Teknologi, koder og onlinesystemer kan for nogle bare være en masse skiftende tal, eller noget Fanden har skabt. Men for andre er det en invitation til kreativitet, hjernegymnastik og fællesskab.

Den nordjyske hackergruppe, Jutlandia, er en forening, hvor primært unge kommer for at dygtiggøre sig inden for et felt, der er utrolig meget snak om netop i disse dage.

- Vi holder en masse oplæg omkring cybersikkerhed og arbejder fælles for at blive dygtigere til det, fortæller Thomas Mulvad.

Se hele indslaget om Jutlandia, Kalmarunionen og cybersikkerhed her:

Hacking.. men lovligt!

Jutlandia bliver hjulpet godt på vej af Kalmarunionen, der afsluttede 2024 med en placering øverst på verdensranglisten over 'white-hat hackere'(lovlig hacking) på konkurrenceplan.

- I konkurrencerne fik vi opgaver, hvor vi eksempelvis skulle hacke google-chrome. Da vi fik adgang til det, fortalte konkurrencen det til dem, så de kunne lappe det hul, som hackergrupperne fandt, fortæller Henrik Bjerre Nielsen, der er fungerende medlem af Kalmarunionen.

Erfaringerne fra det miljø er noget, som Henrik Bjerre Nielsen tager med sig til Jutlandia.

- Jutlandia er et rigtig godt sted at starte (hvis du har interesse for hacking - red.), og hvis man så har mod på det senere hen, kan man jo så komme ind og lege lidt mere med de tungere drenge, lyder det fra Henrik Bjerre Nielsen.

Hamrende vigtigt

De mange talenter, der eksempelvis dukker op hos Jutlandia og Kalmarunionen, er ifølge professor i cybersikkerhed på Institut for Elektroniske Systemer ved Aalborg Universitet, Jens Myrup Pedersen, også hamrende vigtige at dyrke.

- Cybertruslen mod Danmark er meget høj og kommer fra mange forskellige steder. Den kommer, fordi vi er blevet meget mere digitale og på grund af den geopolitiske situation, som vi står i lige nu, fortæller han.

Heldigvis, mener han, at vi i Danmark er godt med, når det kommer til uddannelse af de cybertalenter, vi blandt andet har i Nordjylland.

- Vi er jo et lille land, og alligevel formår vi at finde, udvikle og fastholde så mange talenter. Det er rigtig stærkt gået, siger Jens Myrup Pedersen.

Et forslag om at lade transkønnede, nonbinære eller interkønnede personer vælge, hvilket køn vedkommende spiller med, er lørdag nedstemt hos DBU Jylland.

Afstemningen blev til som følge af DBU's nye kønsanbefalinger, som DBU's arbejdsgruppe for inklusion af transkønnede, interkønnede og nonbinære i dansk fodbold er kommet med.

Det vil altså sige, at transkvinder, som ved fødslen fik tildelt kønnet mand, ville kunne spille på et kvindehold – og omvendt. Tilsvarende ændringer er også indført i tysk breddefodbold.

På lørdagens delegeretmøde i DBU Jylland, den største af DBU's seks lokalunioner, kunne der ikke opnås det krævede flertal på to tredjedele af stemmerne til et forslag om at gøre det muligt for ovenstående personer selv at vælge, hvilket køn vedkommende vil spille med.

Det oplyser DBU Jylland i en sms til Ritzau. 74 stemte nej til forslaget og 34 stemte ja.

De øvrige fem lokalunioner i DBU vil først senere skulle tage stilling til emnet, men man har utvivlsomt ventet spændt på, hvordan lørdagens afstemning ville falde ud.

Længere forløb leder op til afstemning

Forslaget gik på, at man fra sommeren 2025 og to år frem ville afprøve, at transkønnede, nonbinære eller interkønnede personer selv valgte, med hvem de ville spille fodbold.

Forslaget har kun omhandlet breddefodbold.

For at forstå, hvorfor afstemningen i Jylland var så vigtig, kræver det, at man går lidt tilbage i tiden.

I 2022 udarbejdede Danmarks Idrætsforbund (DIF) en række anbefalinger vedrørende transkønnede, interkønnede og nonbinære i dansk idræt.

DIF anbefalede, at specialforbundene - heriblandt DBU - snarest fandt ud af, hvordan man forholder sig til personer med forskellige kønsidentiteter.

Det fik DBU til at nedsætte en arbejdsgruppe, der i 2023 holdt fire møder og til slut kom frem til en række anbefalinger.
Arbejdsgruppen anbefalede i efteråret 2023, at folk selv skal kunne vælge, i hvilken kønskategori de vil deltage i breddefodbold.

Spoler man et år længere frem i tiden, skulle DBU Jyllands fire regioner i november sidste år stemme om forslaget.

To regioner stemte for, mens to regioner stemte imod, og forslaget fik lov blev bragt videre til delegeretmøde i DBU Jylland.

I øjeblikket raser store naturbrande i millionbyen Los Angeles i USA. Over 180.000 er blevet evakueret, og brandene har indtil videre kostet ti mennesker livet. 

Marie Trout, som stammer fra Thisted, har de sidste 30 år boet i USA sammen med sin mand Walter Trout. 

De er bosat i Los Angeles-forstaden Huntington Beach, som ligger omtrent en time syd for storbyen. 

Hun er netop vendt tilbage til USA efter at have holdt jul i Vorupør, og hun fortæller, at er vendt hjem til en usikker og ubehagelig situation.

- Det er nord for os, men det er godt nok ubehageligt for hele området. Det er forfærdeligt, siger hun til TV MIDTVEST. 

Selvom brandene ikke huserer i det område, hvor hun bosat, kan hun tydeligt mærke, at noget er anderledes end det plejer. 

- Luften er simpelthen giftig. Jeg går rundt med en kæmpe hovedpine, jeg har haft lige siden, jeg landede, siger hun. 

- Jeg kom fra den smukke dejlige vinterstorm i Vorupør med frisk luft, og landede jeg i det her gifttæppe, som vi jo allesammen går rundt i. 

Selvom Huntington Beach ikke er direkte berørt af de voldsomme brande kan Marie Trout ikke gå fri af bekymringer. 

- Det ligger hele tiden i overfladen. Der er jo ingen, der kan vide sig sikre. Det er så knastørt herovre, siger hun.

- Det kan man se, det er gnavet lidt af - rotterne elsker sådan noget her.

Sådan siger Jens Riise Dalgaard, der er miljøchef i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune står overfor noget af et problem. Kommunen er - som mange andre danske kommuner - overrendt af rotter, der mæsker sig i blandt andet agern og nedfaldne æbler.

- Rotter er meget svære at bekæmpe, fordi de er simpelthen utroligt tilpasningsdygtige. Og de passer godt sammen med mennesker, fordi vi har en masse affald, der lige netop er mad for rotterne, lyder det fra miljøchefen.

Og den øget føde har netop været med til at øge bestanden af rotter i Aalborg Kommune, der i 2024 fik sit største antal henvendelser om rotter siden 2020.

I 2024 fik Aalborg Kommune 8005 rotteanmeldelser. Det er 2629 flere anmeldelser, end kommunen fik i 2023. I november og december måned alene fik kommunen 2018 anmeldelser om rotter.

Flere fængere og flere i forvaltningen

Det har fået Mortalin, der bekæmper rotter for Aalborg Kommune til at opruste sit mandskab. Hvor der normalt er ni medarbejdere hos firmaet, er der nu 20 mand, der bekæmper rotter i Aalborg Kommune. Faktisk har de så travlt hos Mortalin, at det ikke er muligt for TV2 Nord at komme med ud på en opgave og se hvordan, man bekæmper rotter.

- De gør det rigtigt godt, men det er svært at følge med, siger Jens Riise Dalgaard.

Og det er ikke kun Mortalin, der har været ude at ansætte flere som følge af problemet. Også i forvaltningen har rotteproblemet betydet flere ansættelser.

Rotter kan overføre cirka 50 sygdomme, som er farlige for mennesker, og derfor er det lovpligtigt at melde det til kommunen, hvis du ser en rotte på din ejendom.

Håber, det snart topper

Men som borger er der også meget man selv kan gøre for at komme problemet til livs, lyder det fra miljøchefen.

- Man kan lade være med at putte madrester i kompostpotter, og man kan fjerne nedfaldsfrugter. Når man fodrer fugle og dyr, kan man have foderet i en lukket beholder, og så kan man holde sine døre og vinduer lukket, siger Jens Riise Dalsgaard.

Hvordan rottebestanden kommer til at se ud de kommende måneder i Aalborg Kommune, ved man ikke helt. Men de håber.

- Vi har et håb om, at vi får noget vinter, og at det derfor topper og begynder at falde igen.

Har I nogle forventninger i forhold til, hvilken vej det kommer til at gå, eller er det bare håb?

- Det er mest håb, og så også en forventning om, at når vi kommer ind i marts måned, måske allerede i februar eller marts, så vil det begynde at falde, siger miljøchefen.

For Monika Seeberg har de seneste fire år været noget af et mareridt.

4. marts 2021 døde hendes datter, Juline Seberg, i en brand i et lejlighedskompleks i Thisted, og siden da har kampen for at få placeret et ansvar hængt over hendes hoved.

Sagen fik ellers et foreløbigt punktum 7. december 2023, da boligselskabet Munke Bolig, som var datterens udlejer, blev idømt en bøde på 10.000 kroner for ikke at have ordentligt styr på brandsikkerheden. Kort efter valgte Munke Bolig dog at anke sagen, men nu kan vi her på TV MIDTVEST fortælle, at selskabet har valgt at trække anken tilbage.

Dermed står byrettens dom til troende, og det får Monika Seberg til at ånde lettet op.

- Jeg er glad og lettet over, at afslutningen er kommet. Det er det, jeg har ventet på, siden Munke Bolig ankede sagen for mere end et år siden. Nu kan jeg sige til mig selv, at der blev vist Juline lidt retfærdighed, og at nogen er blevet stillet til ansvar for de svigt, de har begået. Det giver mig noget ro i maven, fortæller Monika Seberg.

Branddøre var sat ud af spil

Byrettens dom blev baseret på, at der var kiler i branddørene, så de ikke kunne lukke. Det gjorde, at røgen uhindret kunne sprede sig fra 1. sal, hvor branden begyndte, og til resten af bygningen.

Juline Seberg blev fundet livløs på 2. sal og døde senere af røgforgiftning. Og ifølge retten var de åbne branddøre altså med til at udsætte beboerne for fare.

I retten forklarede Lone Færch, der er medejer af Munke Bolig, at hun havde oplevet, at branddørene på nær en enkelt gang altid var lukkede. I det tilfælde havde hun påtalt det over for viceværten.

Viceværtens forklaring lød dog anderledes, for han fortalte, at branddørene ofte stod åbne med kiler, men at det var beboerne, der gjorde det. Han havde ellers smidt flere trækiler væk, men efter han havde gjort det, fremskaffede beboerne nogle nye, sagde han i retten.

Begge forklaringer valgte retten dog at tilsidesætte, og der var da også flere vidner, som i retten sagde, at branddørene altid stod åbne. Vidnerne talte blandt andet flere beboere.

For store omkostninger

Munke Bolig blev i byretten dømt for en anden paragraf end den, der stod i anklageskriftet, og derfor valgte selskabet at ville afprøve dommen i landsretten. Så langt kommer sagen dog ikke, for nu har Munke Bolig selv valgt at droppe den.

- Vi er kommet frem til, at omkostningerne omkring en ankesag i høj grad vil overstige den bøde, som er givet. Det er altid en overvejelse, om man vil kæmpe for det, man mener, er rigtigt, eller om man vil tage bøden og så opgive sagen. Min klient mener stadig, at de ikke kan bebrejdes, oplyser Poul Gade, der er forsvarsadvokat for Munke Bolig.

Betyder det så, at selskabet tager det fulde ansvar?

- Der er ikke noget ansvar at placere. Min klient blev dømt for at overtræde bygningsreglementet, og så får man en bøde, men derfor er det ikke ensbetydende med, at ansvaret for det ulykkelige, der er sket, tilfalder dem.

Anede ingenting i otte måneder

Monika Seberg har først fået beskeden om, at ankesagen er droppet, efter TV MIDTVEST har overbragt hende nyheden. Det sker, efter vi er kommet i besiddelse af retsbogen fra Vestre Landsret. 

Den fortæller, at det var helt tilbage i maj 2024, at Munke Bolig meddelte, at anken blev trukket tilbage.

Vestre Landsret oplyser, at der i denne sag har været to parter, nemlig politiets anklagemyndighed og Munke Bolig. Begge parter er blevet oplyst om, at anken er trukket tilbage, men fordi Monika Seberg kun var vidne i sagen, har hun altså ikke fået noget at vide.

- Jeg er skuffet over, at der ikke er nogen, der har tænkt på at give mig besked. Jeg tænker ikke, der ligger onde hensigter bag, men det har været otte lange måneder for mig. Så det havde været rart at få beskeden tidligere, lyder det fra Monika Seberg.

Monika Seberg overvejer nu at søge erstatning for at dække de udgifter, hun har haft i forbindelse med begravelsen af sin datter. Det vil hun drøfte senere med sin advokat.