Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lykke er i praktik og med til knogle-udgravninger: - Jeg lærer en masse

Foto: Annette Bjerregaard Andersen / TV2 Nord

Lykke Olivia Kjeldsen er i praktik hos Nordjyske Museer.

De seneste uger er der blevet fundet omkring 30 skeletter ved udgravningerne ved Vor Frue Kirke i Aalborg.

Lykke Olivia Kjeldsen studerer arkæologi på sin kandidat på Aalborg Universitet, og lige nu er hun i praktik hos Nordjyske Museer. Og det kunne ikke times og tilrettelægges ret meget bedre. 

I disse uger tager hun del i de udgravninger, der er ved Vor Frue Kirke i Aalborg. 

- Det er meget specielt at få lov til at være så tæt på det, siger hun. 

Det er en udgravning til affaldscontainere, der gør, at arkæologerne nu har fundet 30 skeletter, der stammer fra begravelser på Vor Frue Kirkegård. 

- Det har vist sig, at der er noget mere at komme efter, end vi havde regnet med, siger Kenneth Nielsen, der er arkæolog ved Nordjyske Museer. 

Føler et ansvar

Lykke Olivia Kjeldsen er i gang med gravearbejdet sammen med Susanne Østergaard. Hun er arkæolog siden 2011 og har været med til tidligere lignende udgravninger. 

- Selvom jeg har gravet mange skeletter ud, så er det ikke det samme som at grave et stolpehul ud. For det er jo en person ligesom mig, men bare en der har levet i en anden tid. Så man gør sig tanker om, hvem det er, som ligger der, siger Susanne Østergaard. 

Susanne Østergaard var også med til udgravningerne i Aalborg i 2013, hvor der blev fundet hundredvis af skeletter Foto: Annette Bjerregaard Andersen / TV2 Nord

Også Lykke Olivia Kjeldsen har gjort sig tanker om, at det er mennesker, som der graves op.

- Man føler et ansvar for at skulle behandle dem ordentligt og gøre det så forsigtigt som muligt, sådan de kan blive bevaret godt for eftertiden, siger hun. 

- Men man vænner sig også til det, og at det bare er et arbejde, siger hun.   

Når det nuværende semester på kandidatuddannelsen er færdig, så skal Lykke Olivia Kjeldsen tilbage på skolebænken. Men timerne i marken har ført en masse praktisk læring med sig. 

- Det var en stor mulighed for mig at være med til, selvom det er lidt koldt sommetider. Men jeg lærer en masse, lyder det 


Havne-sag trækker ud: Omstridt advokatundersøgelse bliver flere måneder forsinket

Foto: Henriette Maj Pedersen / TV2 Nord

Advokatundersøgelsen, som skal klarlægge, hvad der førte til det økonomiske kaos på Frederikshavn Havn, trækker ud. Den er nemlig mere omfattende end forventet.

Det bliver først i det nye år.

Faktisk skal vi helt hen i uge ni, før advokatfirmaet Bech-Bruun ventes at være færdig med advokatundersøgelsen.

Den skal give svar på, hvordan økonomien i Frederikshavn Havn kunne udvikle sig så skidt, at Frederikshavn Kommune i maj var nødsaget til at overtage driften af havnen med en samlet gæld på 1,7 milliarder.

Det har advokatfirmaet Bech-Bruun orienteret Frederikshavn Kommune om.

- Arbejdet har vist sig mere omfattende end forventet, siger Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen (S).

Advokatundersøgelsen var oprindelig lovet færdig inden udgangen af december, og alle relevante personer i undersøgelsen skulle efter den oprindelige plan have været interviewet til undersøgelsen midt i november.

Sådan er det ikke gået.

Flere skal spørges

Advokatfirmaet har nemlig for nyligt udvidet kredsen af relevante personer i sagen.

Det betyder, at en række tidligere medlemmer af økonomiudvalgene i Frederikshavn Kommune nu også har fået mulighed for at komme med deres bemærkninger.

Desuden er advokatfirmaet også - i følge TV2 Nords oplysninger - stadig i dialog med de tidligere bestyrelsesmedlemmer i Frederikshavn Havn for at få dem til at bidrage til undersøgelsen.

De fire bestyrelsesmedlemmer, som valgte at træde ud af bestyrelsen i Frederikshavn Havn i september 2023, har i første omgang afslået at deltage i undersøgelsen, da de ikke har kunnet få adgang til de dokumenter, der ligger i bestyrelsesportalen og få indsigt i hvilke dokumenter, der er inddraget i undersøgelsen.

Flere undersøgelser i gang

Advokatundersøgelsen er en del af en stribe undersøgelser om, hvad der er foregået på Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune forud for det økonomiske kollaps på havnen.

Venstre har politianmeldt kommunen, efter TV2 Nord har afsløret, at en kommunal medarbejder fortæller, hvordan dokumenter i aktindsigter er blevet sorteret fra og dermed mørklagt for offentligheden.

Det bliver forklaret på en hemmelig lydoptagelse, hvor den kommunale medarbejder opfordrer Frederikshavn Havn til at gøre det samme.

Ankestyrelsen er ligeledes gået ind i sagen om den hemmelige lydoptagelse, mens også Folketingets Ombudsmand har bedt om at blive orienteret i sagen fra Frederikshavn.

Oplysninger tilbageholdt

TV2 Nord har i forbindelse med afdækningen af "Skandalen om Frederikshavn Havn" desuden afsløret, at en række dokumenter og rapporter blev tilbageholdt helt eller delvist af kommunaldirektøren og borgmesteren, og dermed ikke blev forelagt for byrådsmedlemmerne.

Blandt andet har et fortroligt notat som Frederikshavn Kommune selv udarbejdede i januar 2022 om havnens økonomi aldrig været forelagt for hele byrådet

En rapport med seks forslag til at sikre havnens dårlige økonomi, nåede først byrådet 15 måneder efter den blev sendt til forvaltningen og daværende borgmester Birgit S. Hansen.

Politikerne i Frederikshavn Kommune har bevilliget 2,5 millioner til advokatundersøgelsen, og selv om den nu bliver forsinket med flere måneder, forventer borgmesteren ikke, at den bliver dyrere.


Hvad spiser nordjyderne mest af til jul? Svaret er klart

Én ting SKAL - og én ting skal bare IKKE på nordjydernes julebord.

And, flæskesteg, medister - eller måske vegetarisk til jul?

Sidstnævnte er i hvert fald ikke noget, nordjyderne ønsker. Det slår en ny analyse fra Landbrug og Fødevarer fast.

Nordjylland er nemlig den region, hvor færrest vil have en vegetarisk julemenu på den hellige aften. Kun én procent skal bede om bønnepostej, linsesteg og mock duck. I Region Hovedstaden er det seks procent.

Men sagen er en helt anden, når vi taler flæskesteg.

For ifølge analysen skal der være gris på gaflen juleaften i Nordjylland. Hele 75 procent af nordjyderne vil have flæskesteg.

Det bekræfter de nordjyske købmænd, der har købt ekstra ind til højtiden, som TV2 Nord har talt med.

- Vi sælger klart mest flæskesteg i butikken. Det er helt sikkert det, folk mest vil have, lyder det fra Michael Jensen, der er souschef i SuperBrugsen i Pandrup.

Det samme gør sig gældende i Frederikshavn.

- Det er også mest flæskesteg, der ryger på båndet hos os. Måske fordi det er det billigste, lyder det fra Line Dannow, der er købmand i Rema1000, Frederikshavn Station.

Men hvad så med anden?

Selvom flæskestegen vinder konkurrencen, er and også en hyppig gæst på middagsbordet.

73 procent af nordjyderne har tilkendegivet, at de vil have den næbbede fugl juleaften.

Selvom and ligger på en fornem andenplads lige i hælene på flæskesteg, er salget af ænder alligevel steget i Meny i Hobro. Ifølge købmanden er der en god grund.

- Vi sælger langt flere ænder i år i forhold til sidste år. Men det hænger formentlig sammen med, at ænderne er lidt billigere i år i forhold til sidste år, lyder det fra Dennis Lisberg, købmand i Meny Hobro.

For mange er medister også et væsentligt element på det klassiske julebord.

Men ikke nødvendigvis i Nordjylland.

For kun 17 procent af nordjyderne ønsker den krydrede pølse som en del af udvalget juleaften. Det er langt færre end i Region Syddanmark, hvor hele 30 procent gerne spiser medister til jul.

Uanset hvilken kød - eller ikke kødform, der kommer på tallerkenen juleaften i Nordjylland, så er der til gengæld bred enighed om, at der skal være sovs til.

Men ikke hvilken som helst.

92 procent af nordjyderne vil have brun sovs til.


Kondrup og Lisa Marie planlægger bryllup i ny serie

Foto: Michael Guldbrandt / TV2 Nord (grafik)

Podcastvært, journalist og influencer Emil Kondrup og hans mangeårige kæreste og mor til deres tre børn, Lisa Marie Kongsgaard, skal giftes.

Optagelserne starter nu.

"Hun sagde ja.❤️"

Emil Kondrup meldte den glædelige nyhed ud på en novemberdag.

Frieriet til Lisa Marie Kongsgaard foregik ikke ved foden af Eiffeltårnet eller i en gondol i Venedig, men midt i den rodede stue i huset, der de seneste tre år har dannet rammen om familien.

"Midt i alt det kaos, som jeg elsker og holder af, og som jeg håbede, hun sagde ja til meget mere af," stod der i opslaget på Emil Kondrups Instagram-profil.

Ud med traditionerne

Så nu skal bryllupsplanlægningen for alvor i gang.

- Der er ikke noget planlagt, andet end at vi godt ved, at vi snart skal sætte os fast på en dato, siger Emil Kondrup.

De er dog enige om, at det skal være på et tidspunktet i sensommeren 2025, og det skal være alt andet end traditionelt.

- Det skal ikke være i en kirke, siger Lisa Marie Kongsgaard.

- Nej, og vi gider ikke de der plug-and-play-løsninger, hvor personalet vil have folk til at gå hjem klokken halv to. Hvis nogen vil danse til halv seks om morgenen, skal de have lov til det, tilføjer Emil Kondrup.

- Og så gider jeg ikke tænke på oprydningen bagefter, så jeg står og bliver anspændt, hvis min kammerat spilder sin drink over hele gulvet, forsætter han.

- Nej, det ville tage noget af glæden fra selve festen at skulle til at vaske klistrede gulve dagen efter, siger Lisa Marie Kongsgaard.

Derfor er de klar til selv at hoppe i arbejdstøjet, så de kan få lige præcis det, de ønsker.

Hele pivtøjet

Der bliver altså nok at se til for de to ustrukturerede småbørnsforældre. Der skal prøvesmages kage, vælges øl og vin, prøves tøj, vælges band eller DJ, skrives taler, udpeges ringe, laves bordpynt og bordplan, findes børnepasning, og så skal der selvfølgelig vælges et sted til festlighederne.

Men hvordan ser bryllupsdrømmen helt præcis ud?

- Mit indtryk var egentlig, at især kvinder har en eller anden plan for, hvordan det skal være. Så har de lige gået og planlagt det, siden de var 18. Der synes jeg ikke, du hjælper, siger Emil Kondrup til Lisa Marie Kongsgaard.

- Nej, men da jeg var barn og ung, forstillede jeg mig jo brylluppet på et slot med en kæmpe kjole med slør. Det er ikke mit drøm længere. Ikke sådan et prinsessebryllup. Så vi skal jo lige finde ud af, hvad det så skal være, svarer hun.

Koster opsparingen

Og hvad så med økonomien? Ifølge en undersøgelse fra Gallup tilbage i 2016, så bruger danskerne i gennemsnit 52.606 kroner på et bryllup. Det svarer ifølge oldmoney.dk til 63.342 i dag.

- Er det ikke noget med, at forældrene betaler?, siger Emil Kondrup.

- Ja, at brudens far betaler. Nej, vi har noget opsparing liggende, men det ender nok med at komme bag på os, hvor meget det kommer til at koste. Så det kan godt være, vi skal have snakket med banken, siger Lisa Marie Kongsgaard.

- Det er sådan en opsparing, der har ikke stået noget bestemt på. Måske lige at købe et nyt hus, hvor der er plads til et værelse til alle børnene. Men nu bliver den altså brugt til bryllup, siger Emil Kondrup.

Optagelserne til den nye sæson starter nu.

Se hvor vi sidst slap Kondrup og Kongsgaard i programmet herunder:

Video

Varme øl og efterfest- Kondrup Ka´Os´ (S2:E6)


Yngste købmand i hele kæden: Jacob bryder med 'lukke-streak'

Foto: TV2 Nord

Han blev i sommer ejer af sin egen købsmandsforretning i Birkelse og har siden arbejdet op mod 80 timer om ugen med stor opbakning fra lokalsamfundet.

Lukning på lukning, på lukning af dagligvarebutikker.

Op mod 10 procent af de lokale dagligvarebutikker har drejet nøglen om i de seneste syv år - og derfor kan det måske virke lidt overraskende, når man hører om Jacob Gerlev, der med hjælp fra Dagrofa bryder med den nedadgående kurve.

- Dagrofa giver folk som mig hjælp til at få indkøbt det første varelager, og det fortsætter også efter opstarten, siger Jacob Gerlev.

Efter længere tids forberedelser og hjælp fra de lokale kunne den 24-årige købmand åbne op som selvstændig i Birkelse, hvor han nu på femte måned har sin egen 'Min Købmand'.

- Vi har haft fuld skrue på, og der har været masser at lave. Den lokale opbakning betyder alt, fortæller han.

Se hele indslaget her:

Det handler om at hjælpe hinanden

Selvom Jacob Gerlev er den yngste købmand i hele Dagrofa, var der stadig masser af hjælp at hente hos den store fødevarekæde.

- Købmændenes DNA er, at vi altid har ligget ude i lokalsamfundet, så selvfølgelig skulle Jacob da i gang, lyder det fra Brian Videbæk, ejendomsudviklingsdirektør i Dagrofa.

Foto: TV2 Nord

Den nye model, som Dagrofa har skabt, går blandt andet ud på, at købmanden skal være herre i egen butik, og så skal de lokale borgere også engageres, som man blandt andet ser det hos Min Købmand i Birkelse.

- Det, vi kan se, er, at det bliver en snebold, der ruller. Borgerne i byen får lyst til at bruge købmanden endnu mere, når de er investeret i den, siger Brian Videbæk.

Frivillige klarer skærene

Selvom Jacob Gerlev sætter pris på den frihed, der kommer med at være selvstændig, kan han selvfølgelig ikke klare hele driften alene. Udover de ansatte er der også andre, som hjælper.

- Lige nu er jeg faktisk så heldig, at jeg har frivillige, der kommer og sætter varer på hylderne, fortæller den 24-årige købmand.

Til sommer kan Birkelse og Min Købmand fejre etårsdag. Indtil da er der én ting, som Jacob Gerlev håber på.

- Hvis vi bliver ved med at opleve den vækst, som vi gør lige nu, er der forhåbentlig en dagligvarebutik mange år endnu i Birkelse, lyder det fra Jacob Gerlev.


Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

Håndværkere i gang med at sætte nye vinduer i en kontorbygning på Aalborg kaserner

Det er en kærkommen julegave, mener tillidsrepræsentanten.

Det var de færreste ansatte i Forsvaret, der rigtigt regnede med, at penge fra den såkaldte "akut-akut-pakke" ville nå frem i 2024.

Men nu er henved 43 millioner kroner til renovering sendt i omløb til Forsvarets tjenestesteder. To af millionerne skal nu bruges af Aalborg Kaserner.

- Det er en kærkommen julegave, vi har fået af politikerne. Nu håber vi bare på to millioner mere i nytårsgave, så vi kan fortsætte arbejdet næste år, lyder det fra seniorsergent og tillidsrepræsentant Leon Aaen Høivang.

Det er kasernens egne ansatte, der gennem deres samarbejdsudvalg har været med til at udpege de steder, som trænger mest. Det har resulteret i renovering af kasernens auditorium, forhindringsbane og flere af de hårdest ramte bygninger.

- Det forslår jo som en snebold i helvede, men det har alligevel stor betydning for den enkelte medarbejder, forklarer Leon Aaen Høivang og fortsætter:

- Der er jo kæmpestor forskel på at træde ind i et lokale der er nymalet og friskt i forhold til før, hvor der var huller i væggene, støvlesværte på panelerne og trist og nedslidt.

Leon Aaen Høivang er tillidsrepræsentant. Her ses han foran et af de nye vinduer. Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

En holdindsats

Malere er i gang i en lang række kontorer, hvor medarbejderne selv har flyttet alt inventaret. På den måde har man sparet flyttefolk, så man kan få mere renovering for pengene.

- Det er en holdindsats, lyder det fra tillidsrepræsentanten, der i pressen tidligere har vist vinduer frem, som medarbejderne var nødt til at tætne med gaffatape for at holde kulden ude - de vinduer skiftes nu også.

- Jeg synes ikke, man kan være bekendt at bede medarbejdere arbejde i kontorer, hvor de må lukke vinduerne med gaffatape, så det er tiltrængt med nye vinduer. Man skal huske på, at vi jo arbejder med at uddanne professionelle soldater i de her rammer, slutter Leon Aaen Høivang.