Laura Skørbæk Blaabjerg med sin mor Kristina og bamsen Sprutti. Foto:
Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Laura har leukæmi - først nu føles behandlingerne trygge

Børneafdelingen på Aalborg Universitet har valgt at fokusere på børn og forældres tryghed før, under og efter narkose.

Torsdag formiddag står for otte-årige Laura Skørbæk Blaabjerg på faste og hospitalssenge.

Hun har nemlig leukæmi og venter på dagens behandling. En behandling, hun har prøvet ni gange før.

I sengen sidder hun med en blækspruttebamse i hænderne.

- Det er Sprutti. Hun smiler til mig, og så når jeg lige at smile tilbage, inden jeg sover, siger Laura Skørbæk Blaabjerg. 

Blæksprutten Sprutti kan skifte humør, alt efter hvilken vej vrangen vender. Torsdag inden operationen var Sprutti glad, fordi Laura var glad.

I dag kan hun sidde med både bamser og forældre i stuen på Børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital. Hun kender sygeplejerskerne og lægerne, og føler sig tryg, når disse lægger hende i narkose inden kemobehandlingen.

Ukendte ansigter og lange gange

Men sådan har det ikke altid været. Tidligere blev børnene på Aalborg Universitetshospital kørt ned på en fjerntliggende operationsstue for at blive lagt i narkose.

En procedure, der ikke var rar for hverken Laura eller moren Kristina Skørbæk Blaabjerg.

- Man skulle gå i ti minutter til et kvarter. Det er jo ikke så lang tid, men det føltes som lang tid, og så at skulle vinke farvel inde på sådan en stor operationsgang med en masse folk, man ikke kender, siger hun. 

Det fik sygeplejerske Stinne Just Bauditz til at skride til handling.

Jeg kan godt lide følelsen, lige inden jeg sover

Laura Skørbæk Blaabjerg, leukæmipatient

Hun startede derfor et forskningsprojekt, der havde til formål at gøre forholdene bedre for både børn og forældre.

– Formålet med ændringen var, at vi både kunne spare noget operationsleje, det vil sige plads på operationsgangen, og at vi kunne gøre det, så det blev mere trygt og sikkert for familierne, siger Stinne Just Bauditz.

Stinne Just Bauditz interviewede 11 forskellige familier, der både havde prøvet den 'gammeldags' og den nyere procedure som del af hendes forskning inden ændringen.

Børnenes præmisser

Stinne Just Bauditz' initiativ lykkedes. Nu lægges børnene i narkose og vågner igen på samme stue og med velkendte sygeplejersker som fast procedure på børneafdelingen på Aalborg Universitetshospital.

– Vi gør det på børnenes præmisser, og ikke på en lidt mere stringent ”sådan gør man ovre på operationsgangen”, siger hun.

Laura Skørbæk Blaabjerg når kun at tælle til otte, inden hun falder i søvn af bedøvelsen.

Efter en formiddag i fastens tegn, er det nu endelig otte-årige Laura Skørbæk Blaabjergs tur til at modtage kemobehandling.

På værelset ved siden af sit eget vælger hun en rolig musik på afspilleren, mens hun er omringet af mor, sygeplejerske Stinne Just Bauditz og en anden velkendt læge.

- Jeg kan godt lide følelsen, lige inden jeg sover. Det føles rart, siger Laura Skørbæk Blaabjerg og falder lynhurtigt i søvn af bedøvelsen.

Se hele indslaget med Laura Skørbæk Blaabjerg herunder.


Foto: Ib Willam Christensen

Thomas ryster på hovedet af pensionsalder: Vil kunne lege med sine børnebørn

Stilladsarbejder Thomas Jessen kan ikke forestille sig at skulle arbejde, til han er 70 år.

39-årige Thomas Jessen er til dagligt stilladsarbejder, og han er lige som 3F enig i, at man skal glemme alt om at hæve pensionsalderen til 70 år.

- Det er hovedrystende, jeg ved ikke, hvordan jeg skulle gøre det her i næsten 40 år mere, konstaterer han.

Tidligere torsdag kom der et opråbet fra flere store lokalforeninger i Danmarks største fagforbund, 3F, til regeringen.

- Stigningen i pensionsalderen skal stoppes. Vi ser allerede nu, at mange af vores medlemmers kroppe er slidt op. Kroppene ældes og kan ikke mere, lød det fra Benny Vinter, formand for 3Fs afdeling i Aalborg med 15.000 medlemmer.

Kan ikke bruge det til noget

Udmeldingen fra fagforeningerne kommer efter flere ugers debat om pensionsalderen, som statsminister, Mette Frederiksen (S), selv kickstartede i august.

Her undsagde hun velfærdsaftalen fra 2006, der hæver danskernes pensionsalder i takt med, at levealderen stiger.

Mette Frederiksen meddelte, at næste afstemning om hævelsen af pensionsalderen i 2025 bliver sidste gang, Socialdemokratiet stemmer for. Her skal pensionsalderen hæves fra 69 til 70 år efter 2040.

- Det kan jeg ikke rigtig bruge til noget, for det er ikke første gang, man har lovet det. De har lovet det mange gange før, og det er altid op til et valg, at der kommer en masse snak, men to år efter, så er vi glemt, konstaterer Thomas Jessen.

Vil kunne lege med sine børn og børnebørn

Det er heller ikke kun statsministeren, som skal holde fingrene fra pensionsalderen ifølge fagforeningen. Der bliver nemlig også langet ud efter formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen. 

Han går for langt, når han taler om at fortsætte med at hæve pensionsalderen efter 2040,

- Jeg har tre børn, som jeg gerne vil lege med, og så kommer der forhåbentligt også nogle børnebørn, jeg gerne vil kunne lege med. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan det ville være ikke at kunne lege med dem og løfte dem op, påpeger Thomas Jessen, der allerede nu kan mærke det fysiske arbejde i sin krop.

- Jeg kan mærke det i skuldrene, det er der, det først sætter sig, så kommer det senere ned i benene, forklarer han.


Foto: Daniel Mikkelsen / TV2 Nord

Opført for 146 år siden: Nu præsenterer man vilde planer i nye ikoniske lokaler

Bliver projektet en realitet forventes teateret at have et samlet bruttoareal på cirka 7500 til 8000 kvadratmeter.

Aalborg Teater blev bygget tilbage i 1878 og ligger på nuværende tidspunkt i Aalborgs gamle bymidte med adresse på Jernbanegade 11.

Det vil dog være forbi om nogle år, hvis det står til teateret selv, for torsdag præsenterer Aalborg Teater sin vision for et nyt Aalborg Teater, der skal gå under navnet Aalborg Ny Teater.

- Vi er til dagligt udfordret på plads og i at kunne udvikle os. Selve bygningen er slidt ned, og både foran og bag scenen har vi brug for fornyelse, konstaterer direktør Claus Nørgaard Poulsen.

Visionen er, at Aalborg Ny Teater skal ligge i Malteribygningen i Spritten, og det er der en helt særlig grund til.

- Det er vigtigt for os at bibeholde noget historie, men det er også vigtigt at flytte ned i noget, hvor vi kan lykkedes med det, vi gerne vil, også det her med at være andet end et teater, forklarer Claus Nørgaard Poulsen, der forklarer, at man håber på at blive mere et mødested og mere folkelig.

- Man kan godt være bange for at miste atmosfæren fra de nuværende lokaler, men det er også derfor, vi gerne vil ned på Spritten, der jo er historiske lokaler i Aalborg, som har noget sjæl, så jeg er sikker på, at vi kan tage noget atmosfære med os, pointerer Kjersti Hustvedt, som er ansvarlig for den kunstneriske del.

Fakta om Aalborg Teater

  • Aalborg Teater blev bygget i 1878 og ligger i Aalborgs gamle bymidte med adresse på Jernbanegade 11.

  • Siden 1945 har teatret haft status som Landsdelsscene, og er således hele Nordjyllands teater.

  • Teatret havde i seneste regnskabsår inden Covid nedlukning 63.713 besøgende til forestillinger, i seneste regnskabsår besøgte 58.492 teatrets forestillinger.

  • Teatret havde i sæsonen 2022/23 i alt 20 forestillinger, hvoraf otte forestillinger var egenproduktioner.

  • Teatret er finansieret af kulturministeriet

Økonomien

En ting er dog visioner og drømme, og en anden er realitet. Derfor står Aalborg Teater også overfor en stor opgave, når det kommer til det økonomiske aspekt.

- Vi er ikke de første, som går i gang med et projekt som dette, og jeg synes, tiden og byen er til, at Aalborg Teater får nye lokaler. Det bliver hårdt arbejde at rejse pengene, men jeg mener, der er et stærkt fundament til at invitere fonde og investorer ind til en snak om, hvor meget det kunne bidrage til Aalborgenserne og byen, påpeger Claus Nørgaard Poulsen.

Der skal samles omkring en halv milliard kroner til projektet genne blandt andet investorer og fonde. Derudover forventer man, at de nuværende gamle lokaler kan sælges for 50 millioner kroner.

Aalborg Kommune bakker desuden op om Aalborg Teaters ønske om at etablere sig på Spritten og vil yde et årligt tilskud over 20 år, fra og med 2025.

Her ses visionen for de nye bygninger ved spritten. Foto: Aalborg Teater

En ny bygning og en gammel

Visionen for projektet er, at man vil bruge Malteribygningen til publikumsarealer, som foyer, garderober og toiletter samt til lagerfunktioner og personalefunktioner såsom kantine og kontorer.

Bygningen vil også rumme backstagefunktioner relateret til lyd- og lysteknik, mens skrædderfunktioner også kan placeres i den eksisterende bygning.

Derudover vil der opføres en ny bygning vest for Malteribygningen, som skal indeholde scenearealer, prøvesale, backstage, garderober for det kunstneriske personale, værksteder, magasiner, teknikrum og mere.

Teatret forventes at have et samlet bruttoareal på cirka 7500 til 8000 kvadratmeter, og man håber på, at det nye teater kan stå klart i 2030.

Der er mødt mange op til præsentationen af de nye teater-planer. Foto: Mogens Jørgensen / TV2 Nord

Foto: ProFlora

Kunderne valfartede til - men nu er farverig tradition fortid

Nordjyderne har været trofaste, men det har ikke været nok til at holde gammel tradition i live.

Blomsterauktioner er et overstået kapitel i Danmark.

Aalborg var lokationen, hvor ProFlora, der er et selvstændigt selskab under Plantas Group, afholdt den sidste af sin slags på Frederikstadvej i Aalborg.

- Man kan ikke drive den her fysiske blomsterauktion længere, fordi kunderne ikke er der til det, fortæller direktør hos ProFlora, Jesper Halgren Jensen.

- Vi skal tænke nyt, og der er onlineløsninger. Vi kommer til at tilbyde de samme blomster online.

ProFlora har indtil videre holdt til i GASA Aalborgs gamle lokaler, men flytter fredag til en ny lokation i Nørresundby, og det er også en del af grunden til, at den sidste auktion nu er afholdt, da lokalerne blandt andet ikke indeholder en tribune til auktion.

Billede fra den aller sidste blomsterauktion. Foto: ProFlora
Billede fra den aller sidste blomsterauktion. Foto: ProFlora

Trofaste nordjyder holdt traditionen i live

Den sidste blomsterauktion på landsplan blev altså på nordjysk jord, efter auktionsformen langsomt er blevet decimeret, som årene er gået.

Jesper Halgren Jensen nævner i flæng, hvordan blomsterauktioner er lukket i byer som Odense, Kolding og Aars siden 2017, indtil Aalborg tidligere torsdag lukkede som den sidste.

- I Nordjylland har de egentlig været trofaste, men også her er det blevet til færre og færre kunder og købere, lyder det fra direktøren.

Auktionarius på den sidste blomsterauktion i Danmark var Thomas Rasmussen, og han fortalte en anekdote videre til Jesper Halgren Jensen.

- I gamle dage kunne vi sælge for 750.000 kroner, og vi kan ikke engang sælge for 10 procent af det på en auktion i dag, gengiver direktøren om Thomas Rasmussens anekdote, der meget godt beskriver, hvorfor blomsterauktionerne nu er et overstået kapitel i Danmark.

Direktøren for ProFlora har store roser til overs for Thomas Rasmussen (på billedet, red.), der har været en stor støtte til blomsterauktionerne som auktionarius.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Stribevis af klager: Hjemløse skaber utryghed

Et borgermøde skal forhåbentlig åbne op for forslag og løsninger til, at beboere og udsatte borgere kan leve i harmoni.

Høje promiller, larmende musik og opstemt stemning er noget af det borgere i Aalborg oplever fra udsatte borgere i de sene aftentimer og tidlige morgentimer.

Og det gør flere beboere utrygge.

I hvert fald har Aalborg Kommune modtaget flere henvendelser fra beboere i Aalborg, der føler sig generet af hjemløse og udsatte borgere.

- Der er hotspots inde i byen, hvor der kan opstå udfordringer, når mange mennesker i udsatte positioner mødes. Det bliver lige højlydt nok, og det opleves utrygt for naboer, forklarer TinaMaria Larsen, der er centerchef hos Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

Borgerhenvendelserne har nu ført til, at Aalborg Kommune sammen med Midtbyens Samråd inviterer til borgermøde sent torsdag eftermiddag.

Her blev det for meget

Et udslagsgivende element for invitationen er situationen omkring Vor Frue Kirke i det centrale Aalborg, hvor østeuropæere med ulovligt ophold i Danmark i første omgang opholdt sig.

- Det fik vi faktisk i første omgang ved fælles hjælp dæmmet op for, men umiddelbart efter kom der en anden gruppe i nogenlunde samme område, der primært holder meget højlydte fester. Så det har vist sig at være svært at løse problemet i det her område, fortæller TinaMaria Larsen.

Centerchefen fortæller, at hun ikke før har oplevet, at en gruppe bare kommer og overtager en andens gruppes område på sådan en måde. Borgermødet skal nu være med til at finde forslag og forhåbentlig løsninger for beboere, erhvervsdrivende og de udsatte borgere.

- Jeg håber virkelig på, at der kommer nogle naboer, beboere og erhvervsdrivende tæt på, der har nogle gode forslag, siger TinaMaria Larsen.

- Det er svært at gøre noget ved, at der er udsatte mennesker i midtbyen, og derfor skal vi se på, hvad der skal til for, at vi har tryg og fredelig eksistens for alle, slutter centerchefen hos Center for Sociale Indsatser i Aalborg Kommune.

Der vil være repræsentanter flere forskellige steder fra til torsdagens borgermøde.

Rådmanden for Job og Velfærd, Nordjyllands Politi, Café Parasollen, Midtbyens Samråd og Aalborg Kommune er til stede ved borgermødet, der foregår klokken 16.30 hos Frelsens Hær på Skipper Clements Gade i Aalborg.


Bagland i opråb til Mette Frederiksen: - Vi kan ikke mere

Vi kan ikke mere. Så kontant lyder det fra flere store fagforeninger. De opfordrer Mette Frederiksen til at tænke sig rigtig godt om.

Glem alt om at hæve pensionsalderen til 70 år. Vi kan og vil ikke mere. Opråbet er tydeligt fra flere store lokalforeninger i Danmarks største fagforbund, 3F, til regeringen.

- Stigningen i pensionsalderen skal stoppes. Vi ser allerede nu, at mange af vores medlemmers kroppe er slidt op. Kroppene ældes og kan ikke mere, siger Benny Vinter, formand for 3Fs afdeling i Aalborg med 15.000 medlemmer.

Han bakkes op af blandt andre 3F Ungdom.

- Jeg er faglært tømrersvend og skal arbejde til, at jeg bliver 74 år, siger formanden for 3F Ungdom, Jakob Dahl, til TV 2.

- Jeg er allerede blevet opereret som følge af mit arbejde og kan se, at min bedstefar, som havde et lignende job, havde været død i flere år, hvis han skulle pensioneres samtidig med mig.

S bør ikke stemme for at hæve pensionsalder

Udmeldingen fra fagforeningerne kommer efter flere ugers debat om pensionsalderen, som statsminister, Mette Frederiksen (S), selv kickstartede i august.

- Vores medlemmer kan ikke holde til at arbejde så længe, så de må lave de regnemaskiner om

Finn Jenne, formand 3F Frederikshavn

Her undsagde hun velfærdsaftalen fra 2006, der hæver danskernes pensionsalder i takt med, at levealderen stiger.

Mette Frederiksen meddelte, at næste afstemning om hævelsen af pensionsalderen i 2025 bliver sidste gang, Socialdemokratiet stemmer for. Her skal pensionsalderen hæves fra 69 til 70 år efter 2040.

Derefter vil partiet "genforhandle" aftalen for at se på, om man skal sænke farten på stigningen i danskernes pensionsalder.

Og partiet hilser alle forslag velkomne, lyder det fra politisk ordfører hos socialdemokraterne, Christian Rabjerg Madsen:

- Jeg har forståelse for, at 3F’ere, som jo repræsenterer de ufaglærte, er meget optagede af pensionsdiskussionen. Det er vi også i Socialdemokratiet. Det er derfor, at vi har sagt, at vi skal have et andet pensionssystem, hvor der er en bedre social balance og en større grad af retfærdighed. Så vi hilser den her debat absolut velkommen, lyder det fra den politiske ordfører, der understreger, at man langt fra har lagt sig fast på en model.

Men bare det at stemme for, at pensionsalderen skal hæves fra 69 til 70 år, er helt forkert, lyder det fra flere grene af det store fagforbund, 3F, som torsdag deltager i Lønmodtagernes Topmøde, hvor statsministeren skal holde tale.

- Vi opfordrer Mette Frederiksen til ikke at stemme for en forhøjelse af pensionsalderen. Mange af vores medlemmer må i dag gå på seniorpension og Arnepension, fordi de ikke kan mere, forklarer Benny Vinter fra Aalborg-afdelingen.

Velfærdsaftalen

Velfærdsaftalen fra 2006 blev indgået af den daværende regering bestående af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Velfærdsaftalen er den politiske aftale, som regulerer en gradvis optrapning af pensionsalderen.

Aftalen går ud på, at Folketinget hvert femte år beslutter, om pensionalderen skal forhøjes, og det skal ske med 15 års varsel. Det vil sige, at når man til næste år skal kigge på pensionsalderen, så gælder det, man beslutter, fra år 2040.

Pensionsalderen kan max stige med ét år per gang.

Folketinget skal altså næste år stemme om, hvorvidt pensionsalderen skal være 70 år fra 2040.

Han bakkes blandt andre op af formanden for 3F Frederikshavn, Finn Jenne, som ser samme billede hos sine medlemmer.

FH går også for vidt

Og det er ikke kun statsministeren, som skal holde fingrene fra pensionsalderen. Fagforeningerne langer også ud efter formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Morten Skov Christiansen. 

Han går for langt, når han taler om at fortsætte med at hæve pensionsalderen efter 2040, mener fagforeningerne.

Flertal i befolkningen vil stoppe stigningen i pensionsalderen

Fagbevægelsens opråb har et godt stykke hen af vejen også god klangbund i befolkningen.

En ny Megafonmåling, foretaget for TV 2, viser, at 69 procent af danskerne synes, at det er en god idé at lade stigningen i pensionsalderen stoppe.

Dog ikke ved de 69 år, som fagbevægelsen foreslår, men ved 70 år.

Også selv om at det vil kræve offentlige besparelser eller skattestigninger. 

Kilde: Megafon for TV 2

Fagbevægelsens Hovedorganisation støtter nemlig Pensionskommissionens forslag om, at for hvert år, der føjes til danskernes gennemsnitlige levealder, skal 80 procent bruges på arbejde og 20 procent på pension.

- Det holder jo ikke, fastholder Benny Vinther fra 3F Aalborg.

- Der er brug for en pause i pensionsstigningerne nu og til at tage andre metoder i brug for at sikre, at lønmodtagerne bliver længere på arbejdsmarkedet.

Det er dyrt at ændre pensionsalderen

Men det er ikke uden problemer at skære i de aktive arbejdsår. Det er nemlig dyrt for samfundsøkonomien.

Pensionskommissionen foreslog i sine anbefalinger, der kom i maj 2022, at nøjes med at bede danskerne om at arbejde 80 procent mere, hver gang levealderen stiger et år – og samtidig var kommissionen villig til at eftergive, at levealderen er steget mere end ventet i de senere år.

Det koster, ifølge kommissionens beregninger, cirka 18 milliarder kroner. Men formanden for Pensionskommissionen, Jørn Neergaard Larsen, har tidligere sagt til TV 2, at den danske økonomi er så robust, at vi har råd til det.

Han advarer derimod i skarpe vendinger mod at stoppe indekseringen af pensionsalderen nu.

- Vi var en enig pensionskommission, der afviste et sådant forslag. Det vil koste i omegnen af 45 milliarder kroner. Og regningen vil komme i en periode, hvor dansk økonomi i forvejen vil vise et underskud på de offentlige finanser, understreger Jørn Neergaard Larsen, som også er tidligere beskæftigelsesminister for Venstre.

Der skal andre midler til

Men det får ikke modstanderne til at slække på kritikken.

- Vores medlemmer kan ikke holde til at arbejde så længe, så de må lave regnemaskiner om, siger formanden for 3F Frederikshavn, Finn Jenne.

Han mener også, at der skal andre midler på bordet, hvis man skal holde de i forvejen nedslidte medlemmer længere tid på arbejdsmarkedet.

Den nuværende model med en præmie på godt 40.000 kroner, hvis man stadig er på arbejdsmarkedet det første år efter, at man er fyldt 68 år, er langt fra nok, lyder det.

- Det skulle der være meget mere af, understreger Benny Vinter fra 3F i Aalborg.