Kvinde kontaktede politiet efter fund af kæmpe blodbad: Viste sig at være noget helt andet
Foto: TV2 Nord (Arkivfoto)
Kvinden fik en slem forskrækkelse.
En ung kvinde fra Aalborg fik sig noget af en overraskelse, da hun kom hjem fra en bytur søndag nat. Det fremgår af Nordjyllands Politis døgnrapport.
Idet hun gik ind i sin opgang på Østre Havnegade, så hun nemlig en større blodplamage på gulvet. Derudover var der også blod i elavatoren, flere blodspor, blod på dørene på en anden etage samt på gaden i retning af havnefronten.
Kvindens mor kontaktede med det samme politiet, der skyndte sig at rykke ud til stedet.
Det viste sig dog ikke at være helt så dramatisk, da der heldigvis ikke var tale om blod. Istedet var det kanel.
En nabo havde nemlig holdt sin 25-års fødselsdag, og traditionen tro havde han fået kanel.
Patruljen snakkede derfor med naboen, der lovede at rydde op og afvaske opgangen.