Ida og Gustav tog fra Aalborg til USA: Ikke som på TV!

Ida Nørtoft Olesen og Gustav Lund har begge samfundsfag på A-niveau. Foto: Almedina Boskailo

Elever og undervisere var sendt afsted fra Aalborghus Gymnasium til både Washington og New York.

Det er ikke længe siden, at de to samfundsfagsinteresserede elever, Ida Nørtoft Olesen og Gustav Lund, vante klasselokaler blev skiftet ud med ture i to amerikanske delstater.

- Vi besøgte både New York og Washington på vores studietur for at opleve det amerikanske valg helt tæt på, fortæller Ida Nørtoft Olesen, der er 19 år gammel.

Det var noget af en overraskelse, der mødte dem, da de kom rundt i de to stater, der traditionelt stemmer blåt (Demokraterne, red.) på valgdagen 5. november.

- Valgkampen ser slet ikke ud, som den vi får vist på TV. Vi så den nærmest ikke i gadebilledet, lyder det fra Gustav Lund på 18.

Begge elever oplevede, at der slet ikke var valgkamp over det hele i hverken New York eller Washington, men at alt fokus lå på de såkaldte svingstater - hvor det ikke et til at spå om, hvem der vinder af de to kandidater Donald Trump og Kamela Harris.

Et crash-course i amerikansk politik

Det var vigtigt for deres lektor Almedina Boskailo, at eleverne lærte, hvor valgkampen reelt set foregår, og hvilken betydning, det har, for de danske elever, når en amerikansk præsident vælges.

- Det har jo en kæmpe indflydelse på de emner, som de unge interessere sig for. Og så er det godt for dem at vide, hvordan det fungerer med stemmetal og valgmændende i USA, som jo er meget anderledes fra det danske, lyder det fra Almedina Boskailo, lektor i samfundsfag og tysk på Aalborghus Gymnasium.

De to unge samfundsfagsinteresserede er dog ikke alene om den store nysgerrig på det amerikanske valg.

Stor valgfest på gymnasiet

Tirsdag 5. november afholder Aalborghus Gymnasium nemlig deres årlige valgfest, som Almedina Boskailo står i spidsen for.

- Det er jo vildt fed for eleverne, at de kan opleve sådan et valg her live. Dengang chokket med Hillary Clinton kom, da hun ikke blev valgt, var det jo et vildt historisk øjeblik, som eleverne var vidne til.

De seneste otte år har Aalborghus Gymnasium afholdt valgfest til amerikanske valg.Foto: Almedina Boskailo

I år kan et lignende, historisk scenarie udspille sig, når Kamala Harris og Donald Trumps præsidentkampagne rammer sit klimaks. Og eleverne glæder sig til at deltage i arrangementet.

- Det er et godt initiativ, at gymnasiet gør det til et socialt arrangement, hvor vi alle sammen kan mødes - og så får vi også indsigt i, hvordan resultatet får indflydelse på Danmarks fremtid, fortæller Ida Nørtoft Olesen.

I alt er der allerede nu tilmeldt 115 elever til arrangement, og Gustav Lund glæder sig også.

- Det giver altså noget, at man følger det på egen hånd uden for undervisningslokalet. På studieturen lærte vi allerede om, hvordan en Harris og en Trump fremtid hver i sær kunne se ud. Det bliver sjovt at se til arrangementet.

Tidligere har blandt andet den tidligere minister, Rasmus Prehn(S), holdt oplæg til arrangementetFoto: Almedina Boskailo

Undervisningen forstærker interessen

Både Ida Nørtoft Olesen og Gustav Lund bliver undervist af Almedina Boskailo i Samfundsfag, og det har været med til at gøre amerikansk politik endnu mere spændende for dem.

- Vi har jo valgt samfundsfag på A-niveau, så vi har jo interessen. Men efter vores studietur er jeg virkelig blevet bevidst om, hvor meget Amerika påvirker Danmark, fortæller Ida Nørtoft Olesen.

Begge elever har også brugt god tid på at følge valgkampen, der afgøres om lidt - og hvis de nu kunne stemme, havde de sat den samme sted.

- Kamala Harris. Jeg tror, det er mest fordelagtigt for Danmark og verden. Særligt hvis man går op i klimaet og vores verdensorden, som vi kender den i dag, siger Gustav Lund.


Skæg fugl i rørskoven: Sådan fangede Charlotte den lille skægmejse i tagrørene

Foto: Charlotte S. Kristensen, Vester Vandet

Som navnet siger er skægmejsen nem at kende med de tydelige sorte "skæg" striber.

Den er hurtig og utrolig god til at gemme sig. Charlotte S. Kristensen har været heldig at fange den lille skægmejse i tagrørene.

November er for mange lig med Movember, hvor mænd lader overskægget gro for at sætte fokus på mænds sundhed og prostata- og testikelkræft.

Men de fleste får baghjul i dyreriget, hvor den lille fugl skægmejsen kan prale af en ordentlig skovsnegl. Det viser nogle fantastiske billeder, som vi har fået tilsendt fra Charlotte S. Kristensen, der med et grin konstaterer, at den lille mejse er sådan en skæg fugl.

Hannen har tydelige sorte striber, der altså ligner et stort og flot overskæg, og så er det en fugl der udelukkende holder til i rørskoven, hvor den bevæger sig lynhurtigt mellem rørene.

Skægmejse på jagt efter insekter mellem rørene. Foto: Charlotte S. Kristensen, Vester Vandet

- Det kræver derfor lidt tålmodighed, hvis man gerne vil fotografere skægmejserne. De er simpelthen så hurtige og i den tætte rørskov er de bare svære at fange med kameraet, siger Charlotte S. Kristensen, der ofte tager ud i naturen i Thy, hvor hun bor.

Skægmejsen er her hele året 

Det milde efterårsvejr gør, at skægmejsen stadig kan fange små insekter i rørskoven. Når det bliver koldere og insekterne er væk, går de over til udelukkende at spise fra fra blandt andet tagrørene. Skægmejsen har ifølge Dansk Ornitologisk Forening fuldstændig tilpasset sig livet i rørskoven. 

En hård vinter kan betyde, at mange skægmejser bukker under. Men man skal ikke bekymre sig for bestanden af skægmejser. Arten kan nemlig få 3-4 kuld unger om året, og ungerne fra det første kuld kan allerede yngle samme sommer, så selv om der kun er få fugle tilbage i rørskoven efter vinteren så kommer der hurtigt flere.

- Skægmejsen er en bedårende fugl, og det gælder om bare at sidde stille og vente, for det er en lille, nysgerrig fugl, så lige pludselig kigger den frem mellem rørene, siger Charlotte S. Kristensen, der har sendt os de smukke billeder af skægmejsen.

Man skal være hurtig på fingrene for at fange en skægmejse i rørskoven. Foto: Charlotte S. Kristensen, Vester Vandet

Hvalp slikkede på snuspose: Ann måtte give kunstigt åndedræt foran sine børn

Foto: (Privatfoto)

På billedet ses Olga, da hun er på vej på dyrehospitalet.

Hvalpen slugte ikke snusposen, men kontakten var nok til, at hun var ved at miste livet.

Søndag eftermiddag fandt Ann Hvarregaard pludselig sin fire måneder gamle hvalp Olga liggende livløs på gulvet.

- Hun træk ikke vejret, og hendes tunge var helt hvid. Jeg gav hende kunstigt åndedræt, og så fik vi heldigvis liv hende, hvorefter vi skyndte os ud på dyrehospitalet, forklarer Ann Hvarregaard.

Det er frygteligt at tænke på, at mine børn har stået og set det hele. Min datter på seks år kom ind, mens jeg gav hende kunstigt åndedræt, så hun stadig meget chokeret

Ann Hvarregaard

Kort inden havde hun og hvalpen Olga været på gåtur i kvarteret, hvor de bor. Her kom en mand pludseligt over til Ann og sagde, at han troede, at Olga havde spist en snuspose.

- Vi skyndte os at få åbnet hendes mund og få snusposen ud, forklarer hun, mens hun fortæller, at det var ved en børnehave og to meter fra en skraldespand, at hunden havde fundet snusposen.

Efter choket gik Olga og Ann hjem igen, og det var her, at hvalpen pludselig stoppede med at trække vejret.

- Det eneste, jeg tænkte, var, at vi skulle have gang i hende, og det skulle bare være nu, husker Ann Hvarregaard.

'Nåede 'kun' at sutte på den'

Da de ankom på dyrehospitalet, gav dyrlægen Olga noget, som fik hende til at kaste op for at være sikker på, at der ikke var snusposer i hendes mave.

- Hun var ved bevidsthed igen, så hun selv kunne kaste op, og der var heldigvis ikke nogle poser i maven, så hun havde 'kun' nået at sutte på posen, forklarer Ann Hvarregaard.

Olga fik efterfølgende taget blodprøver, tilført væske og blev indlagt natten over, og her fik hun det heldigvis bedre.

- Hun er begyndt at blive mere kvik nu, men hun er stadig ikke som før, og hun har fortsat forhøjet levertal, som vi skal til tjek med i morgen (torsdag, red.).

Ann Hvarregaard og familien har haft Olga, siden hun var otte uger gammel. Foto: (Privatfoto)

'Forbandet svineri'

Før episoden søndag tænkte Ann Hvarregaard ikke meget over snusposer, men efterfølgende har hun set, hvor mange poser, der ligger i naturen og på det specifikke område, hvor hvalpen Olga fandt en pose.

- Jeg forstår simpelthen ikke, at man gør det. Posen lå et par meter fra en skraldespand, og inden i snusdåsen er der et tomt rum til at ligge dem i. Det er noget forbandet svineri, raser hun

Til dagligt er hun selv dagplejemor, og derfor er placeringen meget chokerende for hende.

- Børn kan jo også finde på at tage sådan en i munden og sutte på eller sluge, når man besøger legepladser eller er ude i naturen, det er helt vildt farligt, pointerer hun.

Hele oplevelsen og timerne på dyrehospitalet generelt er heller ikke en billig fornøjelse for familien, og det er ikke fair, selvom man ikke tænker på penge i sådanne situationer, mener Ann Hvarregaard.

- Hvorfor skal jeg bøde for andres svineri? Det skal bare stoppe, og det er egoisme på høj plan, lyder det.

Ann Hvarregaard delte oplevelsen på sine sociale medier. Hun håber på at nå dem, der smider snusposer, så de stopper med det.

'Mine børn har stået og set det hele'

Hele episoden har sat sine spor hos hele familien både forældre og børn.

- Det er frygteligt at tænke på, at mine børn har stået og set det hele. Min datter på seks år kom ind, mens jeg gav hende kunstigt åndedræt, så hun stadig meget chokeret, og hun snakker meget om, at hun er glad for vi ikke mistede hende, og hvor meget hun elsker hende, mens min datter på fire bare er glad for, hun er her, forklarer Ann, der også selv har været påvirket.

- Første dag ville jeg ikke have Olga ud at gå tur, for tænk, hvis det skete igen. Jeg tænkte også meget over, om hun havde taget skade, samtidig var vi bare glade over, at have hende hjemme igen, tilføjer hun.

Ann nåede at poste et billede på sine sociale medier for at advarer andre. Kort efter var Olga ved at dø. Foto: (Privatfoto)

Familien er også blevet meget opmærksomme på de små hvide poser, når de er ude.

- De (børnene, red.) er blevet meget mere opmærksomme på, at vi kunne have mistet hende, og alt det, der skete, men de er også blevet mere bevist om, at der ikke skal ligge sådan noget i naturen.

- Jeg kan ikke gå en tur uden jeg kigger over alt, og jeg flyver ned til Olga, hvis jeg ser hende tygge eller snuse til noget, så det har helt sikkert sat en skræk i livet, konstaterer hun.


Nordjyske borgmestre blæser til kamp mod fynske kollegaer: - Det er da oplagt

Foto: Anders V. Fridberg/Forsvaret

Fyn har lavet alliance for at tiltrække byggeriet af nye krigsskibe - nu ser en nordjysk en af slagsen også dagens lys.

For godt en uge siden trak en fynsk alliance for byggeriet af krigsskibe i arbejdstøjet på Fyn. Og nu melder en nordjysk en af slagsen sig klar til tjeneste.

- Det er da oplagt at trække produktionen af krigsskibe hjem til Danmark og udnytte al den erfaring, vi allerede har samlet i Nordjylland, siger Vesthimmerlands borgmester, Per Bach Lauersen (V) på vegne af de 11 nordjyske borgmestre og regionsrådsformand, Mads Duedahl (V).

For netop nu sidder partierne bag forsvarsforliget og overvejer, hvor i Danmark man skal lægge byggeriet af 55 nye krigsskibe, der repræsenterer en investering på 40 milliarder kroner.

- Her vil vi gerne tilbyde vores hjælp. Hvis der er noget, vi er gode til i Nordjylland, så er det søfart og teknologisk udvikling. Så selvfølgelig stiller vi os til rådighed, når Danmark skal have bygget nye skibe, siger borgmesteren.

Frederikshavn Havn bliver toneangivende

Byggeriet af skibene forventes at skabe en masse nye jobs.

Ikke mindst, når 2,4 af de 40 milliarder skal bruges på at bygge en national skibsfabrik med en moderne industrihal på 160 meter i længden og op mod 800 ansatte.

Også her mener Per Bach Lauersen, at Nordjylland er bedre egnet end Fyn.

- Først og fremmest har vi allerede solid, reel erfaring med skibsbyggeri i Nordjylland. Derudover har vi hele skalaen af maritime underleverandører boende dør om dør. Vi har alle de maritime uddannelser fra ungdomsuddannelser til universitetet. Og så har vi faktisk også fysisk plads til et nyt stort værft heroppe, siger Per Bach Lauersen.

Og selvom Frederikshavn Havn på det seneste måske mest er kendt for at have en rodet økonomi, kan havnen her veksles til en nordjysk fordel, fordi det er en NATO-havn, lyder det.

- Og Frederikshavn Havn er klassificeret som en kritisk europæisk transportkorridor. Ved at bygge videre på den synergi, der allerede findes i Nordjylland, kan vi populært sagt få to og to til at give fem, siger borgmesteren.


Overskuddet er faldet med over to milliarder - alligevel er direktøren tilfreds

Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Virksomheden har i øjeblikket 50 lovende projekter rundt om i verden, hvor alle byggetilladelser er på plads.

- I mange henseender kan vores situation vække misundelse, da vi besidder flere muligheder, end vi i øjeblikket kan realisere. Det betyder, at vores vækst i høj grad er inden for vores kontrol. Med tilstrækkelig finansiering og rekruttering samt integration af talentfulde kolleger er vi godt positioneret til at opnå vores Power Major-status inden 2030.

Sådan lyder det fra Jens Rasmussen, der er CEO for Eurowind Energy A/S, i en pressemeddelelse, selvom virksomhedens overskud før skat er faldet med over 2 milliarder kroner sammenlignet med sidste år. Det viser et netop offentliggjort regnskab.

Overskuddet før skat nåede nemlig 'bare' 119 millioner kroner i år, hvor det sidste år lød på 2,35 milliarder kroner.

Derfor er overskuddet styrtdykket

Årsagen til at selskabet har mistet 95 procent af overskuddet skyldes ifølge Eurowind Energy 'en tydelig tilbagevenden til normalitet sammenlignet med det foregående år, som blev påvirket af udfordringerne ved energikrisen over sommeren og efteråret 2022.'

Indtjeningen blev også ifølge virksomheden påvirket af faldende elpriser på de fleste markeder, hvilket blev forværret af stigende renter gennem året.

- Vi har investeret og udviklet virksomheden i en periode, der bedst kan beskrives som tilbage til normalen. Vi forventer at fortsætte den nuværende tendens, dog med øgede indtægter.

Trods tilbagegangen har det seneste regnskabsår været præget af vækst og øgede investeringer, som virksomheden fortæller er med henblik på at fremme strategien om at blive en Power Major inden 2030, hvilket indebærer, at selskabet bliver blandt de ti største virksomheder i verden af onshore vedvarende energi.

- Samtidig ønsker vi at opretholde et aggressivt tempo i investeringer og udvikling. Vi vil fortsætte med at vokse på tværs af virksomheden inden for udvikling, byggeri og aktivforvaltning, siger Gert Vinther Jørgensen, som er formand for bestyrelsen i Eurowind Energy.

'Vi havde meget travlt'

Virksomheden har i øjeblikket 50 lovende projekter rundt om i verden, hvor alle byggetilladelser er på plads.

- Vi havde en rekordhøj tilstrømning af nye projekter, fik flere projekter end nogensinde til byggeklar-stadiet, havde rekordhøj byggeaktivitet og har nået nye milepæle i Asset Management. Med andre ord: Vi havde meget travlt i 2023/24, lyder det fra direktøren.

Samtidig formåede energikoncernen også at indvie en række parker, herunder Lervik i Sverige og Nørre Økse Sø i Danmark.

Direktøren fortæller desuden, at man er vækstet i antallet af ansatte.

- Vi afsluttede regnskabsåret med 601 kolleger, og det tal vil stige yderligere, lyder det fra Jens Rasmussen.

'Flere milepæle vil blive nået'

Eurowind Energy A/S ændrer nu regnskabsåret, så det følger kalenderåret. Det betyder, at den nuværende finansielle periode vil dække seks måneder fra 1. juli 2024 til 31. december 2024. Koncernen forventer at øge indtjeningen, samtidig med at investeringstempoet vil øges.

Eurowind Energy forventer således, at overskuddet før skat vil ligge i intervallet 746 millioner til 1,044 milliarder kroner for anden halvdel af 2024.

- I den kommende regnskabsperiode forventer vi at gøre mere af det, vi gør rigtig godt: Vi vil udvikle pipelinen, bygge flere vedvarende energiparker og drive dem. Jeg tøver ikke med at garantere, at yderligere optegnelser og milepæle vil blive nået af vores fremragende team, siger Jens Rasmussen.


Bøtten er vendt efter mareridtsår: - Det kører for os lige nu

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Frederikshavn White Hawks sikrede sig tirsdag den sjette sejr på stribe og har kurs mod slutspillet.

Store dele af 2024 har været et annus horribilis for Frederikshavn White Hawks. Den nordjyske klub missede i foråret slutspillet for første gang i 28 år, og begyndelsen på denne sæson i landets bedste ishockeyrække var heller ikke god.

Men nu viser Danmarks nordligste ishockeyklub helt nye takter. Tirsdag aften blev det til en sejr på hele 6-1 over Herlev Eagles, og Frederikshavn White Hawks har dermed vundet seks kampe i træk og er aktuelt oppe på en sjetteplads i Metal Ligaen.

- Vi har en større tro på, at de ting, vi har bygget op fra sæsonstart, er rigtige. Nu gør vi de rigtige ting, og det bærer frugt ude på isen, sagde White Hawks-backen Mads Iversen efter kampen til Metalligaen.tv.

Frederikshavnerne har hele 14 point ned til Rødovre Mighty Bulls på sidstepladsen og ligger dermed meget lunt i svinget i forhold til at sikre en billet til slutspillet.

- Vi har en god fornemmelse i omklædningsrummet. Det kører for os lige nu, og det er dejligt. Vi skal arbejde videre og må ikke tro, at det kommer af sig selv, siger Mads Iversen.

Se højdepunkter fra tirsdagens kamp her:

Video: Metalligaen.tv