Jytte har levet i 80 år, men fylder kun en fjerdedel: Blev drillet af søskende, fordi hun ikke havde “rigtig fødselsdag”
Jytte Kirkedal ligner ikke umiddelbart en på 20 år. Men det siger papirene.
- Det er ik' så ringe endda.
Sådan siger 80-årige Jytte Kirkedal om hendes fødselsdag.
For den er lidt særlig. Hun blev født den 29. februar for 80 år siden.
På papirerne er hun derfor kun lige blevet 20 år.
- Det er jo ikke tosset at være yngre end mine børnebørn, siger hun.
Hvert fjerde år viser kalenderen en ekstra dag i februar. Og i år er det skudår, som betyder, at de, der er født den 29. februar, ganske særligt kun kan fejre fødselsdag hvert fjerde år.
Blev drillet
Jytte Kirkedal er én ud af knap 4.000 danskere, der har fødselsdag på denne særlige dag.
Og selvom hun føler sig lige så ung, som papirerne fortæller, har det ikke altid været nemt at have fødselsdag hvert fjerde år.
- Jeg blev drillet meget med det. Også af mine søskende, der altid sagde, jeg ikke kunne holde min fødselsdag, siger hun.
Hun er vokset op i Løkken i en fattig fiskerfamilie med 12 børn, hvor fødselsdage ikke altid var noget, der var råd til at fejre.
Men efter hun blev voksen, besluttede hun sig for fast at holde sin fødselsdag den 28. februar. For hun er et februar-barn, der skal fejres, siger hun.
- Det er da mærkeligt at holde sin fødselsdag på en dag, der ikke er min. Det er ikke helt det samme, siger hun.
Og derfor har der også været ekstra meget at glæde sig til, når kalenderen så endelig rammer skudår.
- Det er altid noget særligt, når det så er min 'rigtige' fødselsdag, så det skal vi fejre lidt ekstra, siger hun.
Hvorfor har vi skudår i Danmark?
Hvert fjerde år har februar en ekstra dag - en skuddag, som faktisk er den 24. februar.
Baggrunden skal findes tilbage i romerriget.
Jorden er ca. 365 1/4 døgn om at rejse rundt om solen. Med et år, der rummer 365 dage, bliver der en kvart dag i overskud hvert år. Derfor er der brug for en skuddag hvert fjerde år. Sådan en skuddag indførte Julius Cæsar i den kalender, der fik navn efter ham og blev kaldt den julianske.
Kilde: Nationalmuseet København