Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Højsæson for badeturens fjende – det skal du gøre, hvis du bliver brændt

Foto: Privatfoto, Suzanne Skærbæk

Brandmænd i hundredvis kunne i sidste weekend ses på stranden i Hou.

Sommermånederne er højsæson for brandmænd, og i sidste uge dækkede hobetal af de sviende havdyr vandoverfladen ved Hou Strand.

Bilen var lige blevet parkeret ved sommerhuset i Hou, taskerne var sat ind i huset, og så ventede første aktivitet – badeturen. Men så nemt skulle det ikke gå for Suzanne Skærbæk og hendes familie.

Badevandet var nærmest ikke til at se for røde brandmænd i vandkanten. Række efter række lå de, og flere af dem var stadig i live.

- Jeg tænkte åh nej, hvor skal vi nu bade? Siger Suzanne Skærbæk om oplevelsen, der mødte hende og familien i sidste weekend.

- Jeg har aldrig set noget som det her. Det var helt ekstremt.

Herunder kan du se, hvordan det så ud på stranden. Videoen er optaget søndag 17. juli.

Video: Suzanne Skærbæk

Suzanne Skærbæk er fra Aarhus, og hun og familien spurgte derfor nogle af de lokale, om det var normalt, at der var så mange brandmænd ved Hou Strand.

- De fortalte, at de aldrig havde set noget lignende i de ti år, de havde boet der, siger hun.

Brandmændene var tydelige at se i det lave vand. Foto: Privatfoto, Suzanne Skærbæk

Sommer er højsæson

Det er ikke unormalt at støde på store mængder gopler som brandmænd eller vandmænd i sommermånederne. Det fortæller havbiolog ved Nordsøen Oceanarium, Annika Toth.

- Sommermånederne er der, man ser dem. Goplerne spiser plankton, og når der er sollys på vandet, er der masser af plankton, de kan spise.

De kan ikke selv svømme, men bliver drevet af strøm og vind, så når man ser store mængder samlet på samme sted, skyldes det, at strømmen og vindforholdene gør, at de ikke kan komme væk fra kysten igen.

- Der er særligt mange i havnene, for der driver de ind, uden at kunne komme ud igen. Gopler kan ikke lide bølger, for så bliver de skyllet op på stranden, udtørrer og dør, så man vil ofte se dem i stillestående vand, siger Annika Toth.

Brandmændene tørrer ud, hvis de bliver skyllet op på stranden. Det kan du se i videoen herunder:

Video: Suzanne Skærbæk

Hvis uheldet er ude

På stranden ved Hou var der masser af mennesker i sidste uge, da Suzanne Skærbæk og familien var på sommerhustur. Men trods de mange mennesker på stranden var meget få i vandet.

- Jeg kunne høre, at der var flere, der talte om, at de var blevet brændt i vandet. Mine børn ville ikke ud, og det ville jeg heller ikke – men min mand var i vandet, siger hun.

- Der var mange tentakler i vandet, så hans ben sved, da han kom op.

Brandmændenes tråde, der kaldes tentakler, kan blive op til to meter lange, og det er på dem, giftcellerne sidder. Hvis man kommer i kontakt med dem, begynder det at svide og brænde på huden.

- Brandmænd har brændenælder, som de bruger til at jage deres mad, for de kan paralysere maden med dem eller slå plankton ihjel. Det er det, der gør ondt, når vi berører dem, siger havbiolog Annika Toth fra Nordsøen Oceanarium.

Måske har du hørt, at det kan hjælpe at tisse på området, hvis man bliver brændt af en brandmand? Den myte vil Annika Toth gerne slå ned hurtigst muligt:

- Jeg ved ikke hvor myten stammer fra, siger hun og griner:

- Det eneste, der sker, er, at man får tis på kroppen. I værste fald kan det faktisk aktivere de sidste celler fra brandmanden, så det svider endnu mere.

I stedet skal man forsøge at skrabe giftcellerne af. Det kan man gøre med en skraber eller et kreditkort eller lignende. Man skal ikke forsøge at gnubbe smerten væk med et håndklæde:

- Hvis man forsøger at tørre med et håndklæde, så kan man komme til at presse nældecellerne mere ind i huden, siger Annika Toth.

En af brændmændende i Hou. Foto: Privatfoto, Suzanne Skærbæk

Ikke farligt at blive brændt

Det er ikke farligt at blive brændt af en brandmand i Danmark. Gopler i udlandet kan være meget farlige, men i Danmark sker der ikke noget, hvis man møder en, medmindre man er allergisk.

- Man skal ikke være bange, hvis man bliver brændt af en brandmand. Det svider lidt, og det gør ondt, men der er ikke noget at være nervøs for. Men man kan være allergisk over for dem, og det skal man være opmærksom på, hvis man ikke har prøvet at blive brændt før, siger Annika Roth.

Hvis det gør meget ondt, kan man få en bedøvende salve på apoteket.

For Suzanne Skærbæk og familien blev de nødt til at finde et andet sted at bade under ferien, men Suzanne er stadig glad for området ved Hou Strand på trods af den uheldige oplevelse:

- Det er en utrolig dejlig strand, der er enormt børnevenlig, fordi den er så lavvandet. Men vi måtte bade et andet sted i år.

Brandmænd Hou Foto: Privatfoto, Suzanne Skærbæk

Svømmehal forvandlet til 'Danmarks smukkeste juleudstilling'

Takket være 400 kilometer ståltråd, sækkevis af mos og mindst 80.000 kubikmeter vand er nedrivningsklar svømmehal i Aars forvandlet til en eventyrlig udstilling. Kom med indenfor i videoen herover.


40 år gammelt centers fremtid hænger i en meget tynd tråd

Forstanderen på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi er skuffet over, at det ikke lykkedes de lokale folkevalgte at få centret med på finansloven.

Fremtiden for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Sydthy hænger i en tynd tråd.

Centret har de seneste tre år modtaget tre millioner kroner i støtte om året, men er ikke kommet med på den finanslov, som regeringen fredag har præsenteret sammen med SF, Radikale og Enhedslisten.

Dermed er det tvivlsomt, om centret overlever.

- Nu skal bestyrelsen ind over og beslutte, hvad der skal ske, men det vil som minimum betyde en meget, meget kraftig beskæring. Uden tilskud til driften er der ikke grundlag for at have ansatte, og alle 12 er nu sagt op med udgangen af december, siger forstander Jane Kruse.

Jane Kruse er forstander på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi. Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Folkecentret har den seneste tid forsøgt at overtale Folketingets partier til at bevare støtten, og Jane Kruse udtrykker stor skuffelse over, at det ikke er lykkedes de lokale folkevalgte at sikre den fortsatte drift.

- Det vil få store konsekvenser for de mange små og mellemstore virksomheder, som vi hjælper med at udvikle produkter og teste energiløsninger. Vi er også i kontakt med og hjælper mange borgere, og så det rammer det også de udenlandske ingeniørstuderende, der kommer hos os, siger Jane Kruse.

Håber, der kan findes en løsning

Folkecentret blev grundlagt i 1983 med et mål om at sætte grønne energiformer på dagsordenen. I begyndelsen handlede det meget om at udvikling af vindenergi, men siden har centret også beskæftiget sig med elbiler, biogas og solceller.

- Nu skal vi samles på mandag og se, hvordan vi kan afslutte de projekter, som vi har ansvaret for, på den bedst mulige måde.

Er der ingen muligheder for, at I kan fortsætte?

- Jeg håber meget, at der kan findes en løsning. Vi vil prøve at tage kontakt til SF og Radikale Venstre for at høre om mulighederne. Jeg kan forstå, at der skal afsættes store summer til grøn forskning, og måske kan vi komme i betragtning der, siger Jane Kruse.


Nordjysk virksomhed i front: Får første certifikat i Europa

Lige nu er Grøn Brint den eneste virksomhed, der har fået uddelt bæredygtigheds-certifikatet. Men andre er på vej.

Jens Peter Lunden har altid været foregangsmand i sit erhverv. I 1989 købte han sit første landbrug, og siden har han gjort mange tiltag for miljø og bæredygtighed.

Han er også hovedmanden bag Gårestrup EnergiØ, hvor der både ligger grisestald, biogasanlæg og vindmøllepark. Jens Peter Lundens virksomhed Grøn Brint, som også har Norwegian Hydrogen i ryggen, er også en del af energiparken.

Og det er den virksomhed der i onsdags fik den første bæredygtighedscertificering af sin slags i Europa - og muligvis i hele verden.

- Det er noget, vi har arbejdet på længe, og vi er rigtig glade for at få den, så vi kan komme i gang med at producere nogle produkter til det marked, vi er på vej ind i, siger Jens Peter Lunden.

Se indslaget her:

Adgang til tysk marked

Certificeringen er givet til Grøn Brint i forbindelse med deres arbejde med et bæredygtigt brændstof. I 2023 blev der sammen med Norwegian Hydrogen investeret i brintproduktion, som gennem biogasproduktionen i sidste ende er med til at indfange CO2 og lave metan, hvor energien er bundet i et grønt brændstof.

Og certificeringen har været nødvendig, for ellers kan brændstoffet ikke afsættes.

- Det giver adgang til de markeder, hvor man kan sælge, og certificeringen er den godkendelse, der siger, at vi har en grøn værdi at sælge, siger Jens Peter Lunden.

Lige nu er Grøn Brint den eneste europæiske virksomhed, der har certificeringen. Men forventningen er, at andre virksomheder er lige på trapperne med også at få en. Og så er næste skridt at komme ud over rampen fra Gårestrup.

- Vores eksportland er Tyskland, og de regner med at kunne tage imod fra 1. januar, og så er vi klar til business, siger Jens Peter Lunden.

Økonomi- og kvalitetschef Rasmus Hedegaard Bang viser certifikatet frem.

'Du' så lort': Skoleelever viser hadbeskeder frem

6.A med en række beskeder fra de sociale medier.

Skoleelever lærer at passe på sig selv på de sociale medier.

'Fuck I er klamme' og 'luder' er bare nogle af de udtryk, som børn og unge kan støde på på de sociale medier.

Derfor har Vesthimmerlands Kommune i denne uge sat fokus på børn, unge og sociale medier med kampagnen '#værtjekketpånettet'.

- Vi forsøger at lære børn og deres forældre, hvordan man begår sig bedst på de sociale medier, forklarer SSP-ungeteammedarbejder Tina Frost Petersen, mens hun er i gang med at styre en konkurrence for elever på Gedsted Skole.

SSP-ungeteamet er på besøg med deres kampagnemateriale, der skal få eleverne til at sætte ord på de oplevelser, de har på nettet. Mange unge bruger de sociale medier hver eneste dag, og for mange er det den vigtigste sociale kommunikation.

Tina Frost Petersen mener, at udelukkelse af fællesskaber er det hyppigste problem blandt unge.

- Det, vi oftest oplever som et problem, er udelukkelse. Altså at en ung holdes udenfor et fællesskab på de sociale medier. De er jo online 24-7, så de opdager meget let, hvis der foregår noget i en gruppe, og de ikke får lov til at deltage, forklarer Tina Frost Petersen.

Se indslaget her:

Kender til hadbeskeder

Den problematik kender eleverne fra 6.A på Aars Skole godt. De deltager i #værtjekketpånettets videokonkurrence, og mens de filmer en video om hadbeskeder, har de alligevel tid til at fortælle om deres egne oplevelser:

- Det er for eksempel, hvis der er nogen, som holdes uden for en Snapchat-gruppe, forklarer Andreas Stiller Jonasen, der er elev i 6. klasse, og han bakkes op af klassekammeraten Dicte Klitgaard Nielsen:

- Hvis man nu spiller et onlinespil med nogle andre, som man ikke kender, og de så pludseligt begynder at skrive grimme ting til en, 'du' så lort' og den slags. Det tror jeg alle i klassen har oplevet, forklarer hun.

SSP-ungeteamet på besøg på Gedsted skole

Begge elever fortæller, at det har været rart at have undervisning med fokus på onlinetilstedeværelse - også selvom Dictes forældre ikke har ladet hende oprette sociale profiler endnu.

- Her kunne jeg jo godt sige, at de var nogle dumme forældre, men jeg ved godt, at de gør det for at passe på mig, siger hun.


Lukning af fabrik løser udfordring hos konkurrent

Foto: Outline Vinduer

Fire medarbejdere er indtil videre skiftet fra den ene dørproducent i området til den anden.

I slutningen af august blev det meldt ud, at den dørproducent Jeld-Wen til nytår lukker sin fabrik i Løgstør efter 43 år. Det drager vindues- og dørfirmaet Outline Vinduer i Farsø nu nytte af.

De har nemlig indtil videre overtaget fire af de cirka 150 medarbejdere hos Jeld-Wen, som står til at miste deres job som følge af fabrikslukningen. Det fortæller Outline Vinduer i en pressemeddelelse.

- Jeld-Wen har været meget proaktive i forhold til at hjælpe folk videre, og det er virkelig glædeligt at se, når virksomheder gør en indsats som denne for at afhjælpe en ellers trist situation med produktionslukning. Vi har via deres jobmatch også været i kontakt med mange flere potentielle nye medarbejdere, som vi godt kunne være klar til at ansætte, så snart højsæsonen begynder igen, siger fabrikschef i Outline Vinduer, Michael Hejlesen.

Svære at finde

Gitte Jensen fra Vilsted er en af de medarbejdere, der er skiftet til den konkurrerende vindues- og dørproducent. Hun var i lære som maskinsnedker hos Jeld-Wen og får nu mulighed for at fortsætte sin uddannelse hos Outline Vinduer.

- Det var selvfølgelig en rigtig ærgerlig nyhed, da vi fik at vide, at vi ikke længere kunne arbejde ved Jeld-Wen, som ellers har været en god arbejds- og læreplads. Men virksomheden gør heldigvis meget for at få folk i job, og jeg er selv utrolig glad for at være kommet så hurtigt videre, siger hun og fortsætter:

- Jeg bor med min mand og tre børn, og derfor havde jeg heller ikke råd til at være arbejdsløs - og jeg nåede da også at overveje, om jeg kunne risikere at skulle droppe ud af uddannelsen. Heldigvis har Outline været meget fleksible i forhold til at finde en god løsning, siger Gitte Jensen.

Outline Vinduers fabrikschef glæder sig - trods de ærgerlige omstændigheder - over, at han har fået to maskinsnedkerlærlinge mere i produktionen.

- Vi oplever til tider, at vi skal kæmpe en del for at få maskinsnedkere og maskinsnedkerlærlinge, og det er vigtige kompetencer for os at have i huset. Derfor glæder vi os også meget over, at vi nu - udover de to lærlinge, vi allerede har - kan tilføje to mere til produktionen. De er allerede kommet rigtig godt fra start, siger Michael Hejlesen.