Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lisanne og Karina skiftede København ud med Hou - og byder nu velkommen til glamourøs camping

Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Den første corona-nedlukning i marts 2020 satte skub under en drøm om at blive selvstændige.

Vi husker alle dagen - eller nok rettere aftenen. 

Vi husker hvor vi var, og hvad vi lavede, for vi lavede alle det samme: Vi så statsminister Mette Frederiksen lukke Danmark ned som følge af coronapandemien, der var brudt ud i Kina og nu havde bredt sig over hele kloden.

Dagen var den 11. marts 2020, og hvad vi ikke vidste var, at den indvarslede næsten to år med indskrænket frihed og uvante restriktioner.

Statsminister Mette Frederiksen på det historien pressemøde den 11. marts 2020 i Spejlsalen. Over 1,9 millioner danskere så med. Foto: Martin Sylvest / Ritzau Scanpix

Ikke mange uger forinden havde kæresteparret Lisanne Metselaar og Karina Filbert Brorsen overtaget ejendommen Skovgaardsminde ved Hou - med en drøm om at blive selvstændige. Og da landet lukkede ned kort tid efter, blev drømmen katapulteret ind i virkeligheden. Nu skulle der være glamping på Skovgaardsminde.

Fra København til Hou

Kæresteparret var flyttet til Hou fra København. Her havde de mødt hinanden, da de arbejdede på den samme restaurant. Karina som tjener og Lisanne som bestyrer - som Karinas chef.

- Jeg var lige flyttet til København og havde fået det her arbejde som restaurantchef. Der var masser af nye mennesker, og jeg kendte ikke rigtig nogen i byen, så det var mega fedt at komme på sådan en ungdommelig arbejdsplads, hvor der var masser af unge mennesker og jeg fik lidt et netværk, fortæller Lisanne.

Udover Karina og Lisanne bor også hunden Uffe på Skovgaardsminde. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Hun og Karina blev tætte veninder - og så i lang tid ikke hinanden som andet end netop det.

- Jeg tænkte ikke over, om det var noget andet. For det var bare fyre, man var vant til. Det var sådan det var, fortæller hun videre hvorefter Karina stemmer i.

- Det var meget det samme for mit vedkommende. Jeg troede egentlig bare, at vi havde et godt venskab. Og du var jo min chef!

Forrygende første sæson

På Skovgaardsminde gik glamping-eventyret i gang i foråret 2020. Og i en verden hvor feriehungrende danskere havde svært ved at komme på de normale ferier i Sydeuropa, fik Lisanne og Karinas drøm, en fantastisk start.

I første episode af serien 'Parløb - ude og hjemme' der nu går ind i fjerde sæson, møder vi parret i august 2021 - i slutningen af deres anden sæson som selvstændige. 

En morgensmadskurv serveres foran et af glamping-teltene. Æggene er fra en lokal gårdbutik. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Igen har sæsonen været fortræffelig, og selvom august-vejret med blæst og helt almindelige danske temperaturer måske gør det svært at få udendørs ferie til at rime med luksus, er det lige præcis hvad Skovgaardsminde tilbyder.

Varme dyner og fynsk vin

I de store telte er der tæpper på gulvet, sengene er store og komfortable - og soveposen skal du efterlade hjemme, for i et glamping-telt sover man med rigtig dyne.

- Det er selvfølgelig rigtige termodyner, fordi i løbet af efteråret og det tidlige forår, kan det altså godt blive lidt koldt herude. Så dem her skulle gerne gøre, man kunne holde varmen, fortæller Lisanne mens hun viser rundt i et telt, der er ved at blive gjort klar til det næste hold gæster.

I teltet er der ikke strøm, for selvom det skal være luksuriøst, skal det også være simpelt og autentisk. Derfor er minibaren en helt almindelig køletaske - og i den gemmer der sig danske vine.

- Vi har jo simpelthen fundet de fineste danske vine, starter Karina mens Lisanne følger op.

- Ja, fra en lille vinavler på Fyn.

Rosévinen er lavet på solbær og hvidvinen på stikkelsbær. Den fynske frugtvin er indtil videre den bedste danske vin, parret har fundet, men både privat og professionelt leder de videre for at se, om de kan tilbyde deres gæster noget bedre.

Rosévinen i den primitive minibar er lavet på solbær og hvidvinen på stikkelsbær. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Skræmmende følelser

I København - mens Lisanne og Karina ikke var andet end veninder - skete der pludselig noget.

- Vi havde det skidesjovt sammen - sammen med alle de andre. Indtil et tidspunkt hvor jeg måske godt kan fornemme, at der er lidt mere fra min side, fortæller Karina.

- Og egentlig tror jeg, jeg blev lidt skræmt over det til at starte med. Jeg tænkte: "Hun er min chef!" og jeg tænkte: "Hvad er det her for noget?!"

Kort tid efter skulle Karina ud og rejse i to uger. Det gav veninderne lidt tid hver for sig - og det gav Karina tid til at tænke og reflektere over de nye, skræmmende følelser.

- Så måtte jeg se, hvordan følelserne er, når jeg kommer hjem.

De to kaniner Trixie og Eigil boede sammen med Lisanne og Karina i værløse. Nu bor de på Skovgaardsminde. Trixie er en han og Eigil er en hun. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Rødvin satte skub i tingene

Da Karina kom hjem til København, fik hun sig dog noget af en overraskelse. Lisanne var blevet forfremmet og skulle nu arbejde i Roskilde. Lisanne skulle flytte.

- Og der tænkte jeg: Nå! Det var det! Der smuttede hun, fortæller Karina.

Lisannes nye job var i samme kæde, så en dag efter arbejdet i Roskilde, kiggede hun ind på sin gamle arbejdsplads i København for at ordne nogle småting. Og den dag var Karina tilfældigvis på arbejde.

- Jeg tror vi pressede dig en lille smule og sagde: "Du bliver lige hængende, gør du ikke", husker Karina.

Det gjorde Lisanne. Og én øl blev til to øl, der blev til en flaske rødvin. Karina boede lige ved siden af restauranten, så festen fortsatte hos hende, men de øvrige kolleger faldt hurtigt fra.

- Så var det sådan set bare dig og mig, fortæller Karina.

- Ja og jeg havde jo sovet hos dig tusind gange, for det var jo nemmere end at jeg skulle tilbage til Hellerup fra Indre By. Det var meget normalt. Vi var bare veninder jo, forklarer Lisanne og fortsætter:

- Men det var altså lidt rødvin, der satte skub i tingene.

Skovgaardsminde er ikke en stor campingplads med masser af telte. Her er der plads til, at man kan være sig selv. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Frieri på gipsplade

Historien om hvordan Lisanne og Karina fandt sammen er over seks år gammel og nu er deres hverdag i København skiftet ud med et eventyr i Hou. 

Et eventyr som de selv skriver - billedligt, men også helt konkret. For eksempel på bagsiden af en gipsplade.

Når en trappe skal repareres, når gårdens gildesal skal sættes i stand eller når der skal laves et tilhørende badeværelse, tager Karina og Lisanne nemlig selv fat. Det gjorde de også, da et hul i en væg skulle blændes af.

- Jeg havde fået sat de to gipsplader på og så tænkte jeg, at det kunne være sjovt lige at skrive en hilsen på bagsiden, fortæller Lisanne.

- Så om 50 år, når væggen skal rives ned igen, så ville der stå en lille hilsen, fortsætter hun.

Lisanne og Karina føler næsten, det var skæbnen, der førte dem til Skovgaardsminde. Efter at have været til fremvisning bladrer Karina, hjemme i København, i en bog om hygge. Her dukker på side 184 et billede fra væksthuset på Skovgaardsminde op. Foto: Michael Schmidt Thomsen / TV2 Nord

Ideen blev delt med Karina, der hentede en tusch, så der kunne skrives.

- Og da jeg så kommer over på den anden side af pladen, så har hun skrevet på gipspladen, om jeg vil gifte mig med dig, fortæller Lisanne.

- Og det ville jeg jo gerne, så jeg står der, midt i gulvet, i godt med arbejdstøj og.. Huuuuh.., forklarer Lisanne grinende om, hvordan tårerne trillede, da Karina stillede det store spørgsmål.

Hele historien om hvordan Lisanne og Karina fandt ud af, at de skulle være meget mere end veninder og om hvordan de ikke ønsker at blive placeret i en 'kasse' kan du få i 'Parløb - ude og hjemme' som du kan se herunder.

Afsnittet om Lisanne og Karina er det første af seks som du kan se her på tv2nord.dk og på Salto over de kommende uger.


Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.