Landin møder sin kommende klub i brag
Selvfølgelig er det specielt, siger Aalborg-træner.
Det er ikke alt, der går op i valg dagen derpå.
Aalborg Håndbold har længe haft sit kryds på 2. november, hvor Kiel venter på en af Håndbold-Europas mest mytiske hjemmebaner, Ostseehalle.
Her venter et kæmpe brag mellem to af dansk håndbolds største profiler, nogensinde, når Mikkel Hansen og Aalborg Håndbold skal skyde Nicklas Landin i sænk.
Det tyske storhold THW Kiel med den kommende Aalborg-spiller, Nicklas Landin tager nemlig imod.
Har overhånden
Inden kampen er det dog Aalborg med overhånden, der har to point ned til Kiel i Champions League-gruppen.
- Vi kommer ned i en garanteret heksekeddel mod et hold som vil gøre alt, hvad de kan, for at vise de stadig er i toppen af international håndbold, siger Stefan Madsen, Aalborg Håndbolds træner.
Han kan glæde sig over Mikael Aggefors, den svenske keeper, er klar til at bistå Simon Gade i Aalborg-målet.
En plads, der til sommer overtages af manden i den anden ende.
- Det er altid specielt at møde kommende holdkammerater. VI har noget at bevise overfor ham, at han har truffet den rigtige beslutning, fortæller Stefan Madsen, og tilføjer:
- Og jeg er også ret sikker på, han også har noget at bevise overfor os.
Kampen starter klokken 20:45. Du kan få en status på storkampen i TV2 Nords sene udsendelse, hvor vi stiller om til vores reporter i Kiel.