Her genåbner Flammen efter brand: 1500 personers reservation er påvirket
Foto: Nicoline Kjeldgaard Ohlsen
Torsdag ramte en forholdsvis stor brand Restaurant Flammen i Aalborg Centrum. Det sætter restauranten ud af spil i en uge.
- Det var også det første, jeg fik at vide. Selvfølgelig er nogle steder hårdt ramt i køkkenet, men det, at kokken var proaktiv i slukningen, har formentlig hjulpet en helt masse.
Det siger Benny Visti, distrikschef hos Restaurant Flammen, om de første meldinger, der gik på, at køkkenet var helt brændt ned på restauranten i Aalborg Centrum torsdag.
Helt så galt viste det sig ikke at være, men det holder dog stadig Flammen lukket i en uges penge.
- Vi åbner på fredag om en uge - altså 24.november. Der bliver arbejdet på højtryk for at gøre restauranten klar igen med håndværkere og de forskellige redskaber, der skal sættes ind, siger Benny Visti og fortsætter:
- Vi har jo branddøre i køkkenet ud mod restauranten, og de lukkede i, så der ikke kom noget derud.
1500 mennesker berørt
Generelt har Benny Visti kun ros til de mange, der har været involveret i branden og det, den medførte.
- Vi var lynhurtigt i kontakt med forsikringsselskabet - om der var nogle præferencer på, hvilke selskaber vi skulle bruge til at få køkkenet klar. De var meget samarbejdsvillige og reagerede hurtigt. Samtidig har vi gode forbindelser og samarbejdspartnere, der hurtigt kunne træde til, siger han og fortsætter:
- Det var eksempelvis håndværkere, som hurtigt kunne være her, eller dem, vi køber ovne og komfurer fra. Her er noget gået til, mens andet skal testes. Så jeg tror, det kan gå så hurtigt her, fordi der blev rykket hurtigt.
Men branden gav dog også udfordringer for cirka et stort antal gæster. 1500 personer har booket ind hos Flammen af forskellige grunde.
- Og så må vi jo give dem den kedelige nyhed, men der er ikke så meget at gøre ved det. Heldigvis har gæsterne været forstående for, at vi ikke har været herre over det. Vi har et callcenter i Kolding, og de blev sat på en stor opgave med at få fat på alle. Det havde de dog allerede i formiddags, siger distriktschefen.
Hen tilføjer dog også til slut, at gæsterne selvfølgelig er trætte af situationen, men netop forstående overfor den.