Det nytter ikke at lukke øjnene for henvendelser fra det offentlige.

For hvis du ikke selv vil komme til myndighederne, så kommer politiet til dig.

I Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland Kommuner er Nordjyllands Politi klar til at starte patruljebilen for at hente nordjyder til Fogedretten.

- Jeg vil selvfølgelig ikke afsløre hvilke dage det er, men jeg kan roligt afsløre, at det kan blive på alle tider af døgnet, på alle tider af ugen, og det kan også både blive på ens bopæl, ens arbejdsplads, eller hvor man ellers måtte kunne findes, pointerer Lars Rosenvinge, der er politikommissær ved Sagscenter Himmerland i Hobro.

Det koster masser af timer hos både Nordjyllands Politi og Fogedretten, at nordjyderne udebliver, når de er indkaldt til at møde i Fogedretten for at få styr på deres gæld. Eksempelvis koster det to betjente og en politibil, hver gang en dårlig betaler skal hentes.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi skal bruge tid på sådan nogle ting her, når man godt kan forestille sig, at der er vigtigere ting, politiet kan bruge sin tid på, siger Lars Rosenvinge.

Forsinker sagerne

I Fogedretten i Aalborg planlægger de ligefrem efter, at folk ikke møder op. Alligevel bliver der også her spildt tid på borgere, der bliver væk.

- Det er klart, det betyder noget for sagsbehandlingstiden, at folk udebliver fra at møde i Fogedretten. Det betyder både, at vi skal have fat i sagerne flere gange, når vi skal behandle en sag, og det betyder også, at vi kommer længere ud i tid, når vi berammer sager, forklarer funktionschef ved Fogedretten Tina Nørgaard Pedersen.

Både politi og fogedret har derfor en klar opfordring til de dårlige betalere derude: Få styr på gælden, når myndighederne beder om det.

- Det er en "skal-ting" det her, og det forsvinder ikke af sig selv, så hvis ikke man gør det, så vil vi komme ud, påpeger Lars Rosenvinge.

De fleste lokalsamfund i Nordjylland har frivillige, som yder en ekstra indsats, uden nogen form for fortjeneste - udover glæden ved at bidrage.

En af dem er Kristian Petrussen, der i godt og vel et halvt år har samlet affald op rundt i Hirtshals. Han flyttede i 2017 fra Grønland til Hirtshals.

- Da jeg flyttede hertil, kunne jeg godt se der lå en masse på vejene der skulle samles op, fortæller Kristian Petrussen, der til dagligt arbejder som rengøringshjælper.

Men arbejdet afholder dog ikke Kristian Petrussen fra at bruge cirka to timer næsten hver dag på at samle affald op.

- Ofte, mens jeg går rundt og gør det, så har jeg tit tænkt, at hvis man elsker byen, så kan man godt gøre det sådan her, lyder det.

Hør Kristian fortælle om hans affaldsindsamling her:

Værdsat af lokalsamfundet

Skulle man være i tvivl om, at borgerne i Hirtshals er glade for Kristian Petrussens arbejde, skal vi ikke længere tilbage end til december, for at få svar på det.

Her meddelte Kristian Petrussen på Facebook, at indsamlingen af affald så ud til at stoppe, fordi hans tang til at samle affald med gik i stykker. Og det ville borgerne ikke høre tale om.

- Efter at jeg skrev på Facebook, at jeg ikke kunne gøre mere., så var der mange der skrev, at de kunne hjælpe mig med at købe en anden. Så stod jeg med to styks derefter, og så kunne jeg gå i gang igen, siger Kristian Petrussen.

Også erhvervslivet sætter stor pris på Kristian Petrussens arbejde. Derfor gik flere af byens butikker sammen til at give ham en julegave, der bestod af både gaver og gavekort.

- Det betyder utroligt meget at Kristian gider gå rundt og samle affald op, fordi vi har en meget flottere by nu, end med alt det skrald, før han begyndte at samle op, fortæller butiksbestyrer i Kødboxen, Jan Hansen.

Kristian Petrussen er dog ikke gået fri for nogle trælse kommentarer, som der gjorde grin med ham. Men igen, da Kristian Petrussen sagde at han ville stoppe grundet kommentarerne, slog lokalsamfundet til igen.

- Der var mange der skrev på Facebook, at jeg ikke skulle stoppe. Og det blev jeg meget glad for, at folk siger at det er godt. Så derfor stopper jeg ikke.

For knap et år siden – nærmere bestemt 14. februar 2024 - fik en dengang 30-årig mand med bopæl i Nørresundby uventet besøg af Nordjyllands Politi.

På adressen fandt politiet et stort arsenal af euforiserende stoffer.

Det fremgår af et anklageskrift mod manden, der nu er fyldt 31 år.

Stofferne talte blandt andet 306 gram amfetamin, 1,7 kilo hash, 3 gram kokain, 20 methylphenidat-piller og 50 tramadol-piller.

Mængden af stoffer var så tilpas stor, at manden blev varetægtsfængslet og sigtet besiddelsen.

En ulykke kommer sjældent alene

Efter at have tilbragt 14 dage i politiets varetægt blev den 31-årige løsladt.

Men allerede 30. april 2024 var den så gal igen.

Om formiddagen troppede politiet endnu en gang op på adressen i Nørresundby.

Denne gang fandt de amfetamin i lejligheden.

Derudover fandt politiet også to sværd, en machete, en dolk og to pebersprays på adressen.

Det fremgår af anklageskriftet mod den 31-årige, at der er tale om en tilståelsessag.

Dermed forventes det, at han tilstår hele molevitten, når han tirsdag skal møde for Retten i Aalborg.

Hos Dansk Blindesamfund er man mandag ude med en opsang til de danske politikere: Dét må I kunne gøre bedre!

Det sker, efter TV2 Nord har afdækket dén forskelsbehandling, blinde Maria-Louise Lundqvist oplever som studerende på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg.

Ifølge hende bruger hun adskillige timer ekstra, ud over sit i forvejen travle ugeskema, på at oversætte undervisningsmaterialet til punktlæsning, så hun kan forstå det.

En oplevelse, der ifølge Dansk Blindesamfund langt fra er enkeltstående.

- Uddannelsesområdet er ikke fulgt helt med tiden i forhold til, at uddannelserne bruger helt andre medier og ressourcer - og kører i et helt andet tempo, end de gjorde for 15 år siden, siger næstformand Diana Stentoft.

Kan ende på førtidspension

Maria-Louise Lundqvist oplever, at der er store strukturelle udfordringer for handicappede i det videregående uddannelsessystem.

Noget, man udmærket kender til - og begræder - hos Dansk Blindesamfund.

- For Marie Louise er det fuldstændig tragisk, at hun står i den situation, hun før. Men for samfundet er det også meget dyrt, hvis man ikke sikrer uddannelse for dem, der rigtig gerne vil og har ressourcerne, for så ender man på passiv forsørgelse og skal forsørges resten af sin tilværelse - uden samfundet nødvendigvis får en masse tilbage, lyder det fra Diana Stentoft.

Hun mener, det vil være "billigt" at hjælpe Maria-Louise til nemmere at kunne følge med i undervisningen på Det Jyske Musikkonservatorium.

- Her har vi en meget stærk kvinde med mange ressourcer, og derfor er det helt meningsløst, at man ikke vil bruge de relativt få ressourcer på at sikre, hun kan have et job og beskæftigelse, siger Diana Stentoft.

For at hjælpe dén udvikling på vej, råder Dansk Blindesamfund de danske uddannelsesinstitutioner til én særlig ting:

- Man bør fokusere mere på ikke at bruge materialer, der ikke er tilgængelige for alle brugergrupper - ikke bare blinde og svagtseende, men for alle, mener næstformanden.

Lige præcis én uge efter regeringens udspil til nyt fiskeriforlig besøgte fiskeriminister Jacob Jensen (V) mandag Læsø.

Her mødtes han blandt andre med lokale repræsentanter for fiskerierhvervet for, med egne ører, at høre de bekymringer, fiskerne har, hvis det bliver forbudt at fiske med bundtrawl i store dele af Kattegat - hvilket er det, regeringen foreslår.

Situationen er alvorlig

I sidste uge kom det frem, at ikke bare fiskerne, men hele lokalsamfundet på Læsø, var i fare for at lukke ned, hvis regeringen gør alvor af, at det skal være slut med at fiske med bundtrawl.

Situationen er så alvorlig, at fiskerne nu er klar til at gå helt nye veje for fortsat at få lov til at fiske blandt andet jomfruhummere fra Kattegat.

- Vi har sagt til ministeren, at vi er klar til at afprøve andre skovle med en mindre bundpåvirkning, men vi er nødt til at fiske i det område, som de har lukket. Vi kan ikke undvære de områder, siger formand for Læsø Fiskeriforening Thomas Christiansen.

Det kræver en investering tæt på mange hundrede tusinde kroner for Læsøfiskerne at skifte trawlet ud, og de udgifter regner formanden for fiskeriforeningen med at få delvist dækket.

- Vi skal have hjælp til det, for det kan den enkelte fisker ikke klare alene, siger Thomas Christiansen.

Overraskende bud

Den overraskende melding om at indgå i en forsøgsordning med moderne og mere skånsom form for fiskeri med såkaldte flydeskovle som fangstredskaber i stedet for traditionel bundtrawl blev der lyttet til rundt om bordet, da fiskeriministeren var på besøg.

- Jeg er meget glad for den snak, vi har haft i dag, og jeg har også fået meget gode input med. Jeg er ikke døv i forhold til det, der bliver sagt, siger Jacob Jensen og tilføjer, at det naturligvis endnu er for tidligt at sige noget om, hvordan de kommende fiskeriforhandlinger lander.

- Jeg har et udspil fra en fælles regering, som jeg står fuldstændig på mål for, men jeg står selvfølgelig også her for at høre på, hvad der bliver sagt - og forhåbentlig kan lande en bred politisk aftale til gavn for fiskeriet i hele Danmark - og også af hensyn til de udfordringer specifikt, der er i forhold til Læsø, tilføjer ministeren.

Glæder borgmesteren

Fiskerierhvervet er vigtigt for Læsø, og får fiskerne ikke lov til at fortsætte fiskeriet, forudser borgmesteren, at det vil koste Læsø dyrt.

Efter mandagens møde med ministeren og fiskernes udmelding om at afprøve en mere skånsom fiskerimetode, tør borgmesteren håbe på en løsning.

- Det er alvorligt, men jeg er mere fortrøstningsfuld i dag end for en uge siden, siger Tobias Birch Johansen (V) og tilføjer:

- Der findes muligheder, der findes løsninger, og det skal vi sørge for, kommer til at ske, så vi kan beholde vores ø i fremtiden.