Har du skiftet til vinterdæk? Morgenkulde skaber kø
Vinterens første kulde kan mærkes i trafikken her til morgen, hvor der er risiko for glatte veje.
Der måles i Aalborg og omegn hastigheder ned til 7 kilometer i timen, og derfor kan det være en god idé at køre i god tid.
- Der kan være folk, som ikke har fået skiftet til vinterdæk og derfor kører lidt langsommere, lyder det fra den vagthavende ved Vejdirektoratets trafikcenter, der fastslår:
- At køre forsigtigt og efter vejens forhold er altid en god idé.
Der er ingen meldinger om skader eller uheld.
Følg trafikken på Vejdirektoratets trafikkort.