Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Michael lader ikke sin kørestol være en hindring: I stedet vil han inspirere andre

Du kan gense Michaels historie på TV2 Nord Salto efter nyhederne eller i bunden af artiklen.

Denne artikel er skrevet på baggrund af serien Nordliv. Afsnittet omkring Michael er fra 2022, og denne artikel er en genudgivelse af hans historie. 

- Jeg har været helt nede i kulkælderen mentalt, men min kunst og min træning har hjulpet meget på min selvtillid, og med at finde ud af, hvem jeg egentlig er, fordi der gik mange år, hvor jeg ikke selv vidste det, konstaterer Michael Thyregod. 

Livet har ikke altid været nemt for Michael, der nu er 30 år. 

Han fik nemlig ikke nok ilt under fødslen, og derfor blev han spastiker. Det var hårdt at se kammeraterne springe rundt, mens han selv var bundet til kørestolen, og derfor har Michael flere gange kæmpet med depression. 

Foto: Privatfoto

Kunsten gav glæde 

Nu er der dog kommet farver ind i hans liv igen - og masser af dem. 

- For fire år siden lavede jeg et eksperiment med min hjælper, hvor jeg skulle prøve at male, og se hvad det gav med mine ufrivillige bevægelser, og det viste sig hurtigt, at jeg virkelig brændte for at male, forklarer Michael Thyregod og tilføjer. 

- Det er en meget fed følelse, det med at få lov til at kaste lidt med maling og være fri på den måde, når jeg er vant til at være spændt fast i en kørestol. 

Jeg er nået dertil, hvor jeg hellere vil fokusere på alt det, jeg kan, i stedet for alt det jeg ikke kan, og så være god til det jeg kan.

Michael Thyregod

Det var hans hjælper gennem over et årti Marc Halabi, der introducerede Michael til kunsten. 

- Jeg begyndte at tænke, at de bevægelser, han laver, som han ikke har kontrol over, kunne blive en fordel i kunstens verden, konstaterer han. 

- Han kan lave nogle specielle bevægelser, som du og jeg ikke kan kopier, så hvis han var god til farver, så kunne det kun blive godt.  

Og Michael er rigtig god til farver. 

- Jeg maler hver dag. Det er forskelligt hvor lang tid, men for det meste mellem fire og fem timer. Jeg kan godt lide at eksperimenter med farver, konstaterer Michael Thyregod.

Michael og hans hjælper Marc har været et team i over 10 år. Foto: Privatfoto

Er fysisk aktiv

Udover kunsten finder Michael også glæde i at spille fodbold. Både fysisk og elektronisk. 

Michael spiller nemlig meget FIFA, og hvis man tænker over, hvordan det er muligt, så er det takket været hans far. 

- Det er min far og jeg, der har lavet den. Det er en ombygget controller, forklarer Michael, mens hans føder og hånd kører rundt. 

Udover FIFA hjemme i stuen, så er Michael dog også at finde på banen en til to gange om ugen. Her spiller han nemlig kørestolsfodbold. 

- Jeg føler ikke, jeg oplever den der begrænsning, som ellers er tilknyttet et handicap. Jeg glemmer mig selv, og jeg glemmer tiden, forklarer han. 

Inden kørestolsfodbolden og kunsten var Michaels store passion Race Running, hvor han var på landsholdet i fire år og deltog ved både EM og VM. 

Michael måtte dog stoppe på grund af en lyskeskade. Derfor satte Michael sig et nyt mål. Nu træner han sine arme og overkrop.

Foto: Privatfoto

Vil inspirerer 

Michael deler sine malerier og andet på de sociale medier, da han gerne vil vise, at man sagtens kan være aktiv, selvom man sidder i kørestol og har nogle udfordringer. 

- Det er i høj grad for at inspirerer til at give den en skalle, pointerer han.  

- Jeg er nået dertil, hvor jeg hellere vil fokusere på alt det, jeg kan, i stedet for alt det jeg ikke kan, og så være god til det jeg kan. 

Jeg har været helt nede i kulkælderen mentalt, men min kunst og min træning har hjulpet meget på min selvtillid, og med at finde ud af, hvem jeg egentlig er, fordi der gik mange år, hvor jeg ikke selv vidste det

Michael Thyregod

- Et godt team 

Dog er noget af Michaels glæde også kommet udefra. 

- Jeg vil sige, at jeg har det bedste liv, jeg kan få lige nu, og det skyldes blandt andet gode medarbejdere, konstaterer ham. 

Michael er nemlig afhængig af en hjælper 18 timer i døgnet. Og det har Marc Halabi været i over et årti, selvom det ikke ligefrem var kærlighed ved første blik. 

- Jeg blev lidt presset til at søge jobbet hos Michael, fordi min mor mente, jeg var langt ude, og jeg var meget imod det. Jeg kan huske, at jeg sagde ”jeg skal ikke tørre røv på en anden”, griner Marc Halabi. 

Alligevel var der et eller andet ved Michaels annonce, som fik Marc Halabi til at søge jobbet. 

- Jeg kunne mærke, at vi havde de samme interesser, så jeg tænkte, hvorfor ikke. Og jeg vil påstå, at det reddet mig. Jeg ved ikke, hvor jeg ellers ville være, konstaterer han.

- Det er et godt team, tilslutter Michael Thyregod. 

- Det er et godt team, men vi har også været gennem nogle hårde tider sammen, hvor vi begge har været lidt deprimeret, men det har vi ikke haft siden, vi begyndte at male, konstaterer Marc Halabi.  

Michaels forældre var også skeptiske den anden vej, da det kom til Marc Halabi. Her var det Michael, der talte for ham.

- Jeg tænkte, det var Marc, jeg kunne se mest af mig selv i, forklarer han.

Nu er de to blevet så gode venner, at de også hænger ud sammen i fritiden. 

Michael Thyregods historie bliver genudsendt i aften på TV2 Nord Salto efter nyhederne. Kan du dog ikke vente så længe, så kan de se eller gense det hele herunder: 


Særligt åbent hus skal hjælpe nervøse kvinder: For mange dropper altafgørende screening

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør knap 1800 nordjyder hvert år af kræft.

Lyserøde balloner, lyserøde trøjer og lyserøde skilte.

Man har næsten ikke kunnet undgå at støde på noget lyserødt lørdag.

I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses indsamling mod brystkræft har der nemlig været afholdt lyserød lørdag flere steder i landet.

Og for første gang havde man åbent om lørdagen på Aalborg Universitetshospitals mammografiafdeling, for at vise de fremmødte, hvad de laver, og hvordan en screening foregår.

Kvinder mellem 50-70 år kunne også blive screenet for brystkræft.

De oplever nemlig på afdelingen, at mange kvinder er nervøse for at få taget et mammografi, og derfor dropper nogle at få det undersøgt.

Ifølge Tine Lund, som er kvalitetsansvarlig radiograf på mammografiafdelingen, får 15 procent af nordjyske kvinder mellem 50-70 år ikke foretaget en screening.

- Det kan jo have en konsekvens at komme ind og besøge sådan nogle som os. Vi kigger på om der er brystkræft eller brystkræft på vej, og der er nogle, der måske mest har lyst til at lukke øjnene for det. Men vi vil jo gerne have det undersøgt og fundet det så tidligt som muligt, så folk efterfølgende får en lettere behandling, siger hun.

I gennemsnit får 4.877 kvinder ifølge Kræftens Bekæmpelse nemlig diagnosticeret brystkræft om året, mens cirka 1.077 kvinder dør af brystkræften om året.

Med dagens åbent hus, håber hun, at flere husker at få foretaget en screening, så man hurtigst muligt kan opdage, hvis man har brystkræft.

Tine Lund har brugt dagen på at vise deres forskelige mammomater frem.

- Vi kan ikke være det bekendt, siger Aalborg-profil om nederlag

GOG cementerede sin førsteplads i herreligaen.

Der er ikke liv og glade dage i øjeblikket hos Aalborg Håndbold.

For ikke nok med at de i sidste spillerunde tabte til Mors-Thy Håndbold, tabte Aalborg-mandskabet 33-27 til GOG lørdag.

Og det er noget af en skuffende omgang for de forsvarende mestre.

- Vi kan ikke være det bekendt, den måde vi spiller på i dag (lørdag, red.), siger Sebastian Barthold til TV 2 Sport.

- Vi laver alt for mange, nemme tekniske fejl, som de eksekverer i den anden ende, og så bliver det hele kampen igennem jagtende, når vi sætter os selv i den situation, tilføjer Aalborg-profilen.

GOG 33-27 Aalborg

  • Pausestilling: 17-13

  • Topscorer: Aleks Vlah (9 mål)

Med GOG-sejren cementerer det gulblusede mandskab sin førsteplads i Herreligaen, hvor de har maksimumpoint efter seks spillerunder.
Sebastian Barthold scorede fire mål i topbraget mod GOG, men nordmanden er bestemt ikke tilfreds med sin egen præstation.


For fire år siden fik Tina brystkræft: I dag danser hun til indsamling

Ifølge Kræftens Bekæmpelse dør knap 1800 nordjyder hvert år af kræft. Lyserød lørdag skal samle penge ind til kampen mod brystkræft.

I 2020 blev der nemlig fundet en knude i Tina Mærsk Kjellerups bryst. Heldigvis på en størrelse, så der kunne laves en brystbevarende operation, men hun har siden skullet igennem massevis af kemoterapi.

- Det har været hårdt. Jeg har arbejdet samtidig – det var mit eget valg - for jeg synes ikke, jeg kunne sætte mig ned i sofaen og bare sige "okay, det skal vi igennem". Nej, jeg kunne lige så godt lave noget produktivt. Så det var arbejde, kemoterapi og træning, fortæller hun.

Derfor var hun lørdag mødt op til danseevent i DGI Huset, hvor der skulle danses for at samle ind til Kræftens Bekæmpelse. I forbindelse med Kræftens Bekæmpelses indsamling mod brystkræft har der nemlig været afholdt lyserød lørdag flere steder i landet.

Ikke kræftfri endnu

Fra 9.30-12.15 lørdag dansede hun så løs, for at støtte op. Og heldigvis er, som hun selv siger, dans også hendes store passion.

- Så derfor er det helt naturligt for mig at stille op til det her i dag.

Selvom brystkræften har gjort, at hun ikke længere kan give sig 100 procent, som hun ellers ville ønske, så stopper det hende ikke for at danse i den gode sags tjeneste.

Brystkræften er dog ikke helt væk, men som hun selv siger, "jeg er på den gode side nu."

- Jeg er færdig med næsten alle mine behandlinger, så jeg har et lille års tid tilbage, så er jeg ude af de sidste ting. Så jeg er på et rigtig godt sted, og så håber jeg selvfølgelig bare, at det ikke kommer igen. Det er altid en frygt, man har med sig, konstaterer hun.

I gennemsnit får 4.877 kvinder nemlig diagnosticeret brystkræft om året, mens cirka 1.077 kvinder dør af brystkræften om året.

- Det rammer alle

Det er ikke første gang, at der er danseevent i DGI Huset i anledning af lyserød lørdag.

Ifølge Brian Dybsø, som er en af danseinstruktørerne bag, så har det været der i mange år. Og forhåbentlig mange endnu.

- Det er jo et fællesskab, der bakker op om, at der er noget, vi skal passe på hinanden for. For det rammer alle - også mænd, påpeger han.

- Det giver en god energi. Det giver et smil på læben for noget, der er ret træls for rigtig mange, fortæller Brian Dybsø om danseeventet.

Flere nationaliteter til nordjysk maraton - særligt en vækker begejstring

Foto: Skagen Marathon

Der var rekordmange løbere med til årets Skagen Marathon.

Lørdag løb rekordmange med til dette års Skagen Marathon. Der var i alt 40 forskellige nationaliteter repræsenteret af de i alt 3500 løbere.

- Arrangementet gik forrygende godt, konstaterer Nicolai J. Nissen, turistdirektør for Toppen af Danmark.

Her var 250 af løberne fra Norge, og det lægger man ekstra mærke til i turistbranchen.

- Det er et godt tegn, at særligt nordmændene er på vej tilbage i Vendsyssel i år. Selvom resten af landet ser ud til igen at være gået tilbage i antallet af norske turister, har vi i vores del af landet haft fremgang i antallet af besøgende fra Norge i år i den samlede sæson, når man sammenligner med samme periode i 2023, fortæller turistdirektøren.

Ifølge turistdirektøren var maratonet en stor success af flere årsager.

- Dels på grund af de dygtige kolleger, der har arbejdet mange måneder på at planlægge det, men ikke mindst fordi solen skinnede fra en skyfri himmel, og de mange løbere og tilskuere oplevede Skagen fra sin smukkeste efterårsside, pointerer han.


Efter 15 år kan nordjysk by endelig åbne dørene for tocifrede millionprojekt

Det er den lokale friskole, der står bag projektet.

Hotdogs, tapas og sodavand blev i dag lørdag delt flittigt ud på Lyngbjerggårdskolen i Godthåb i Aalborg.

Her kunne bestyrelsen nemlig vise friskolens nye multihus, Godthuset, frem. Godthuset har kostet i omegn af 15-16 millioner kroner, og har været 15 år undervejs. Det er blevet til efter en lang række sponsorater og ikke mindst indsamlinger fra de lokale.

- Det skal bruges til en skoledag, som jo skal folde sig ud i de mange forskellige lokaler, der er her, som har meget praktisk karakter, men også en idrætshal her, som man kan lave alverdens gode aktiviteter i, forklarer Erik Steffensen, der er skoleleder på Lyngbjerggårdskolen.

Godthuset skal danne rammerne for leg og læring, og når den sidste elev er taget hjem, bydes byens borgere indenfor, hvorefter multihuset kan give plads til et aktivitets- og fritidsliv for hele byen.

- Jeg synes, det er helt fantastisk og en kæmpe gave til byen, lyder det fra Maria Lyngholm, der er beboer i Godthåb.

Hvad tænker du, Alfred, om at du kan få lov at lege herinde?

- Jeg synes bare, det er fedt. Jeg glæder mig til idræt og billedkunst, konstaterer Alfred Lyngholm, der går i 1. klasse på skolen.