Lørdag sker det: Fra Letbane-rod til PlusBus drama
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Tag med et kig tilbage i tiden og forstå dramaet, da Aalborgs fik sløjfet en letbane.
I starten af september blev den nye Plusbus for første gang prøvekørt. Lørdag afholdes den officielle åbning af den den 25 meter lange bus.
Vejen til Plusbussen har dog været lang, for det var egentlig meningen, at det skulle være et ny Letbane, som skulle have været præsenteret i 2021.
Rejsen kort fortalt
Tilbage i 2012 blev letbanen nemlig en del af trafikaftalen, og det vækkede stor begejstring hos flere studerende og den daværende formand for Nordjyllands Trafikselskab Thomas Kaastrup Larsen, (S-borgmester i Aalborg).
- Jeg er en rigtig glad mand, lød det blandt andet.
Se indslaget fra 2012 herunder:
I 2014 blev der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne sat 830 millioner kroner af til projektet, og det var en forløsning for Aalborg Kommune.
Se hele indslaget herunder:
I 2015 begyndte der dog at komme demonstrationer mod det store letbane-projekt.
- Det er bindegalt, det som politikerne har gang i, lød det blandt andet.
I stedet besluttede et samlet Aalborg Byråd at gå efter en såkaldt BRT-busløsning. Løsningen betød, at busserne ville komme til at køre i den bane, som Letbanen skulle have kørt i.
Se hele indslaget fra 2015 herunder:
I 2016 blev dramaet totalt, da letbanen så pludselig helt blev droppet. Den statslige medfinansiering røg på grund af regeringsskiftet.
- Jeg føler frustration, da vi var så langt i projektet, sagde den daværende rådmand Mads Duedahl (V).
I 2019 gik anlægsarbejdet med den nye Plusbus-forbindelse i Aalborg i gang.
- Det har været en lang og bumpy road, men det har også bevist noget om Aalborgs styrke - nemlig at vi er i stand til at justere kursen og få noget igennem, fordi vores borgere har behov for det, sagde Thomas Kastrup Larsen dengang.
Plusbussen kommer til at køre på en 12 kilometer strækning mellem Væddeløbsbanen og til Nyt Aalborg Universitetshospital.
Der er plads til lidt over 150 passagerer, og i forbindelse med åbningsdagen bliver der afholdt flere arrangementer.