnny Haugaard.

400 frivillige, 400 kilometer ståltråd og 80.000 kubikmeter vand er blevet brugt til at forme udstillingen - og til foråret gør han det igen.

For allerede i januar begynder kunstneren at bygge en ny forårsudstilling op i den nedrivningsklare svømmehal.

- Det bliver mega fedt, det er fjerde år, jeg laver det, og jeg er allerede begyndt at tænke nogle tanker, siger han.

Tidligere har Johnny Haugaard lavet forårsudstillinger i Thy og Viborg.

Se et udklip af juleudstillingen her:

Beslutning i økonomiudvalget

Det er økonomiudvalget i Vesthimmerlands Kommune, der indirekte har nikket ja til en ny udstilling. De har netop behandlet en anmodning fra Johnny Haugaard og Aars Handel, som har søgt om at få lov at bruge svømmehallen igen.

- Vi anerkender den kæmpe succes, som juleudstillingen er, og vi vil gerne bakke op om, at Aars Handel, sammen med de frivillige, er lykkes med at få Johnny herned og at få stablet den her succes på benene, siger næstformand i økonomiudvalget Signe Nøhr, (K).

Aftalen er identisk med aftalen omkring juleudstillingen. Det vil sige, at Johnny Haugaard selv skal betale forbruget i svømmehallen, selvom han havde søgt om, at kommunen støttede økonomisk.

- Vi havde en længere diskussion om, om skattekroner skulle bruges på en privat persons udstilling, fordi overskuddet af udstillingen går til Johnny Haugaard, siger Signe Nøhr.

Vesthimmerlands Kommune har haft svømmehalsgrunden i udbud, men ingen har endnu vist interesse for at købe den gamle svømmehal. Derfor er der ikke en afklaring på, hvad der fremover skal ske på grunden, andet end, at svømmehallen på et tidspunkt skal rives ned, fortæller Signe Nøhr.

Se indslaget fra indvielsen af udstillingen i svømmehallen:

Har forelsket sig i området

Lige nu har Johnny Haugaard stadig fuld fokus på juleudstillingen. Men allerede i januar går han i gang med den nye forårsudstilling, der står til at åbne til april.

- Den skal være historisk, og med lidt mere kant. Den skal som altid tage udgangspunkt i naturen, for jeg har forelsket mig lidt i området her i Vesthimmerland med blandt andet Aggersborg, Gundestrupkarret og Ertebølle, siger Johnny Haugaard, som også drømmer om at brede udstillingen ud i flere dele af kommunen.

- Hovedudstillingen bliver stadig i den gamle svømmehal, fastslår han.

Johnny Haugaard er kendt over hele Danmark for hans specielle og populære udstillinger. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Udenlandsk interesse

Johnny Haugaard ser frem til at fortsætte arbejdet med en ny udstilling i Vesthimmerland, da han, med egne ord, er blæst bagover over den opbakning, han har mødt.

- Det er enestående og helt fantastisk. Samtidig er der kø til juleudstillingen hver dag, og vi har ikke fået én eneste klage, siger Johnny Haugaard og fortæller, at kendskabet til hans udstilling, også er nået ud over den danske grænse.

- Både besøgende fra Tyskland og USA har sagt, at de vil have noget lignende til deres land, så det eskalerer og bliver vildere, siger han.


Fangede firma i at spule giftigt tag - nu kommer der en lovændring

Foto: Privatfoto

Skærmbillede taget fra private mobiloptagelser af tagrensningen.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

På grund af Allan Rasmussen kan Arbejdstilsynet nu bruge andres videomateriale som dokumentation, når der sker overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

- Arbejdstilsynet går først ud nogle dage efter, og så er det jo for sent.

Sådan lyder det fra Allan Rasmussen.

Sidste år var han hurtig til at filme en højtryksrensning af naboens asbesttag, fordi højtryksspuling af materialer med asbest er forbudt ifølge Arbejdstilsynet. Men han havde dog ikke forestillet sig, at videoen ikke kunne bruges som bevis.

For hvis du står og filmer et stykke arbejde, der bryder arbejdsmiljøloven, så har det indtil nu ikke været muligt at bruge det som bevismateriale hos Arbejdstilsynet.

Men på grund af Allan Rasmussen historie kommer der nu en lovændring, der fremadrettet sikrer, det kan lade sig gøre.

- Det er dejligt. Det er jeg glad for, er blevet sådan, siger Allan Rasmussen.

- Det er jo skræmmende

Det er den særlige tavshedspligt hos Arbejdstilsynet, der forhindrede videoen i at blive anvendt som bevismateriale.

- Det er jo skræmmende, at man ikke kan bruge sådan noget bevismateriale. Man kunne se billederne, at de stod og gjorde noget, de ikke måtte.

Se hele indslaget her.

Men selvom Allan Rasmussens konkrete historie handlede om asbest, så kommer den fremtidige lovændring til at udvide muligheden for brug af video og billeder med formodet ulovligheder.

- Det vi nu lægger op til, og det jeg lægger op til som minister på baggrund af sagen fra Frederikshavn, det er, at i fremtiden vil man kunne bruge det materiale, for eksempel sådan en video som den her, hvis man giver lov til det som klager, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

- Det vil sige, at hvis Allan Rasmussen fra Frederikshavn siger, at I må godt bruge min video, så kan man i fremtiden gøre det. Nu ændrer vi loven på baggrund af den her sag og på baggrund af det, vi har lært. Så i fremtiden vil man være bedre rustet til at ramme der, hvor ulovlighederne sker, siger ministeren.


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (181224)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af onsdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


- Møllgaard er lige så stor en profil som Mikkel Hansen og Landin, siger landstræner

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

For første gang har Nikolaj Jacobsen udtaget et landshold til en slutrunde uden Mikkel Hansen og Niklas Landin.

Et håndboldlandshold uden Mikkel Hansen, Niklas Landin og Henrik Møllgaard?

Nej vel.

Sådan bliver det heller ikke i denne omgang.

For selvom koryfæerne Mikkel Hansen og Niklas Landin har indstillet henholdsvis håndbold- og landsholdskarrieren, er Møllgaard igen på listen over spillere, som skal med Nikolaj Jacobsen til VM i januar.

Var du i tvivl om, om Møllgaard skulle med i din VM-trup?

- Nej, det har jeg egentlig ikke været. Henrik besidder nogle store kvaliteter. De to andre (Mikkel Hansen og Niklas Landin, red.) er jo større profiler sådan rent håndboldmæssigt, end Henrik er, siger landstræneren til TV 2 Sport.

- Men med hans menneskelige kvaliteter er han en lige så stor profil, når man ser på det samlede billede for vores hold.

Nikolaj Jacobsen forklarer, at det ville være et stort tab pludselig at skulle stå uden alle tre landsholdsprofiler.

Samtidig lover landstræneren en stor rolle til Møllgaard – om ikke andet, så i hvert fald uden for banen.

- Det kan være, at det bliver en slutrunde, hvor han ikke får vanvittig meget spilletid, men så får han nogle andre vigtige opgaver, som gør, at når slutrunden er overstået, så har han igen sat et fantastisk aftryk på tingene.

Mensah i samme rolle

OL i sommer endte med at blive uden Mads Mensah, men når Nikolaj Jacobsens tropper møder ind i VM-lejren, så er Mensah tilbage.

Ifølge landstræneren er han både udtaget på grund af kvaliteterne på banen, men ligesom Møllgaard kommer han også til at udfylde en stor rolle uden for den.

- Der er ingen tvivl om, at han også er med på grund af nogle af de menneskelige kvaliteter, han besidder, og den erfaring, og det at skulle ind til en slutrunde.

- Mads var ikke det første navn, der stod på listen, men han har så mange kvaliteter.

Tidligere i denne uge forklarede Mads Mensah selv, at hans mavefornemmelse frem mod trupudtagelsen ikke var god, og det kan Nikolaj Jacobsen godt sætte sig ind i.

- Jeg kan godt forstå, at han har været i tvivl, for han kom jo heller ikke med til OL, men denne gang synes jeg, at han kan gå ind og dække nogle huller, som vi kan få brug for, siger han.

Danmark spiller første kamp ved VM 14. januar, og du kan se hele den danske trup lige her.