Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lykke er i praktik og med til knogle-udgravninger: - Jeg lærer en masse

Foto: Annette Bjerregaard Andersen / TV2 Nord

Lykke Olivia Kjeldsen er i praktik hos Nordjyske Museer.

De seneste uger er der blevet fundet omkring 30 skeletter ved udgravningerne ved Vor Frue Kirke i Aalborg.

Lykke Olivia Kjeldsen studerer arkæologi på sin kandidat på Aalborg Universitet, og lige nu er hun i praktik hos Nordjyske Museer. Og det kunne ikke times og tilrettelægges ret meget bedre. 

I disse uger tager hun del i de udgravninger, der er ved Vor Frue Kirke i Aalborg. 

- Det er meget specielt at få lov til at være så tæt på det, siger hun. 

Det er en udgravning til affaldscontainere, der gør, at arkæologerne nu har fundet 30 skeletter, der stammer fra begravelser på Vor Frue Kirkegård. 

- Det har vist sig, at der er noget mere at komme efter, end vi havde regnet med, siger Kenneth Nielsen, der er arkæolog ved Nordjyske Museer. 

Føler et ansvar

Lykke Olivia Kjeldsen er i gang med gravearbejdet sammen med Susanne Østergaard. Hun er arkæolog siden 2011 og har været med til tidligere lignende udgravninger. 

- Selvom jeg har gravet mange skeletter ud, så er det ikke det samme som at grave et stolpehul ud. For det er jo en person ligesom mig, men bare en der har levet i en anden tid. Så man gør sig tanker om, hvem det er, som ligger der, siger Susanne Østergaard. 

Susanne Østergaard var også med til udgravningerne i Aalborg i 2013, hvor der blev fundet hundredvis af skeletter Foto: Annette Bjerregaard Andersen / TV2 Nord

Også Lykke Olivia Kjeldsen har gjort sig tanker om, at det er mennesker, som der graves op.

- Man føler et ansvar for at skulle behandle dem ordentligt og gøre det så forsigtigt som muligt, sådan de kan blive bevaret godt for eftertiden, siger hun. 

- Men man vænner sig også til det, og at det bare er et arbejde, siger hun.   

Når det nuværende semester på kandidatuddannelsen er færdig, så skal Lykke Olivia Kjeldsen tilbage på skolebænken. Men timerne i marken har ført en masse praktisk læring med sig. 

- Det var en stor mulighed for mig at være med til, selvom det er lidt koldt sommetider. Men jeg lærer en masse, lyder det 


Her er prammen, der skal sejle gigatransport videre

Foto: Tronds Marine Service

Prammen bliver sejlet ind fra Norge. Trukket af en slæbebåd.

En norsk pram har sammen med en slæbebåd en stor opgave langs Vestkysten i den kommende uge.

Når Siemens Gamesas tre store vindmølledele forventeligt når Hvide Sande Havn mandag morgen, skal norske Tronds Marine Service fragte dem til Hanstholm.

Det er en pram - som er en særlig flydende platform, der bliver trukket af en slæbebåd - som ad vandvejen skal få de tonstunge elementer frem.

Prammen hedder Tronds Barge 30 og bliver trukket af en slæbebåd ved navn Tronds Lax.

Fakta om Tronds Barge 30

Tronds Barge 30 er en pram, der er specialdesignet til tung transport.

Den må læsse 25 tons per kvadratmeter på et 2326 kvadratmeter stort dæk.

Prammen har et stort ankersystem. Ankeret er en særlig type anker - et såkaldt pool-anker,  der vejer 4000 kilo. Det er forbundet til en 610 meter lang, 38 mm tyk wire, som gør det muligt at holde prammen sikkert på plads i vandet - selv under udfordrende forhold.

Den har en neddykningsdybde på op til syv meter vand over dækket. Det betyder, at prammen kan sænke sig i vandet, så dækket kommer under overfladen. Det bruges ofte til at gøre det nemmere at laste eller losse store og tunge komponenter som eksempelvis vindmøller.

To dage til at læsse

Ifølge MarineTraffic er Tronds Lax og Tronds Barge 30 sejlet fra Høylandsbygd i Norge lørdag klokken 17.02 og er forventeligt fremme i Hvide Sande klokken 9 tirsdag.

Projektleder Lasse Digranes fra Tronds Marine Service oplyser til TV MIDTVEST, at der er sat to dage af til at læsse vindmølledelene i Hvide Sande, inden der er afgang mod Hanstholm. Vindmølletransporten vil køre ombord på prammen.

Slæbebåden Tronds Lax på en tidligere opgave. Foto: Tronds Marine Service

Ifølge Mogens Pedersen, der er havnedirektør i Hvide Sande, er det norske transportmiddel forsinket på grund af storm i England.


Klamt kræ hærger: Truer patientsikkerheden på hospital

Det er problematisk, når de er steder, der skal være sterile, fordi de kan udgøre en infektionshygiejnisk risiko.

Skadedyrene er blandt andet set på en operationsstue.

På Aalborg Universitetshospital Syd har de svært ved at komme et skadedyrsproblem til livs, og de har nu været plaget af skægkræ i flere måneder.

- Problemet er rimelig stort, fortæller Mette Vinther, der arbejder på hospitalets afdeling for service og rengøring, og som har til opgave at sætte fælder ud og kontrollere, hvor mange skægkræ der går i fælderne.

I et notat fra Statens Serum Institut står der, at de små skadedyr kan være smittebærere af sygdomme og udgøre en direkte infektionshygiejnisk risiko.

Derfor er det ekstra problematisk, hvis de er i områder, der skal være sterile.

Men netop det er de også.

Skadedyr på operationsstue

Skægkræene er nemlig blevet observeret på én af hospitalets operationsstuer. Og her er de bestemt ikke velkomne, fortæller Pernille Ripadal, der er hygiejnesygeplejerske med ansvar for skadedyrsbekæmpelse hos Region Nordjylland.

- Det er jo klart, at det er nogle af de lokaler, hvor vi absolut ikke ønsker, at de skal være, siger Pernille Ripadal.

Se indslag her:

Udover det er skadedyrene set i omklædningsrum, på depoter og på operationsgange.

Har I overhovedet styr på situationen?

- Det vil jeg mene, at vi har i det omfang, der er muligt. Det er klart, at vi tager det alvorligt, når der kommer skægkræ ind, fordi det har betydning for patienternes sikkerhed, siger Pernille Ripadal.

Sådan undgår du skægkræ:

1: Undgå fugt.

2: Luft ud.

3: Få varmet dit hjem op.

4: Støvsug og gør rent.

5: Skil dig af med de madvarer, som de skæggede sølvkræ er gået i.

6: Sørg for at pakke dine tørre madvarer såsom mel og gryn ind i lufttætte bøtter.

Kilde: Skadedyrskontrol Danmark.

Der er derfor lavet en indsats, som har til formål at bekæmpe skægkræene.

Fælder smidt ud af personale

Det er dog ikke al personalet, der har været orienteret om indsatsen, hvorfor der har været eksempler på, at ansatte har smidt fælder ud, fordi de ikke har vidst, hvad det var. Til det siger Pernille Ripadal:

- Det er klart, når man har med flere 1000 ansatte at gøre, så kan det godt være logistisk udfordrende at få informeret alle, siger hun og fortsætter:

- Det, vi så har gjort, er, at vi har forsøgt at give informationsmateriale mere bredt denne her gang og sikre os, at der går nogle ud og holder opsyn med fælderne og spreder budskabet.

Region Nordjylland har sendt dette dokument ud til medarbejderne, som indholder information om, hvordan man får bugt med de små skadedyr.

For at sprede informationen om de små skadedyr, har Region Nordjylland sendt materiale ud til medarbejderne om, hvordan de skal forholde sig, når de ser skægkræ på hospitalet.

Håber at komme problem til livs

Selvom Region Nordjylland har lagt kræfter i en målrettet indsats, tør de ikke love, hvornår de er af med skadedyrsproblemet.

Men en ting er sikkert for Mette Vinther.

- Jeg håber på, at vi får det minimeret kraftigt. Helt at fjerne skægkræ, det tror jeg ikke, at vi lykkedes med. Men så længe vi kan holde det væk fra de patientrelaterede områder, så vil det være fantastisk, siger Mette Vinther.


Bare numser og jul i august: Hvem står bag Sallings utrolige juledekorationer?

Foto: Michael Guldbrandt

Bag den store afsløring ligger måneders arbejde i julens tegn.

Salling er landskendt for deres imponerende juledekorationer, der hvert år rammer stormagasinerne i Aalborg og Aarhus 1. november.

Bag håndværket i Stormagasinet i Aalborg står syv dekoratøruddannede kvinder, der har været i gang med julens forberedelser længe før os andre.

Jul i shorts og t-shirt

Salling dekorerer butikken på ny ved hver sæson, men julen er på mange måder en gennemgående ting bag kulisserne.

- Vi snakker om det næsten hele året, fortæller Mette Kringel, der er chefdekoratør i Salling Aalborg.

Teamet har blandt andet lavet og pyntet 100 store julekranse i hånden. Foto: Michael Guldbrandt

Allerede i foråret ligger typisk en eller flere inspirationsture til udlandet, mens det første store spadestik til julen finder sted i shorts og t-shirt i løbet afsommermånederne.

I år blev det første gran fundet frem og pyntet op i midten af august.

- Vi har 15.000 kvadratmeter, der skal pyntes op, så tiden går pludselig stærkt, forklarer chefdekoratøren.

En stærk tradition

Sallings første chefdekoratør blev ansat i 1930, og de betagende juleudstillinger har været en stor del af virksomhedens brand lige siden.

- Det skal gerne være sådan, at man går forbi og tænker 'wow hvor flot! Jeg skal ind og se, hvad der ellers gemmer sig inde i butikken', fortæller Mette Kringel.

Sallings vinduesudstilling i julen 1956. Foto: Børge Andre Venge, Aarhus Stadsarkiv

Selv indtrådte Mette Kringel som chefdekoratør i Salling Aalborg i 2014 og har dermed været bag de vilde kreationer i Stormagasinet de seneste 10 år.

- En virksomhed, der prioriterer dekorationerne så højt, får man ikke mange steder som dekoratør. Det er et drømmejob, siger hun.

Se med i Jul i Stormagasinet på TV2 Play, hvor TV2 Nord har fulgt Mette og hendes team siden august.

Men selvom det færdige resultat står flot og poleret, skal man ikke tage fejl af det store arbejde, som kræver langt mere end glimmer og flotte julekugler.

- Det er et håndværk. Vi kan hygge om pynten, men vi får også skruet skruer og malet vægge.

For ja, Salling går faktisk så langt som at male væggene i butikken i dekorationernes anledning.

Genbrug og bare numser

Det var en dekoreret julekrans i London, der blev startskuddet for dette års juletema i stormagasinet.

- Vi kører kranse, og også mange sløjfer i år - så hylder vi også den store sløjfe på facaden. Så der er sløjfer både på gavepapiret og i vinduerne, fortæller Mette Kringel.

Og mens enkelte ting har skulle bestilles hjem, består dekorationerne i høj grad af materialer fra lageret eller aflagte ting fra året, der er gået.

For eksempel kommer man langt med lim, glimmer og gammelt pakkebånd.

De hjemmelavede snørkler skal give juletræerne lidt ekstra. Foto: Michael Guldbrandt

Du krøller båndet med en saks, dypper det i lim og glitter og vupti - så er der eksklusivt pynt til træet.

- Vi vil hellere reparere og opfriske end at smide ud. Vores juletræer har nok efterhånden holdt i 20 år.

I det 27 meter lange udstillingsvindue står i øvrigt en mannequin-dame i en stor kjole af gran, som gemmer på lidt af en hemmelighed.

For hvad, man ikke kan se som forbipasserende, er, at hun faktisk står med numsen bar.

- Hun kører bar røv. Der er ingen grund til at bruge tid og materialer på det, man alligevel ikke kan se, fortæller Mette Kringel med et grin.

Den store dag

De mange måneders arbejde kulminerer hvert år 1. november, når vinduesudstillingerne afsløres, og den ikoniske sløjfe på stormagasinets facade tændes.

- Det er årets største dag her i Salling, lyder det fra chefdekoratøren.

Og selvom det hele præsenteres som færdigt, er det som regel først efter den endelige afsløring, at de sidste detaljer kommer helt på plads.

- Der er altid noget, der skal rettes, når vi kommer ud og ser det på afstand. Vi har jo kun set det helt tæt på, lyder det fra en ellers stolt chefdekoratør.

TV2 Nord har fulgt Mette Kringel og hendes team siden august i programmet Jul i Stormagasinet. Se det på TV2 Play, tv2nord.dk eller se første afsnit lige herunder:


Er du den heldige? Her er dagens vinder af to kilo juleslik (07.12.24)

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker TV2 Nord en vinder af to kilo juleslik fra AllSweets i Aalborg Storcenter.

Er du en vaskeægte slikmund?

Så skal du være med i TV2 Nord's julekonkurrence, hvor vi hver dag fra den 20. november til den 20. december trækker lod om to kilo slik fra 'Allsweets' i Aalborg Storcenter.

For at være med i konkurrencen skal du kigge forbi juleskoven på TV2 Nord i Aabybro, hænge julepynt på træerne og putte et brev i julemandens postkasse med dit navn og kontaktinformationer.

Hver aften efter 19.30-nyhederne trækker vi en vinder. Læs mere her.

Og vinderen af lørdagens udtrækning, kan du se i videoen herunder:


Fisker om nyt forbud: - Rigtig skidt for kystfiskersamfundet

Fra årsskiftet bliver stenbiderfiskeriet sat på pause, og det går ud over erhvervsfiskere som Henrik Nielsen, hvor en stor del af fiskeriet består af stenbidere. Han er dybt afhængig af stenbiderfiskeriet og frygter for, hvordan han skal få brød på bordet.