Mænd kæmper med ensomhed, og så er det ikke altid lige nemt at tage hul på de svære snakke.

30 procent af alle danske mænd siger, ifølge en undersøgelse fra Forum For Mænds Sundhed, at de ofte ikke har en fortrolig, de kan snakke med om ting i livet, der kan være svære.

Så hård er dommen forud for mændenes internationale dag, der tirsdag blev fejret på Aalborg Katedral Skole. De har i en længere periode haft fokus på ligestilling for mænd, så de kedelige statistikker kan blive fortid.

- Jeg tror, der er et pres med, at man skal være stor og stærk, og at man ikke må vise sine følelser, siger Emil Odder, der studerer HF på Aalborg Katedralskole.

Hans kammerat, Mads Park, der går i samme klasse, kan også nikke genkendende til, at det kan være svært at åbne op.

- Det var først, da jeg fik en kæreste, at jeg blev tvunget til at tage de svære samtaler, fortæller Mads Park.

Billard banker også til samtaler

I Skalborg uden for Aalborg midtby finder man foreningen Mænds Mødesteder. På niende år har de skabt rammerne for mænd, der kan have svært ved at dele de tunge ting i livet.

- Nu kom jeg jo her primært for at spille billard, men når man så er i gang, kan det nogle gange være over sådan et spil, at man banker gang i samtalerne, siger Michael Pedersen.

Ove Guldbrand, der står i spidsen for stedet i Skaldborg, kan da også se, at det med at rammerne bliver skabt for samtale, det er noget, der dur.

- Man kan se, at mændene lige så stille begynder at blomstre og åbne op, lyder det fra Ove Guldbrand.

Tips på tværs af generationer

Omend det er lidt tid siden, at de grå ræve på Mænds Mødesteder selv stod i skolens kantine, så er tematikken om fortrolige venskaber, noget der binder begge generationer sammen.

- Vi er nok bare ikke vant til at tale om tingene, men et godt tip er at tale om det ved spisebordet. Det er jo en holdeplads for gode samtaler, lyder det fra Michael Pedersen.

- Det kan godt være svært at åbne op, fordi man er bange for, hvad andre tænker. Det er i hvert fald det, der har holdt mig mest tilbage. Så mit bedste råd ville være bare at gøre det, siger Mads Park.

Du kan se seneste afsnit af 'Duellen' i bunden af artiklen eller på TV2 Play.

Da den nye sundhedsreform blev præsenteret, var et af hovedpunkterne mere nærhed for borgere i de mindre befolkningsrige områder i landet.

Det skal blandt andet sikres med mindst 1500 nye alment praktiserende læger, så man i Danmark har mindst 5000 af slagsen, når kalenderen viser 2035. Det er en udmelding, der vækker glæde hos formanden i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Vi skal sikre mere nærhed, det vil sige hjælpe folk, inden de kommer på sygehuset, fordi vi har så mange ældre og syge i fremtiden. Der synes jeg, der er nogle gode initiativer i forhold til at hjælpe folk i eget hjem, siger regionsrådsformanden, og tilføjer:

- For mig er det hovedrystende, at vi har 50 procent flere læger i den mest raske del af landet sammenlignet med den mest syge del. Det gør den (den nye reform, red.) op med ved at fordele ressourcerne anderledes og giver os mulighed for at udvikle flere læger i Nordjylland.

Da indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) 15. november præsenterede den nye sundhedsreform, var hun flankeret af sundhedsordførerne fra alle Folketingspartierne. Alle, bortset fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Ifølge Liberal Alliances sundhedsordfører, Louise Brown, kunne partiet ikke se sig selv i den nye aftale.

- Vi var villige til at lægge hånden på kogepladen, og komme med et par ændringer i strukturen, men det lod ikke til, at der var åbenhed for det. Vi ville gerne have styrket patientrettighederne på flere områder, men det virkede som om man skulle købe sig ind på den struktur, regeringen havde lagt op til i deres udspil. I sidste ende er der nogle uhensigtsmæssige incitamenter for patienten, lyder det fra Louise Brown.

- Hvornår har staten drevet noget stort godt?

Et af de store spørgsmål, der blev rejst i løbet af sommerferien var, om Region Nordjylland fortsat ville eksistere i sin nuværende form, eller om den eventuelt skulle sættes sammen med Region Midtjylland.

Som de fleste nok ved, så fortsætter Region Nordjylland i samme form, som den har gjort indtil videre, og det er kun på Sjælland, hvor Region Hovedstaden bliver sat sammen med Region Sjælland og bliver til Region Østdanmark.

Selv gik Liberal Alliance efter, at regionerne helt skulle fjernes, og der i stedet for skulle være et samlet organ, Sundhedsministeriet, som har det overordnede ansvar for sundheden.

- Man indkøber sine ydelser hos hospitalerne, som så skal være selvejende institutioner, eller i hvert fald drevet med professionel bestyrelse. Vi mener egentlig ikke, at det er os politikere, der er de bedste til at drive vores sundhedsvæsen, lyder det fra Louise Brown, der uddyber:

- Vi kan jo se, at det private i mange henseender bliver drevet mere effektivt end det offentlige. En anden ting er, at det, der kan ske, når det er politikere, der sidder med beslutningerne, så bliver det hurtigt noget sognerådspolitik, og det kommer hurtigt til at handle om, at man skal genvælges lige om lidt.

Modsat mener Mads Duedahl, at det er meget tilfredsstillende, at regionerne fortsat er en del af det danske sundhedssystem.

- Alternativet var jo, at sundhedsvæsenet skulle drives af af Staten i København. Hvornår har Staten drevet noget godt i stordrift? Skat eller Forsvaret er jo ikke gået særligt godt. Så nordjyderne skal være glade for, at det er nordjyske politikere, der bestemmer og beslutter hvad der er bedst for nordjyderne. Tit fjerner centralisering nærheden, forklarer han.

Da retssagen mod en 45-årig mand begyndte ved Retten i Aalborg tirsdag morgen, var der mange ubesvarede spørgsmål, der pressede sig på.

Nu er første retsdag forbi, og dermed har vi fået lidt mere klarhed over, hvad der skete i de dage i august, hvor en 58-årig mand mistede livet.

Ændrer forklaring

Den 45-årige mand nægter sig skyldig i drab og usømmelig omgang med lig, og det har han gjort lige siden grundlovsforhøret 6. august 2023.

Men helt frem til retsmødet i dag har han også nægtet, at han nogensinde skulle have mødt den 58-årige. Det ændrede sig dog, da han afgav forklaring ved Retten tirsdag.

Her fortalte han, at han mødte den 58-årige på shelterpladsen i Vadum sidste sommer, og at de tilbragte et par dage sammen, hvor de drak rigtig meget alkohol og havde nogle hyggelige dage med gode snakke.

Den tiltalte forklarede, at han selv var ny i byen. Han var flyttet til Vadum fra Sjælland nogle måneder forinden med sin kone, men hun var sidenhen gået fra ham, og han havde derfor ikke det store netværk.

- Jeg kunne godt lide ham, han var venlig, fortalte den tiltalte blandt andet i retten.

Hvad der siden skete med den 58-årige ved han ikke. Han var i hvert fald i live, da den tiltalte så ham sidst, lød forklaringen i retten.

Tre ukendte mænd

Det er ikke den tiltaltes opfattelse, at han var den sidste til at se den 58-årige i live.

I dag forklarede han nemlig, at han ikke var alene med den 58-årige på shelterpladsen. De havde selskab af tre mænd. Det er første gang, han fortæller om de tre mænd, som han ikke kender identiteten på.

Sagens anklager Mette Bendix ville gerne vide, hvorfor den tiltalte ikke har fortalt om de her tre mænd tidligere i forløbet.

- Du er blevet afhørt af politiet flere gange, men du har aldrig nævnt de her mænd. Hvordan kan det være, spurgte hun undrende.

- Jeg ved det ikke, jeg var i chok, tror jeg, sagde den tiltalte og henviser til, at han var meget overrasket, da han blev anholdt af politiet.

- Og så har jeg aldrig haft tillid til politiet, lød det fra den tiltalte.

Den tiltalte forklarede, at de tre mænd en aften kom og hentede den 58-årige i en bil, og at det var sidste gang, han så ham.

Kniv med DNA og blod

Sagens anklager fortæller, at Nordjyllands Politi har udført et massivt efterforskningsarbejde i forbindelse med drabet.

- Der er næsten ikke det sted i Vadum, politiet ikke har undersøgt, sagde hun under sin forelæggelse af sagen.

I en affaldscontainer i nærheden af den tiltaltes bopæl havde politiet fundet en pose. I posen lå et par sko, som med stor sandsynlighed tilhører den afdøde.

- Dit fingeraftryk er på posen, sagde hun til den tiltalte. Hvordan kan det være, ville hun vide, men det kunne han ikke forklare.

Nordjyllands Politi havde også fundet en butterflykniv, der var gemt væk i et hulrum i en lænestol i den tiltaltes lejlighed. På kniven var der spor af blod, som tilhørte den afdøde. Hvordan forklarer du det, spurgte hun den tiltalte.

- Jeg ved ikke, hvordan den kniv er havnet der, fastholdt han flere gange. Den havde nemlig været væk, fortalte han.

Mange, mange vidner

Der er afsat otte retsdage til retssagen. De næste tre dage kommer til at gå med massevis af vidneafhøringer.

Da det sidste sommer kom frem, at en mand var blevet dræbt på shelterpladsen, var Nordjyllands Politi hurtigt ude og efterlyse vidner.

I den forbindelse endte de med at afhøre over 100 personer, og det er altså en del af dem, der skal forbi og afgive forklaring i retten i forbindelse med de næste tre retsdage.

Næste retsdag er torsdag, hvor TV2 Nord igen vil følge sagen tæt ved Retten i Aalborg.

Per Pedersen er godt og grundigt sur på det affaldsselskab, der har hentet hans affald på adressen i Gandrup ved Aalborg.

Selvom skraldebilen i 50 år har hentet Per Pedersens skrald lige udenfor grunden, er det nu slut.

Affaldsselskabet Nordværk vil nemlig ikke længere køre ned på Per Pedersens grund og hente affald, fordi hans grund ligger på den 50 meter lange stikvej, der efter sigende stiger med mere end 10 procent.

Det står i hvert fald i det brev, som Per Pedersen har modtaget fra affaldsselskabet Nordværk. I et halvt hundrede år har det ikke været noget problem, men det er det nu.

- Jeg forstår ikke, at det pludselig skulle være et problem. Vejen har ikke ændret sig fra den ene dag til den anden, siger Per Pedersen, der nu skal gå et godt stykke fra dit hus med alt affald.

Men faktisk er der noget helt galt med argumentet fra Nordværk. Per Pedersen har efterfølgende fået en entreprenør til at udmåle stigningsprocenten, og den viser noget helt andet.

- Her kan jeg se, at den ikke stiger over 10 procent. Vi har fået målt til knap 5 procent i gennemsnit, siger Per Pedersen med henvisning til beregningen fra entreprenøren,

Og efter TV2 Nord har hevet fat i Nordværk, tikker der pludselig en meddelelse ind i Per Pedersens E-boks.

Her indrømmer Nordværk pludselig, at vejen ned til Per Pedersen slet ikke stiger med 10 procent, Alligevel fastholder de, at den skraldebil, der indtil nu har kørt ned og hentet skraldet, ikke kan i fremtiden.

Hvis nu du kan hjælpe skraldemanden med at gå et stykke med dit skrald, er det så ikke i orden?

- Jo, hvis reglerne er sådan. Men det er jo ikke i orden, at de pludselig påstår, at vejen er for smal, når de har kørt derop de sidste 50 år, siger han.

Større skraldebiler

Ifølge Nordværk handler det hele om, at skraldebilerne er blevet større, og derfor har sværere ved at komme ned i mindre veje, som falder eller stiger meget.

De større skraldebiler har dog kørt ned til Per Pedersen i flere år uden problemer.

Indsamlingschef ved Norværk, Kim Andersen, fortæller samtidig, at de har lavet en ny fortolkning af affaldsregulativet.

Vil det sige, at der er flere borgere, der skal forvente en ringere service, fordi I nu begynder at tolke det her affaldsregulativ mere restriktivt?

- Jeg kan godt forstå, hvad du spørger om. Men nej, vi er der jo selvfølgelig for at give vores borgere den allerbedste service. Vi har vores affaldsregulativ og husholdningsregulativ, som rammen for, hvad vi kan og skal. Og ud fra det, så vil vi byde borgere den bedste service.

Men servicen er jo blevet ringere?

- Det kan jeg godt forstå, at man synes. Jeg kan sagtens forstå, at man synes det.

Gennem den sidste måneds tid er en mystisk drone blevet spottet flere steder på Mors, hvor den har fløjet lavt blandt husene.

Blandt andet har den flere gange om ugen besøgt Nadja Pedersen.

- Man bliver utryg og mere privat, forklarer hun.

Hun fortæller, at dronen flyver ved hendes vinduer og over hende, når hun lufter sin hund.

- Jeg føler, den kigger ind i huset, og det er ikke fordi, jeg har noget at skjule, men det er virkelig ubehageligt, siger hun.

- Min hund kan heller ikke lide den, så han stresser og gøer, når den er der, og det er jo ikke så smart om aftenen midt i byen, tilføjer hun.

Mange har haft besøg af dronen

Nadja Pedersen er langt fra den eneste, der har haft uønsket besøg af dronen. I den lokale Facebookgruppe "Morsø fællesgruppe" har flere nemlig delt sine oplevelser med den mystiske drone. Her skriver flere, at de har oplevet det samme som Nadja Pedersen, nemlig at dronen flyver ved folks vinduer.

Blandt andet fortæller en borger, at dronen flyver ved deres soveværelsevindue og køkkenvindue til trods for, at de bor på 1. sal.

Før opslaget i gruppen vidste Nadja Pedersen ikke, at andre havde haft besøg af dronen.

- Det gjorde mig lidt glad, da det på en eller anden måde virker lidt mindre skræmmende så, forklarer hun.

Svært for politiet

De mange episoder med dronen har også kastet en politianmeldelse af sig. Dog er det ikke lykkedes nogle at få taget et billede eller en video af den mystiske drone.

- Hvis man oplever at blive chikaneret af en drone, skal man selvfølgelig anmelde det til politiet, lyder opfordringen fra Niels Christensen fra lokalpolitiet i Thisted.

Det kan dog ifølge politiassistenten være svært for politiet at fange dronen.

- De ligner oftest hinanden, og selvom vi har en hurtig responstid, så vil dronen nok være væk, inden vi kommer. Så det vi gerne vil, er hvis folk for eksempel ser dronen lande et sted, eller ser nogle tage dronen med sig, sådan nogle oplysninger kan vi bruge, forklarer Niels Christensen.

Hos politiet oplever man desuden ikke, at det er et generelt problem med droner.

- Men vi forstår selvfølgelig godt, at de her borgere er utrygge, afslutter han.