Kan du ikke arbejde længere, er det langt fra ligegyldigt, hvor i landet du bor.

I hvert fald hvis du gerne vil trække dig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Der er nemlig store forskelle på, hvor mange der bliver tildelt førtidspension fra kommune til kommune. Det viser en ny analyse fra de små og mellemstore virksomheders erhvervsorganisation, SMVdanmark.

Faktisk finder man flere steder i landet kommuner, der sender dobbelt så mange af deres indbyggere på førtidspension som nabokommunen.

Spørger man SMVdanmarks underdirektør for politik og analyse, Alexander Søndergaard, er tallene ”stærkt bekymrende”.

- Vi kan som samfund ikke være tjent med, at en kommune sender dobbelt så mange borgere på permanent offentlig forsørgelse sammenlignet med nabokommunen, siger han.

Stor forskel på nabokommuner

Kort fortalt har SMVdanmark regnet ud, hvor mange der tildeles førtidspension per 1000 indbyggere i hver af landets 98 kommuner.

Samtidig har organisationen taget højde for, at der kan være stor forskel på den såkaldte "socioøkonomiske status" i de enkelte kommuner – det omhandler for eksempel indbyggernes alder, helbred, uddannelse, indkomst, boligtyper og lignende.

På den måde får man et tal, som bedre kan sammenlignes på tværs af kommuner. Og beregningen afslører her store forskelle.

Øverst på listen finder man Odsherred Kommune, der har tildelt godt 12 nye førtidspensionister per 1000 indbyggere i perioden 1. juli 2023 til 30. juni 2024. I nabokommunen Holbæk er tallet cirka det halve.

Samme forskel ser man i blandt andet Lolland, Lemvig og Albertslund, som alle har tildelt dobbelt så mange af deres borgere førtidspension som én eller flere af deres nabokommuner.

- Det er simpelthen uholdbart, at der kan være så store forskelle på endda meget sammenlignelige kommuner, siger Alexander Søndergaard fra SMVdanmark.

Han tilføjer, at vi risikerer at miste hårdt tiltrængte hænder på arbejdsmarkedet, hvis for mange tildeles førtidspension.

Men den effekt er ikke særligt stor, understreger Alexander Søndergaard i samme åndedrag.

For hvis førtidspension overhovedet kommer på tale, er man sjældent i stand til at arbejde særlig mange timer om ugen.

- Det er jo folk, som hænger i med neglene på arbejdsmarkedet. Hvis de ikke kommer på førtidspension, er det ofte i stedet for et miniflexjob, et ressourceforløb eller en revalidering, siger han.

Et problem for retssikkerheden

På Roskilde Universitetet er velfærds- og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve kritisk over for, om man helt kan tage højde for kommunernes forskellige sociale sammensætning.

Men uanset hvad er forskellene iøjnefaldende store, understreger professoren.

- Der er tilsyneladende forskel på, hvordan man tildeler fortidspension ude i landets kommuner. Og det har der måske altid været, siger han.

Ifølge både SMVdanmark og Bent Greve skal forklaringen findes i, at hver enkelt kommune fører loven på området ud i livet på forskellige måder.

Det er nemlig hver enkelt kommune, der selv skal vurdere hver enkelt sag – og kommunerne kommer formentlig til at følge og fortolke reglerne på området lidt forskelligt.

Ifølge professoren er "prisen for decentralisering", at den slags forskelle næsten altid vil opstå.

- Det er jo et problem for retssikkerheden, at man ikke kan være sikker på at få samme behandling i landets kommuner. Men det tror jeg omvendt heller aldrig, man kan få, siger han.

Vil man forskellene helt til livs, er løsningen i stedet at samle vurderingerne hos én enkelt myndighed, siger Bent Greve.

Og det er faktisk præcis, hvad SMVdanmark foreslår.

- I dag har kommunerne 98 forskellige måder at håndtere førtidspension på, og det er alt for vilkårligt. Vi opfordrer til, at der oprettes én central og national visitationsmodel, siger Alexander Søndergaard.

- Vi er simpelthen tættere på borgerne

I Albertslund giver borgmester Steen Christiansen (S) ikke meget for det forslag.

- Det er bestemt nemmere at ensrette og centralisere. Men så får man ikke taget udgangspunkt i den enkelte borgers liv og hverdag. Der er ofte rigtig mange forhold, som spiller ind på, om man får tildelt førtidspension, og vi er simpelthen tættere på borgerne, siger han.

Albertslund er blandt de kommuner, som ifølge beregningen er mest rundhåndet med førtidspensionerne.

Men det skyldes ifølge Steen Christiansen, at Albertslund har brugt penge fra en række puljer til at få afklaret flere af de borgere, som igennem mange år har været i arbejdsprøvning eller lignende.

Men forklarer det, hvorfor I har tildelt flere end dobbelt så mange førtidspension, som man har gjort i for eksempel jeres nabokommune Ishøj?

- Jeg kender ikke til praktikken i Ishøj Kommune. Det kan jo være, at de har haft en anden måde at tilrettelægge deres afklaringsforløb på, svarer Steen Christiansen.

Det kan mærkes på de nordjyske genbrugspladser, at det fra nytår kun er virksomheder med en særlig autorisation, der må håndtere asbestholdige materialer.

I dag må privatpersoner lovligt udføre udendørs nedrivning af asbest og for eksempel skifte eternittag på egen bolig. Det bliver ulovligt fra 1. januar 2025, og derfor er der i øjeblikket gang i et renoveringsboom, oplyser det nordjyske affaldsselskab Nordværk.

Nordværk har i 2024 taget imod 50 procent mere asbestaffald sammenlignet med samme periode sidste år.

- Det er en voldsom stigning - særligt set i lyset af, at vi på grund af det kraftige snevejr i begyndelsen af året ikke modtog nær så meget asbest, som vi plejer i den periode. Der kom hurtigt run på, da vejret blev varmere. Det gælder især maj og juli, hvor vi i begge måneder modtog mere end dobbelt så meget asbestaffald som sidste år, siger Rene Jensen, som er afdelingsleder for deponier og miljøanlæg hos Nordværk.

Nordværk har regionens største deponi i Rærup øst for Aalborg samt to mindre deponier i Brønderslev og nord for Hjørring. Her bliver alt asbestholdigt affald i Nordjylland gravet ned og deponeret.

I 2024 har Nordværk frem til midten af september modtaget 11.771 tons asbest, mens man i samme periode sidste år modtog 7880 tons.

Har du også bemærket, at Buens Bogcafés regnbueflag i Aalborg er væk?

Det findes der en ærgerlig grund til.

Ifølge Buens Bogcafé observerede en forbipasserende nemlig, hvordan en råbende mand rev flaget ned i vrede sidste mandag.

- Det er da bare lidt irriterende. Det er træls, lyder det - dog med et smil på læben - fra medejer af Buens Bogcafé, Kristine Højen.

Se hele indslaget herunder:

Vold, trusler og hadefulde ytringer

Caféejerne tager nemlig let på hændelsen i bogcaféen, men desværre er oplevelser som denne også en del af virkeligheden for Queer-miljøet, som er seksuelle minoriteter og kønsminoriteter, i Aalborg.

Det fortæller frivilligforeningen Lev og Lad Leve, som arbejder for at stoppe hadforbrydelser mod LGBT+-personer.

De har netop gang i en kampagne, der sætter fokus på behovet for en LBGT+-handleplan for Aalborg Kommune, og har i den forbindelse indsamlet eksempler på LGBT+-personers oplevelser i Aalborg.

- Det er tydeligt at se, at det desværre ikke er enkeltstående, hvad der er sket på Buens Bogcafé, men at der er andre queerpersoner, som også udsættes for vold, trusler og hadefulde ytringer, lyder det fra Michael Bjerring, som er talsperson for Lev og Lad Leve.

Et stort mørketal

I 2023 registrerede Nordjyllands Politi 29 hadforbrydelser.

Men politiet tror, at der er et stort mørketal.

- Vi har en formodning om, at der er mange, som af forskellige årsager ikke får det anmeldt og kommer ind til os, fortæller politiinspektør ved Nordjyllands Politi, Claus Danø, som understreger, at de ikke tager let på hadforbrydelserne:

- Vi tager det altid alvorligt, når det har med det her at gøre, for man skal kunne føle sig tryg uanset køn og religion, eller hvad det må være. Så derfor skal vi have det ind.

Også Lev og Lad Leve kender til mange flere hændelser, end der er tal for.

- Der er rigtig mange, som ikke anmelder det, og det kan enten være fordi de ikke kender deres rettigheder, oplever det så ofte, at de ikke kan overskue det, eller også har de ikke tillid til politiet, lyder det fra talsperson Michael Bjerring.

- Glimmerfesten stopper ikke

Når tallene ikke afspejler virkeligheden, kan det være sværere at kræve handling på området.

- Det betyder faktisk noget at anmelde det, for det gør det tydeligere i statistikkerne både overfor politiet og senere hen for politikkerne, hvad omfanget af problemet er, forklarer Michael Bjerring.

Derudover er det afgørende også at få den kriminelle handling registreret som en hadforbrydelse i anmeldelsen.

Og politiet har også et ansvar for at sikre sig, at det bliver gjort.

- De skal komme ind og fortælle, hvad der er foregået, og så kan vi vurdere på baggrund af vores erfaringer, om det er en "almindelig" forbrydelse eller en hadforbrydelse, fortæller politiinspektøren.

Netop det sørgede Buens Bogcafé for at gøre til trods for, at de selv tager let på hændelsen.

- Det er ikke sådan, at vi går utrygge på arbejde og grunden til, at vi har anmeldt det her, er også for statistikken og for at sige: Hey, det her skal anmeldes, for det er ikke i orden, lyder det fra Kristine Højen.

Af samme grund er regnbueflaget heller ikke hejst for sidste gang i Aalborg.

- Et af vores slogans er, at vi er her også i morgen, og vi holder også åbent i morgen, så glitterfesten stopper ikke endnu, griner bogcaféejeren.

Hans første afslutning i kampen ramte undersiden af overliggeren og sprang tilbage i spil, men det blev ikke et varsel om, hvad der ventede fra Aalborg Håndbolds bagspiller Marinus Munk søndag aften i Sparekassen Danmark Arena.

Den 21-årige nordjyde blev nemlig med hele ni scoringer den afgørende spiller i kampen, hvor Aalborg Håndbold besejrede Skanderborg AGF med 28-24.

- Han plejer at gøre det til træning, men nu gør han det også i kampene. Det er dejligt at se. Vi har længe set, at han har et kæmpestort potentiale, og det var bare et spørgsmål om tid, før han fik forløst det, sagde stregspiller og OL-guldvinder Simon Hald efter kampen om sin unge holdkammerat.

Aalborg Håndbold kom famlende fra start i hjemmekampen og fik kun bolden i nettet seks gange i løbet af de første 20 minutter. Før pausen fandt aalborgenserne - blandt andet takket være tre Marinus Munk-scoringer i træk - lidt bedre takter. Stillingen var 12-12 efter de første 30 minutter.

Se interview med Simon Hald her:

Vækkede publikum

Værterne fandt for alvor melodien i begyndelsen af anden halvleg, hvor ni Aalborg-scoringer på 12 minutter vækkede hjemmepublikummet, som ellers var usædvanligt tavst i første halvleg.

Marinus Munk stod bag næsten en tredjedel af Aalborg Håndbolds mål i kampen, og talentet fra Hals har for alvor vist prøver på sine evner i de seneste kampe, hvor han på grund af skader har fået masser af spilletid.

- Jeg synes, han er vokset med opgaven, når vi virkelig har brug for det, så det er dejligt, siger Simon Hald.

Aalborg Håndbold rykkede med søndagens sejr op på en delt andenplads i herrernes håndboldliga. Nordjyderne skal i aktion igen onsdag, hvor de på hjemmebane møder ungarske Pick Szeged i Champions League.

Se interview med Marinus Munk her:

Johnny Haugaard har en juledrøm.

’Danmarks smukkeste juleudstilling’.

Lyder det ikke skønt?

For syvende gang bliver det afholdt, og denne gang er det i Nordjylland, i Aars. Det triste er dog, at det bliver afholdt for sidste gang, i hvert fald under føromtalte navn.

Men så skal den også have fuld gas med udsmykning og idéer.

Blomsterdekoratøren Johnny Haugaard har fået frie tøjler til dette års udstilling, fordi det afholdes i en svømmehal, der alligevel skal rives ned.

- Alt er forladt. Der ligger badebukser inde i skabene, håndklæder og alt muligt, siger han om udstillingens lokation.

- Her står der to friske piger og klistrer syv milliarder kogleskæl på, lyder det om to kvinder, der har gang i arbejdet et sted i hallen.

Se indslaget herunder:

Og sådan foregår det overalt i hallen, hvor der er rigtig mange, der har gang i det kreative arbejde, der skal gøre udstillingen til den smukkeste juleudstilling i landet.

- Det her er jo kreativitet på højt plan, udbasunerer Johnny Haugaard.

- Der er liv og glade dage. Det er der alle steder.

Inde i den store svømmehal skal der også ske ting og sager.

- I det her rum kommer vi til at give en hyldest til de børn, der aldrig blev født og siger tak, for de er engle i dag, lyder det fra blomsterdekoratøren om de nærmest himmelske idéer.

- Der kommer vandfald ud fra vipperne, hvor vi bruger, det der er, fortæller han videre om de store planer.

- Et slot kan alle pynte, men det her..

Til juleudstillingen vil der blandt andet blive genbrugt omkring otte tons haveaffald, knogleskind og bark fra træer for blandt andet at give det en ekstra levetid.

Omkring 900 sække med mos samt en masse blomster.

- Det her… det har jeg ikke helt styr på endnu, siger Johnny, da han står udenfor og kigger på den udendørs svømmepøl, der er helt tom for vand.

Blomsterdekoratøren forklarer, at han fik muligheden for at pynte et slot nede i Horsens til juleudstillingen i stedet for hallen i Aars.

- Et slot kan alle pynte på. Dem er der sgu masser af, bedyrer Johnny Haugaard.

- Men en svømmehal. Det er der ikke nogen, der har gjort før, så derfor skulle det være en svømmehal. Det med, at det er den syvende og sidste slags af den her udstilling, gør det også ret symbolsk, at det også er den sidste rejse, svømmehallen tager.

”Danmarks smukkeste juleudstilling” er en kombination af de seks forudgående udstillinger og den i Aars.

Hundredvis af frivillige fra Aars i form af pensionister, skoleelever, en masse foreninger og folk, der har været med ved tidligere udstillinger, er blandt dem, der hjælper Johnny Haugaard med at få alle idéerne ført ud i livet.

Udstillingen har åbent fra 17. november 2024 til 30. december 2024. Entreprisen er 175 kroner.