Som det er i dag kan man som udgangspunkt få sygedagpenge i 22 uger inden for ni måneder. De 22 uger rækker dog ikke altid.

Det oplevede Pernille Olsen, der er sygeplejerske og kræftpatient. Brønderslev Kommune fratog hende først sygedagpengene og sendte hende i jobafklaring, selvom hun havde et fast job at vende tilbage til, når hun var kræftfri. En historie, som TV2 Nord har dækket.

Efter et møde på jobcentret fik hun senere forlænget perioden med sygedagpenge. Undervejs har Pernille Olsen brugt oceaner af timer om natten på at spekulere på sagen, mens hun sideløbende har været i kemobehandling.

Den problematik kender de udmærket til hos Kræftens Bekæmpelse, hvor de dog ikke ønsker at kommentere på den konkrete sag.

Hos Kræftens Bekæmpelse hører de jævnligt via deres kræftrådgivninger om mennesker, der kommer i klemme i sygedagpengesystemet.

- Af og til hører vi også om patienter, som bliver presset af sygedagpengesystemet, mens de stadigvæk er i aktiv kræftbehandling, og det er bare helt urimeligt, siger Pernille Slebsager, der er patientstøttedirektør i Kræftens Bekæmpelse og tilføjer:

- Det er en alvorlig problematik. Kræftforløb og behandling er tit langvarig. Det er for svært at få forlænget sine sygedagpenge, sådan som reglerne er i dag. Det er helt afgørende for os, at når man bliver ramt af en livstruende eller potentielt livstruende sygdom, at man så har tid til at blive rask, før man skal føle sig presset til at komme tilbage på job. Og det kan tage tid – også efter at behandlingen er afsluttet.

Se et indslag, som TV2 Nord tidligere har lavet om Pernilles sag i videoen herunder.

Vil have klarere regler

Derfor så hun allerhelst, at sygedagpengeperioden blev forlænget, så færre skal bekymre sig om økonomi, når de kæmper med at blive raske.

Hvis den sygemeldte fortsat er uarbejdsdygtig efter de 22 uger, skal kommunen, som det er i dag, revurdere personens situation og tage stilling til, om sygedagpengene kan forlænges. I den forbindelse bliver reglerne om at få forlænget sygedagpenge i visse tilfælde fortolket forskelligt fra kommune til kommune, og det kan ifølge Pernille Slebsager give en skævvridning, alt efter hvor man bor.

Hun ønsker derfor, at:

- Forlængelsesbestemmelserne bliver mere lempelige, så mennesker med langvarig, alvorlig sygdom har nemmere ved at få forlænget sygedagpengene og ikke oplever at blive presset til jobklaringsforløb og andet, før de er raske. Det handler både om tydelighed i reglerne – og om fortolkningen af dem, som i dag varierer for meget.  

Lige nu arbejdes der på en reform af hele sygedagpengesystemet.

- Vi er selvfølgelig bekymret for, at det bliver endnu sværere at forlænget sine sygedagpenge, og det ville være forfærdeligt, lyder det fra Pernille Slebsager.

Da dagpengeperioden i sin tid blev afkortet til 22 uger, blev forlængelsesbestemmelserne meget vigtigte – netop for at give alvorligt syge mennesker ro til at blive raske.

Hvis perioden med sygedagpenge ikke kan forlænges, har den sygemeldte ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, hvis personen stadig er uarbejdsdygtig.

Tina Tillebeck Schjøtt fra Hou passer til daglig en 11-årig dreng med svær autisme på Autismecenter Mou. Børne- og ungehjemmet har 12 beboere med autisme i alderen fire til 18 år. Efter 30 år som frisør skiftede Tina Tillebeck Schjøtt spor og har nu i to år arbejdet som pædagogmedarbejder.

- Det er jo helt nyt for mig. Jeg gik ind i det med liv og sjæl, og jeg elsker det stadig, siger Tina Tillebeck Schjøtt, som efter en måneds prøvetid fik fast arbejde på autismecenteret.

I to år har hun arbejdet med pædagogik uden at være uddannet til det. Hun er ikke i tvivl om, at hun har færdighederne til det, og de uddannede kolleger har været søde til at dele ud af deres viden om faget.

- Jeg kender jo ikke alle fagudtrykkene første gang, jeg hører dem, siger Tina Tillebeck Schjøtt.

Fuldtidsjob med fuldtidsstudie på

Men det er hun i den grad ved at komme efter. Siden september har hun læst til pædagog på UCN i Aalborg. Nu går hun i skole om torsdagen og om fredagen med, hvad der ellers hører til af lektier og gruppearbejde. Samtidig passer hun sit fuldtidsarbejde på autismecenteret.

- Det er da hårdt, men det er en rigtig god kombination, synes jeg. Jeg kommer med noget livs- og erhvervserfaring, som jeg kan bruge til at komme igennem, siger hun.

Tina Tillebeck Schjøtt tager en merituddannelse og kan nøjes med at studere i tre år. Studiepladsen er gratis. Ikke mindst fordi UCN har fået mere end 15 millioner kroner fra Social- og Boligstyrelsen til at højne niveauet på det specialiserede socialområde.

- Det er vigtigt for mig at blive klogere på mit nye fag. Nu kan jeg snakke med i alle faglige diskussioner, og det betyder meget, siger Tina Tillebeck Schjøtt.

Til glæde for flere hundrede

UCN skal i de næste fire år opkvalificere 800 ansatte på det specialiserede socialområde. 100 af dem er meritstuderende til pædagog.

- Det kan da godt være, at jeg skal være leder engang. Eller måske specialisere mig i noget. Men lige nu har jeg hænderne fulde, så nu er jeg her og er glad for det, siger Tina Tillebeck Schjøtt med et grin.

Se det fulde indslag herunder:

Er du glad for din krop?

Hvis ikke, er du langtfra alene.

For utilfredshed med kroppen er ikke en sjældenhed og både børn, unge og voksne kan kæmpe med det, de ser i spejlet. Det kender Regina Sirene Fjendbo selv alt for godt. For selvom hun i dag hviler i sin krop og glæder sig over den, har det langtfra altid været sådan.

Som ung kvinde udviklede hun en spiseforstyrrelse. Det var ikke tydeligt for omverdenen, hvor dårligt hun havde det, fordi Regina Sirene Fjendbo inden sygdommen, havde lidt ekstra på sidebenene. Så i stedet for at blive sygeligt tynd, blev hun meget slank.

- Jeg passede pludselig ind i de der idealer. Men jeg havde det jo stadig ikke godt, forklarer hun.

I jagten på at få det bedre, begyndte hun at se på mennesker, hvis kroppe lignede hendes, fra før hun blev syg. Mennesker, der var glade, kloge, dygtige og gjorde meningsfulde ting.

- Det hjalp mig helt vildt at se på dem. Se hvordan de levede, og at deres udseende ikke var definerende. Og så gik det op for mig, at når det havde hjulpet mig, kunne det måske hjælpe andre at se på min krop, siger Regina Sirene Fjendbo.

Og det gør folk så nu. Ser på den. Uden omsvøb, uden filter, uden skam.

Regina Sirene Fjendbo er nemlig croquismodel, og onsdag besøgte hun Aalborg Teater med projektet 'Pærfekt Croquis', som Muskelsvindfonden står bag.

- Vi har en vision om at skabe mere plads til forskelle, så det bliver nemmere at være en person, der skiller sig lidt ud og elsker den krop, man nu en gang har, selvom den måske ikke ligner det, man ser på Instagram, siger Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden og fortsætter:

- Der er ikke nogen tvivl om, at vi oplever, at der er rigtig mange - særligt unge - som ser alt muligt på sociale medier, som ikke kan undgå at påvirke dem negativt. Der er så mange filtre og retouchering og så meget, der ikke er virkeligheden, men som alligevel skaber nogle idealer, man skal leve op til.

Netop presset mærker de også hos Børns Vilkår.

Her hører de gang på gang fra unge, som er utilfredse med deres krop og nervøse for, om den er god nok. Lægger man det oveni alt det andet, de unge føler, de skal leve op til, har man en farlig cocktail.

- De unge er rigtig pressede. Mange viser tegn på mistrivsel, og det her med kropsidealer er noget, som kan bidrage til det pres, siger Anders Kofoed, ungefaglig konsulent ved Børns Vilkår.

Hvorfor sidder mine bukser ikke sådan?

I den lille sal på Aalborg Teater smider Regina Sirene Fjendbo sin morgenkåbe. Helt nøgen tager hun komfortabelt plads under de stærke spotlys.

Hun har gjort det så mange gange, at hun ikke længere har tal på det. Og selvom det stadig er givende for hende personligt at stå ved sig selv, er det mindst lige så meget tilskuernes oplevelse, der betyder noget for hende.

- Det er så vildt, hvor meget man kan rykke ved folks opfattelse af en anderledes krop - en tyk krop - bare ved, at jeg stiller mig op på en scene. Det er ekstremt meningsfuldt og en kæmpe gave for mig at få lov at give den gave til andre mennesker, at de måske kan være okay med deres krop ved at se, at jeg er okay med min, siger Regina Sirene Fjendbo.

Og det er netop følelsen som to af deltagerne på tilskuerrækkerne tager med sig.

- Det, at se at modellerne bare var selvsikre, det fik mig da til at tænke, at det kan jeg måske også være, siger Johannes Voss Rasmussen fra 3.G på Aalborg Katedralskole.

Han kender selv til presset fra især sociale medier for at skulle være glad og pæn og perfekt. Det gør veninde Liv Lehn fra parallelklassen også.

- Man kan godt komme til at kigge på de andre og tænke, hvorfor sidder mit hår ikke på den måde? Hvorfor sidder de bukser, jeg har, som hun også har på, ikke sådan på mig? Så kan man godt mærke det der pres til, at man skal passe ind i kassen for den perfekte krop, siger Liv Lehn.

Derfor har det også for hende været inspirerende at se Regina Sirene Fjendbo på scenen.

- Det der med, at hun bare stillede sig frem og ikke prøvede at skjule noget. Nede på alle fire og i vilde positioner, det er bare pisse fedt, siger Liv Lehn.

Slanger, marsvin, katte, duer, høns og rotter.

Da Nordjyllands Internat i maj 2024 rykkede ud til et dødsbo på baggrund af et opkald fra politiet, var det et overvældende syn, der mødte dem.

Intet mindre end 200 dyr var overladt til sig selv og gik i deres egen afføring.  

- Det er en helt utrolig sag, som har sat internatet lidt på den anden ende, sagde Karina Fisker, der er internatchef hos Dyrenes Beskyttelse, i forbindelse med sagen.

Se fjerde afsnit af ”Dyreinternatet” her – artiklen fortsætter under programmet.

Fordi der var mange krybdyr, heriblandt otte slanger, blev dyrepasser Mikkel Sortemos tilkaldt.

Han er anerkendt naturformidler og har stiftet formidlingstjenesten ”Arternes Verden”.

- Det er én af de værste sager, jeg har set med egne øjne. Når vi får dyr hjem, er det meningen, at vi skal passe på dem, siger Mikkel Sortemos i programmet ”Dyreinternatet”.

Fæces og urinrester

Med det samme blev to af de otte slanger aflivet, fordi de var for medtagede af de dårlige forhold i dødsboet.

- Min første tanke var, at det her ikke bare var kommet over én nat. Det har stået på længe. Når der både er fæces og urinrester, og der lugter kraftigt af ammoniak, så lyser en rød lampe, siger Mikkel Sortemos.

Han endte med selv at adoptere en af slangerne, der således har sluttet sig til resten af flokken hos Mikkel og hans kone, Stine Sortemos, der arbejder på Nordjyllands Internat.

I hjemmet har de nu syv slanger, tre fugleedderkopper, afrikanske kæmpetusindben og agatudser.

- Jeg er meget fascineret af variationen af arterne. Jeg har haft slanger i 17 år, og interessen udvikler sig bare, siger Mikkel Sortemos, der som barn blev inspireret af den australske dyreforkæmper Steve Irwin.

Ikke hverdagskost

Nordjyllands Internat havde ikke plads til alle de 200 dyr fra dødsboet, så mens dværgpapegøjer, marsvin og slanger flyttede ind på internatet, blev duer hentet af brevdueforeningen, ligesom høns, katte og rotter blev afsat gennem netværk.

Sagen gjorde stort indtryk på Mikkel Sortemos.

Han tænker især på den person, der boede med de mange dyr op til sin død.

En situation, der helt tydeligt var vokset vedkommende over hovedet.

- Det må have været rædselsfuldt for det menneske at gå i. Vedkommende nåede ikke at bede om hjælp. Jeg tør ikke tænke på, hvad der ville være sket, hvis det ikke var blevet opdaget, siger han.

Han er glad for, at han med sin viden kunne træde til og hjælpe i den omfattende sag.

- Jeg synes, at det er fedt at hjælpe og bidrage. Det er heldigvis ikke hverdagskost, at der er slanger i dyreværnssager, og at det er så slemt, siger han.

Hør mange flere historier fra Dyreinternatet i programmet længere oppe i artiklen eller på TV 2 Play.

I Vestre Fjordpark i Aalborg er hærværk dagligdag, og det er særligt på toiletterne, det foregår.

- Det sker hele tiden, Jeg forstår ikke hvorfor, men det gør det, siger Sevastianos Prenta, der er bademester i Vestre Fjordpark, Aalborg.

Det er lige før, at alt hvad der kan splittes ad, splittes ad.

- Vi skifter toiletbrættet hver anden dag på toiletterne om sommeren, siger bademesteren.

Og ikke nok med det fortæller bademesteren om, at der bliver antændt bål på handicaptoilettet. Og med al det hærværk, må kreativiteten på spil.

- Jeg kommer tit ind og ser et hagekors, men så laver jeg det bare om en til et spil kryds og bolle, siger Sevastianos Prenta.

I oktober 2024 blev der skruet op for alvoren. Her forsøgte en gruppe unge at sætte ild til livredderbygningen.

- Jeg ved ikke, hvad det sker i deres hoved. Hvad det er, de skal få ud af det, siger Sevastianos Prenta.

Ulækkert problem

Selvom man kunne ønske sig det, er det langt fra kun i Vestre Fjordpark, at medarbejderne bliver mødt af klamme og ødelagte toiletter.

Tidligere fredag kunne TV2 Nord fortælle, hvordan toiletterne på Hals Havn, i Kildeparken og i Vestre Fjordpark ofte hærges af ukendte gerningsmænd.

Blandt andet lå der efterladenskaber i håndvasken på toilettet ved Hals Havn. Behandlingen af offentlige toiletter i Aalborg Kommune har fået rådmanden til at råbe op.

- Så bliver de udsat for både det syn, som vi kan se her, men også den ulidelige stank, der må være. Det er jo simpelthen så klamt, som noget kan være, siger Jan Nymark Rose Thaysen, der er rådmand for By og Land i Aalborg Kommune.

Rådmanden vil undersøge, hvordan toiletterne kan åbnes ved hjælp af noget person-identifikation. Det kan være ved hjælp af en automatisk lås, der styres med sms. Eller også noget med sygesikringskort.

Tilbage i Vestre Fjordpark har bademester Sevastianos Prenta en opfordring.

- Er du sur, så tag en svømmetur.