Her er Mikkel Hansens første ord efter Aalborg-debut
- Det er dejligt. Det er noget, jeg har ventet på i noget tid. Sådan lød Mikkel Hansens første ord efter debutkampen for Aalborg Håndbold.
Aalborg Håndbold vandt knusende sikkert over Nordsjælland Håndbold fredag aften. Det var dog ikke sejren på 39-32, som var allermest i fokus.
Det var derimod en knap to meter høj bagspiller med pandebånd, som var på de flestes læber. Mikkel Hansen debuterede nemlig allerede for Aalborg-holdet i første halvleg. Da kampen var slut havde bagspilleren, der er kåret som verdens bedste håndboldspiller tre gange i løbet af karrieren, klappet fire bolde i kassen. Samtidigt havde han krydret præstationen med flere gode assists.
Video: Hør hvad Mikkel Hansen havde at sige efter kampen
Mikkel Hansen har været ukampdygtig siden 13. marts grundet en knæskade og en blodprop. Trods pausen viste han, at han stadigvæk godt ved, hvor målet står.
Video: Se Mikkel Hansens vanvidsscoring
Næste gang Mikkel Hansen og Aalborg Håndbold skal i aktion er på onsdag, når de møder Skander Aarhus.