Det er ikke muligt at blive klogere på fortiden ved blot at kigge med det blotte øje, og derfor tog arkæologer i november sidste år en mobil georadar i brug i håbet om at få nye oplysninger om den kirke, der tidligere lå ved Aalborg Kloster.

Resultaterne af undersøgelserne er nu kommet.

- Det ser ud til, at der er fundamenter eller murværk, der strækker sig sydligere end den mindre kirke, som de skriftlige kilder nævner, siger Christian Vrængmose Jensen, der er arkæolog ved Nordjyske Museer, og uddyber:

- Resultaterne viser også, at der er omfattende rester af et fundament på nordsiden af det område, hvor man må formode, at den nævnte lille kirke lå - altså ind inde i den nuværende klosterhave. Kirken har derfor sandsynligvis været større end en enkel og enskibet kirke.

'En skøn lille kirke'

Historien om Helligåndsklostret i Aalborg - i dag blot Aalborg Kloster - begyndte i 1431, hvor der blev oprettet et såkaldt helligåndshus med egen kirke. Det blev et ganske rigt kloster, der i løbet af middelalderens slutning frem mod reformationen i 1536 byggede et ret omfattede kompleks, der endnu er bevaret - bortset fra kirken.

Der er ikke meget viden bevaret om klosterkirken, som i skriftlige kilder er beskrevet som 'en skøn lille kirke'.

En undren over den forsvundne klosterkirkes størrelse var baggrunden for, at arkæologer efter en henvendelse fra Aalborg Kloster valgte at scanne området med georadar.

- Scanningen viste ikke sikre spor efter en treskibet kirke mod syd på den nuværende parkeringsplads, men eventuelle stenfundamenter kan selvfølgelig været plyndret ved kirkens nedrivning, hvorved de vil være svære at se med georadar, siger Christian Vrængmose Jensen, som kalder undersøgelsen en 'delvis succes'.

- Vi ved nu, at den hidtil foreslåede kirke ikke er retvisende for klostret. Og måske mere vigtigt, så ved vi, at der rent faktisk findes rester af klostrets kirke bevaret under jorden.

Kan føre til flere undersøgelser

Hos Aalborg Kloster vækker resultatet af undersøgelsen begejstring.

- Det er en rigtig spændende fase for Aalborg Kloster, nu hvor vi sammen med Nordjyske Museer afsøger den middelalderlige klosterkirke. Om få år har klosteret 600-års jubilæum, og det vil være utrolig interessant, hvis vi nu kan få lagt flere brikker til den tidligste kirkes historie, siger klosterforstander Flemming Møller Mortensen.

På baggrund af scanningerne kan der blive sat gang i en større arkæologisk undersøgelse.

- Hvad er det jorden i munkenes gamle abildgård gemmer på? Til foråret vil vi forhåbentligt blive klogere, for klosteret er netop nu i gang med at undersøge, om det er muligt at lave egentlige arkæologiske udgravninger netop der, hvor radarundersøgelsen nu viser ret massive bygningsrester, siger Flemming Møller Mortensen.

Flere nordjyske vandselskaber får del i den pulje på knap 70 millioner kroner, der er afsat til at beskytte drikkevandet.

Det oplyser Miljø- og Ligestillingsministeriet i en pressemeddelelse.

- Det danske drikkevand er en af vores mest værdifulde ressourcer, men det er også under stigende pres. Et pres, som vi har et ansvar for at beskytte det imod, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).

Derfor bliver 67,4 millioner kroner fra Drikkevandsfonden nu fordelt til 15 projekter, der beskytter områder med drikkevandsboringer. Fire af projekterne er nordjyske.

- Med Drikkevandsfonden støtter vi vigtige lokale projekter, der gør en forskel for drikkevandet, hvad end det handler om skovrejsning, sprøjtefrie områder eller opkøb af jord. Det er en vigtig og målrettet indsats, siger Magnus Heunicke.

Skal opkøbe jord

Vandforsyningen Sejlflod Kanten i Aalborg Kommune får over otte millioner kroner i støtte til to projekter. Det ene handler om at opkøbe 97,5 hektar jord, som er det eneste sted i området, hvor kvaliteten af grundvandet gør det muligt at indvinde drikkevand. Det andet handler om lodsejerkompensation.

Forsyningsselskabet Ejdrup-Vegger i Vesthimmerlands Kommune får 180.000 kroner til et projekt, som omhandler indgåelse af en frivillig aftale om dyrkningsrestriktioner.

Hjørring Vandselskab får 3,1 millioner kroner til jordopkøb, der skal beskytte selskabets kildepladser.

Drikkevandsfonden blev etableret som en del af finansloven for 2022. Der er i perioden fra 2022 til 2025 samlet afsat 170 millioner kroner til at beskytte drikkevandet.

55 procent af landets befolkning frygter at miste synet mere end nogle af de andre sanser. Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for Øjenforeningen. Alligevel er det kun halvdelen, der får testet deres syn mindst en gang om året.

Men en synstest kan faktisk vise sig at være livsvigtig.

Det var den i Lars Boelts tilfælde. Han var i efteråret sygemeldt fra sit arbejde.

- Mine kollegaer og min familie følte, at der var noget i vejen med mig. Jeg var ikke mig selv, jeg havde ikke den energi, jeg plejede, og jeg var heller ikke så glad, som jeg plejede at være, fortæller Lars Boelt.

Ingen kunne finde problemet

Efter sygemeldingen tog Lars Boelt en stresstest, der ikke viste stress. Derfor gik man ud fra, at der var tale om mental træthed. Derudover opsøgte han også en psykolog og kostvejleder, samt en fysioterapeut, da Lars Boelt havde hovedpine.

Lige lidt hjalp det, for ingen kunne helt konkret finde ud af, hvad problemet var. Men om det var skæbnens eller tilfældighedens lod, så tog Lars Boelt 11. november til en synstest hos Louis Nielsen i Hjørring.

- Under min sygemelding så jeg en reklame i fjernsynet for en synstest hos Louis Nielsen. I og med at det var lang tid siden, jeg sidst fik tjekket mit syn, tænkte jeg, at det nok var tid til dét, forklarer Lars Boelt, der tilkøbte sig et sundhedstjek.

Og det sundhedstjek skulle vise sig at være livsvigtigt.

Ender i MR-scanner et døgn efter

Optikeren i Louis Nielsen så nemlig, at Lars Boelts synsnerver var hævet kraftigt, og han blev derfor sendt videre til en øjenlæge. Allerede dagen efter røg han i en MR-scanner.

- De ser en stor knude på syv gange syv centimeter i højre side af mit hoved. Så jeg bliver indlagt med det samme.

Se indslaget med Lars Boelt herunder:

Havde ro i maven

Grundet knudens størrelse røg Lars Boelt på operationsbordet 15. november. Efter otte timer blev knuden succesfuldt bortopereret, og han kom allerede hjem mandagen efter operationen.

Selvom meldingen kom som et chok for Lars Boelt, havde han dog alligevel ro i maven. Han har nemlig en yngre bror, som hele fire gange har været igennem samme forløb.

- Man regner jo ikke med, at man til en synstest opdager, at man har en knude. Men jeg har kendt forløbet, så jeg var faktisk ret tryg ved det. Selvfølgelig var det en stor operation, men jeg tog det ganske roligt, lyder det fra Lars Boelt.

'Har fået et helt nyt liv'

Efter noget genoptræning vendte Lars Boelt efter nytår tilbage til sit job hos Bravida, først på halv tid og nu på fuld tid.

- Jeg har fået et helt nyt liv. Min energi er vanvittig, og det siger mine kollegaer og min familie også. De har fået den gamle Lars igen.

Også hos Øjenforeningen ønsker man at øge opmærksomheden omkring øjensygdomme og vigtigheden af synstest.

Øjenforeningen tilbyder derfor, i samarbejde med flere af landets optikkere, i denne uge gratis synstest.

- Mange danskere tror, at de først skal reagere, når de oplever synsproblemer. Ofte kan et simpelt synstjek sikre, at du opdager synsproblemer og øjensygdomme i tide. I Øjenforeningen ved vi, at synet er helt afgørende for vores livskvalitet. Det handler om at se godt hele livet, siger Marijke Vittrup, der er direktør i Øjenforeningen.

Det er ikke uden omkostninger for miljøet, når de danske fiskere begynder at tanke deres kuttere i Sverige for at omgå den omdiskuterede CO2-afgift.

Hvis én enkelt fiskeskipper fra Hanstholm skal sejle til Göteborg for at tanke for derefter at sejle ud at fiske og igen ind til land, ender det med at have en ekstraordinær CO2-udledning på cirka 10 ton. På et år bliver det til 400 ton CO2. Det viser en udregning, som virksomheden Malik Energy i Aalborg har lavet.

Det svarer til 400 elbiler, der kører rundt i et år. For at indfange den CO2, vil det kræve at 20.000 træer vokser i et år.

Malik Energy, der har lavet udregningen, lever af at sørge for brændstof til fiskerierhvervet.

Laver I så ikke denne beregning, fordi I mister penge på den nye CO2-afgift?

- Nej, for vi hjælper dem også med brændstof i Göteborg. Vi har simpelthen lavet udregningen, fordi vi mener, det er så urimeligt, det der foregår. Man skævvrider konkurrencen for de danske fiskere, som i forvejen har det hårdt, siger Steen Møller, der er administrerende direktør i Malik.

- Det er alt for let at kritisere nu

Direktøren forstår ikke, hvordan den nye CO2-afgift kan være et grønt tiltag, når det ender med at fiskerne tager til udlandet og tanker. Han fortæller, at han bare siden i mandags har fået forespørgsler fra seks fiskere, der skulle tanke i udlandet. Fem har tanket i Sverige og en har tanket i Holland.

- Det er også et problem, at det ender med at koste arbejdspladser i Danmark. Også for følgeerhvervene, siger direktøren for Malik Energy.

Det er det lokale folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne, Kristian Bøgsted, helt enig i. Partiet står uden for aftalen, og ifølge folketingsmedlemmet har han forsøgt at råbe ministeren op i sagen.

- Det er håbløst, at vi i Danmark går enegang og indfører sådan en afgift. Vi tvinger dem jo til at tanke i udlandet, og det gør de, for at deres forretning kan overleve. Det redder jo ikke klimaet, siger han til TV2 Nord og tilføjer:

- Jeg har stillet mange spørgsmål til ministeren, men det er som om, at der bare er total radiotavshed. Man kan få mistanke om, at de vil lukke helt ned for fiskeriet i Danmark.

Men den kritik falder ikke i god jord hos den socialdemokratiske fiskeriordfører på Christiansborg, Bjarne Laustsen.

- Hvad vil Kristian Bøgsted fra Danmarksdemokraterne? Vil han være med i en aftale eller vil han bare skælde ud? Aftalen er vedtaget med et bredt flertal. Det er alt for let bare at kritisere nu. Har Danmarksdemokraterne selv fremlagt en politik? lyder det skarpt.

Kompensationsudspil er på vej

CO2-afgiften betyder, at diesel til fiskerierhvervet nu er blevet to kroner dyrere per liter at tanke, og dermed ender med at være en meget omkostningsfuld affære for fiskerne, hvis de skal tanke hjemme. I weekenden udtalte en fisker, at det koster ham en nedgang på 10-15 procent.

Dertil kommer, at fiskerne måske begynder at lande deres fisk i Sverige - og dermed går Danmark glip af danskfangede fisk.

Onsdag indrømmede socialdemokratiets fiskeriordfører Bjarne Laustsen, at landets fiskere er havnet i en uheldig situation, der er uhensigtsmæssigt.

Bjarne Laustsen siger dog til TV2 Nord, at der skulle være gode nyheder på vej til fiskerne. For ifølge socialdemokraten er et udspil til kompensation til fiskerne nemlig på trapperne.

- Jeg får bare at vide, at det skulle være i den her uge.

Kan du fortælle lidt om, hvad udspillet indebærer?

- Det ligger over mit løntrin, siger fiskeriordføreren.

Et udspekuleret svindelnummer har kostet tre foreninger i Snedsted over 100.000 kroner, og nu advarer politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet andre foreninger mod de kriminelle.

Ifølge de oplysninger, TV MIDTVEST er kommet i besiddelse af, har svindleren udgivet sig for at være fra politiet. Gennem en flere timer lang telefonsamtale, har den falske betjent manipuleret et af medlemmerne fra foreningslivet i Snedsted til at overføre de mange penge til en såkaldt sikkerhedskonto.

En metode, som politiet normalt ser blive brugt målrettet mod private, fortæller Kresten Munksgaard, der er leder af afdelingen for forebyggelse og analyse i National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.

- Svindleren ringer og udgiver sig for at være fra banken eller fra politiet. De fortæller, at ens bankkonto er blevet hacket, og at man derfor skal skynde sig at sende sine penge i sikkerhed på en konto, som svindlerne har adgang til, fortæller han.

Politiet har set flere tilfælde, hvor svindlerne kan finde på at oplyse navne og medarbejdernumre på rigtige medarbejdere i politiet, hvilket øger opkaldets troværdighed. På den baggrund, er der grund til at advare ekstra mod svindlen.

- Ingen i politiet eller fra andre myndigheder vil bede dig om at overføre penge, eller udlevere dine MitId oplysninger, via telefon, mail eller sms, siger Kresten Munksgaard videre.

NSK-lederen opfordrer i den forbindelse til, at der ringes til 114 for at få bekræftet henvendelsen.

- Vi ser jævnligt, at svindlere forsøger at franarre penge fra foreninger. Derfor er det noget vi løbende advarer om. Også i det her tilfælde, siger Kresten Munksgaard.

En række organisationer, blandt andre DGI, har tidligere advaret sine medlemsforeninger om risikoen for at blive udsat for svindel. 

For et par år siden var det den såkaldte ”direktør-svindel”, hvor kassereren modtager en mail fra en falsk formand, der beder kassereren købe gavekort eller lignende, overføre et beløb til en udenlandsk konto, eller betale en falsk faktura.

I Snedsted lykkedes det altså en falsk politibetjent, at lænse Snedsted Borgerforening, Snedsted Bladet og Snedsted Amatører for de mange tusinde kroner.

Formanden for Borgerforeningen, Claus Martinussen ønsker ikke at udtale sig yderligere om sagen, men kaldte det i weekenden et slag for byens foreningsliv.

- Det er jo ufatteligt, at det er sket. Nu havde vi endelig skrabet mange penge sammen, så vi kunne lave en hel masse i byen. Og så er de bare væk. Det må ikke ske igen, sagde formanden.