Massivt til stede ved rockerborg: Politiet bekræfter
Rockerklubben med de hollandske rødder har i øjeblikket besøg af politiet
Nordjyllands Politi er i øjeblikket massivt til stedet med flere patruljer hos rockergruppen Satudarahs klubhus i Vodskov.
Det erfarer TV2 Nord.
Overfor os bekræfter vicepolitinspektør, Niels Kronborg, politiets tilstedeværelse.
- Jeg kan bekræfte vi er er og at det er på baggrund af et led i en efterforskning, siger han til TV2 Nord.
Han understreger at der ikke er nogen grund til bekymring for de lokale.
Man er både til stede med civil, hunde og almindelige patruljevogne.
Politiet ønsker her og nu ikke at fortælle hvad efterforskningen handler om – om det handler om narkotika- eller våbenbesiddelse, eller hvor mange patruljer, der i øjeblikket arbejder på matriklen.
- Det kan vi ikke udtale os om, siger vicepolitiinepsktøren.
Har I anholdt nogen?
- Ikke mig bekendt, men det kan jeg ikke sige mere om nu, lyder det videre.
Allerede i april sidste år kunne TV2 Nord afsløre at rockergruppen havde slået sig ned i byen udenfor Aalborg.
Vi følger sagen...
HVEM ER SATUDARAH?
Satudarah har sine rødder i Holland, hvor klubben fik sine første medlemmer tilbage i 1990.
De første medlemmer var indvandrere eller efterkommere af indvandrere - hovedsagelig fra den tidligere hollandske koloni Indonesien.
Klubben ser sig selv som værende multietnisk med sin indonesisk/hollandske baggrund.
Navnet Satudarah er indonesisk og betyder "ét blod".
I udlandet er rockerklubben flere gange blevet koblet sammen hashhandel, våben, vold og narkokriminalitet, og samtidig har klubben været i tæt konflikt med blandt andet Hells Angels i Tyskland og Holland.