Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lykke er i praktik og med til knogle-udgravninger: - Jeg lærer en masse

Foto: Annette Bjerregaard Andersen / TV2 Nord

Lykke Olivia Kjeldsen er i praktik hos Nordjyske Museer.

De seneste uger er der blevet fundet omkring 30 skeletter ved udgravningerne ved Vor Frue Kirke i Aalborg.

Lykke Olivia Kjeldsen studerer arkæologi på sin kandidat på Aalborg Universitet, og lige nu er hun i praktik hos Nordjyske Museer. Og det kunne ikke times og tilrettelægges ret meget bedre. 

I disse uger tager hun del i de udgravninger, der er ved Vor Frue Kirke i Aalborg. 

- Det er meget specielt at få lov til at være så tæt på det, siger hun. 

Det er en udgravning til affaldscontainere, der gør, at arkæologerne nu har fundet 30 skeletter, der stammer fra begravelser på Vor Frue Kirkegård. 

- Det har vist sig, at der er noget mere at komme efter, end vi havde regnet med, siger Kenneth Nielsen, der er arkæolog ved Nordjyske Museer. 

Føler et ansvar

Lykke Olivia Kjeldsen er i gang med gravearbejdet sammen med Susanne Østergaard. Hun er arkæolog siden 2011 og har været med til tidligere lignende udgravninger. 

- Selvom jeg har gravet mange skeletter ud, så er det ikke det samme som at grave et stolpehul ud. For det er jo en person ligesom mig, men bare en der har levet i en anden tid. Så man gør sig tanker om, hvem det er, som ligger der, siger Susanne Østergaard. 

Susanne Østergaard var også med til udgravningerne i Aalborg i 2013, hvor der blev fundet hundredvis af skeletter Foto: Annette Bjerregaard Andersen / TV2 Nord

Også Lykke Olivia Kjeldsen har gjort sig tanker om, at det er mennesker, som der graves op.

- Man føler et ansvar for at skulle behandle dem ordentligt og gøre det så forsigtigt som muligt, sådan de kan blive bevaret godt for eftertiden, siger hun. 

- Men man vænner sig også til det, og at det bare er et arbejde, siger hun.   

Når det nuværende semester på kandidatuddannelsen er færdig, så skal Lykke Olivia Kjeldsen tilbage på skolebænken. Men timerne i marken har ført en masse praktisk læring med sig. 

- Det var en stor mulighed for mig at være med til, selvom det er lidt koldt sommetider. Men jeg lærer en masse, lyder det 


Havne-sag trækker ud: Omstridt advokatundersøgelse bliver flere måneder forsinket

Foto: Henriette Maj Pedersen / TV2 Nord

Advokatundersøgelsen, som skal klarlægge, hvad der førte til det økonomiske kaos på Frederikshavn Havn, trækker ud. Den er nemlig mere omfattende end forventet.

Det bliver først i det nye år.

Faktisk skal vi helt hen i uge ni, før advokatfirmaet Bech-Bruun ventes at være færdig med advokatundersøgelsen.

Den skal give svar på, hvordan økonomien i Frederikshavn Havn kunne udvikle sig så skidt, at Frederikshavn Kommune i maj var nødsaget til at overtage driften af havnen med en samlet gæld på 1,7 milliarder.

Det har advokatfirmaet Bech-Bruun orienteret Frederikshavn Kommune om.

- Arbejdet har vist sig mere omfattende end forventet, siger Frederikshavn Kommunes borgmester Karsten Thomsen (S).

Advokatundersøgelsen var oprindelig lovet færdig inden udgangen af december, og alle relevante personer i undersøgelsen skulle efter den oprindelige plan have været interviewet til undersøgelsen midt i november.

Sådan er det ikke gået.

Flere skal spørges

Advokatfirmaet har nemlig for nyligt udvidet kredsen af relevante personer i sagen.

Det betyder, at en række tidligere medlemmer af økonomiudvalgene i Frederikshavn Kommune nu også har fået mulighed for at komme med deres bemærkninger.

Desuden er advokatfirmaet også - i følge TV2 Nords oplysninger - stadig i dialog med de tidligere bestyrelsesmedlemmer i Frederikshavn Havn for at få dem til at bidrage til undersøgelsen.

De fire bestyrelsesmedlemmer, som valgte at træde ud af bestyrelsen i Frederikshavn Havn i september 2023, har i første omgang afslået at deltage i undersøgelsen, da de ikke har kunnet få adgang til de dokumenter, der ligger i bestyrelsesportalen og få indsigt i hvilke dokumenter, der er inddraget i undersøgelsen.

Flere undersøgelser i gang

Advokatundersøgelsen er en del af en stribe undersøgelser om, hvad der er foregået på Frederikshavn Havn og Frederikshavn Kommune forud for det økonomiske kollaps på havnen.

Venstre har politianmeldt kommunen, efter TV2 Nord har afsløret, at en kommunal medarbejder fortæller, hvordan dokumenter i aktindsigter er blevet sorteret fra og dermed mørklagt for offentligheden.

Det bliver forklaret på en hemmelig lydoptagelse, hvor den kommunale medarbejder opfordrer Frederikshavn Havn til at gøre det samme.

Ankestyrelsen er ligeledes gået ind i sagen om den hemmelige lydoptagelse, mens også Folketingets Ombudsmand har bedt om at blive orienteret i sagen fra Frederikshavn.

Oplysninger tilbageholdt

TV2 Nord har i forbindelse med afdækningen af "Skandalen om Frederikshavn Havn" desuden afsløret, at en række dokumenter og rapporter blev tilbageholdt helt eller delvist af kommunaldirektøren og borgmesteren, og dermed ikke blev forelagt for byrådsmedlemmerne.

Blandt andet har et fortroligt notat som Frederikshavn Kommune selv udarbejdede i januar 2022 om havnens økonomi aldrig været forelagt for hele byrådet

En rapport med seks forslag til at sikre havnens dårlige økonomi, nåede først byrådet 15 måneder efter den blev sendt til forvaltningen og daværende borgmester Birgit S. Hansen.

Politikerne i Frederikshavn Kommune har bevilliget 2,5 millioner til advokatundersøgelsen, og selv om den nu bliver forsinket med flere måneder, forventer borgmesteren ikke, at den bliver dyrere.


"Hasard med helbred" og "alt andet end ok": Flere reagerer på Byrialsens heste

Billedet her er fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg.

Eksperter er ikke i tvivl; hestene på stutteriet i Fjerritslev har det ikke godt.

- Jeg bliver simpelthen så rasende. Det er bare skruen uden ende.

Sådan lyder det fra Ghita Zangger Madsen, der er sekretariatsleder ved dyreværnsforeningen Hestens Værn.

Onsdag kunne TV2 Nord fortælle historien om, at Fødevarestyrelsen har været på besøg på et nyoprettet stutteri ved Fjerritslev, hvor omkring 150 heste, der enten er ejet, eller tidligere har været ejet, af den omstridte hestehandler fra Skals, John Byrialsen, nu er blevet flyttet til.

Ifølge kontrolrapporten, der er udfærdiget 20. november, er der igen flere forhold omkring hestene, der ikke lever op til de krav, myndighederne har.

Blandt andet kunne hestene ikke motionere, da der hverken var brugbare folde, ridehal eller ridebane på adressen.

- Det er ikke godt. Hestens naturlige adfærd er, at den skal ud og bevæge sig. Og det kan den ikke komme til, når den står i en boks 24/7, lyder det fra veterinærchef ved Fødevarestyrelsen, Flemming Kure Marker.

Hestene er afhængige af motion. Når de ikke har mulighed for at komme udenfor, vil det gå udover deres fordøjelse, ben og lemmer og luftveje. Blandt andet kan de få kolik, fordi tarmene ikke aktiveres.

Billede fra Fødevarestyrelsens kontrolbesøg 20. november.

Kan ende i politianmeldelse

Ifølge veterinærchefen findes der en hestelovgivning, der indeholder regler for, blandt andet hvordan heste skal holdes og hvor meget motion, de har krav på. Regler, der i dette tilfælde langt fra er overholdt.

- De skal have motion eller gives mulighed for fri bevægelse på fold mindst to timer om dagen, fem dage om ugen. Så det her er langt fra i orden, fortæller Flemming Kure Marker.

- Man spiller hasard med deres helbred, når de ikke får lov til at bevæge sig, lyder det fra Ghita Zangger Madsen.

Men det er ikke det eneste, der er galt på stutteriet, hvor John Byrialsen og hans kompagnon Hans Helmgaard Kristiansen ejer flere heste.

DET SAGDE HANS HELMGAARD ONSDAG

- Det sidste pigtrådshegn er blevet pillet ned i dag (onsdag, red.). Der er ganske meget, så det har været et stort stykke arbejde.

- Vi laver stalden om til en stor løsdrift af hopperne, og det er stort set færdigt nu. Så vi er begyndt at flytte hestene, og vi har frigivet plads til at overholde de krav, som der er, siger Hans Helmgaard Kristiansen.

- Vi var ikke færdige med at lave foldene, men nu er det sådan, at de kan motionere de lovmæssige ti timer per uge. Men vi mangler stadig at lave en ridehal og en udendørs ridebane, før det er optimalt.

Hvornår er det hele så løst, så der ikke er mere at komme efter?

- Jeg kan ikke løse det fra dag til dag, og det er der ingen, der kan. Men det er færdigt lige om hjørnet, sagde Hans Helmgaard Kristiansen til TV2 Nord i går.

For i kontrolrapporten står også noteret, at 83 af de cirka 150 hopper er opstaldet i for små fællesbokse. Og ifølge Ghita Zangger Madsen kan det få konsekvenser for hestenes søvn.

- Det kan gøre, at hestene ikke får sovet nok. Dem, der er lavest i hierakiet bliver stresset, fordi de ikke kan komme væk fra de andre heste, fortæller hun.

Det er ejendommen her på Kliim Markvej, at det nyoprettede stutteri Vester Klitgård ApS holder til. Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Under Fødevarestyrelsens kontrolbesøg blev der ikke fundet alvorlige og akutte skader på hestene. Alligevel blev forholdene vedrørende blandt andet motion og opstaldning vurderet til at være til 'væsentlig ulempe'.

- Der er ikke dyr, der akut har skader i den forstand, men stadigvæk er der regler, der ikke er blevet overholdt, fortæller veterinærchefen ved Fødevarestyrelsen og fortsætter:

- Vi laver derfor naturligvis en opfølgende kontrol på det. Og er forholdene ikke bragt i orden, vil vi skærpe sanktioneringen. Det kan i værste fald ende med en politianmeldelse, lyder det fra Flemming Kure Marker.


Uddannelse giver Mads selvtilliden tilbage - nu kan den lukke

Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

I et nyt reformudspil lægger regeringen op til at nedlægge HF - og dermed også specialklasserne vhf.

- Jeg vil ikke være i stand til at gennemføre en normal gymnasial ungdomsuddannelse.

Ordene kommer fra 20-årige Mads Filtenborg Pedersen fra Hvalpsund, der har prøvet flere forskellige specialklasser - dog uden at finde den perfekte uddannelse for ham.

Indtil nu.

I august begyndte han på vhf, en special ungdomsuddannelse på Mariagerfjord Gymnasium, og han har ikke set sig tilbage siden.

Mads Pedersen begyndte på vhf i august, efter at have prøvet forskellige specialklasser. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

- Vi tager tingene i et mere roligt tempo, og det betyder, at jeg er i stand til at følge med i pensum.

Mads Filtenborg Pedersen har ikke altid vidst, at han har flere udfordringer at kæmpe med end de fleste andre unge. For tre år siden fik han at vide, at han har autisme - og derudover har han blandt andet koncentrationsbesvær. Alt sammen noget der betyder, at han tidligere ikke troede på, han en dag kom til at tage en videregående uddannelse.

Et nyt reformudspil vil nedlægge HF - og deriblandt også vhf-klasserne, som man blandt andet finder på Mariagerfjord Gymnasium. I Nordjyllands findes det også i Nørresundby. Foto: Pia Egeberg / TV2 Nord

Rummer flere diagnoser

- Jeg er ikke altid i stand til at tage imod de oplysninger, der kommer fra almindelig undervisning, derudover ville det sociale i en almindelig gymnasieklasse være meget stressende for mig, fordi der er så mange elever, siger Mads Filtenborg Pedersen, der nu er frustreret over et nyt reformudspil fra regeringen, der vil nedlægge HF - og derudover også vhf, som er den uddannelse, Mads Pedersen tager.

En vhf-klasse rummer elever med flere diagnoser. Derudover ligner det en HF-uddannelse, men den tager tre år istedet for to. Det betyder, der er mere tid til færre fag.

- Jeg har støtte, og nogle lærere, der tager tingene i et roligt tempo og hjælper mig igennem i stedet for, at jeg kører det hele solo. Det betyder, jeg kan komme i gang med opgaverne og lave mine afleveringer til tiden, så jeg ikke kommer bagud.  

Hvis reformen træder i kraft, vil det ske fra 2030 - Mads Pedersen frygter derfor for fremtiden for unge ligesom ham.

- Jeg ville blive rasende, jeg ville blive skrækslagen, og jeg ville være chokeret, hvis klasserne nedlægges, siger Mads Filtenborg Pedersen.

Rektor: En katastrofe

Vhf-klasserne findes kun få steder i landet og finansieres af gymnasierne selv. I Nordjylland er de kun i Nørresundby og på Mariagerfjord Gymnasium.

Det kommer til at gå ud over de svageste elever, hvis regeringens udspil til en gymnasiereform bliver til virkelighed.

Sådan lyder det fra rektor på Mariagerfjord Gymnasium, Søren Urup.

Søren Urup, rektor på Mariagerfjord Gymnasium, skal sammen med ADHD-foreningen mødes med børne- og undervisningsminister, Mattias Tesfaye, fredag, for at drøfte sagen. Foto: Mariagerfjord Gymnasium

Derfor har han netop har sendt et brev med et opråb til en række politikere i Folketingets børne- og undervisningsudvalg.

- Når man læser udspillet igennem, er det tilsyneladende kun ASF-klasserne (særlige gymnasiale klasser for elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser., red), der er tænkt med videre. Hvad der skal ske med de unge, for hvem vhf er vejen til en ungdomsuddannelse, står hen i det uvisse. Det er en katastrofe, lyder det fra Søren Urup, rektor ved Mariagerfjord Gymnasium.

Læs mere om det her:

Minister maner bekymring til jorden

TV2 Nord har talt med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye om problematikken. Han understreger dog, at ingen af de unge på vhf-uddannelserne bliver "ladt i stikken".

Se hele interviewet med ham her:

Får større selvværd

Mads Filtenborg Pedersen har prøvet at gå i en ASF-klasse. Uden held. Han håber derfor på, at andre unge i fremtiden får samme muligheder i en vhf-klasse, som han selv har haft. Derfor arbejder han også selv for sagen.  

- Jeg er begyndt at få et større selvværd og mere tillid til, at jeg kan fungere i skolen. Snart skal jeg snakke med en studievejleder, og vi skal sammen lægge store planer, som gør, at jeg får en lys fremtid og kommer til at uddanne mig inden for det, jeg har lyst til, siger han.


Gamle mænd i nye klude: AaB-legender møder stjerner

Selvom man er pensioneret, kan man stadig

En kold, nok også våd mandag aften klokken 20.30 - men det er måske den eneste mulighed for fodboldpensionisterne, der skal putte deres børn.

Det bliver virkeligheden, når over 1700 Superligakampe træder på kunstgræsbanen i Hasseris på mandag, hvor Aalborg KFUMs Old Boys møder KB. Og det er altså heller ikke for sjov.

Kampen er DM-finale i +32 år-rækken.

Men de hvide er ikke hvem-som-helst. Langt størstedelen har nemlig samlet Superligakampe for AaB et par kilometer derfra på Aalborg Stadion.

Daniel Christensen, 170 kampe

Jakob Ahlman, 275 kampe

Thomas Augustinussen, 342 kampe

Jacob 'Taz' Sørensen, 108 kampe

Karim Zaza, 322 kampe

Kasper Risgård, 344 kampe

Patrick Kristensen, 302 kampe

Allan Gaarde, 197 kampe

I alt 2060 kampe i Superligaen.

Derudover tæller holdet også tidligere anfører i Jammerbugt, Christian Rye, Vendsyssel-angriber, Lasse Strandberg, og en farlig fysioterapeut, nemlig AaBs Simon Enevoldsen.

Københavnsk stjernestøv

Det navnestærke hold møder dog tilsvarende gamle ben og store navne.

En af dem er for manges vedkommende en gammel holdkammerat, Jeppe Curth, der både har vundet dobbelt DM-guld og er blevet Superligatopscorer for AaB.

En anden er tidligere Farsø- og Aalborg Chang-dreng, Per Krøldrup, der fik både en stor landsholds- og udlandskarriere i Italien.

Derudover mønstrer KB, der er den ene af to moderklubber til FCK, med William Kvist, Bajram Fetai, Martin Vingaard og Jesper Bech, så der er stjernestøv nok.

TV 2 Nord har selvfølgelig sportsreporter Mogens Jørgensen afsted til finalen, uden at den tidligere AaB'er kommer på banen.

Foto: Michael Kragmann (Arkiv)

Efter opkøb: 'Oslo-færgen' er færdig med Frederikshavn

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Arkivfoto: TV2 Nord

Færgen skiftede i sommers ejer til Gotlandsbolaget, som nu har valgt at blive væk fra byen i otte måneder næste år.

De seneste fire år har Frederikshavn haft gæster fra norden, der har sejlet på ruten mellem Oslo, Frederikshavn og København.

Men den epoke er slut.

- Efter den nuværende vintersæson 2024-25 stopper vi i begge retninger med at anløbe Frederikshavn på vej mellem København og Oslo, siger Kevin Helsinghof, der er kommerciel direktør for den tidligere DFDS-rute, til Standby.dk.

Fremtidige rejsende kommer derfor ikke forbi Frederikshavn fra den 30. marts til midten af december næste år.

Passagerne foretrækker nabokonerne

Selvom Frederikshavn både har den kendte strand, gode shopping muligheder og et rigt erhvervsliv, vil de rejsende gæster på Oslo-Båden hellere bruge deres tid i København og Oslo.

- Ved at droppe Frederikshavn kan gæsterne få mere tid i de to hovedstæder, forklarer Kevin Thyge Helsinghof.

Det er ikke første gang, at ruten til Frederikshavn sløjfes. Siden 30. september i år og frem til den 15. december, er turen til Nordjylland heller ikke mulig.

- Gotlandsbolaget holder fast i Frederikshavn fra december til udgangen af marts, fordi der er mange skigæster, som tager turen til Norge og Sverige, skriver Standby.dk.