Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lovens strengeste straf til mand, der skød ekskone foran børnene

53-årige Sedad Hanic skal straffes med livstidsfængsel for at have slået sin ekskone ihjel. Det har Retten i Aalborg netop afgjort.

- Fængsel på livstid - for mindre kan ikke gøre det.

Sådan lød det i sidste uge fra sagens anklager, Mette Bendix, og nu har et enigt dommer- og nævningeting ved retten i Aalborg efterkommet anklagemyndighedens krav. 

Således er 53-årige Sedad Hanic, der på gerningstidspunktet havde bopæl i Herning og forinden boede en lang årrække i Hvide Sande, nu blevet idømt straffelovens strengeste straf.

Retten fandt, ligesom anklagemyndigheden, at der var flere særdeles skærpende omstændigheder ved det tragiske drab. 

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Især det forhold, at Sedad Hanic skød sin ekskone for øjnene af deres to fælles børn, der var bare seks og otte år på drabstidspunktet, har været skærpende for straffen. 

Dertil kommer straffelovens paragraf 81b, der omhandler brug af skydevåben på offentligt tilgængeligt sted. På grund af skydevåbens særligt farlige karakter, kan en straf forhøjes med indtil det halve, hvis et drab er begået med skydevåben på et offentligt tilgængeligt sted hvilket var tilfældet i denne sag.

Hvorfor det er sådan, kan du læse hér.

Ingen tvivl om skyldspørgsmålet

Retssagen, der har stået på siden begyndelsen af maj, har på intet tidspunkt handlet om, hvorvidt den 53-årige mand slog sin ekskone ihjel eller ej, men mere om, hvorvidt drabet var overlagt.

Vi ved nemlig med sikkerhed, at Sedad Hanic dræbte sin 41-årige ekskone.

Det erkendte han allerede under grundlovsforhøret, der fandt sted dagen efter drabet.

Derudover var der også flere vidner, der overværede drabet, og et af vidnerne, en nabo til den 41-årige kvinde, filmede sågar drabet med sin telefon.

En video af et drab som kun dommere og nævnige har set, men som er blevet beskrevet som en "regulær henrettelse."

Også den afdøde kvinde og hendes drabsmands to egne børn på seks og otte år var til stede, da deres mor blev dræbt. Den ene dreng prøvede aktivt at beskytte sin mor mod faren, der flere gange holdt en pistol mod kvindens hoved.

Han skreg og tryglede sin far om at stoppe og om at lade være. Han tilbød faren, at han kunne få hans børneopsparing, hvis han stoppede. 

Flere gange slog han til farens hånd med sin drikkedunk og flere gange holdt drengen sin håndflade op mellem pistolmundingen og morens ansigt for at beskytte moren. Drengen stod klos op af sin mor, da hun blev skudt i hovedet. 

Netop det faktum, at Sedad Hanic ikke virkede til at lade sig påvirke det mindste af sine egne børns tilstedeværelse under drabet, var også ifølge anklageren et bevis på, at det var et overlagt drab. 

- Han skyder, selvom hans egne børn står lige ved siden af. Det kan man kun gøre, fordi man på forhånd har besluttet sig for at udføre drabet, sagde Mette Bendix. 

Chikane og psykisk vold

Sedad Hanic er også blevet dømt for en lang række andre forhold, der primært omhandler chikane og psykisk vold mod ekskonen i årene op til, han slog hende ihjel.

Flere vidner, der kendte den dræbte kvinde, har i retten fortalt, at hun blev truet og følte sig overvåget af sin eksmand. 

Følelsen af overvågning skulle vise sig ikke blot at være en følelse. 

Ved en ransagning af hendes bil fandt politiet ud af, at hun rent faktisk blev overvåget af Sedad Hanic.

Han havde nemlig i al hemmelighed placeret en GPS-sender under hendes bil, og på den måde vidste han altid, hvor hun var.

Så selvom han boede i Herning, og hun boede i Aalborg kunne han skrive til hende, 'nå er du nu i Netto igen'.

Når de mødtes, fordi de skulle aflevere børnene var han ubehagelig og truende overfor hende, har vidner fortalt. Han kaldte hende for eksempel for en luder foran børnene, og han sagde til dem, at de også skulle kalde deres mor for en luder, fordi det var et sødt kælenavn.

Ventede på parkeringspladsen

Sedad Hanic er og opvokset i Bosninen, men i 1993 flyttede han til Danmark med sin familie, og han er dansk statsborger.

Vidner, der stod ham nær før drabet, har fortalt, at han altid har klaret sig godt i Danmark, hvor han også havde sit eget autoværksted. 

I 2010 mødte han sin ekskone, og sammen fik de to drenge. Men i 2017 blev de skilt fra hinanden, og kvinden flyttede til Aalborg med børnene, hvor hun fik arbejde som farmaceut.

I løbet af et år var samarbejdet omkring deres fælles børn kørt helt af sporet, og ifølge Sedad Hanic var det netop det, han ville tale med sin ekskone om, den 17. september 2021 da han opsøgte hende i Aalborg.

Knap tre år tidligere havde hun fået et tilhold mod ham, fordi han truede hende, og fordi hun var bange for ham. Derfor havde hun også fået udleveret en overfaldsalarm af Nordjyllands Politi. 

Sedad Hanic har gennem retssagen fastholdt, at han udelukkende kørte til Aalborg for at tale med kvinden, og at han tog pistol med, idet det var hans opfattelse, at folk lyttede, når man havde en pistol.

Da han ankom til Skelagergården i Aalborg var kvinden stadig ikke kommet hjem. Derfor ventede han på hende i sin bil på parkeringspladsen i to timer, før hun ankom med de to drenge. 

Moren og de to børn steg ud af bilen og gik mod opgangen, da den 53-årige kaldte hendes navn. Da hun så ham satte hun i løb, men hun nåede ikke langt, før han indhentede hende.

Efter et par minutters højlydt skænderi, havde naboer alarmeret politiet og taget stand ved vinduer og på terasser.

Naboen der filmede det tragiske drab fortalte, at han havde taget sine sko på i tilfælde af, at eksmanden blev voldelig. Hvis han slog kvinden, ville naboen løbe ned og blande sig, fortalte han i retten. Men så langt nåede han aldrig med sine gode intentioner.

Naboen har forklaret, hvordan den 53-årige trak en pistol med den ene hånd, mens han fastholdt sin ekskone med den anden og sagde 'det slutter her,' og 'der er ingen vej tilbage nu', og så skød han hende i hovedet.

Den 41-årige kvinde havde i al virvaret formået at aktivere sin overfaldsalarm, og en politipatrulje blev sendt afsted, men da patruljen ankom få minutter senere, lå kvinden på jorden og blødte fra skudsåret.

Børnene, der havde overværet det hele, var paniske, og den 53-årige sad roligt på en trappe et par meter derfra, og blev anholdt på stedet.

I forbindelse med strafudmålingen kunne Sedad Hanic ikke svare på, hvorvidt han ønskede at anke dommen eller ej. Derfor udbad han sig betænkningstid og har nu 14 dage til at bestemme sig. 


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.