Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lykke er i praktik og med til knogle-udgravninger: - Jeg lærer en masse

Foto: Annette Bjerregaard Andersen / TV2 Nord

Lykke Olivia Kjeldsen er i praktik hos Nordjyske Museer.

De seneste uger er der blevet fundet omkring 30 skeletter ved udgravningerne ved Vor Frue Kirke i Aalborg.

Lykke Olivia Kjeldsen studerer arkæologi på sin kandidat på Aalborg Universitet, og lige nu er hun i praktik hos Nordjyske Museer. Og det kunne ikke times og tilrettelægges ret meget bedre. 

I disse uger tager hun del i de udgravninger, der er ved Vor Frue Kirke i Aalborg. 

- Det er meget specielt at få lov til at være så tæt på det, siger hun. 

Det er en udgravning til affaldscontainere, der gør, at arkæologerne nu har fundet 30 skeletter, der stammer fra begravelser på Vor Frue Kirkegård. 

- Det har vist sig, at der er noget mere at komme efter, end vi havde regnet med, siger Kenneth Nielsen, der er arkæolog ved Nordjyske Museer. 

Føler et ansvar

Lykke Olivia Kjeldsen er i gang med gravearbejdet sammen med Susanne Østergaard. Hun er arkæolog siden 2011 og har været med til tidligere lignende udgravninger. 

- Selvom jeg har gravet mange skeletter ud, så er det ikke det samme som at grave et stolpehul ud. For det er jo en person ligesom mig, men bare en der har levet i en anden tid. Så man gør sig tanker om, hvem det er, som ligger der, siger Susanne Østergaard. 

Susanne Østergaard var også med til udgravningerne i Aalborg i 2013, hvor der blev fundet hundredvis af skeletter Foto: Annette Bjerregaard Andersen / TV2 Nord

Også Lykke Olivia Kjeldsen har gjort sig tanker om, at det er mennesker, som der graves op.

- Man føler et ansvar for at skulle behandle dem ordentligt og gøre det så forsigtigt som muligt, sådan de kan blive bevaret godt for eftertiden, siger hun. 

- Men man vænner sig også til det, og at det bare er et arbejde, siger hun.   

Når det nuværende semester på kandidatuddannelsen er færdig, så skal Lykke Olivia Kjeldsen tilbage på skolebænken. Men timerne i marken har ført en masse praktisk læring med sig. 

- Det var en stor mulighed for mig at være med til, selvom det er lidt koldt sommetider. Men jeg lærer en masse, lyder det 


Foto: Josefine Brader

Formanden for Byggegruppen i 3F fortæller, at mange byggepladser ser stort på sikkerheden.

Hos syv ud af 14 byggepladser i Aalborg var sikkerheden ikke i orden, da Byggefagenes Samvirke i Aalborg for snart 14 dage siden var på den årlige ”lyspatrulje”, hvor man tjekker sikkerheden på byggepladser, når det gælder lys.

- Så vi måtte melde dem til Arbejdstilsynet, forklarer Reidar Kogstad, der er formand for Byggegrupppen i 3F Aalborg og Byggefagenes Samvirke Aalborg.

Blev nægtet afgang

Mandag morgen genbesøgte han de samme byggepladser, og her var der ikke mange forbedringer at spore.

- Det, vi så, var det samme som sidst. Der var nogle byggepladser, som havde lavet små forbedringer, men det var ikke væsentligt, og vi så ikke store ændringer hos de byggepladser, som vi havde meldt til Arbejdstilsynet, forklarer formanden.

På en af byggepladserne oplevede man endda, at man blev nægtet adgang.

- Bygherren sagde, at arbejdstilsynet havde været der og sagt, at alt var i den skønneste orden, selvom vi kunne se, at det ikke var tilfældet, da vi observerede udefra, forklarer Reidar Kogstad.

Da der ikke er tale om en myndighed, så må byggepladserne gerne nægte Reidar Kogstad adgang.

Reider Kogstad fra Byggefagenes Samvirke kommer med en opfordring til de nordjyske byggepladser. Foto: Vibe Rosenkrantz Aagaard / TV2 Nord

Kan ende med dødelig udgang

Årsagen til, at man besøger byggepladserne er ifølge formanden for at varetage medlemmernes sikkerhed og rettigheder, mens det også er et tilbud til arbejdsgiverne om et godt samarbejde.

- En byggeplads er i sig selv en farlig arbejdsplads, og derfor skal sikkerheden være i orden. Og her i vinterhalvåret er lys noget at det allervigtigste, påpeger han.

Desværre ser man ifølge formanden hvert eneste år, at nogle arbejdsgivere springer over, hvor gærdet er lavest og ikke sørger for det nødvendige lys.

Og det fører hvert år til hundredevis af arbejdsulykker, som i værste fald kan være dødelige.

- Det triste er, at arbejdsulykkerne sker i større omfang i den mørke tid, siger Reidar Kogstad.

Forskel på danske og udenlandske arbejdere

Hos 3F i Aalborg ser man desuden en sammenhæng mellem manglende lys på byggepladsen, og hvilken etnisk baggrund arbejderne har.

- En tydelig tendens er desværre, at det især er arbejdsgivere med udenlandske ansatte, som ser stort på reglerne, og derfor er migrantarbejderne overrepræsenteret i statistikkerne over arbejdsskader og ulykker.

- De er endnu mere pligtopfyldende end de danske arbejdere, og de siger ja til enhver ordrer. Vi kan se, at de ikke får stillet samme udstyr til rådighed, som en dansker gør. Bygherren kalkulerer bevist med, at han kan spare penge på lys ved at bruge udenlands arbejdskraft, som jeg ser det, tilføjer han.

Regler om belysning

Belysning af adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser skal udformes således, at man kan se at færdes forsvarligt.

Byggepladsbelysninger er midlertidige installationer, hvis opgave det er effektivt at forsyne byggepladsen med en tilstrækkelig belysning fra passende retninger på en sådan måde, at generende blænding undgås.

Belysningen skal udføres, så den ikke generer byggepladsens naboer, trafikanter på tilstødende veje eller andre uden for byggepladsen.

Om belysningen på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer er tilfredsstillende, vil ofte kunne afgøres ved en vurdering på stedet. I tvivlstilfælde vil det være nødvendigt at foretage en orienterende eller eventuelt en mere fyldestgørende måling.

Alle nævnte belysningsstyrker er driftsværdier, hvilket betyder, at belysningsstyrkerne skal være til stede på ethvert tidspunkt i installationens benyttelsestid, dvs. når der arbejdes.

Kilde: Arbejdstilsynet.

Kommer med opfordring

Selvom vinteren generelt bliver mere mild for hvert år, og at der endnu ikke rigtig har været meget frost i det nordjyske, så kommer formanden med en opfordring til de nordjyske byggepladser.

- Der kommer helt sikkert en periode med frost, og hvert år ser vi, at det kommer bag på bygherren, fortæller Reidar Kogstad og tilføjer.

- Sidste år kom vi ud, som sneen faldt, og her var byggepladserne langt efter med at rydde og salte, så vi opfordrer byggepladserne til at have en vinterberedskabsplan klar, siger formanden for Byggeruppen i 3F Aalborg.


Se de nordjyske tal: Elever er blevet dårligere til at læse

I stort set alle nordjyske kommuner falder niveauet for 9. klassernes læseniveau.

Rundt om i det nordjyske bliver de ældste folkeskoleelever dårligere til at læse. Markant endda.

Det oplyser Mentordanmark i en pressemeddelelse på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Tallene har udgangspunkt i karaktererne til 9. klassernes eksamen i læsning fra 22/23 til 23/24.

I Nordjylland er der en klar tilbagegang i en del kommuner

Værst står det til i Hjørring. Her står kommunen med en tilbagegang på hele 11,7 procent på karaktererne, mens eleverne i Vesthimmerlands Kommune går tilbage med 9,6 procent.

I den anden ende af skalaen finder man Læsø, som byder på en fremgang på 13,6 procent, og Rebild Kommune med en meget beskeden fremgang på 0,4 procent.

Det er de to eneste nordjyske kommuner, hvor der er fremgang.

På landsplan er gennemsnitskarakteren gået fra 5,4 til 5,3, men alligevel er der store kommunale forskelle i læseniveauet.


Keld blev overrasket med bomberør: - Hvad fanden sker der her?

Normalt gør Keld Andersen alt, hvad han kan for andre. En formiddag fik han at mærke, at han gør en forskel.

- Jamen, hvad fanden sker der her?

Keld Andersen er i rask gang på vej ind på banen i hallen i Øster Jølby. I den ene ende af hallen har godt 100 seniorer samlet sig i en klump. 

De kigger alle mod Keld Andersen.

- Keld, vil du ikke lige komme herind, lyder det inde fra klyngen.

Det er Anders Bro fra programmet 'Få det Sunget' på TV MIDTVEST, der taler. Sammen med en gruppe frivillige fra Midtmors Sport har Anders Bro og holdet bag programmet planlagt både sang og bomberør for at hylde Keld Andersen.

Keld er nemlig ikke bare hal-pedel. Han er noget helt særligt - og er helt uundværlig i sådan en by som Øster Jølby.

Og en sang og hyldest får han.

Bagefter står han lidt overvældet tilbage. Men tak, får han sagt, og smilet er så bredt, som man nu kan sådan en hverdags formiddag.

Mega glad

Nu er der gået et par måneder siden optagelserne, og centerleder Keld Andersen har haft tid til at fordøje oplevelsen af, at der var mere end 100 personer, der både sang og hyldede ham for det, han gør hver eneste dag.

- Det var overvældende og overraskende. Det er det, der fylder, at nogen kan få den her tanke. Jeg synes egentlig, vi er gode til at anerkende hinanden, men det er jo ikke sådan, at vi svinger om os med superlativer, siger Keld Andersen.

- Det var overvældende, fordi det er noget, jeg brænder for. Jeg elsker mit arbejde, hvor jeg møder utroligt mange mennesker, og hvor det handler om at gøre noget for nogen. Så betyder det mega meget ekstra, når nogen anerkender det på den her måde.

Normalt er Keld Andersen ikke sådan en, der nyder at være centrum for hyldest, hvis han for eksempel har fødselsdag.

Men den hyldest han fik foran rullende kameraer, har han det fint med. Fordi det var overraskende og kom helt bag på ham.

- Det her synes jeg er fed, siger Keld Andersen. 

Se Anders Bro forsøge at narre og hylde Keld Andersen, uden han opdager det - i programmet 'Få det Sunget: Der er en yndig Keld' på linket her.


Er din arbejdsgiver nærig? Så stor en julegave kan du forvente at få

Hør hvad Nikolaj Knudsen (tv), Erik Bertelsen (i midten), og Gitte Sørensen (th) har at sige, når snakken falder på julegaver.

Vi skriver 9. december, og mange har allerede fået en julegave fra deres arbejdsgiver, mens andre må spejde langt efter en pakke.

Det er som bekendt tanken, der tæller, men det kan måske være svært at undlade at tænke på, hvad pakken egentlig har kostet.

Nye tal fra totalleverendøren Lomax viser, hvilke firmajulegaver der er i højsædet, og hvor gavmilde eller nærige landets arbejdsgivere er.

På tværs af landets regioner ofrer arbejdsgiverne i gennemsnit 517 kroner per medarbejdergave.

Erik Hansen arbejder hos byggecentret Trægården Kås, og i år har medarbejderne kunnet vælge mellem et gavekort til henholdsvis en restaurant, en slagter eller et eventsted.

- Jeg synes, at det viser, at man værdsætter sine medarbejdere. Om gaven koster 200 kroner eller 1000 kroner er jeg egentlig ligeglad med, fortæller logistikmedarbejderen.

Video: Lisbeth Andersen er medejer af Trægården Kås, og særligt én ting var vigtig for hende, da hun skulle beslutte, hvad virksomhedens omkring 20 medarbejdere skulle have i julegave:

Foto: Regnar Bekker

TV2 Nord har spurgt folk på gaden i Aabybro om, hvad de ville sige til, hvis deres arbejdsgiver ikke gav dem nogen julegave.

- Det ville jeg måske være lidt ked. Et eller andet føler man sig værdsat, når man får en gave til jul, lyder det fra Gitte Sørensen.

Nikolaj Knudsen og Erik Bertelsen ser anderledes på det.

- Som medarbejder forventer jeg aldrig at få, lyder det fra førstnævnte.

- Det ville være ligemeget (hvis jeg ikke fik en julegave, red.), siger Erik Bertelsen fra Nørhalne, der igennem mange år har arbejdet i det offentlige, hvor han langt fra altid fik en julegave af sin arbejdsgiver.

Ifølge Lomax er stegepandesæt årets foretrukne gave blandt medarbejderne i Nordjylland. I København er det oplevelsesgavekort, mens det i Midtjylland og Syddannmark er airfryeren, der topper listen.

Gaver fra arbejdsgiver

En medarbejder kan få skattefri gaver fra en eller flere arbejdsgivere:

  • Fysiske gaver og andre mindre personalegoder til en samlet værdi af op til 1300 kr. i 2024 (1300 kr. i 2023)

Gavekort udover oplevelsesgavekortet vil i praksis normalt være skattepligtige, men der er undtagelser. Læs mere under punktet Gavekort og kontanter som gave.

Husk, at der er særregler for julegaver, som du kan læse om under punktet Gaver og julegaver inde på skat.dk

Overstiger det samlede beløb årligt 1300 kr. (2024) skal alt beskattes.

Selvom det samlede beløb overstiger 1.300 kr. (2024), så bliver julegaven ikke beskattet, når den højst koster 900 kroner.

Medarbejderen skal altid betale skat af gaver i form af kontanter.

Gavekort kan være enten skattefri for medarbejderen eller skattepligtige (A-indkomst). Læs mere om reglerne herunder.

Skattefri gavekort

Disse gavekort er altid skattefri for medarbejderen:

  • Gavekortet gælder kun til få, udvalgte gaver hos en udbyder på nettet.

  • Arbejdsgiveren har på forhånd valgt gaven på gavebeviset til den enkelte medarbejder.

  • Gavekortet er et gavebevis til én bestemt navngiven restaurant, hvor det kun kan bruges til dagens tre-retters-menu eller til én ud af 3 tre-retters menuer, som arbejdsgiver har sammensat.

Vær dog opmærksom på, at gavekortet kun er skattefrit, hvis det overholder beløbsgrænsen (bagatelgrænsen).

Kilde: skat.dk


Er det en mus, rotte eller en blanding? Gnaver deler vandene.

En gnaver på besøg hos tøjbutikken DIDRIK i Thisted skaber lidt større postyr, end den formentlig havde regnet med, før den tog på eventyr.

På ganske kort tid er den blevet lidt af et tilløbsstykke i byen.

- Der er mange, der går meget op i det her, lyder det fra Charlotte Didriksen, der sammen med søsteren Mette Didriksen er indehavere af DIDRIK.

- Vi kalder den en show-off-mus, fordi den laver et show for alle de mennesker, der står ude på den anden side og filmer den fra alle mulige vinkler i de store vinduer.

Det skal lige nævnes, at de vinduer, som de mange nysgerrige mennesker nu i Thisted interesserer sig for, giver udsyn til DIDRIKs juleudstilling og altså ikke selve butikken.

Juleudstillingen er nemlig i en kældergang, der naturligt nok fører ned til kælderen, som er en gammel bankboks - gnaveren er altså ikke i butikken.

Mus, rotte eller begge dele?

Indehaverne af tøjbutikken gik nærmest i panik, da de onsdag 4. december fik tilsendt en video, hvor gnaveren kunne ses boltre sig i juleudstillingen.

- Vi blev kimet ned dagen efter. Folk ringede til os og sagde, at deres børn havde set på Snapchat, at der var en rotte, en mus eller et eller andet i vores vindue, forklarer Charlotte Didriksen.

De lagde derfor en video op på Facebook med gnaveren, hvor de oplyste folk om, at de er opmærksomme på, at den er til stede.

- Ellers ville vi ikke kunne lave andet end at svare folk.

Den lille ubudne gæst er blevet beskrevet som en gnaver, og det er simpelthen fordi, at der er tvivl om, hvad den skal identificeres som.

- De, der har set den i virkeligheden, siger jo, at det er en halsbåndmus, og de, der har set videoen, siger, at det er en rotte. Men jeg er ligeglad, for det er en gnaver, og den hører slet ikke til dér, konstaterer Charlotte trods alt med et stort grin.

- Sjovt, komisk eller tragisk

Hun lufter også idéen om, at det kan være en blanding mellem en mus og en rotte, og den store diskussionsklub er også startet på tøjbutikkens Facebook-opslag, hvor talrige kommentarer omhandler, hvilken slags gnaver der er tale om.

- Det sjove, komiske eller lidt tragiske i det er, hvor mange der rent faktisk kan diskutere det. Jeg havde slet ikke set det komme, at folk helhjertet går ind og diskuterer, om det er en mus eller rotte, pointerer medindehaver Mette Didriksen.

- Jeg glæder mig til, at den er fanget. Lad mig sige det sådan. Så kan vi for en gangs skyld få slået fast, om det her er en kærlighedshistorie mellem to racer, eller om det er den ene eller den anden. Det glæder vi os til, tilføjer Charlotte Didriksen.

De to indehavere skulle forleden en tur ned i byen for at købe julegaver, og de kunne ikke få lov til at gå i fred, da de konstant blev stoppet af folk, der havde været forbi deres vinduer for at se, om de kunne se gnaveren.

Og mens byen næsten er på den anden ende, hygger hovedpersonen sig på gulvet i DIDRIKs juleudstilling blandt julestjernerne, selvom der bliver gjort et ihærdigt forsøg på at indfange den.

- Der er lagt mad og fælder ud fra kommunens rottebekæmpere, men den bider ikke på. Den laver alt andet ude i det vindue end at æde det mad dér, men heldigvis er den i et lukket rum, siger Charlotte Didriksen.