Lisbeth Lauritsen (A) mener ikke, at kommunen kan være det bekendt, at redningskransene ikke er mere frit tilgængelige. Foto: Lisbet Christensen / TV2 Nord

Havnetragedie: Magtesløse vidner får kommune til at reagere

Vidnerne turde ikke springe i efter den 25-årige, fordi de ikke kunne finde redningskranse på havnefronten.

Aalborg Kommune har nu valgt, at de vil tilse samtlige kommunale redningskranse langs havnefronten i Aalborg efter weekendens tragiske drukneulykke.

Her faldt en 25-årig mand i Limfjorden, og flere vidner fortalte, at de ikke kunne hjælpe ham, fordi der ikke var en redningskrans i sigte, og den unge mand er nu lagt i kunstigt koma.

- Det, jeg ser her, synes jeg faktisk ikke, vi kan være bekendt. Og jeg tror heller ikke, jeg ville vide, hvordan man lige åbner den, fortæller Lisbeth Lauritsen, byrådsmedlem for Socialdemokratiet.

Hun er med TV2 Nord ude ved havnefronten, hvor hun ser på en af de bokse, der indeholder redningskranse.

- Den ser ud som om, den er boltet fast her. Hvordan kommer man så rent faktisk ind til den?, siger hun.

En af de andre ting, som også har manglet ved redningskransene er, at de ikke er belyst, svære at få op, og så har de en bagside af metal. På den måde kan de være både svære at finde og få fat på, når mørket er kommet frem, og uheldet er ude.

Der er dog også en årsag til, at de er svære at få ud.

- Det er simpelthen været hærværk. Og jeg tror, det er derfor, at man måske har lukket lidt mere af, end man ellers ville have gjort. Simpelthen for at udstyret bliver på sin plads, lyder det fra Jan Nymark Thaysen, rådmand i By og Land.

Nye tiltag

Ifølge Jan Nymark Thaysen er det ikke et problem, som kommunen tidligere har været opmærksomme på.

Det er også derfor, jeg har sagt, at det bliver vi nødt til at agere på, og det skal vi gøre hurtigst muligt. Det er ikke godt nok, at man står her, og vi faktisk har en intention om, at man skal kunne komme til redningskransene. Og så kan man det faktisk ikke, fortæller han.

De seneste år har der været flere drukneulykker ved havnefronten, der efterfølgende avlede flere tiltag.

Blandt andet er der blevet etableret oplyste, synlige trappestiger, der skal hjælpe folk op ad vandet og et nyt alarmsystem.

- Vi har en hel særlig teknologi på vores havnefront, som faktisk afkoder, når man kommer for tæt på havnen - så går der en alarm, forklarer Lisbeth Lauritsen.

Ikke godt nok

Jan Nymark Thaysen mener stadig, at der kan gøres mere.

- Det er jo dybt tragisk, når der sker sådan nogle ulykker. I Venstre har vi jo for et års tid siden haft et forslag om at sætte hegn op strategisk vigtige steder, lyder det fra ham.

Netop hegneløsningen har de seneste år været noget, som Aalborgenserne har efterspurgt. I Aarhus er den løsning allerede blevet brugt, men det ser ikke ud til, at Aalborg får den.

- Det, vi gerne vil, er at have et rigtig godt samarbejde med politi og beredskab, så vi får gjort nogle ting, vi ved, der virker, i stedet for at bruge rigtig mange penge på falsk tryghed, siger Lisbeth Lauritsen.

Ifølge Lisbeth Lauritsen er der ingen beviser for, at et sådan hegn har en effekt. Derfor går By og Lands indsats på at styrke de initiativer, der allerede er blevet søsat langs havnen. Hos Venstre er håbet om et hegn ved udvalgte områder langs havnefronten ikke helt forsvundet.

- Fra kommunens del vil vi se, hvad det (hegnet) koster, og så tage det med til budgetforhandlingerne, siger Jan Nymark Thaysen.

Den 16. september har byrådet 1. behandling af det nye budgetforslag for 2025 til 2028.


Test af supermarkeder: Her rækker pengene længst

Priserne på dagligvarer er steget markant i de seneste år. Vi har testet, hvor pengene rækker længst.

Særligt som studerende lever mange på et sparsomt budget. Men uanset hvor mange penge, der star på kontoen, kan de fleste nok godt lide at bruge dem smart. Derfor har vi sat os for at teste i hvilket supermarked, pengene rækker længst - og hvor man får den bedste indkøbsoplevelse.

- Det vigtigste for mig er prisen. Men jeg lægger også mærke til, hvordan butikken er indrettet og om det er til at finde de ting, man skal bruge, siger Sofie Rysholt som netop er begyndt at læse til markedsføringsøkonom på UCN.

- Jeg kigger ikke tilbudsaviser som sådan, men jeg holder øje med tilbuddene, når jeg er ude at handle, og kan godt finde på at bestemme aftensmaden ud fra, om noget er på bud.

Sådan testede vi

Vi havde den samme indkøbsliste med rundt i alle supermarkeder.

Vi valgte såvidt muligt de billigstre alternativer alle steder. Det betyder, at vi nogle steder gik derfra med økologisk kål, hvis det i den pågældende butik var på tilbud, mens vi i andre tog det konventionelle, hvis det var den billigste mulighed.

Vi timede alle indkøb fra vi tog kurven i hånden og til vi var ude af butikken.

Fair, men lidt forvirrende

Sted: Netto, Vesterbro

- Butikken er meget stor, og jeg kan godt mærke, at min forvirring satte ind, siger Sofie Rysholt.

Det afspejlede sig også i den tid, det tog at få varerne på hendes liste. Det tog nemlig omkring 10 minutter, som var dagens langsomste indkøb.

- Jeg kan egentlig godt lide, at de har så mange spot-borde. Andre dage ville jeg godt kunne finde på at gå og kigge efter spændende ting i dem - og måske lade mig friste, siger den studerende.

Butikken var pæn og ren, og der var fyldt godt op. Der var ikke nogle ting, vi ikke kunne få, og prisen på indkøbet ligger heller ikke i den højeste ende. Det kostede nemlig 160,95 kroner at handle ind til mexicanske pandekager. Det er 16,50 kroner mere end i det billigste supermarked.

God service, dyreste indkøb

Sted: Meny, Kennedy Arkaden

Posen blev foldet pænt ud af kasseekspedienten ved båndet, og der blev sørget for, at det tunge kål ikke risikerede at mase tortillachipsene. Grøntafdelingen var fyldt godt op og alle tingene på listen blev streget af efter en tur rundt, der tog omkring otte minutter.

- Jeg havde lidt svært ved at finde de mexicanske varer, men det var alligevel ikke det længste indkøb, så på tiden gik det jo fint, siger Sofie Rysholt.

Hun var dog noget overrasket over beløbet.

- Jeg havde nok regnet med, at det ville være lidt dyrere, men at det var 50 kroner mere end det billigste sted, overraskede mig nok lidt.

I alt kom vi af med 210,20 kroner i Meny.

Prisvinderen

Sted: Rema 1000, Budolfi Plads

Det tog kun lidt over seks minutter at klare indkøbet i Rema 1000, som var dagens hurtigste tur. Det var også den billigste.

Posen blev fyldt til en aften i det mexicanske hjørne for 144,45 kroner.

- Det gik jo super hurtigt. Tingene var nemme at finde, og så var det virkelig billigt også, så jeg mp nok sige, at det var min bedste indkøbsoplevelse, siger Sofie Rysholt.

Ret billig, lidt ulogisk

Sted: 365 Discount Dannebrogsgade

- Jeg havde lidt svært ved at finde ud af logikken i indretningen, og det var lidt svært at komme til tortillachipsene og de mexicanske pandekager, fordi der stod en udstilling, som var lidt i vejen, siger Sofie Rysholt.

Alligevel blev turen klaret på lige omkring otte minutter og prisen var også i den lave ende. 153,05 kroner kostede indkøbet i 365 Discount, som var dagens næstbilligste.

- Vi fik jo, hvad vi skulle bruge. Selvom grøntafdelingen ikke var fyldt til bristepunktet, var der ikke noget, der manglede, og prisen var rigtig fin.


Foto: Jesper Bo Winther / TV2 Nord

Hans Jørgen har mistet afgrøder for en kvart million: Nu langer han ud efter kommunen

Hans Jørgen Grynnerup mener, at Aalborg Kommune glemmer landmændene i deres klimasikring.

- Det er deprimerende, man har lavet et stykke arbejde, som bare er fuldstændig tabt.

Sådan lyder det fra landmand Hans Jørgen Grynnerup, der har 26 hektar med vårhvede ned til Lindenborg Å. Siden midten af juli har de 22 hektar nemlig stået under vand.

Åen er nemlig gået langt over sine bredder, så omkring 50 hektar står under vand bare i Vaarst-området.

Derfor har han mistet afgrøder for omkring en kvart million kroner.

Kommunen klimasikrer jo rask væk i byerne, men hvad vil de på landet ved årene? Der må de også ud og gøre noget,

Hans Jørgen Grynnerup

Kommunen får skylden

Hans Jørgen Grynnerup og de andre ramte landmænd giver Aalborg Kommune skylden. De mener nemlig, at grødeskæringen er alt for dårlig. Så den 50 kilometer lange å leder ikke vandet ordentlig væk, og så kommer oversvømmelserne.

- Man har kun skåret i hal brede af åen, og så leder den meget mindre vand, påpeger Hans Jørgen Grynnerup.

For at spare valgte det tidligere Energi- og Miljøudvalg i Aalborg Kommune for tre år siden at spare på grødeskæringen. En beslutning den nuværende rådmand på området gerne vil have lavet om.

- Nu er der jo nogle budgetforhandlinger, der er i gang, og den faktisk marginale besparelse, jeg tror, det var noget med 125.000-130.000, man kunne finde der, den vil vi selvfølgelig prøve at rulle tilbage igen, for man kan jo se, at der virkelig er en nødvendighed i at kunne lave de her ekstra skæringer. Den konsekvens, som vi ser nu, den overstiger jo langt den der lille besparelse, som man prøvede at finde tidligere, konstaterer Rådmand for By og Land i Aalborg Kommune, Jan Nymark Thaysen (V).

Se hele indslaget herunder:

Klimasikrer flere steder

Kommunerne har fokus på at klimasikre, og flere steder er man i gang med at sikre sig mod de stigende mængder vand.

Landmændene bliver dog glemt, hvis man spørger Landbo Nord, Agri Nord og Hans Jørgen Grynnerup.

- Kommunen klimasikrer jo rask væk i byerne, men hvad vil de på landet ved årene? Der må de også ud og gøre noget, konstaterer Hans Jørgen Grynnerup.

For at løse problemet så åen kan komme af med vandet, kan kommunen af hensyn til biodiversiteten dog ikke bare grødeskære, som det passer dem.

Lystfiskerne er også frustreret

Det er heller ikke kun landmændene, der er frustreret. Det samme er lystfiskerne.

- Regn miljømæssigt er det en katastrofe alt det vand, vi kan se, der står oppe på markerne, for det er totalt iltfattigt, og det løber lige så stille ud i åen igen, forklarer Jens Nielsen, der er formand for Refsnæs Lystfiskerselskab.

- Vi har indtil videre lavet 17 store projekter med gydepladser, og det frygter vi jo, at det går tabt. Det er en af Europas bedste havørredede år, og den må man sgu ikke ødelægge, påpeger han.


Foto: Mie Skjødt Nielsen / TV2 Nord

Egen usikkerhed blev drivkraft - nu tjener Cate millioner

På 15 år er MyExtensions vokset fra hobbyprojekt til en millionforretning.

For Cate Klyvø har hår fyldt meget de sidste 15 år. Det var nemlig hendes egen udfordring med tyndt hår, der i 2009 blev drivkraften bag hendes virksomhed, MyExtensions.

- Jeg opdagede, at der tilbage i 2009 var ét produkt, der kunne hjælpe. Jeg tænkte, at det kunne jeg gøre lidt bedre, end det var dengang, fortæller hun.

Som kun 23-årig kastede hun sig ud i iværksættereventyret. En rejse, der har forvandlet et hobbyprojekt til en succesfuld forretning med både webshop og frisørsalon i Aalborg. Til trods for at der ikke var en fast ambition om at ende et helt særligt sted.

- Men det er klart, at hvis man dedikerer sig og hele tiden forsøger at tænke ud af boksen, så går det forhåbentligt også fremad, konstaterer Cate Klyvø.

Du kan se hele indslaget her:

Én kvindelig iværksætter, man bør kende

Iværksætterens regnskab for 2023 viser, at der er vind i sejlene hos MyExtensions. Egenkapitalen er på over 14 millioner kroner, og virksomheden leverede sidste år et overskud på godt 2,2 millioner kroner efter skat.

Succesen er da heller ikke gået ubemærket hen. Hun er en af de nordjyder, der er på listen over 25 kvindelige iværksættere, man bør kende. Listen er udarbejdet af Dansk Erhverv.

For de mener, at der ligger et kæmpe uforløst potentiale i at få flere kvinder til at springe ud som iværksættere

Derfor har de for fjerde år i træk kåret 25 kvindelige iværksættere, du bør kende. Det er kvinder, der har formået at skalere deres vækstvirksomheder – og som ifølge Dansk Erhverv kan være med til at inspirere den næste generation af danske startups.

Cate Klyvø selv er stolt af sin placering på listen og glæder sig over, at den bliver lavet.

- Det er relevant at sætte fokus på de kvindelige iværksættere, så vi kan få lidt flere rollemodeller ind og få flere kvindelige iværksættere, lyder det fra stifteren.

Vil gøre en forskel

Innovation, kvalitet og det ikke være bange for at lave fejl er nogle af de egenskaber, som Cate Klyvø mener, der har været nøglen til succesen i hendes virksomhed. Og den er langt fra færdig med at vokse.

For inden længe flytter kontoret, så de får mere plads. Medarbejderstaben, der lige nu tæller 20, forøges også, inden året er omme. Og det er ikke det eneste, der skal ske.

- Vi vil rigtig gerne ud i flere europæiske markeder online. På sigt vil vi også gerne udvide vores fysiske forretning og gøre extenstions mere mainstream, fortæller hun.

For det produkt, hun har levet af at sælge i 15 år, er stadig underlagt fordomme. Cate Klyvø håber dog på at kunne hjælpe kvinder, der har de samme udfordringer, som hun selv havde.

- Det kan både være en BH, mascara eller et hår, der skal til for, at man lige føler: Nu har jeg det faktisk rigtig godt, og der vil vi rigtig gerne gøre en forskel, siger hun.

Foruden Cate Klyvø er nordjyske Else Mikkelsen også på listen over de 25 kvindelige iværksættere, man ifølge Dansk Erhverv bør kende.

61-årige Else Mikkelsen stiftede for syv år siden virksomheden MIN AFSKED, da hun åbnede sin første bedemandsbutik. Siden er otte butikker kommet til.


De første patienter er landet i omstridt supersygehus

Torsdag holdt Region Nordjylland den officielle indvielse af Steno Diabetes Center Nordjyllands nye hus i Hospitalsbyen – Diabeteshuset.

Her var europaminister Marie Bjerre (V), regionsrådsformand Mads Duedahl (V) og de tre diabetespatienter Emil, Dorte og Dennis med til at klippe det røde bånd og erklære Diabeteshuset åbent.

- Dagen i dag tillader jeg mig at være rigtig glad på vegne af de nordjyske diabetikere, fordi det her kommer til at være et enormt løft at det tilbud, vi kan give diabetikerne og deres pårørende, lyder det fra regionrådsformand Mads Duedahl.

Næsten 40.000 nordjyder har fået konstateret diabetes. H her har hovedparten type 2-diabetes, mens cirka 3.800 har type 1-diabetes. Det er primært patienter med type 1-diabetes, som kommer i Diabeteshuset, og de nye rammer gør deres samlede behandlings- og kontrolforløb meget nemmere ifølge regionen.

Med diabetes følger der nemlig en risiko for en række følgesygdomme, som for eksempel fodsår, hjerte-kar-, nerve- og øjensygdomme, som kræver, at patienten går til regelmæssig kontrol.

Supersygehuset har gennem årene været udfordret af vandskade, vand i murerne og meget mere, derfor var det et stort skidt, der torsdag blev taget ifølge regionrådsformanden.

- Man kan aldrig være 100 procent sikker på, at der ikke kommer flere bump på vejen, efter det vi har oplevet, men jeg har god ro i maven, og vi har nu lavet en plan, der siger, vi åbner fuldt i maj 2026, og den holder jeg ved, pointerer han.

Diabeteshuset er det første sted i Hospitalsbyen, som er åbnet for patienter.


Foto:

Hjemløse Maria har oplevet konflikter, men ønsker bare at have det godt i byen

Til torsdagens borgermøde var over 100 mennesker mødt op.

Maria Jørgensen kommer flere dage i ugen på John F. Kennedys plads. Torsdag, da TV2 Nord møder hende, er der roligt, men hun har set, at det kan eskalere.

- Nogle gange kan folk diskutere, så der bliver ballade, men vi håber bare, at vi kan have det rigtig godt her, for det plejer at være hyggeligt lige som i dag med godt vejr, forklarer hun.

Hun tilhører den gruppe, som Aalborg Kommune har modtaget flere henvendelser på fra beboere i Aalborg. De føler sig generet af hjemløse og udsatte borgere, derfor har Aalborg Kommune sammen med Midtbyens Samråd inviteret til borgermøde i dag torsdag.

- Altså vi har generelt oplevet en stigning i borgere, som har oplevet sig generet eller været utrygge, forklarer Tina Maria Larsen, der er Centerchef for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

- Langt de fleste i udsatte miljøet er jo stille og roligt, så det er jo rigtig ærgerligt. Både for den store gruppe, som lever i udsathed, og for selvfølgelig for naboer og andre, der opholder sig, når én målgruppe kommer til at fylde rigtig meget, tilføjer hun.

Ombygning har ledt til flere konflikter

Linda Møller Tobaben genkender, at der sker kontroverser ude foran hendes bar Mallorca Bar. Specielt efter ombygningen af John F. Kennedys plads.

- Jeg synes, at vi har oplevet flere konflikter. Det er selvfølgelig svært at bedømme for os, fordi bare af den grund, at de kom tættere på, så hører vi det jo bedre og ser det bedre. Det er tit, der bliver tilkaldt politi fire gange dagligt, fortæller indehaver af Mallorca bar, Linda Møller Tobaben.

- Vi synes jo, at alle skal have lov at være her. Der kan gudskelov også nogle dage, hvor folk bare blander sig fra alle mulige forskellige baggrunde, børn, voksne, ældre og udsatte, og de hygger sig. Men nogle dage, så er det så voldsomt, at der ikke er nogen, der har lyst til at sidde her, konstaterer hun.

Se hele indslaget herunder:

Mange borgere mødte op

Godt 100 mennesker var mødt op til borgermødet torsdag blandt andet Bo Attrup, der kom med et forslag til Aalborg Kommune.

- Jamen, det var mere for at gøre tingene konkrete. Så i pausen, der fandt jeg ud af ordensbekendtgørelsen, den stadig gælder, så måske kan man hjælpe nogle af de socialt udsatte af den vej.

- Og så findes der fine lokaler i nærheden på Hjulmagervej, så kan man måske overveje at kigge på dem for at finde nogle alternative samlende løsninger omkring håndtering af de socialt udsatte, så de får en ordentlig service og et ordentligt liv, konstaterer Bo Attrup.

Se hele liven fra borgermødet herunder: