Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Maj gennemlevede det værste mareridt: - Jeg har valgt at leve

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Enhver forældrers værste mareridt har betydet et karriereskift for en nordjysk mor.

Dette er en genudgivelse. Mellem jul og nytår genudgiver TV2 Nord en række artikler fra 2024, som har tiltrukket meget opmærksomhed eller skabt debat.

- Det var fuldstændig uvirkeligt. Jeg vidste det allerede, da jeg så ham ligge der på hospitalet.

Maj Kær fra Aalborg mistede tidligere på året sin 14-årige søn. 

Han fik aggressiv meningitis og blev hurtigt erklæret hjernedød. 

Hans forældre måtte på få timer acceptere, at det værste havde ramt dem. Oveni skulle de tage beslutning om at donere deres søns organer. Det har nu fået Maj Kær til at stifte en ny forening.

Taler stadig med ham

Inde midt på Almen Kirkegård i Aalborg ligger 14-årige Victor Kær på et helt særligt gravsted. 

På en lille sten ved siden af gravstenen, kan man scanne en kode og få Victors historie på Instagram. Helt i den 14-åriges ånd. Forældrene kalder gravstedet for ”Victors vidunderlige Have”.

- Jeg kommer her tit. Når jeg har det skidt, sætter jeg mig her på bænken og får ro på. Så taler jeg med ham og fortæller ting. Det hjælper. Det har vist sig, at mange andre gør det samme. Victors venner kigger tit forbi og skrive en hilsen på de hvide sten, som Victors søster samler ved Vesterhavet, siger Maj Kær, som mistede sin søn den 2. januar i år.

Tragedien ramte, da Victor var hos sin far over nytåret. 

Den 2. januar fik han pludselig voldsom hovedpine. Dagen efter faldt han ud af sengen, og hans far kunne ikke komme i kontakt med ham. På hospitalet kunne lægerne efter forskellige test konkludere, at Victor var hjernedød efter aggressiv meningitis.

- Jeg sagde til hans far, at de ville sige, at han var væk og derefter spørge os, om vi ville donere hans organer, siger Maj Kær, som få timer senere fik ret i sine forudsigelser.

Kontor på Victors gamle værelse

Victor var en almindelig teenager på trods af en kronisk hormonsygdom og diagnosen ADD. Efter en hård start på livet var der håb om, at han kunne leve et normalt liv.

- Han var plaget af tankemylder, men han fungerede fint rent socialt. Vi var i mange år bekymret for ham, og så er det paradoksalt, at han dør af noget, som vi aldrig havde forestillet os, siger Maj Kær, som heldigvis stadig har sønnen Elliot. 

De bor sammen med Majs nye mand i Kærby i Aalborg.

I dag har hun indrettet sit kontor på Victors gamle værelse i kælderen under den røde murermestervilla. 

Victors ting er der stadig, og der hænger masser af fotos af den 14-årige rundt om på værelset. 

Særligt glad er hun for de billeder, hvor Victor er sammen med sin lillebror. For det er vigtigt, at huske på, at Elliot ikke føler sig glemt, selvom det meste har drejet sig om Victor siden januar.

- Jeg har valgt at leve. Så skal jeg også gøre det. Og det betyder, at jeg skal have familien til at fungere. Elliots bror er død, men Elliot og vi andre lever, så vi skal fremad, selvom det nogle gange virker meningsløst.

Værdig forening

Sorgen og savnet er efter godt et halvt år stadig den samme. 

Tidligere sad Maj Kær i en god stilling hos et stort nordjysk tøjfirma. Det er hun fratrådt, fordi det ikke giver mening at fortsætte som før. 

Nu har hun stiftet Foreningen Værdig, som skal være med til at hjælpe pårørende og skabe en forbedret proces i forhold til organdonation.

Derudover skal foreningen også hjælpe forældre, der er pårørende til at barn, som har det svært i livet.

- Vi savnede, at der var sat en af til at tage os i hånden og fortælle os, hvad der ville ske.

- De var rigtig søde på hospitalet den dag. De gjorde, hvad de kunne og var søde til at arbejde rundt om os, fordi vi har brug for at sidde hos Victor. Men de havde også travlt med alt det medicinske, når det handler om hjernedød og organdonation.

Kirurger fløjet ind

Maj og hendes eksmand var ikke i tvivl: Victors organer skulle hjælpe andre. 

Det var midt i snestormen, så arbejdet med at få Victors organer transporteret forskellige steder hen var vanskeligt. Kirurger blev fløjet ind for at tage sig af det.

- Det var, hvad Victor ville have ønsket. Han sagde altid, at hans største ønske var at hjælpe andre. Det har han i den grad gjort, siger Maj Kær.

Foreningen Værdig skal støtte og hjælpe pårørende, men den skal også påvirke politikerne til at lave et fast beredskab for de pårørende i en traumatiserende situation.

- Vi følte os meget alene i processen. Jeg har intet dårligt at sige om personalet på hospitalet, men det ville have været rart med støtte, da det skete og i tiden efter. Der har vi måttet klare det selv, siger Maj Kær.

Foreningen Værdig har allerede en hjemmeside og er i gang med at etablere sig. 

Maj Kær arbejder nu deltid med sin forening, som hun er blevet direktør for på den stiftende generalforsamling. Derudover har hun sin egen konsulentvirksomhed.


Billederne chokerer: Busserne kører med disse dæk om vinteren

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Et nyt lovforslag fra regeringen vil dog skærpe kravene for kørsel i sne, sjap og is.

På Aalborg Busterminal, vækker billederne af dækkene på busserne forargelse blandt passagerne.

- Det ser ikke godt ud. Det gør det ikke. Det er for dårligt det der, konstaterer John Olesen, da han ser billederne.

- Det ser jo ikke ud som om, at de lige frem er i mega god stand, når man kigger på det her, stemmer Daniel Clifton, i.

- Når jeg ser på de billeder her, så synes jeg, at det er lidt ærgerligt at se, at de kan være så slidte, og stadig godt må køre, konstaterer Kenneth Lohse.

Billederne er taget af dækkene på den bus, der i sidste uges snevejr kørte galt og endte i grøften.

'Det er ikke ulovligt'

Snevejr og glatføre har gennem årene flere gange fået de nordjyske busser på afveje, og særlige regler for bussers dækmønster, kan spille en rolle, mener dækbranchen.

- Jeg står med et dæk her, som de fleste nok kan se, er slidt, hvilket det også er, men det er faktisk ikke ulovligt, påpeger Volker Nitz, der er direktør for Dækbranchen Danmark.

Det er dette dæk Volker Nitz taler om.

For busser gælder det nemlig, at dækmønsteret blot skal være én millimeter dybt.

- Det er meget muligt, at man har de rigtige dæk på med den rigtige mærkning, med den rigtige gummiblanding til vinterføret, men hvis man kører med nedslidte dæk ind i vinterhalvåret, så har vi et væsentligt dårligere grundlag for at stå fast på vejene, forklarer direktøren.

'Svært at gøre andet'

Hos Nordjyllands Trafikselskab gør billederne af bussens dæk også indtryk.

- Lige umiddelbart så ser det her ikke kønt ud, konstaterer Erik Frederiksen, der er driftschef hos Nordjyllands Trafikselskab.

Ville du føle dig sikker med de her dæk?

- Jeg skal passe på at gøre mig til ekspert i dæk, og derfor vil jeg tage dialogen med vognmanden om de her dæk og sikre mig, at de efterlever reglerne, og hvis ikke de gør det, så skal vi have sikret os, at det kommer til at ske, siger driftschefen.

Som reglerne er nu, følger Nordjyllands Trafikselskab alle de anbefalinger, der er for vinterkørsel.

- Jeg synes, at når man følger eksperternes rådgivning på området, så er det svært at gøre andet, så selvfølgelig tager vi deres sikkerhed alvorligt netop ved at følge den rådgivning, der er på området.

Nyt forslag fra regeringen

Et nyt lovforslag fra regeringen vil dog skærpe kravene for kørsel i sne, sjap og is.

- Vi hilser velkommen at man vil præcisere færdselsloven, så der vil være krav om, at man kører med det der hedder egnede dæk til føret, pointerer Volker Nitz.

Samtidig vil lovforslaget stille nye krav til dybden på dækmønsteret for busser og lastbiler.


Mystiske sten er dukket op i flere nordjyske kommuner: Her er forklaringen

Foto: Bo Storm Madsen/TV2 Nord

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er Nordjyllands Kystmuseum, der har stået bag forslagene til, hvem af ofrene for nazismen, der skulle placeres en snublesten for.

På en række ganske almindelige fortov i Skagen, Sæby og Frederikshavn er der nedlagt små firkantede messing-plader mellem de normale fliser og fortov.

Det er de såkaldte snublesten, der er vidnesbyrd om dem, der betalte den højeste pris som ofre for nazisternes forbrydelser under besættelsen.

Nordjyllands Kystmuseum står sammen med Melsen Fonden bag et projekt, hvor der nu er nedlagt syv snublesten i Kommunen – en i Skagen, en i Sæby og fem i Frederikshavn til minde om ofre for nazismen.

Det var den tyske kunstner Günter Demnig, der tilbage i midten af 1990’erne fandt på at lægge snublestenene som markeringer der hvor ofre for nazisterne boede eller sidst var set i live. Siden er der kommet flere end 100.000 snublesten til i en række forskellige europæiske lande.

Det er Nordjyllands Kystmuseum, der har stået bag forslagene til, hvem af ofrene for nazismen i den nuværende Frederikshavn Kommune, der skulle placeres en snublesten for.

- Vi har valgt at fokusere på personer, der har mistet livet under besættelsen – det vil sige fra den niende april 1940 til den femte maj 1945, fortæller formidlingsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum Anders Tøttrup Nielsen.  

Disse nordjyder er valgt 

I Frederikshavn er der for eksempel lagt sten til minde om Børge Johannes Fedders, der blev født i 1921 og boede på Gl. Kongevej 20. Han var skibsbygger, men han var også modstandsmand og var en aften i marts 1945 i gang med en våbeninstruktion, der blev afbrudt af en tysk razzia.

Børge Johannes Fedders forsøgte at flygte, men han var i ført en lys cottoncoat og var derfor let at se, selvom det var mørkt. Han blev skudt, da han forsøgte at krydse jernbanen tæt ved sit hjem og døde senere samme nat på sygehuset i Frederikshavn.

Hør mere om Børge herunder:

En af de andre, der er lagt en snublesten for i Frederikshavn er Oluf Henry Pedersen. Han blev født i 1914 og var guldsmed, men desuden modstandsmand i den såkaldte Stokholmkolonnen og blev såret under en ildkamp ved Boleje i nærheden af Lendum i forbindelse med en våbentransport. Han var dog ikke dødeligt såret, men blev af de tyske soldater efterladt uden den nødvendige lægehjælp på marinelazarettet på Bangsbostrand Skole, hvorefter han døde på selve befrielsesdagen den femte maj. 

'Vi må aldrig lade det ske igen'

For Nordjyllands Kystmuseum er håbet med de syv snublesten at gøre historien om besættelsen og nazisternes forbrydelser ekstra nærværende for både borgerne og gæsterne i de nordjyske byer.

- At man kommer i tanke om, at nazismens ofre altså boede de samme steder, som vi gør i dag, og at det kan godt ske igen. Så det er også for at minde os om, at vi aldrig må lade det ske igen, siger formidlingsinspektør ved Nordjyllands Kystmuseum Anders Tøttrup Nielsen

På Nordjyllands Kystmuseums hjemmeside kan du læse om alle de syv nordjyder der er lagt snublesten til minde om.


Da lille nordjysk virksomhed blev bestjålet, gik byen sammen for at hjælpe

Foto: (Privatfoto)

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

I forbindelse med arbejdet blev virksomhedens stillads til 6000 kroner stjålet, og det fik ejeren til at efterlyse det i den lokale gruppe på Facebook.

- 6000 kroner betyder meget for mig og min virksomhed, lyder det fra Martin Kristensen.

Han er manden bag virksomheden 'Mk-træskulpturer med motorsav', som blandt andet laver træskulpturer til byer og private hjem.

Hans seneste opgave var at lave en træskulptur i Vrensted for 'Kunsthåndværk I Vrensted'. Her stod der nemlig et gammelt og vissent kastanjetræ, og derfor ville man have en skulptur af stubben i stedet.

Men i forbindelse med arbejdet blev hans stillads til 6000 kroner stjålet, og det fik ham til at efterlyse det i den lokale gruppe på Facebook.

Foto: (Privatfoto)

Byen samlede ind

Martin Kristensens opslag fik hurtigt opmærksomhed fra byens borgere. Kort efter kom en borger ham til undsætning med et stillads, han kunne bruge til at gøre figuren færdig.

- Der gik 15-20 minutter, efter jeg lavede opslaget, og det er jo netop, hvad man kan i sådan nogle byer som Vrensted, siger Martin Kristensen.

Udover et leveret stillads modtog han også en besked fra en borger, der spurgte, om han måtte lave en indsamling til nye stilladser.

- På under 24 timer var pengene samlet sammen, og pengene er allerede overført til mig, så jeg kan få købt nye stilladser. Det er jeg meget rørt over, konstaterer han.


Lokomotivfører så et lysglimt: Så skete katastrofen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Havarikommisionen har fastslået omstændighederne omkring et dødsfald, hvor 57-årig mand mistede livet efter at være blevet påkørt af toget.

5. februar sidste år mistede en 57-årig mand livet på togskinnerne på Thisted Station. Dengang vurderede politiet, at der sandsynligvis var tale om et falduheld og ikke et selvmord.

Havarikommissionen har efterfølgende undersøgt omstændighederne og er kommet frem til samme konklusion, viser en rapport om hændelsen.

- På baggrund af vidneudsagn vurderede Havarikommissionen, at afdøde, med stor sandsynlighed, var alkoholpåvirket på ulykkestidspunktet, skriver Havarikommisionen i rapporten.

Det fremgår af rapporten, at den 57-årige mand, som var fra Aalborg, var ankommet til Thisted Station med bus, og efter 10 minutters ventetid var det planen, at han skulle videre med en anden bus.

På tidspunktet for den ulykkelige hændelse, omkring klokken 19.35, var det ifølge rapporten mørkt, og der var nedbør i form af let sne og slud.

Et lysglimt på sporet

Ulykken skete, da et tog satte i gang klokken 19.35.

- Toget var netop igangsat fra spor 1 på Thisted Station, da lokomotivføreren lige før enden af perronen så et kort lysglimt nede fra sporet. Umiddelbart efter hørte lokomotivføreren et bump og indledte straks en bremsning, skriver Havaristyrelsen i rapporten.

Man vurderer, at det omtalte lysglimt stammer fra den 57-årige mands mobiltelefon, som blev fundet sammen med ham.

Havaristyrelsen vil ikke foretage yderligere undersøgelser i sagen.

- Efter gennemførelse af indledende undersøgelser og evaluering af de tilgængelige data er Havarikommissionen nået til den konklusion, at yderligere undersøgelser ikke vil lede til sikkerhedsanbefalinger af forebyggende karakter, eller vil afdække forhold af væsentlig betydning for jernbanesikkerheden, skriver styrelsen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er ingen fare for mennesker.

Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi kørte klokken 16.25 til en brand på Nr Økse Engvej i Brovst, hvor otte køer var fanget i ilden.

I forbindelse med branden blev borgerne i Arentsminde desuden opfordret til at lukke døre og vinduer.

- Røgfanen ville ikke stige til vejrs, så i stedet drev den mod byen, og derfor tænkte vi, at vi lige så godt kunne tage vores forholdsregler, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Thomas Ottesen.

Det var en bobcat i en lade på adressen, som der var ild i, og det var i laden, at køerne og kalvene stod, og man havde svært ved at rede dem ud af laden på grund af røgen og ilden.

- Derfor er der også en dyrlæge til stede, som skal tilse dyrene, forklarer vagtcheferne.

Beredskabet indsatte desuden røgdykkere til brandslukning og eventuel dyreredning, mens en tankvogn, en lifttender og en autosprøjte også blev tilkaldt som assistance.

- Branden er ved at være under kontrol, men vi skal selvfølgelig være sikker på, at den bliver helt slukket, forklarer vagtchefen, der desuden oplyser, at der ikke er fare for mennesker.

Der var desuden ikke fare for spredning.