Helenius: Smileys var ikke reaktion på trænerfyring
Foto: TV2/Nord
Nicklas Helenius kom torsdag formiddag i modvind på Twitter efter noget, der kunne ligne en uheldig reaktion på fyringen af Lars Søndergaard.
Præcis klokken ni torsdag morgen breakede AaB en nyhed, de fleste nok har set komme længe: Lars Søndergaard var fritstillet fra jobbet som cheftræner.
Og bare minutter senere sendte Nicklas Helenius, som lige nu er lejet ud fra AaB til Silkeborg, følgende ud på Twitter:
😂😂😂
— Nicklas Helenius (@NicklasHelenius) December 15, 2016
Umiddelbart kunne det ligne en reaktion på trænerfyringen i AaB. Især fordi Lars Søndergaard i sommer var medvirkende til, at Helenius blev taget ud af den nordjyske spillertrup og sendt til Silkeborg. Årsagen var, at Helenius ikke var slået rigtig igennem, siden han vendte hjem til AaB fra en lejeaftale i Tyskland.
Det kunne måske give Helenius en grund til at have et lille horn i siden på Lars Søndergaard, men selv afviser fodboldspilleren, at smiley'erne på Twitter har noget med morgenens nyhed at gøre.
Hej alle sammen, min telefon er helt rød glødende af tweets og opkald nu, de smileys er ikk af Lars søndergaards fyring, skal ind og 1/2
— Nicklas Helenius (@NicklasHelenius) December 15, 2016
Derimod skulle det handle om, at Helenius og en kammerat skulle ind og se et comedyshow.
- Havde ikke set fyringen, før jeg fik et opkald af en BT-journalist, skriver Nicklas Helenius og slutter af med hashtagget #aabihjertet.
3/3 havde ikk set fyringen før jeg fik et opkald af en journalist fra BT.#aabihjertet
— Nicklas Helenius (@NicklasHelenius) December 15, 2016