Sygdom fundet: 1000 fugle skal aflives i Aalborg
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det drejer sig om sygdommen 'Newcastle disease'.
Fugle i Aalborg er ramt af frygtet sygdom.
Duer i kolonihaveforening ved Aalborg ramt af alvorlig fjerkræsygdom. Det oplyser Fødevarestyrelsen.
- Fødevarestyrelsen har fundet Newcastle disease i et fuglehold med 40 duer ved Aalborg. Op mod 1.000 fugle i kolonihaveforeningen aflives torsdag.
Sygdommen er konstateret i dag, onsdag. Allerede torsdag begynder aflivningen af mere end 1.000 duer, høns, papegøjer og parakitter i en kolonihaveforening på Hønsevænget i Aalborg SV.
Prøver fra @SSI_dk har påvist virussygdommen Newcastle disease i et fuglehold med 40 duer i en kolonihaveforening på Hønsevænget ved Aalborg NV. Torsdag går Fødevarestyrelsen og @BRSdk i gang med at aflive omkring 1.000 fugle i foreningen 👉https://t.co/5zHhpI1GEh #dyrevelfærd pic.twitter.com/Kw8OZn3aQz
— Fødevarestyrelsen (@Foedevare) June 21, 2023
Fødevarestyrelsen skriver, at beslutningen sker på baggrund af analyseresultater fra Statens Serum Institut. De har nemlig påvist sygdommen 'Newcastle disease' blandt 40 duer i kolonihaveforeningen.
Aflivningen sker for at sikre, at smitten ikke spreder sig til fugle udenfor kolonihaveforeningen.
Sygdommen
Newcastle disease er en virussygdom, der er dødelig for de fleste fugle og fjerkræ, men ikke farlig for mennesker, heller ikke hvis man spiser æg eller kød fra smittede dyr.
Sydgommen kan optræde hos fjerkræ og betegnes også som fjerkræpest. Sygdommen blev første gang opdaget i Danmark i 1955.
Sidste år fandt myndighederne den samme fjerkræsygdom i en kolonihaveforening med fuglehold ved Næstved, men ellers har sygdommen været en sjælden gæst i Danmark.
Kilde: Fødevarestyrelsen/dyrlægevagten.dk
- Meget smitsom
Flemming Kure Marker, der er veterinærchef i Fødevarestyrelsen,fortæller at det er i dag at styrelsen har modtaget henvendelsen fra en praktiserende dyrlæge, som var ude i kolonien.
Vedkommende har haft en mistanke om fugleinfluenza eller newcastle disease.
- Sygdommen er meget smitsom blandt fugle, derfor ser vi alvorligt på sygdommen, fortæller Flemming Kure Marker, og understreger sygdommen ikke er farlig for mennesker.
Der handles dog hurtigt fra styrelsens side. Allerede i morgen skal de mange dyr slåes ned.
- Aflivningen kommer til at foregå på den måde, at vi får assistance fra Beredskabsstyrelsen. Vi håber også, at ejerne vil være med til at indfange fugle. De bliver aflivet ved gasning, siger han.
- Det drejer sig om en fjerkrækoloni, hvor der er mange forskellige fugleholdere. Og de er så tætte, at vi betragter den som én enhed og dermed risiko for alle fugle er smittede, forklarer Flemming Kure Marker.
Der er ogs mulighed for at politiet skal assitere i forbindelse med gasningen af fuglene.
Undersøger omfang
Lige nu er Fødevarestyrelsen i gang med at undersøge, om fjerkræsygdommen har spredt sig til fugle hos hobbyavlere, der har købt æg og fjerkræ fra fuglehold i kolonihaveforeningen eller på anden vis har været i kontakt med fugle fra Hønsevænget.
Der findes effektive vacciner mod Newcastle disease, og det er obligatorisk at vaccinere fjerkræ i Danmark. Derfor er dyrlægerne i Fødevarestyrelsen ikke umiddelbart bekymrede for, at sygdommen spreder sig til landets store hønse- og kalkunfarme, sådan som det har været tilfældet med fugleinfluenza, lyder det fra myndighederne.
Særlige regler
For at undgå spredning af smitte, har Fødevarestyrelsen oprettet en beskyttelseszone på tre kilometer. Derudover har man oprettet restriktionszone på 10-kilometer rundt om kolonihaveforeningen.
Disse regler gælder i zonerne:
Det er forbudt at sælge og flytte æg, høns og andre fugle, med mindre man får en særlig tilladelse fra Fødevarestyrelsen.
Ejerne af fjerkræ og fugle skal holde dyrene isoleret og beskyttet mod kontakt til andre dyr, herunder vilde fugle.
Alle fjerkræejere i 3 km-zonerne skal desuden registrere deres fugle på landbrugsindberetning.dk.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside, og om restriktionerne her.