Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Mark vil være dagplejefar og holde Champions League-dage med børnene

Mark Føhns drøm om en dagpleje ledte familien tilbage til Nordjylland.

Mark Føhns er flyttet hjem til Nordjylland med sin hustru og deres fem børn. TV2 Nord har fulgt Mark og hans drøm om at blive dagplejefar.

Familien Føhns er flyttet til Svenstrup, og for faren i familien, Mark Føhns, er der tale om en genforening med regionen.

- Jeg er selv født og opvokset her i Nordjylland, så jeg er simpelthen så glad for at være hjemme igen.

Mark Føhns er far til fem og gift med Nynne Føhns. Han arbejder til dagligt på en fabrik i Brande og er derfor væk fra familien tre dage om ugen.

Familen Føhns er med i serien 'Hjem til Nordjylland' Foto: Candofilm

Familien har lejet sig ind i et stort hus i Svenstrup. Og netop husets størrelse og muligheder har fået en drøm til at vokse i Mark.

- Jeg går med en drøm om at blive dagplejer. Det var faktisk en af grundene til, at vi flyttede herop, siger Mark Føhns, mens han triller bilen ind i indkørslen i Svenstrup.

- Jeg har min familie og mine venner heroppe, og jeg har simpelthen brug for at komme til at arbejde med børn.

Hjem til Nordjylland

TV2 Nord har fulgt Familien Føhns i et år i serien ’Hjem til Nordjylland’. Undervejs lukker Danmark ned på grund af coronapandemien, og Marks drøm er tæt på at blive knust.

De fysiske rammer

For at Mark kan få sin drøm om at blive dagplejefar til at gå i opfyldelse, er der en række af både fysiske, faglige og sikkerhedsmæssige punkter, der skal være fluemærket.

- Vi har flyttet en rhododendron, græsset skal slås, og så har vi en ret træls rosenbusk herovre. Der skal ikke være noget, børnene kan stikke sig på, forklarer han.

Jeg er selv United-fan, så jeg har forestillet mig, at vi skulle have sådan en Champions League-dag

Mark Føhns, Svenstrup

Mark har tænkt på det meste. Han fremviser den overdækkede terrasse, hvor børnenes frokost og den efterfølgende lur efter planen skal nydes.

Men det praktiske er endnu ikke helt på plads i foråret 2019.

- Der skal knokles, og vi skal simpelthen bare i gang. Jeg håber sådan, det kan lade sig gøre. Det har været lidt et sats det her, det skal jeg ærligt indrømme.

Mark Føhns viser rundt i haven og fortæller om de ændringer, der skal laves for at gøre det til et dagplejehjem.

Det mandlige præg

Mark Føhns er far til fem og har næsten en uddannelse som lærer.

Forældrene til dagplejebørnene har en opstartssamtale hos dagplejeren, inden barnet eventuelt skal starte op. 

Her har forældrene mulighed for at vælge tilbuddet til eller fra.

- Jeg håber lidt, de kan lide mig, fordi jeg er far til fem. Jeg går meget op i, at børn får bevæget sig, og jeg går meget op i sundhed. Jeg håber, det er med til at overbevise dem om, at de godt kan overlade deres børn til mig.

Mark vil holde Champions League-dage med børnene.

Det er vigtigt for Mark, at der gerne må være en forskel på, om det er en dagplejefar eller dagplejemor, børnene bliver passet hos.

- Jeg vil sætte mit mandlige præg på det. Jeg er selv United-fan, så jeg har forestillet mig, at vi skulle have sådan en Champions League-dag, smiler Mark Føhns, inden han afbrydes af sin hustru Nynne:

- Nej, det har jeg sagt nej til, griner hun.

Mark understreger, at det er ham, der bestemmer indholdet i dagplejebørnenes dag. 

- Det er det, jeg vil gøre. Jeg vil sætte mit aftryk på, hvordan det er været dagplejefar. Og det er det, jeg håber på, at de kan se fordelen i ved at overlade deres børn til mig. Der vil være en anderledes dag ved dagplejefar.

Mark Føhns er klar på dagplejebørn i haven.

Få mandlige dagplejere 

I Aalborg Kommune, hvor Mark Føhns er ansat, er der ansat 640 dagplejere. 

Af dem er 10 mandlige dagplejere, fortæller dagplejeleder i Aalborg Kommune, Karina Holst Gaunø.

For at komme i betragtning som dagplejer, skal man igennem en tredelt ansættelsesproces efter at have skrevet en ansøgning. 

  • Samtale 1: Besøg af to dagplejepædagoger, der blandt andet vurderer, om boligen er egnet.

  • Samtale 2: Samtale med et ansættelsesudvalg.

  • Samtale 3: Sikkerhedsgodkendelse af hjemmet.

Foto: Candofilm

Der hentes undervejs både børne- og straffeattester på alle i husstanden over 15 år.

- Afsættet for arbejdet i Dagplejen er Dagtilbudsloven med udgangspunkt i Aalborg Kommunes værdigrundlag og omsætning af Dagplejens pædagogiske læreplan, fortæller dagplejeleder i Aalborg Kommune, Karina Holst Gaunø. 

Mark får to afslag og giver næsten op på sin drøm. Men så...

Afslag, afslag, samtale

Tiden går. Mark modtager et afslag på sin første ansøgning til Aalborg Kommune. 

Der kommer også et afslag på hans anden ansøgning.

- Jeg blev sgu rigtig, rigtig ked af det. Det gjorde jeg virkelig. Det var virkelig jobbet og hverdagen, jeg havde ønsket mig.

Nedslået begynder Mark at gøre familiens have sommerklar til sine egne fem børn, mens han forsøger at acceptere afslagene. Men så..

- Så så jeg kat’me et opslag, hvor de søgte en dagplejer til Skalborg. Og så tænkte jeg, at jeg bare sender min gamle ansøgning til det også, og så ikke katme om de så ikke ringer og inviterer mig til en samtale, smiler Mark.

Mark bliver også inviteret til anden samtale. Og som et tredje led i ansættelsesprocessen, skal huset sikkerhedsgodkendes.

Mark er nu dagplejefar. Men endnu uden børn.

En omfattende proces

Udover haven, samtalerne og sikkerhedsgodkendelsen skal de indendørs rammer også være på plads.

- Det er meget mere omfattende, end hvad jeg havde regnet med at starte en kommunal dagpleje, siger Mark Føhns, mens han samler et garderobemøbel til dagplejebørnenes overtøj.

Mens Mark gennemgår processen skridt for skridt, lukker Danmark og verden pludselig ned på grund af coronapandemien.

- Jeg anede ikke, om jeg også blev lukket ned og egentlig ikke kunne få lov til at starte.

Mark får lov til at starte sit liv som dagplejefar, men opstarten foregår under skrappe coronarestriktioner.

Marks dagpleje er startet op og har kørt i to måneder.

- Men før jeg vidste af det, har jeg en fyldt dagpleje her. Det er ellevildt. Det er så fantastisk og livsbekræftende, at man kan have en hverdag, hvor man kan få lov til at sidde med børn og lege, at man spiser pasta og kødsovs, siger Mark, mens han sidder på det lille, blåmalede borde-bænkesæt sammen med to af dagplejebørnene, der fodrer ham med ”bananer i kødsovs”.

- Det var nervepirrende at starte op, men det løste sig, fordi de fleste forældre har været så modtagelige og gode og villige til at ville samarbejde med mig.

Han mener, at det nok havde været lettere at starte uden en verdensomspændende pandemi.

- Men det er en udfordring, jeg har taget til mig, for ellers kunne det ikke lade sig gøre det her.

Se de første afsnit af serien ’Hjem Til Nordjylland’ nedenfor. 

Der kommer et nyt afsnit hver fredag - hver uge med snigpremiere på næste uges afsnit på tv2nord.dk/tv eller i TV2 Nords app. 

Afsnit 1
Afsnit 2
Afsnit 3
Afsnit 4

Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.