Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Maner fordomme i jorden: - Nej, dit sorterede affald bliver ikke bare blandet sammen

Foto: Hans-Christian Lauritzen

Plast og metal i tonsvis. Måske er det fremtidens guld.

Plast og metal kan være guld værd, så affaldssortering nytter og virker, lyder det fra RenoNord.

Hver dag ankommer 15-20 lastbiler til sorteringsanlægget på RenoNord. Det bliver til små 5000 tons plast og metal om året fra skraldespande i otte nordjyske kommuner.

Når det kommer, ligner det en bunke skrald, men i virkeligheden er det måske fremtidens vigtigste råvare.

- Hvis man ser det udefra, så er det bare en gang skrald, men det er rent faktisk ene værdiprodukter, vi har her, som vi passer på og vi vil genanvende bedst muligt, forklarer Rene Jensen, driftsleder på sorteringsanlægget på RenoNord.

Fordomme står i kø

Det er dog langt fra alle, der er klar over, hvad man i dag kan med sorteret affald. Spørger man på gaden i Aalborg, står fordommene om affaldssortering nærmest i kø.

- Jeg har hørt, at det faktisk tit bliver blandet sammen, men jeg ved det faktisk ikke helt præcist, fortæller Minli Lee fra Aalborg.

- Man har da hørt om noget, det bare ryger i en stor åben skralder, siger Lene Andersen fra Øster Hurup, inden Per Christensen fra Aalborg slutter rundspørgen af.

- Jeg har selvfølgelig læst nogle artikler på de sociale medier om, at det ender sammen, og jeg ved ikke, om det er rigtigt.

Alt sammen er fordomme om affaldssortering, som Rene Jensen kender til hudløshed efter tre år som driftsleder på RenoNord ved Aalborg.

- Det undrer mig lidt, at fordommene bliver ved med at være der. Jeg vil så sige, at for tre år siden, der havde jeg måske samme fordomme, men jeg er blevet klogere, smiler Rene Jensen.

Driftleder Rene Michael Jensen forsøger at mane gamle fordomme i jorden. RenoNord blander ikke bare sorteret affald sammen. Det bliver til nye værdifulde produkter. Foto: Hans-Christian Lauritzen

Alt bliver sorteret

Fakta er, at plast og metal ikke bliver blandet med pap og papir i skraldebilen. Det kommer i to forskellige kamre. Det bliver heller ikke blandet sammen på RenoNord, hvor pap og papir bliver håndteret særskilt og genbrugt.

Faktisk ender en simpel sortering i hjemmet i plast og metal i 13 forskellige fraktioner.

- Hver dag kæmper vi for, at alt det her skal blive til nye produkter, som man kan se på hylderne i fødevarebutikker og designermøbler og havemøbler. Det bruger vi tid på hele tiden, så vi kan genanvende det, påpeger Rene Jensen.

Sådan foregår sorteringen

Første stop i sorteringsanlægget er den manuelle sortering. Her står renovationsmedarbejder Jakob Sørensen, der har oplevet lidt af hvert rulle forbi på båndet med affald.

- Der kom et halvfordærvet kohoved, der ikke lugtede så godt, smiler Jakob Sørensen, inden han kommer med sin egen holdning til affaldssortering.

- Det er godt for miljøet, og det er noget, som vi kommer til at se mere og mere af i fremtiden. Vi kommer nok ikke uden om det, og det er også en god ting, at vi kan få genbrugt mest muligt af vores affald, understreger Jakob Sørensen.

En magnet er blot en af de mange maskiner, der hjælper med at sortere affald. Foto: Hans-Christian Lauritzen

Efter den manuelle sortering tager maskinerne over. En magnet fjerner al jern, en omvendt magnet frastøder al alu og forskellige scannere med lys og luft fordeler de forskellige former for plastik.

- Vi sorterer det rent faktisk. Vi er oppe på 13 udsorteringer af det, borgerne sorterer derhjemme, som vi kalder plast og metal. Der trækker vi egentlig 13 ting ud, som går direkte til genanvendelse, forklarer driftsleder Rene Jensen.

VW bruger nordjyske dåseøl

De brugte øl- og sodavandsdåser er sorteringsanlæggets mest værdifulde produkt. Ifølge Rene Jensen, så er RenoNords sortering 98 procent ren aluminium, og efter omsmeltning bliver dåserne genbrugt af blandt andet VW-fabrikkerne i Tyskland.

- Vores fortjeneste på det her har kunnet skabe en ekstra arbejdsplads herude, pointerer Rene Jensen.

Sorteringsanlægget på RenoNord har kostet cirka 50 millioner kroner at etablere. Det beskæftiger 18 fuldtidsansatte og koster 19 millioner kroner at holde i drift om året.

- For os handler det om, at vi er sat til at drifte nogle ting for kommunerne for at få mest mulig genanvendelse ud af det. Jo mere vi kan få sorteret ud, og jo renere fraktionen er, jo billigere er det. Så er vi i mål, siger behandlings- og sorteringschef på RenoNord Claus Espersen til TV2 Nord.

I hver aluminiumsballe er der cirka 20.000 dåser. Foto: Hans-Christian Lauritzen

Det koster millioner

Det koster cirka tre kroner at færdigsortere et kilo plast og metal, og RenoNord har allerede gang i planerne for en udbygning af sorteringsanlægget. En ny stor hal skal give mere opbevaringsplads, hvor skraldebilerne kan læsse plast og metal af, inden det skal sorteres. Ifølge RenoNord er det pengene værd. 

- Hvis ikke man gør noget for at øge genanvendelsen, så sker der ingenting. Det er en ren principiel diskussion om, hvor får man mest miljø for pengene, siger Claus Espersen.

I morgen ruller 15-20 nye lastbiler igen ind på sorteringsanlægget med tonsvis af plast og metal. Sådan bliver det formentlig ved i de kommende år. Affaldssortering ser ud til at være kommet for at blive.

- Jeg siger til mine medarbejdere, at du er jo ikke bare en sorteringsarbejder. Du står ikke bare ved et transportbånd. Du er med til at gøre den her forskel, og vi skal egentlig være stolte af det, vi gør, slutter Rene Jensen.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.