- Vi har virkelig brug for kokke og tjenere. Vi tager alle dem, vi kan få, siger Kasper Rasch, kok hos SanGiovanni i Aalborg.

Derfor var de et af flere spisesteder i byen, der mandag inviterede skoleelever indenfor til en smagsprøve på, hvad det vil sige at arbejde i en restaurant. Og det gik ikke stille for sig. Særligt i køkkenet var både tempo og volumen høj.

Eleverne fra 7.C på Vester Mariendal Skole fik lov til at prøve kræfter med borddækning, anretning, (alkoholfri) drinks, kødstegning, tilsmagning og meget mere.

- Drømmen er, at der kommer nye kokke- og tjenerelever ud af det her. At det tænder en ild i dem. Det har vi virkelig brug for, siger kokken.

Bag baren deler restaurantchef Signe Rose Frederiksen bekymringen for, hvordan fremtiden kommer til at se ud, hvis ikke de unge for øjnene op for hendes fag.

- De negative historier om at være tjener fylder rigtig meget. Man hører ikke om alt det gode. Glæden. De fantastiske stunder med gæsterne. Den faglige stolthed. Hvis ikke, vi kan vise de ting, så er tjenerfaget uddød om 10 år, siger Signe Rose Frederiksen.

Det vil gå ud over kunderne og restaurantbranchen, vurderer hun. Men det vil også være en skam for de unge, der kunne have fundet deres hylde som tjener, men ikke får den mulighed.

Derfor håber hun også inderligt, at de ved at lade de unge prøver kræfter med restaurantbranchen, kan gøre den attraktiv i deres øjne.

Og det lader til, at strategien virker.

Måske et job i fremtiden

Viola Kaare var på dessertholdet. Her stiftede hun blandt andet bekendtskab med det hidtil ukendte husblas - og selvom det ind i mellem var stressende med de mange kokke i køkkenet, har oplevelsen på ingen måde skræmt hende væk.

- Det var virkelig sjovt og spændende. Jeg havde på en eller anden måde måske tænkt lidt på det her med at arbejde på en restaurant tidligere, men ikke sådan seriøst. Nu tænker jeg, at det er noget, man kan gå videre med som et job, siger hun.

For hendes klassekammerat, der var på tjenerholdet, har dagen også været givende.

- Det har åbnet mine øjne for hvor fedt, det faktisk er. Det her med at kunne prøve ting af og lave noget, der er både flot og smager godt, siger Theo Pilgaard, der var tilfreds med det ene af dagens drinksforsøg.

- Den første smagte ikke godt. Den var bare pæn. Men det er jo ikke nok.

Nibe Festival har onsdag middag offentliggjort endnu flere navne til 2025-versionen af festivalen.

Og de fem navne byder på et mix mellem danske og udenlandske kunstnere. Hitmagerne Kesi og TopGunn har meldt deres ankomst, ligesom Danser med piger, MAS og svenske Bakery også er føjet til plakaten, skriver fetivalen i en pressemeddelelse.

- Det glæder os voldsomt meget at præsentere endnu en række stærke artister til årets festival. Og slippet (udslippet af navnet, red.) er fyldt med fest. Og fik jeg nævnt, at en af dem, Kesi, i øvrigt er et af de mest ønskede danske navne, siger festivaltalsmand Peter Møller Madsen.

De fem navne supplerer blandt andet store artister som The Minds Of 99, Anastacia, Nik & Jay, Medina, Suspekt, Christopher, Jonah Blacksmith og Jada.  

Og det er et program, der begejstrer det nordjyske publikum. I hvert fald kunne Nibe Festival mandag aften melde ud, at den sidste lørdagsbillet til festivalen solgt.

- Det glæder os selvfølgelig også, at vi på nuværende tidspunkt får ros for vores program, og ligeledes at det kan ses på billetsalget. Vi ser megameget frem til at byde tæt på 20.000 daglige kulturnydere og -ydere velkommen til nogle uforglemmelige oplevelser fyldt med fællesskab, duften af skov og magiske øjeblikke på en, forventeligt, totalt udsolgt festival, siger Peter Møller Madsen. 

Nibe Festival 2025 afvikles i Skalskoven i dagene 2. - 5. juli.

- Vi skal snart på ferie, og så er det altid skønt at have lidt farve på kroppen, inden man kommer afsted.

Sådan siger 57-årige Morten Hansen fra Brønderslev, der, undtagen om sommeren, går i solarie én gang hver 14. dag.

Han tænker da også over de sundhedsrisici, der kan være forbundet med at tage sol i solarie.

- Jeg tænker over det ligesom med alt muligt andet, man ikke må. Vi må ikke drikke for mange øl, vi må ikke drikke for meget vin; op i røven med det, det må jeg sgu sige. Vi skal jo dø af en eller anden grund, siger Morten Hansen, der arbejder som produktionsleder i en stor stålvirksomhed.

Selvom solcentrene havde deres storhedstid med 00'ernes skønhedsidealer, er den begyndt at vinde indpas hos især den yngre del af befolkningen igen, hvor det især er kvinderne og pigerne, der lægger sig under det ultraviolette lys for at jagte den helt rigtige kulør.

Derfor skaber det bekymring hos Kræftens Bekæmpelse, at en aktindsigt TV 2 har fået viser, at Sikkerhedsstyrelsen siden 2020 har udført 451 tilsyn med Danmarks omtrent 650 solarier. Ved 247 tilsyn blev der konstateret overtrædelser af solarieloven.

Overtrædelserne kredser sig om manglende beskyttelsesbriller til kunderne, ligesom det flere steder er konstateret, at der ikke hænger den lovpligtige plakat fra Sundhedsstyrelsen

Har ført til politianmeldelser

Siden 2020 har tilsynene ført til, at Sikkerhedsstyrelsen har politianmeldt et dansk solcenter 71 gange. Det sker blandt andet, hvis en kontrolmåling viser for høj stråling. Det er sket i 26 af politianmeldelserne, viser aktindsigten.

- Jeg synes, det er helt utroligt. Vi er i den situation, at selv hvis man overholder loven, så er strålingen kræftfremkaldende, så når der er for høj stråling, er risikoen naturligvis endnu højere, siger projektchef i Kræftens Bekæmpelse Per Dalum til TV 2.

Men det er altså ikke noget, der vækker bekymring hos Morten Hansen i Brønderslev, selvom han selvfølgelig mener, at solarierne skal overholde loven.

- Det er selvfølgelig ikke godt, det kan vi hurtigt blive enige om. Man skal jo holde sig til loven, men hvis man ellers gør det, ser jeg ikke noget større problem i at tage sol, siger han.

Og du er tryg ved at benytte et solcenter?

- Ja, det vil jeg sige. Jeg har haft et derhjemme engang, og det brugte jeg altså også.

Hvad kunne få dig til at stoppe med at gå i solarie?

- Hvis der var sommer hele året rundt, så var det ikke nødvendigt.

Der hænger jo nogle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen inde i solarierne om, at de sådan set fraråder, at man går i solarie. Hvad gør det af indtryk på dig?

- Ingenting. Det må jeg godt nok indrømme. Den er sgu ikke ret meget længere. Det gør ikke ret meget indtryk på mig.

Hvorfor ikke?

- Jamen, det er, som man siger, at der er sgu så meget i livet, der er farligt. Prøv at tænk så, hvis vi skulle tage hensyn til alt. Livet bliver fandme kedeligt, så.

Der er en helt speciel ro i lokalet, når de 13 kvinder fordyber sig i hver sit projekt.

Med en pensel i hånden og et stykke ler i den anden maler de på keramik. Noget, der pludselig er blevet utrolig populært – især blandt det kvindelige køn, lyder det.

- Der er næsten fuldt hus hver eneste dag herinde. Især kvinderne er helt vilde med det her, siger indehaver af Home Art i Aabybro, Torben Christiansen.

Home Art opstod egentlig blot, fordi Torben Christiansen i forvejen havde et tomt lokale i Aabybro, som han ikke vidste, hvad han skulle bruge til.

- Men så synes kvinderne, at der skulle åbnes en keramik-cafe herinde. Så jeg tog en chance, og jeg har ikke fortrudt det siden.

Og det skulle vise sig at være en god ide.

Se indslaget fra keramik-værkstedet her:

Stresset hverdag

I starten åbnede det kreative værksted to gange om ugen. Men allerede nu har de været nødt til at udvide åbningstiderne.

Nu holder de åbent fem dage om ugen.

- Der kommer bare flere og flere kunder for hver eneste dag. Det er meget populært lige for tiden, fortæller indehaveren.

Og det har fået Torben Christiansen til at tænke i nye baner.

For han arrangerer nu også både polterabend og børnefødselsdage i det kreative værksted.

Den kommende weekend er der lagt hele to polterabender i kalenderen.

- Folk fordyber sig i det her, og det får dem til at slappe af. Mange har en stresset hverdag til dagligt. Så det er rart, at de kan komme herind og slappe af. Og det gør jo ikke os noget, siger han.

Solcellepaneler i flere meters højde, lynafledere der potentielt kan rage helt op til 15 meter i vejret samt en transformerstation op til 8,5 meter i højden.

Netop dét kan være fremtiden på et 190 hektar stort område nord for Bouet nær Aalborg.

Byrådet i Aalborg Kommune har nemlig godkendt indstillingen fra By- og Landskabsudvalget vedrørende et nyt såkaldt kommuneplantillæg, der giver grønt lys til opførelsen af en solcellepark.

26 stemte for solcelleparken, mens Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne var imod, da indstillingen var på dagsordenen på byrådsmødet mandag 10. februar.

Peter Lindholt fra Danmarksdemokraterne var en af dem, der havde håbet på et andet udfald. Han så gerne, at man sendte kommuneplantillægget tilbage til By og Land og lavede en ny vurdering.

- Siden energiarealerne blev udpeget, er der sket meget, og vi er blevet klogere på de udfordringer, som venter os i fremtiden. Vi skal eksempelvis tage meget mere hensyn til drikkevandsområder, siger 2. viceborgmesteren og gruppeformanden for Danmarksdemokraterne i Aalborg Kommune og tilføjer:

- Desuden er det nærmest det eneste sted, hvor der er mulighed for at udvikle Aalborg, og det er et attraktivt erhvervsområde. De fleste andre steder er omfattet af fredninger eller andet, siger han, inden han gør det klart, at Aalborg Kommune har brug for nye arbejdspladser, som kan være med til at sikre velfærden i kommunen.

Savner rettidig omhu

Peter Lindholt er også modstander af, at solcelleparken står til at blive bygget helt ud til landevejene.

- Der er bred enighed om, at sådan en solcellepark jo ikke ligefrem ser pæn ud. Den er ikke for køn, fortæller han.

Solcelleparken skal opføres på arealerne mellem Hjørring Landevej og Loftbrovej. Planerne giver også mulighed for at etablere tilhørende adgangsveje, beplantningsbælter, spredningskorridorer og transformerstationer.

Realiseringen af projektet skønnes ikke at koste kommunen noget. Opstilleren af solcelleparken, European Energy, skal tilmed betale et endnu ukendt beløb til en grøn pulje. Beløbet skal kommunen administrere, og det skal omsættes til konkrete projekter i nærområdet.

Ifølge Peter Lindholt er det dog endnu ikke afklaret, hvem der kan få gavn af pengene.

- Det er rettidig omhu at få det på plads, før vi sender noget i høring, lyder det fra byrådspolitikeren.

Forude venter en høringsperiode på otte uger, hvor borgere kan komme med indsigelser til projektet. Først derefter venter en eventuel andenbehandling af projektet.

Der forventes en samlet effekt på op til 195 MW med en produktion op til 195.000 MWh/år. Det svarer til elforbruget i cirka 39.000 husstande.