Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lykke er i praktik og med til knogle-udgravninger: - Jeg lærer en masse

Foto: Annette Bjerregaard Andersen / TV2 Nord

Lykke Olivia Kjeldsen er i praktik hos Nordjyske Museer.

De seneste uger er der blevet fundet omkring 30 skeletter ved udgravningerne ved Vor Frue Kirke i Aalborg.

Lykke Olivia Kjeldsen studerer arkæologi på sin kandidat på Aalborg Universitet, og lige nu er hun i praktik hos Nordjyske Museer. Og det kunne ikke times og tilrettelægges ret meget bedre. 

I disse uger tager hun del i de udgravninger, der er ved Vor Frue Kirke i Aalborg. 

- Det er meget specielt at få lov til at være så tæt på det, siger hun. 

Det er en udgravning til affaldscontainere, der gør, at arkæologerne nu har fundet 30 skeletter, der stammer fra begravelser på Vor Frue Kirkegård. 

- Det har vist sig, at der er noget mere at komme efter, end vi havde regnet med, siger Kenneth Nielsen, der er arkæolog ved Nordjyske Museer. 

Føler et ansvar

Lykke Olivia Kjeldsen er i gang med gravearbejdet sammen med Susanne Østergaard. Hun er arkæolog siden 2011 og har været med til tidligere lignende udgravninger. 

- Selvom jeg har gravet mange skeletter ud, så er det ikke det samme som at grave et stolpehul ud. For det er jo en person ligesom mig, men bare en der har levet i en anden tid. Så man gør sig tanker om, hvem det er, som ligger der, siger Susanne Østergaard. 

Susanne Østergaard var også med til udgravningerne i Aalborg i 2013, hvor der blev fundet hundredvis af skeletter Foto: Annette Bjerregaard Andersen / TV2 Nord

Også Lykke Olivia Kjeldsen har gjort sig tanker om, at det er mennesker, som der graves op.

- Man føler et ansvar for at skulle behandle dem ordentligt og gøre det så forsigtigt som muligt, sådan de kan blive bevaret godt for eftertiden, siger hun. 

- Men man vænner sig også til det, og at det bare er et arbejde, siger hun.   

Når det nuværende semester på kandidatuddannelsen er færdig, så skal Lykke Olivia Kjeldsen tilbage på skolebænken. Men timerne i marken har ført en masse praktisk læring med sig. 

- Det var en stor mulighed for mig at være med til, selvom det er lidt koldt sommetider. Men jeg lærer en masse, lyder det 


Kræver hårdere straffe for miljøkriminalitet

Foto: Robert Bedsted / TV2 Nord

I EU har man nu lavet strenge straffe for miljøkriminalitet. SF ønsker, at vi skal følge trop - for som det er nu, er straffene for små.

SF vil have højere straffe for miljø-, natur- og faunakriminalitet. Derudover ønsker partiet, at der skal oprettes en særlig politienhed til at håndtere den type kriminalitet.

- Det er nødt til at have alvorlige konsekvenser at ødelægge naturen, og det skal være en prioriteret politiopgave at opklare miljøforbrydelser, siger det nordjyske folketingsmedlem og gruppeformand for SF, Theresa Berg Andersen.

- Vi kan ikke acceptere at folk ødelægger klitter og moser, eller skyder fredede dyr, eller store virksomheder der slipper afsted med katastrofalt miljøsvineri. Det skal straffes hårdt.

En af de straffe, hun finder for mild, er den der er blevet givet til den nordjyske erhvervsmand, Hans Andersen, der betalte en entreprenør for at fjerne dele af klitter foran hans sommerhus. Han blev idømt 60 dages betinget fængsel og 80 timers samfundstjeneste, for at fjerne en beskyttet klit.

Straffen skal gøre ondt

Ifølge partiet har man i EU netop skærmet straffen for miljøkriminalitet, så man nu kan straffes i op til 10 år. Den lov er dog ikke gældende i Danmark, da vi har et retsforbehold. Det ønsker SF, at ændre. For erhvervsmanden i Skagen er ikke den eneste, der ifølge partiet er sluppet for let.

En mand, der skød en ulv, blev straffet ved at miste sit jagttegn. Og en lodsejer fjernede 170 beskyttede træer, og fik en bøde på 5000 kroner.

- Det er simpelthen for billigt sluppet. Straffen skal gøre ondt. Det skal koste meget mere at ødelægge naturen eller dræbe en ulv eller rovfugl, end man kan tjene på det, siger Karina Lorentzen, SFs retsordfører.

Her er forslagene

SF foreslår følgende:

  • Højere straffe for miljø-, natur- og faunakriminalitet på niveau med dem, vi ser i vores nabolande

  • Oprettelse af en særlig politienhed, der specialiserer sig i efterforskning af miljøkriminalitet

  • Indførelse af indtægts- og omsætningsregulerede bøder

  • Genoprettelse af ødelagt natur: Kommunerne skal kunne pålægge lodsejere at genoprette ulovligt ødelagt natur.


Ammunition og arbejdspladser har lange udsigter: - Få det sat i sving

Foto: TV2 Nord

Krudten blev tidligere i 2024 købt tilbage af staten, men det har fortsat lange udsigter med produktion af ammunition i Elling.

1. april overtog Forsvaret nøglerne til ammunitionsfabrikken Krudten i Elling. Den blev købt for 20 millioner kroner, og en del af grunden til, at Krudten blev købt, var, at der manglede ammunition, som kunne sendes til Ukraine.

Den krig kan dog være slut, da der fortsat er lange udsigter til en egentlig produktion af ammunition på nordjysk grund.

Men hvornår kommer det så?

- Jeg tror, at vi er mange, der godt kunne have tænkt os, at det var gået i gang for længe siden, begynder forsvarsordfører Simon Kollerup (S).

- Du har bygningerne til at kunne gå i gang. Det, der er sket i processen, er, at man har skullet være sikker på, hvem vi har af producenter, der reelt også kan levere? Og på den anden side, hvad kan bygningerne egentlig bruges til? Og det arbejde er ved at blive færdiggjort nu.

Tre er med i opløbet

Men for Lise Bech, der er forsvarsordfører for Danmarksdemokraterne, tager det længere tid, end hun havde forventet.

- Vi er jo trods alt nede på, at der er tre producenter tilbage i opløbet om at blive den, der skal være i Elling. Og så kan jeg ikke forstå, at det skal være så bureaukratisk, at man ikke kan se at få det gennemført og få det sat i sving, fortæller hun.

Lise Bech troede specielt, at det kunne gå hurtigere, da Krudten allerede har en miljøgodkendelse. Den lukkede efter knap 400 år i 2020 efter flere år med underskud.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Da det i oktober 2023 blev offentliggjort, at staten igen ville overtage ammunitionsfabrikken, forventede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), at fabrikken indenfor to år ville være i brug - men der er altså endnu ikke valgt, hvem der skal producere ammunitionen i Elling.

- Jeg tror, vi alle sammen gerne vil have været i gang tidligere. Jeg tror bare alligevel, at det er vigtigt, når det er statens penge, vi bruger, at vi ved, hvem er der ude på markedet. At vi ikke kommer til at vælge nogen, hvor andre kunne gøre det bedre eller billigere - eller det kunne være, at vi kommer til at vælge en producent fra et andet land, hvor vi hellere ville have haft en dansk producent, siger Simon Kollerup.

Ærgerligt med skår i glæden

Han fortæller dog også, at når der først er valgt en producent - som kommer til at være enten Danammo Aps, Nammo og Ama Group Aps - så vil det gå forholdsvist hurtigt med at få en produktion i gang.

Som det er nu, er det henne sidst på foråret, måske i begyndelsen af sommeren, der bliver taget stilling til, hvem der skal producere.

- Jamen, så går der jo yderligere, måske et år (før den første ammunition ruller ud, red.), siger Lise Bech og fortsætter:

- Hvorfor det så stadigvæk skal gå så lang tid, som det skal? Fordi det er jo virkelig glædeligt, at det blev Nordjylland. Og vi sad i den kedelige situation, at Sæby Slagteri lige var lukket. Og vi har brug for nogle arbejdspladser i Nordjylland. Så det er bare så ærgerlig, at der går skår i glæden ved det her.

Hvis du vil høre mere om, hvorfor det er vigtigt, at ammunitionsfabrikken kommer i gang - og hvorfor det er vigtigt, at den er placeret i Nordjylland, kan du høre mere fra de to forsvarsordfører i Duellen nedenfor:



Det er godt for konkurrencen, at Nykredit vil opkøbe Spar Nord, lyder det.

- Der er en ekstra julegave på vej til de 8200 aktionærer i Spar Nord.

Sådan lyder det fra erhvervskommentator på TV 2, efter det er kommet frem, at Nykredit gerne vil opkøbe Spar Nord.

Spar Nord har nemlig modtaget et tilbud fra Nykredit til 210 kroner per aktie, hvilket værdisætter banken til 24,7 milliarder kroner.

- Der sidder 8200 aktionærer i Nordjylland og andre steder, der nu får en merkurs på 50 procent, siger erhvervskommentatoren.

Tilbuddet fra Nykredit bliver støttet af Spar Nord Fonden. Fondens bestyrelse har meldt ud, at de vurderer købstilbuddet som attraktivt og bakker op om handlen.

Fordel for kunderne

Og når Nykredit gerne vil opkøbe Spar Nord, handler det om, at de gerne vil op og konkurrere med de helt store spillere i Danmark.

- Det tyder på, at en ny storbank ser dagens lys i Danmark. Det er en spektakulær nyhed, fordi vi har haft et meget domineret marked med Danske Bank og Nordea, og nu får vi en spiller, der kan byde dem op til dans, siger erhvervskommentatoren.

- De vil op og slås med de helt store, og det er en direkte udfordring til Danske Bank og Nordea.

Og det bliver en fordel for Spar Nord-kunderne, at Nykredit er stærke på realkredit.

- Det er en fordobling af deres kunder, og det er godt for konkurrencen.


Banken har modtaget et købstilbud, som menes at være meget attraktivt.

Snart kan Spar Nord komme på andre hænder.

Banken har nemlig modtaget et tilbud fra Nykredit på 210 kroner pr. aktie - det værdisætter Spar Nord til hele 25 milliarder kroner. Det skriver Nykredit i en pressemeddelelse.

Både bestyrelsen i Spar Nord, direktionen og Spar Nord Fonden, der for nuværende er den største aktionær i Spar Nord med 20 procent, er enige om at bakke op om et salg til Nykredit.

- Alle medlemmer af bestyrelsen er overbeviste om, at tilbuddet fra Nykredit er attraktivt for aktionærerne i Spar Nord og skaber et stærkt fundament for den fortsatte udvikling af banken i et stærkt foreningsejerskab, der sikrer kunderne fordele og andel i værdiskabelsen, fortæller Kjeld Johannesen, bestyrelsesformand i Spar Nord, i pressemeddelelsen.

Gennemføres næste år

Med salget på 210 kroner pr. aktie vil salget være 49 procent dyrere end det, som mandagen børshandel af aktien blev lukket til.

Men den nordjyske bank vil stadig være tilstede lokalt, skriver Nykredit videre i pressemeddelelsen. Det vil blive til én bank, men de forskellige filialer vil stadig have forskellige navne og logoer. Det forventes, at opkøbet kan gennemføres i løbet af første halvår i 2025.

Heller ikke de ansatte med direkte kundeansvar forventes at skulle berøres af sammenlægningen, mens kunderne skal beholde den rådgiver, som de har i dag.

- Afsættet er solidt i fælles produkter, systemer og samarbejdspartnere samt et delt kundesyn med fokus på personlig betjening og lokal forankring, siger Lasse Nyby, som er administrerende direktør i Spar Nord.

Spar Nord i sig selv har dog også været en ganske god forretning, hvor man i første halvår af 2024 leverede et overskud på hele 1,215 milliarder kroner. Det svarer til, at banken tjente 6,675 millioner kroner om dagen.

Værdier passer sammen

Også fra Nykredit glæder de sig naturligvis over, at banken er ved at opkøbe Spar Nord - Nykredit ejer allerede nu 19,6 procent af den nordjyske bank.

- Spar Nord Bank og Nykredit er et godt match. Vi har hver især værdier og spidskompetencer, der tilsammen vil øge vores gennemslagskraft i markedet. Spar Nord Bank kommer med en lang tradition som en lokalforankret relationsbank med decentral beslutningskraft og særlige styrker på privatkunder og på de små- og mellemstore erhvervskunder, lyder det fra Nykredits bestyrelsesformand, Merete Eldrup.

Næste skridt bliver nu, at tilbudsdokumentet skal offentliggøres, når det er godkendt af Finanstilsynet, hvorefter aktionærerne i Spar Nord skal forholde sig til tilbuddet.

På nuværende tidspunkt vil Spar Nord og Nykredit derfor stadig være konkurrerende virksomheder, hvor de ikke må dele oplysninger om kunder og andet, som man ikke dele med konkurrenter.