Lisbeth Lauritsen (A) mener ikke, at kommunen kan være det bekendt, at redningskransene ikke er mere frit tilgængelige. Foto: Lisbet Christensen / TV2 Nord

Havnetragedie: Magtesløse vidner får kommune til at reagere

Vidnerne turde ikke springe i efter den 25-årige, fordi de ikke kunne finde redningskranse på havnefronten.

Aalborg Kommune har nu valgt, at de vil tilse samtlige kommunale redningskranse langs havnefronten i Aalborg efter weekendens tragiske drukneulykke.

Her faldt en 25-årig mand i Limfjorden, og flere vidner fortalte, at de ikke kunne hjælpe ham, fordi der ikke var en redningskrans i sigte, og den unge mand er nu lagt i kunstigt koma.

- Det, jeg ser her, synes jeg faktisk ikke, vi kan være bekendt. Og jeg tror heller ikke, jeg ville vide, hvordan man lige åbner den, fortæller Lisbeth Lauritsen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet.

Hun er med TV2 Nord ude ved havnefronten, hvor hun ser på en af de bokse, der indeholder redningskranse.

- Den ser ud som om, den er boltet fast her. Hvordan kommer man så rent faktisk ind til den?, siger hun.

En af de andre ting, som også har manglet ved redningskransene er, at de ikke er belyst, svære at få op, og så har de en bagside af metal. På den måde kan de være både svære at finde og få fat på, når mørket er kommet frem, og uheldet er ude.

Der er dog også en årsag til, at de er svære at få ud.

- Det er simpelthen været hærværk. Og jeg tror, det er derfor, at man måske har lukket lidt mere af, end man ellers ville have gjort. Simpelthen for at udstyret bliver på sin plads, lyder det fra Jan Nymark Thaysen, rådmand i By og Land.

Nye tiltag

Ifølge Jan Nymark Thaysen er det ikke et problem, som kommunen tidligere har været opmærksomme på.

Det er også derfor, jeg har sagt, at det bliver vi nødt til at agere på, og det skal vi gøre hurtigst muligt. Det er ikke godt nok, at man står her, og vi faktisk har en intention om, at man skal kunne komme til redningskransene. Og så kan man det faktisk ikke, fortæller han.

De seneste år har der været flere drukneulykker ved havnefronten, der efterfølgende avlede flere tiltag.

Blandt andet er der blevet etableret oplyste, synlige trappestiger, der skal hjælpe folk op ad vandet og et nyt alarmsystem.

- Vi har en hel særlig teknologi på vores havnefront, som faktisk afkoder, når man kommer for tæt på havnen - så går der en alarm, forklarer Lisbeth Lauritsen.

Ikke godt nok

Jan Nymark Thaysen mener stadig, at der kan gøres mere.

- Det er jo dybt tragisk, når der sker sådan nogle ulykker. I Venstre har vi jo for et års tid siden haft et forslag om at sætte hegn op strategisk vigtige steder, lyder det fra ham.

Netop hegneløsningen har de seneste år været noget, som Aalborgenserne har efterspurgt. I Aarhus er den løsning allerede blevet brugt, men det ser ikke ud til, at Aalborg får den.

- Det, vi gerne vil, er at have et rigtig godt samarbejde med politi og beredskab, så vi får gjort nogle ting, vi ved, der virker, i stedet for at bruge rigtig mange penge på falsk tryghed, siger Lisbeth Lauritsen.

Ifølge Lisbeth Lauritsen er der ingen beviser for, at et sådan hegn har en effekt. Derfor går By og Lands indsats på at styrke de initiativer, der allerede er blevet søsat langs havnen. Hos Venstre er håbet om et hegn ved udvalgte områder langs havnefronten ikke helt forsvundet.

- Fra kommunens del vil vi se, hvad det (hegnet) koster, og så tage det med til budgetforhandlingerne, siger Jan Nymark Thaysen.

Den 16. september har byrådet 1. behandling af det nye budgetforslag for 2025 til 2028.


Aalborg Handelsskole ligger i henholdsvis Saxogade og Turøgade. Foto: Bruno Stagsted

Handelsskole vil miste millioner: - Det giver ingen mening

Der skal endnu mere Robin Hood ind i gymnasiernes økonomi, når der omfordeles penge fra store til små skoler. Det skaber panderynker hos Aalborg Handelsskole.

- Det eneste sted, vi kan kigge hen og finde besparelser, er ï undervisningen.

Sådan siger direktør på Aalborg Handelsskole, Rikke Christoffersen, om udsigten til, at regeringen vil indføre en såkaldt knæk-takst for store gymnasiale uddannelser, og på den måde omfordele et trecifret millionbeløb fra store til små uddannelsesinstitutioner.

Hvis taksten indføres, som det står i regeringens finanslovsudspil, vil det betyde, at Aalborg Handelsskole står til at miste 6,6 millioner kroner i tilskud om året.

- Jeg har ikke effektiviseringsgevinster svarende til 6,6 millioner kroner, så det er de facto en besparelse. Vi har sparet mange gange de seneste år - senest med omprioriteringsbidraget, og vi har kigget ALT igennem, siger direktøren.

Regeringens knæk-takst for store gymnasiale uddannelser

Store gymnasiale institutioner har stordriftsfordele og er generelt økonomisk bæredygtige, og der kan tilvejebringes et provenu til omfordeling inden for taxametermodellen ved indførsel af en knæk-takst. Konkret indføres med Finansloven 25' et knæk i undervisningstaxametrene til de gymnasiale fuldtidsuddannelser ved 700 årselever og en reduktion på 10 pct., så institutionerne modtager et lavere tilskud for elever over dette niveau.

Kilde: Unervisningsministeriet

Hvis taksten indføres, vil Aalborg Handelsskole nemlig få fuld undervisningstakst for de første 700 elever, mens de vil få ti procent mindre i tilskud for de resterende 1077 elever.

Knap så meget stordrift

Et af argumenterne for at indføre knæk-taksten er, at skolen på grund af sin størrelse har stordriftsfordele. Og det har Aalborg Handelsskole også, men der er et stort men:

- Vi anerkender, at vi på de enkelte adresser har stordriftsfordele; det er nemmere at være 28 i klassen, men vi har ikke stordriftsfordele, når skolerne ligger i hver sin ende af byen, siger Rikke Christoffersen.

For selvom Aalborg Handelsskoles to handelsgymnasier deler samme institutionsnummer, ligger de på forskellige adresser.

- Det giver ingen mening at tale om stordriftsfordele i den skala, regeringen foreslår, når vores afdelinger ligger i hver sin ende af byen. Vi kan eksempelvis ikke bare slå hold sammen, lave fælles valghold eller lignende for det vil kræve, at eleverne fysisk skal flyttes mellem afdelingerne, forklarer direktør for Aalborg Handelsskole, Rikke Christoffersen, og fortsætter:

- Vores gymnasier har unikke behov og faciliteter, og det er svært at dele ressourcer såsom materialer, storrumslokaler og lærerforberedelsesrum, når vores HHX-afdelinger ligger på forskellige adresser. Vi er også stadig afhængige af administrationer, servicepersonale, rengøring m.m. på hver adresse, påpeger Rikke Christoffersen.

Mere retfærdig fordeling

På Aalborg Handelsskole ser de gerne i stedet, at elevtallet opgøres per afdeling i stedet for samlet på institutionsniveau. Det vil sikre en mere retfærdig fordeling af de økonomiske midler mellem store og små afdelinger, mener direktøren.

Hvis en sådan model blev indført, er det i stedet 4,4 millioner og ikke 6,6 millioner, som skolen må afgive i tilskud.

Undervisningsminister Mathias Tesfaye (S) har dog overfor Altinget forklaret, at man er nødt til at regne eksempelvis Aalborg Handelsskole som en enhed, fordi det ikke er teknisk muligt at opgøre elevtallet på afdelingsniveau.

Men det giver Rikke Christoffersen ikke meget for.

- Vi ved præcist, hvor mange elever, der går på hver afdeling, fordi det skal vi indberette.

Men kan I ikke bare dele Aalborg Handelsskole i to, så I ikke længere deler institutionsnummer, og dermed bliver ramt af den her knæk-takst?

- Det ved jeg ikke. Vi ved ikke, om ministeriet overhovedet siger ja til, at vi deler os op i to. Men det virker heller ikke som en god måde at bruge ressourcerne på, lyder det fra Rikke Christoffersen.


Tilsyn truede med lukning af bosted efter skandale - nu er der nyt

De 39 beboere ser ud til at kunne blive boende på botilbuddet.

Socialtilsyn Nord truede 8. juli med at lukke en afdeling af botilbuddet Sødisbakke i Mariager.

Det skete efter et besøg, hvor tilsynet vurderede, at botilbuddet tog imod borgere, der faldt udenfor botilbuddets godkendelse, at afdelingen ikke formåede at forebygge vold og overgreb mellem beboerne, at beboerne havde svært ved at få hjælp om natten, og at en beboer havde sovet i et skur i et år.

Det viste en aktindsigt hos Socialtilsyn Nord, som Ekstra Bladet fik fat i.

Mere konkret var det afdelingen for Psykiatri og Udviklingshandicap, som tilsynet ville lukke, hvis der ikke skete forbedringer og en handleplan for at få genoprettet afdelingen.

Den del er der nu styr på, og derfor vil tilsynet ikke længere lukke afdelingen. Det skriver Region Nordjylland i en mail.

Tager det alvorligt

Efter tilbuddets høringssvar og dialogmøde har tilsynet vurderet, at der ikke længere er grundlag for at tilbagekalde tilbuddets generelle godkendelse.

Tilsynet varsler dog, at der kommer skærpet tilsyn i seks måneder for at sikre, at handleplanen fra bostedet implementeres.

- Vi tager varslingen af skærpet tilsyn alvorligt. Vi mener i samme ombæring, at vi har et godt tilbud til borgerne, og vi er tilfredse med, at der ikke længere er et varslet ophør, skriver Jesper Cetnie Rasmussen, områdechef for Området for Voksne med Udviklingshandicap i Region Nordjylland og fortsætter:

- Tilsynet viser også, at der er en række områder, hvor tilbuddet har høj kvalitet, ligeledes at der er nogle områder, hvor vi skal forbedre os, og vi er overbeviste om, at tilbuddet kan løfte den opgave.

For over et år siden skrev TV2 Nord om tilbuddet, da forældre til børn, der bor på tilbuddet, frygtede for deres børns liv. Det var blandt andet på grund af stor personaleudskiftning. Og i 2020 var der også kritik af tilbuddet for de samme punkter, som tilsynet i juli kom med af Sødisbakke.

I begyndelsen af september i år besøgte TV2 Nord Susan Simonsen, som er mor til 26-årige Emma Simonsen, der bor på Sødisbakke.

Dengang stod hun frem med en skarp kritik af tilbuddet, som, hun mente, havde svigtet hendes datter i alle otte år, hun havde boet der. Det kan du læse mere om her eller se i indslaget herunder:


Foto: Mads Frost / TV2 Nord

Uhyggelig renovering: Kæbe og kranie fundet

Kirken bliver ikke opvarmet endnu på grund af et par spændende fund, der nu skal undersøges.

Kirken på Børglum Kloster skal restaureres for at sikre eksistensen i mindst et par hundrede år endnu, og i forbindelse med restaureringen er ønsket, at der også skal lægges varme ind.

- Vi vil gerne bruge kirken hele året, og lige nu kan vi stort set kun bruge kirken i sommerhalvåret, ellers bliver det simpelthen for koldt til koncerter og alt muligt, fortæller Anne-Marie Rotbøll, der er filosof og fundraiser ved Børglum Kloster, ligesom hun er datter af ejerne Hans Henning Rottbøll og Anne Rottbøll.

Der stod to skeletter på budgettet til forundersøgelsen, og der tænkte jeg, 'ja okay, det har jeg ikke set før'

Anne-Marie Rotbøll, filosof og fundraiser ved Børglum Kloster

Men nu er der kommet udfordringer med varmerørene, der skal graves ned på en strækning på cirka 10 meter.

- Kirken har haft to korsarme på, og der, hvor arkæologerne graver, har korsarmen været tidligere, hvorfor vi havde en forventning om, at de ville finde en masse spændende, når de gik ned der, siger Anne-Marie Rotbøll om de arkæologiske udgravninger, der har været i gang onsdag og torsdag.

Hvad er korsarme?

Hvert af de to bygningsafsnit der er bygget vinkelret på kirkeskibet i en korskirke.

Kilde: Ordnet.dk

Overraskelse i budgettet

Og arkæologerne fra Vendsyssel Historiske Museum fandt flere spændende ting.

- Foreløbig har de fundet fire grave, og de har fundet flere skeletrester. Torsdag fandt de blandt andet to skeletter, der så ud til, at de var blevet flyttet fra deres grav. De to skeletter lå sammen, og der dukkede en kæbe og et kranie op.

TV2 Nord har tidligere fulgt livet på Børglum Kloster - du kan se første afsnit herunder:

Det var mere, end de på forhånd havde forventet at finde, og hvad der i første omgang var budgetteret med. Et lidt kuriøst tiltag i budgettet var, at der var sat penge af til at finde skeletter.

- Der stod to skeletter på budgettet, og der tænkte jeg, 'ja okay, det har jeg ikke set før', lyder det fra Anne-Marie Rotbøll med et grin.

Foruden skeletfundene blev der under udgravningerne også fundet rester fra et gammelt gulv samt fundamentet til den ene korsarm.

Her finder arkæologerne flere knogledele:

Forsinkede - men er ikke kede af det

Arbejdet med at få lagt varme ind i kirken er derfor sat på hold for nu, for fundene kræver, at der skal laves nærmere undersøgelser.

- Med fundet af de fire grave, gulvet og fundamentet til korsarmen, skal der graves ordentligt ud, og det er en lidt større omgang, end vi havde regnet med, forklarer Anne-Marie Rottbøll.

- Jeg har ikke helt overblik over, hvad tidsplanen bliver, men det kommer til at tage lidt længere tid, end vi lige havde drømt om.

VIDEO: Ejer af Børglum Kloster, Hans Henning Rottbøll, giver sit besyv med på fundene.

I første omgang havde de forventet, at varmerørene ville blive lagt ned allerede i næste uge.

- Vi er forsinkede, men det er jo spændende ting (fundene, red.), så det skal man heller ikke være ked af, slutter Anne-Marie Rottbøll.

Fredag kommer den anerkendte - dog pensionerede - arkæolog Hans Krongaard Kristensen forbi Børglum Kloster, hvor han vil analysere på fundene.


Seksdobbelt verdensmester stopper karrieren

Han har surfet siden barnsben, men nu er det slut med konkurrencer.

Seksdobbelt verdensmester, fire gange europamester og et hav af DM-titler. 

Den 31-årige standup paddle-surfer Casper Steinfath fra Klitmøller i Thy har stået på sejrsskamlen rigtigt mange gange, men nu er det slut. 

Torsdag konkurrerede han for sidste gang som professionel atlet, da han deltog i holdstafetdisciplinen Team Relay ved VM i SUP i København. 

- Det var en virkelig speciel oplevelse. Der var bare følelser under overfladen hele vejen igennem, siger VM-surferen.

Casper Steinfath var sidste mand i aktion på det danske hold i Team Relay. Foto: YDE Media

Det var Casper Steinfath, der stod for slutspurten. Da han overtog stafetten havde han 100 meter op til fjerdepladsen, der ville kvalificere holdet til finalen - men det lykkedes ikke at indhente holdet foran danskerne, som endte på en femteplads.

- Jeg gav alt, hvad jeg havde. Og da jeg krydsede målstregen, tænkte jeg, at jeg nok ville være skuffet, men jeg blev bare mødt af en kæmpe mur af folk, der klappede, råbte og skreg, som hvis jeg havde vundet af respekt for min karriere. Det føltes som en guldmedalje, siger Klitmøller-surferen.

Kaster sig ud i nye eventyr

Hans surfkarriere startede, mens han var helt lille, og den har fyldt store dele af hans ungdoms- og voksenliv. Og han lægger da heller ikke brættet og padlen helt på hylden - det er kun konkurrencedelen, han vinker farvel til. 

- Jeg ser stadig mig selv som en eventyratlet. Jeg har en drøm om at krydse Nordsøen på SUP. Jeg vil gerne presse mine grænser og give mine erfaringer videre. Jeg vil også gerne inspirere andre til at dyrke mere vandsport, siger han om fremtiden. 

Langdistanceture som den første i verden

Casper Steinfath padlede i 2018 fra Danmark til Norge over Skagerrak på et SUP-board. En tur på næsten 150 kilometer, som han gennemførte som den første i verden.

I 2021 gik turen over Kattegat til Sverige på et såkaldt hydrofoil-board, der har en meterlang finne siddende under brættet, som får det til at se ud, som om det svæver, når det er oppe i fart. Også her var han den første til den at gennemføre den bedrift.

Turen over Nordsøen skal være den sidste mission ud af i tre i det, som Casper Steinfath har valgt at kalde Viking Crossing.

- Jeg er taknemmelig for den karriere, jeg har haft. Jeg elsker sporten, men der er noget nyt, der trækker. Familien og nye eventyr, siger surferen, der blev far sidste år. 

I første omgang har han tænkt sig at bruge resten af dagen helt nede i gear. 

- Jeg sidder med min familie og får et par fadøl. Jeg skal være i mine følelser, jeg har ikke travlt med at skynde mig videre. Jeg er så taknemmelig for, at de har været en del af min karriere, afslutter han.


Test af supermarkeder: Her rækker pengene længst

Priserne på dagligvarer er steget markant i de seneste år. Vi har testet, hvor pengene rækker længst.

Særligt som studerende lever mange på et sparsomt budget. Men uanset hvor mange penge, der star på kontoen, kan de fleste nok godt lide at bruge dem smart. Derfor har vi sat os for at teste i hvilket supermarked, pengene rækker længst - og hvor man får den bedste indkøbsoplevelse.

- Det vigtigste for mig er prisen. Men jeg lægger også mærke til, hvordan butikken er indrettet og om det er til at finde de ting, man skal bruge, siger Sofie Rysholt som netop er begyndt at læse til markedsføringsøkonom på UCN.

- Jeg kigger ikke tilbudsaviser som sådan, men jeg holder øje med tilbuddene, når jeg er ude at handle, og kan godt finde på at bestemme aftensmaden ud fra, om noget er på bud.

Sådan testede vi

Vi havde den samme indkøbsliste med rundt i alle supermarkeder.

Vi valgte såvidt muligt de billigstre alternativer alle steder. Det betyder, at vi nogle steder gik derfra med økologisk kål, hvis det i den pågældende butik var på tilbud, mens vi i andre tog det konventionelle, hvis det var den billigste mulighed.

Vi timede alle indkøb fra vi tog kurven i hånden og til vi var ude af butikken.

Fair, men lidt forvirrende

Sted: Netto, Vesterbro

- Butikken er meget stor, og jeg kan godt mærke, at min forvirring satte ind, siger Sofie Rysholt.

Det afspejlede sig også i den tid, det tog at få varerne på hendes liste. Det tog nemlig omkring 10 minutter, som var dagens langsomste indkøb.

- Jeg kan egentlig godt lide, at de har så mange spot-borde. Andre dage ville jeg godt kunne finde på at gå og kigge efter spændende ting i dem - og måske lade mig friste, siger den studerende.

Butikken var pæn og ren, og der var fyldt godt op. Der var ikke nogle ting, vi ikke kunne få, og prisen på indkøbet ligger heller ikke i den højeste ende. Det kostede nemlig 160,95 kroner at handle ind til mexicanske pandekager. Det er 16,50 kroner mere end i det billigste supermarked.

God service, dyreste indkøb

Sted: Meny, Kennedy Arkaden

Posen blev foldet pænt ud af kasseekspedienten ved båndet, og der blev sørget for, at det tunge kål ikke risikerede at mase tortillachipsene. Grøntafdelingen var fyldt godt op og alle tingene på listen blev streget af efter en tur rundt, der tog omkring otte minutter.

- Jeg havde lidt svært ved at finde de mexicanske varer, men det var alligevel ikke det længste indkøb, så på tiden gik det jo fint, siger Sofie Rysholt.

Hun var dog noget overrasket over beløbet.

- Jeg havde nok regnet med, at det ville være lidt dyrere, men at det var 50 kroner mere end det billigste sted, overraskede mig nok lidt.

I alt kom vi af med 210,20 kroner i Meny.

Prisvinderen

Sted: Rema 1000, Budolfi Plads

Det tog kun lidt over seks minutter at klare indkøbet i Rema 1000, som var dagens hurtigste tur. Det var også den billigste.

Posen blev fyldt til en aften i det mexicanske hjørne for 144,45 kroner.

- Det gik jo super hurtigt. Tingene var nemme at finde, og så var det virkelig billigt også, så jeg mp nok sige, at det var min bedste indkøbsoplevelse, siger Sofie Rysholt.

Ret billig, lidt ulogisk

Sted: 365 Discount Dannebrogsgade

- Jeg havde lidt svært ved at finde ud af logikken i indretningen, og det var lidt svært at komme til tortillachipsene og de mexicanske pandekager, fordi der stod en udstilling, som var lidt i vejen, siger Sofie Rysholt.

Alligevel blev turen klaret på lige omkring otte minutter og prisen var også i den lave ende. 153,05 kroner kostede indkøbet i 365 Discount, som var dagens næstbilligste.

- Vi fik jo, hvad vi skulle bruge. Selvom grøntafdelingen ikke var fyldt til bristepunktet, var der ikke noget, der manglede, og prisen var rigtig fin.