Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Huggeren: Far og søn lever af skrotbiler

Foto: Tor Løkken

Karsten Holst driver Nordjysk Autoværksted sammen med sin søn, Lars Holst.

I serien ”Huggeren” følger TV2 Nord livet ved Nordjysk Autoophug, der drives af far og søn.

Se Huggeren hver tirsdag klokken 19.50 på TV2 Nord Salto.

Der er dem, der godt kan lide biler. Og så er der dem, der slet ikke kan få nok af biler. Dem, der ligefrem drømmer om biler om natten.

Den sidste kategori hører Karsten Holst til. Han er indehaver af Nordjysk Autoophug sammen med sønnen Lars Holst. Her køber de brugte biler og sælger delene videre.

- Nordjysk Autoophug er blevet en god part af mit liv. Jeg er vokset op her. Min far startede det i 1962, da jeg var fem år gammel, siger Karsten Holst.

Interessen for biler flyder i årerne, og sønnen Lars Holst er lige så vild med biler som sin far.

Arbejdet er blevet til en hobby. Nogen kan ikke forstå, at det er interessant, men jeg synes, det er skønt.

Lars Holst

- Arbejdet er blevet til en hobby. Nogen kan ikke forstå, at det er interessant, men jeg synes, det er skønt, siger han.

Særligt bånd mellem far og søn

Som otteårig mistede Lars sin mor, og det betød, at Karsten og Lars var alene.

- Der var vi bare to drenge, der gik og hyggede os med autoophug og racerbiler en gang imellem. Det er nok derfor, det er blevet, som det er blevet, siger Lars Holst.

  Foto: Tor Løkken

I mange år boede far og søn alene sammen.

- Det har også bevirket, at forholdet er blevet tættere end normalt, siger Karsten Holst.

Dele får nyt liv

Når bilerne ankommer til Nordjysk Autoophug, skal de i første omgang holde på en såkaldt miljøplads, der er uigennemtrængelig for væsker. Efterfølgende kommer de på værkstedet, hvor attraktive stumper bliver sorteret fra – blandt andet aluminiumskølere, batterier og bremseskiver.

Når olie, benzin og andre væsker er tappet, står bilerne med værdi på en bilkirkegård. Her på det udendørs lager står 1400 biler og venter på at blive rippet for dele, når kunderne ringer.

- Så kan delene få nyt liv. Frem for at transportere nyt hjem fra udlandet, kan man lige så godt bruge det, når det findes i Danmark.

  Foto: Tor Løkken

På lageret ved Nordjysk Autoophug er der mere end 100.000 originale genbrugsdele.

De biler, hvor delene ikke kan sælges videre, ender i presseren. Det tager 8-10 minutter at presse bilerne flade. Når de er flade, fylder de mindre og er nemmere at transportere.

De mest udtjente biler kan de tjene 2-3000 kroner på.

Se en bil blive presset.

- Kæft, den er flad. Den er sgu nok svær at genopbygge, lyder det fra en eleverne fra Tech College, som er på besøg ved Nordjysk Autoophug. Her ser de en bil blive presset flad som en konvolut.

  Foto: Tor Løkken

Lever af biler fra forsikringsselskaberne

Smadrede biler er lig med penge ved Nordjysk Autoophug. Faktisk kan indehaver Karsten Holst slet ikke lade være med at spotte penge, når han ser på biler.

Med en pris på jern, der er højere, end den længe har været – nogle gange helt op til 1100 kroner pr. ton – er det gode tider for huggerne.

Ved Nordjysk Autoophug har de mere end 1000 biler igennem om året. En del af bilerne køber de af forsikringsselskaberne. Det er biler, der har været med i uheld.

- Bilerne fra forsikringsselskaberne er dem, vi lever af, siger Karsten Holst.

Blandt andet holder der en nyere Mercedes på pladsen. Den har Karsten givet 20.000 kroner for.

- Der er mange ting, der kan sælges på sådan en bil der. Så den bliver lavet til mange penge, inden den er væk, siger Karsten Holst.

  Foto: Tor Løkken
  Foto: Tor Løkken

Kort fra Kong Gulerod til konkurs

Når far og søn ikke er på værkstedet, tager de til motorløb. Her får Karsten luftet sin elskede Opel Kadett.

- Vi er bidt af det skidt. Der er nogen, der spiller serie 6-fodbold, og så er der andre, der gør det her. Det er for gamle, gråhårede mænd, der tror de er 25 år, siger Karsten Holst med et grin.

  Foto: Tor Løkken

Lars er også vild med motorløb. Han kører dog ikke selv for tiden – det er nemlig ikke helt billigt at køre motorløb, og han skal ikke nyde noget af at køre for låne penge. En god idé, mener hans far.

- Det er ikke smart at køre for lånte fjer. Vi kender nogen, der har gjort det, og fem år efter, de er stoppet med at køre motorløb, kører de stadig motorløb nede i banken. Der er ingen andre steder, hvor der er så kort fra Kong Gulerod til konkurs som i motorsport, siger Karsten Holst.

Vi er bidt af det skidt.

Karsten Holst

Når far og søn er til motorløb, møder de ofte nye kunder.

- De fleste af konkurrenterne til motorløb bevæger sig også indenfor branchen, så lidt kundegrundlag får man også ud af det, siger Karsten.

Kom med indenfor ved Nordjysk Autoophug hver tirsdag klokken 19.50 på TV2 Nord Salto. Første afsnit kan ses her:

 

AaB-træner afviser: - Jeg vil ikke snakke om placering

AaB's cheftræner Menno van Dam i superligakampen mellem AaB og Viborg FF på Aalborg Portland Park, søndag den 24. november 2024.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.

AaB fik fire på stribe, da det er den fjerde kamp i streg, hvor klubben tager ét point med sig.

AaBs hollanske cheftræner vælger dog den positive vinkel på pointet - trods AaB i nu seks kampe, ikke har vundet:

- Hvis de andre hold taber fire kampe, og man ser på det ud fra det, så har vi vundet fire point. Ét point er bedre end nul.

En kedelig affære

Søndagens opgør endte nemlig 0-0 mod Viborg FF i en kedelig affære, hvor det var udeholdet, der dominerede.

Dermed missede AaB chancen for at nå næsten op på siden af Viborg - i stedet hedder afstanden nu fire point.

Men den snak preller af på AaB-træneren:

- Jeg vil ikke snakke for meget om placering. I dag tager jeg et rent bur med fra kampen. Vi forsvarede os godt, og vi er generelt blevet bedre i vores spillestil de sidste uger.

Især i første halvleg holdt udeholdet fra domkirkebyen AaB i et jerngreb, og i starten af anden halvleg måtte AaB's målmand, Vincent Müller, diske op med en mirakelredning.

Trods dominansen fra Viborg, mener AaB's cheftræner dog ikke, at der kun var tale om envejstrafik.

- Hvis man ser på de sidste 25 minutter af anden halvleg, så var det også god fodbold, siger den hollandske cheftræner.

Efter 16 spillerunder ligger AaB på en niendeplads med 17 point.


Store stjerner vækker interesse for sporten: Det mærker man hos nordjysk forening

Unge svømmetalenter fra hele Danmark har i weekenden været samlet til Aalborg Cup 2024.

Svømmehud mellem tæerne, rosinhud på fingerne og den karateristiske duft af klor.

Det er noget 11-, og 12-årige Josephine Emilie Lykke Andersen og Rikke Lund fra Aabybro Svømmeklub i den grad kender til.

I weekenden har svømmere fra hele Danmark dystet i forskellige discipliner og distancer ved i Aalborg Cup 2024.

- Det er sjovt, og man får nogle gode venner, foræller Rikke Lund, og hendes svømmekammerat er enig.

- Det har været rigtig hyggeligt, vi har været meget sammen, så det har været rigtig dejligt, lyder det fra Josephine Emilie Lykke Andersen.

Mødte OL-svømmer

De mindre og nyere svømmere fik i weekenden også lejlighed til at møde mere erfarne svømmere. Martine Damgaard fra KVIK Kastrup, der deltog ved OL i sommer var med til cuppen i dag.

Det samme var Karoline Kjeldstrup fra Aalborg Svømmeklub, der i sidste uge vandt guld ved DM i hold.

- Det betyder megameget at få lov til at være her og give noget tilbage, som jeg har fået, da jeg var helt lille, fortæller hun.

Stor interesse

Siden coronatiden har det danske foreningsliv haft svært at få startet op, men det går godt i de nordjyske svømmeklubber. Tal fra Dansk Idrætsforening i 2022 viser, at SvømDanmark havde 186.185 medlemmer.

En stigning på 10 procent på fem år.

- Vi kan sagtens mærke, at der er interesse for konkurrencesvømning, alle vores hold er rigtig godt fyldte. Så det er der stor tilslutning til, så der mangler vi ikke nogen, fortæller talentudvikler ved Aalborg Svømmeklub, Anders Kjær Pedersen.

Ifølge ham er der en effekt, når man, som Aalborg Svømmeklub, har navne, der konkurrerer på eliteplan.

- Det er det, de unge spejler sig i. Det er det, de drømmer om, selvom det er et nåleøje at komme igennem, forklarer han.

OL-drømmene spirer stadig

Fremtiden ser lys ud for talentudviklingen i det nordjyske svømmelandskab.

- Fra vores klub er vi godt på vej. Vi har en god fødekæde til fremtiden, både på juniordelen, men også på seniordelen.

Fremtidsdrømmene er store hos de de unge svømmertalenter.

- Altså jeg håber da selvfølgelig at jeg kan være med på den helt store internationale scene, altså det ville da være drømmen, fortæller Karoline Kjelstrup.

- Jeg har en drøm om at komme med til OL igen, og gerne i 2028, hvis det kunne være en mulighed, lyder det aflsutningsvis fra Martine Damgaard.


AaB-talismand blev "udsultet", mener ekspert

Foto: Bertram Bailey / TV2 NORD

AaBs offensive es var helt ude af kampen. - Så må man switche.

Der er to alternativer til uafgjort, siger Morten Bruun ofte.

I dag måtte AaB derfor være glade for det ene point, der var tættest på at blive konverteret til nul af de to duellanter søndag eftermiddag, AaB og Viborg.

Så meget køber AaB's anfører, Mathias Jørgensen også ind på.

- Jeg er rimelig godt tilfreds med det point, vi får lavet i dag. Det er ikke vores bedste kamp. Når vi har sådan en dag på kontoret, er det godt at komme herfra med et point, siger han og roser samtidig modstanderholdet Viborg.

Da de to hold mødtes tidligere på sæsonen, vandt AaB 3-2 i Viborg, hvor selvsamme Jørgensen scorede et af sæsonens mål. Dengang var det begge hold, der var farlige kampen igennem.

- Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater

Denne søndag i november var trafikken på hovedvej 13 mellem Aalborg og Viborg noget mere envejs.

Især blev talismanden Jørgensen holdt mere eller mindre væk.

- En spiller som Mathias Jørgensen blev jo nærmest udsultet, skrev Morten Bruun, TV 2 Sports ekspert i sin karaktergivning.

- Der er ingen tvivl om, at i dag er jeg slet ikke lige så meget på bolden, som jeg gerne vil. Jeg er jo også afhængig af mine holdkammerater, så det går ud over ens egen indsats, at vi ikke har bolden så meget. Så er man nødt til at switche oppe i hovedet. At tage arbejdshandskerne på og prøve at tage så mange defensive meter som muligt, erkender angriberen efter nullerten.

Aalborgs Vincent Müller leverede en vild redning på Viborgs Ibrahim Saids skud og hjalp holdet med at holde sig inde i kampen.

Frustrationerne var tydelige i første halvleg, hvor Menno van Dam gestikulerede højlydt over Viborgs jerngreb. Det blev da også bedre i anden halvleg, mener Mathias Jørgensen.

- Vi snakkede om, at vi var bedre på bolden end det, vi viste i første halvleg, og det syntes jeg også, vi går ud og viser i dele af anden halvleg.

AaB-topscoreren kunne dog ikke føje flere mål til statistikken søndag, og når man ikke selv leverer i den ene ende, må rosen nødvendigvis sendes ned i den anden. I hvert fald uddeler anføreren store roser til sin målmand, Vincent Müller, der blandt andet leverede en gigantisk feberredning i starten af anden halvleg.

- Det var dejligt, siger anføreren om det alternativ til uafgjort, der blev sikret.


Fra druk og hor til småkager og sang: Sådan har julen ændret sig gennem årene

Hjemmelavet snaps er stadig et hit til julefesten.

Engang var julen og juleaften en vild og våd fest for tjenestefolk.

At "Trille Julekage" er en leg fra 1700-tallet, da det gik vildt for sig blandt tjenestefolkene på gårdene.

En pige og en fyr lagde sig oven på hinanden på et bord, mens de andre i selskabet æltede dem. Det blev kaldt julelege og involverede masser af alkohol og erotik. Skiftende danske konger fik nok, og med tiden blev julelegene forbudt.

Ind kom 1800-tallet og de traditionerne, vi kender i dag.

- Man rydder op i nogle af de gamle ting, som måske var mere vilde, end den måde, vi gør det på i dag, og så bliver familien også lidt mere central i den måde, vi fejrer julen på, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen, der er leder af museet Herregården Hessel ved Hvalpsund.

Anderledes julemarked

Om præcis en uge er det første december. En måned fuld af traditioner. De fleste af dem stammer fra 1800-tallet. Det fejrede de i weekenden med julemarked på Herregården Hessel.

- Vi synes, vi som museum har en forpligtelse til at vise, hvorfor vi gør de her ting, og det kan vi gøre ved at vise, at det skete i 18 hundredetallet. Vi synger sange, vi spiser småkager, og vi spiser grisemad. Alle sådan nogle ting, som er vigtige i forhold til at huske, hvorfor vi fejrer jul, fortæller Elisabeth Barfod Carlsen.

Kom med på julemarked og hør om traditionerne, der i den grad skiftede karakter.

Den bagte småkage kom i i midten af 1800-tallet, da vi begyndte at få de første ovne. Juletræet holdt sit indtog fra Tyskland i starten af 1800-tallet, og en sang som "Højt fra træets grønne top" kom i 1847.

- Det betyder rigtig meget, og nogle af vores sange handler om, hvordan familien fejrer jul sammen. Julen bliver noget, man rigtig gerne vil være sammen om, siger Elisabeth Barfod Carlsen.

På Herregården Hessel blev der i weekenden holdt julemarked med traditionerne fra 1800-tallet.

Stop for de vilde julefester

Det lykkedes altså at få stoppet de vilde julefester dengang i 1800-tallet, hvor nationalisme og Grundtvig var i førersæddet.

- Det var ikke nogen kristen måde at holde jul på, påpeger Elisabeth Barfod Carlsen.

Men helt ærligt. I stedet for fest med druk og hor, så holder vi hinanden i hænderne, mens vi danser rundt om et juletræ, og spiser små tørre kager?

- Det kan godt være, det var lidt bedre før, men det var også mere syndigt, så det har man haft travlt med - i hvert fald fra kirkens side - at få forbudt, forklarer Elisabeth Barfod Carlsen.

Museumslederen fortæller, at i dag har de mange julefrokoster op til juletid taget over, hvor julelegene slap. Så i virkeligheden er vi så privilegerede, at vi på selve juleaften kan hylde vores traditioner fra 1800-tallet, og i alle weekenderne op til kan dyrke de uartige julelege fra Christian den 4. tid, selv om kongen faktisk selv forsøgte at komme dem til livs med et forbud i 1629.

I øvrigt hvis du godt kan lide gløgg? Den varme, søde drik blev serveret for første gang på Sydtyske slotte i 1400-tallet. Vil du gerne vide endnu mere om de gamle, syndige julelege, så kan du læse mere her på Vindenskab.dk's hjemmeside.


Biler i frontalt sammenstød: To kvinder kørt på hospitalet

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

De er begge til behandling, men det er ikke livstruende ifølge vagtchefen.

Nordjyllands Politi kørte klokken 17.13 til et alvorligt færdselsuheld, som skete på Hjørringvej mellem Serritslev og Årup.

TV2 Nord kunne som de første fortælle om uheldet, og på daværende tidspunkt oplyste vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup, at det var to biler, som var kørt frontalt sammen, og at en kvinde var fastklemt.

Klokken 18.30 oplyser vagtchefen, at det var en 88-årig kvinde og en kvinde, som man endnu ikke kender alderen på, der var involveret i ulykken.

De to kvinder er kørt til tjek på sygehuset. De var begge vågne og ved bevidsthed ifølge vagtchefen, men deres tilskadekomst er foreløbig ukendt.

- De er begge til behandling, men det er dog ikke livstruende, oplyser vagtchefen.

Ifølge vagtchefen er det formegentlig den 88-årig kvinde, der af endnu uvisse årsager var kørt over i den modsatte vejbane. Her forsøgte den anden kvinde at undvige, men de to endte med at køre sammen.

Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord